Genrer og tematikker

I Simon Strauss’ romaner møder vi en desillusioneret hovedperson, som længes efter fortidsidealer og som drømmer om et mere dannet og fællesskabsorienteret samfund. Den følelse, som Strauss beskriver, har ligheder med udtrykket Weltschmerz (verdenssmerte). Weltschmerz er et udtryk, som den tyske forfatter Jean Paul anvendte i sin bog ”Selina” (1810) og betegner en pessimistisk livsfølelse ”som er baseret på spændingsforholdet mellem ydre virkelighed og indre behov, mellem jegets personlige utopi og en utilstrækkelig verden.” (Ernst-Ullrich Pinkert: Weltsmertz i Den Store Danske på lex.dk. 2020-06-19).

Debutromanen ”Syv nætter” er i den tyske avis Die Zeit blevet kaldt: ”bogen for den kommende generation”, og litteraturredaktøren i avisen Der Spiegel beskriver bogen som et ”manifest for mere mod på patos, for sensualitet, åbenhed, entusiasme, opposition, strid og tårer.” (Christian Johannes Idskov: Den romantiske oprører. Vagant, 2019-12-06). Gennemgående for forfatterskabet er udforskningen af eksistentielle spørgsmål og en søgen efter at finde sin plads i verden. Strauss kaster et kritisk blik på samtiden i lyset af historien. Ved at skildre længsel efter mere dybe og ægte relationer til sine medmennesker, sætter Strauss også spørgsmålstegn ved det digitale samfund og teknologibegejstringen.

I deres søgen efter et alternativ dyrker hovedpersonerne i Strauss’ romaner dyder og ideer fra romantikken. I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller Strauss om, hvorfor han er inspireret af romantikken: ”Til at begynde med var romantikken også for mig noget fjernt, som man lærte om i skolen, men da jeg begyndte at skrive, indså jeg, at begrebet gemmer på en masse, som er værd at bevare i dag, hvor det er, som om alt skal være effektivt for at have en eksistensberettigelse.” (Tobias Pichard Christensen: Ung forfatter genopliver den tyske romantik i den digitale tidsalder. Kristeligt Dagblad, 2018-04-12).

For Strauss er romantikken en periode, der er kendetegnet ved en optagethed af det forunderlige og irrationelle. Af romantikken kan vi lære at acceptere, at det ikke er alt, vi bør forsøge at kontrollere: ”der er nogle kræfter, som bringer os sammen, som vi ikke selv er herrer over. Om du vil kalde det skæbnen, kultur, naturen eller Gud, er ikke vigtigt. Vi kan ikke bare leve som funktionelle rationalister,” siger Strauss i interviewet. (Tobias Pichard Christensen: Ung forfatter genopliver den tyske romantik i den digitale tidsalder. Kristeligt Dagblad, 2018-04-12).

Udover at hylde de romantiske ideer skildrer ”Syv nætter” også en ung mands udfordringer med at se sig selv i rollen som en ansvarlig voksen og far. I et interview til kulturtidsskriftet Atlas fortæller Strauss om sin frygt for at blive en far, som udadtil gør alting rigtigt, men som også har en følelse af at have mistet sig selv: ”Det er ét af de scenarier, jeg ser mig selv havne i, men er det sådan jeg vil være? Deri består frygten: ikke i at blive far, men at blive en selvtilfreds og selvtilstrækkelig far – at komme overens med alting. At købe biodynamiske fødevarer og holde ryggen fri indadtil, og så kan alt andet være lige meget.” (Markus Floris Christensen: Længsel er den eneste styrke, vi besidder. Atlas, 2019-02-08).