Thóra-serien

Citat
”Igen lød der voldsomt høje og målrettede fugleskrig oppe fra den klippevæg, som Birna lænede sig op ad, og hun fór sammen. Hun gik to skridt væk fra klipperne. Hun følte sig ubehageligt til mode, og det løb hende koldt ned ad ryggen.”
”Den der graver en grav”, s. 36

Yrsa Sigurðardóttirs Thóra-serie indeholder i alt fire bøger, der alle har advokaten Thóra Gudmundsdóttir som hovedperson: ”Þriðja táknið”, 2005 (”Det tredje tegn”, 2006), ”Sér grefur gröf”, 2006 (”Den der graver en grav”, 2007), ”Aska”, 2007, (”Aske”, 2009) og ”Anðnin”, 2008 (”Isblå spor”, 2011).

Thóra Gudmundsdóttir bor i Reykjavik, er alenemor til Sóley og Gylfi og bliver ung farmor undervejs i serien. Thóra bliver i første bind, ”Det tredje tegn”, kæreste med den tyske advokat Matthew, som er den første, der ”hverken var fraskilt eller fordrukken for ikke at sige spradebasse eller sportsfanatiker.” (”Det tredje tegn”, s. 401).

Den kvindelige advokat bliver gang på gang rodet ind i efterforskningssager om skrækindjagende forbrydelser, der sjældent er enestående, men oftest serielle og mystiske – grænsende til det okkulte. Thóra er en kvinde, der hverken er blevet skånet eller skåner sig selv for livets grimme og mørke sider, og hun går til opklaringerne med slidte gummisko og stort mod.

Som i seriens anden bog, ”Den der graver en grav”, hvor lyden af barnegråd ripper op i gammelt nazigods, tragiske familieskæbner og mord på børn, du gerne vil placere i fiktionens verden: ”Øverst i kassen lå der et sammenfoldet hagekorsflag. Den hvide flade omkring korset var gulnet lidt, og stoffet var ru at røre ved. Thóra rynkede brynene.” (s. 83).

I sidste bog i serien om Thóra, ”Isblå spor”, flyttes opklaringsarbejdet til Grønland, hvor der med is, mørke og tvivlsom historieskrivning er rig mulighed for at skabe chok, gys og aha-oplevelser i læseren undervejs. To mænd forsvinder ved etableringen af et laboratorium (med henblik på minedrift), og scenen er sat for en række mystiske hændelser.

Som om det ikke er nok at placere Thóra, Matthew og to assistenter alene i en ørken af is, ryger forbindelsen til civilisationen ret tidligt i fortællingen. ”Isblå spor” er, som flere af de andre krimiromaner af Yrsa Sigurðardóttir, ikke uden politisk og samfundsmæssig kritik, for som hun selv udtaler: ”Krimien er et godt sted at fremføre en samfundskritik, men det skal ske varsomt, så det ikke virker, som om man står og råber fra en ølkasse. Man må lade læseren selv tage stilling”. (Carsten Andersen: Islandsk succesforfatter: I krimier er der kun én ting, der må være ekstrem. Politiken, 2017-03-31).