Romerske dage

Citat
”Intet virker for os moderne mennesker mere moderne end samtidigheden af det usamtidige. Samspillet mellem gammelt og nyt. Og dog plages jeg af spørgsmålet: Hvilken tid tilhører jeg? Hvilke tider bor i mig? Ofte føler jeg mig befængt, ædt op af forgangne idealer, drevet af en utilfredsstillet ærgerrighed. Den, der er kommet for sent til verden, vil aldrig finde sin tid, siger man.”
”Romerske dage”, s. 14.

I 2019 udkom Simon Strauss’ anden roman Römische Tage” (”Romerske dage”, 2020). Fortællingen begynder med ankomsten til Rom. Jeg-fortælleren beskriver sin rejse til Rom som en flugt. Endelig er han alene efter et helt år, hvor han hver dag har været på farten og sammen med nogen. Han er flygtet for at ryste nutiden af sig, som han udtrykker det, og man fornemmer, at rejsen til Rom også handler om at slippe det forventningspres, som hidtil har præget hans liv. Men det er ikke kun psyken som trænger til en pause, også hans hjerte er på overarbejde. Blot en betændelse fra en muskel eller sene har hjertelægen sagt, men jeg-fortælleren er ikke overbevist om, at det er det eneste, som er i vejen.

48259979

Jeg-fortælleren bor på Via Del Corso i et værelse, som ligger skråt over for Case di Goethe, den tyske romantiske digters hus. At være så tæt på det hus, hvor selveste Goethe engang har boet, sætter tankerne i gang hos vores hovedperson. På sine spadsereture gennem Rom mærker han historiens vingesus, og læseren indvies i hans sværmeriske tankespind. Registreringerne af omgivelserne og livet omkring ham fortoner sig bag den stærke tilstedeværelse af de historiske begivenheder, som vækkes til live i hans bevidsthed.

Fortællingens nutidsplan forsvinder næsten i refleksioner om fortiden. Nutid og fortid smelter sammen, og eksistentielle spørgsmål omkring hans væren i verden begynder at trænge sig på. Det tilbageskuende perspektiv bidrager med en nostalgisk og patosfyldt tone, og en nærmest melankolsk stemning hviler over fortællingen. Fortællerens tydelige og eftertænksomme stemme er med til at give romanen et essayistisk præg.

”Romerske dage” er en roman, som tematiserer en søgen efter at finde sin plads i verden og forsøget på at forstå sig selv og sin samtid gennem en udforskning af det kulturelle fundament, som samfundet er bygget på. Der er tale om en identitetssøgen, som den fysiske forflyttelse er katalysator for. På den måde har romanen også lighedstrak med klassiske dannelsesromaner, der er kendetegnet ved, at helten rejser ud for at blive klogere på sig selv.