Genrer og tematikker

Ali Smiths forfatterskab kredser om identitetssøgen og udfordringerne ved at finde sine ben og være tro mod sig selv trods presset fra ydre omstændigheder – det være sig fraværet af en far eller en mor, skæbnesvangre handlinger begået af ungdommelig uvidenhed eller oplevelsen af ikke længere at føle sig hjemme i ens eget land. 
Mødet imellem mennesker står centralt i Smiths litteratur, hvor intet menneske er en ø – vi har alle brug for hinanden for at eksistere som mennesker. I ”Efterår” har allerede den otteårige Elisabeth mod til at opsøge venskabet med den gamle Daniel trods sin mors uvilje, og i ”Vinter” vækkes den gamle, vrede Sophia fra ensomhedens og demensens tåger ved sin søsters og søns nærvær. Et menneskeliv reddes fra selvudslettelse på togskinnerne i ”Forår” og fører til omkalfatrende, eksistentielle samtaler. I romanerne holder Ali Smith sig gennemgående til et mindre persongalleri, hvor enkelte af karaktererne foldes overbevisende ud, mens andre indgår for at illustrere et tema i tiden. Hun skildrer sine personer indefra med psykologisk dybde og interesse for detaljen. Intet er for småt – og intet er for stort.
Hos Ali Smith udgør refleksioner et mål i sig selv. I ”Sommer” udgør brevformen en central del af det genremæssige skelet. Med den understreges de tætte forbindelser imellem personerne – kærligheden, inderligheden og afhængigheden – og et almenmenneskeligt behov for subjektivitet: Hvordan vi hver især har et stærkt behov for at udtrykke os og reflektere over tilværelsens forunderligheder. Det er en pointe i sig selv, at brevene ikke behøver at nå frem til modtageren. 
Samme passion for at dyrke individets indre liv udmønter sig også i en Smith’sk forkærlighed for at skildre erindringens mekanismer og dermed oplevelsen af tiden: ”Fordi de skrevne kunstarter, ja faktisk alle kunstarter, handler om tiden, og hvordan det opleves at vide, at tiden både er kort og uendelig. Tiden er romanformens bankende hjerte og tikkende ur.” (Kathrine Tschemerinsky: Tiden er romanformens bankende hjerte. Weekendavisen, 2021-03-31).
Stilistisk veksles der i romanerne imellem det realistiske og det surrealistiske, og det er et greb, der understreges af en legesyg stil, som ikke tager sig selv alt for alvorligt. Glidningerne fylder især i årstidskvartetten, men spiller også en fremtrædende rolle i den ældre roman ”Pige møder dreng”, hvor myten om Iphis smelter sammen med den nutidige fortælling. 
Globaliseringens konsekvenser for individet skildres i årstidskvartetten i form af de store problematikker Vesten står overfor i dag: Bøgerne er roste for at handle om livet efter Brexit og under corona. Især i det tidlige forfatterskab fylder temaer om feminisme (kvindemisbrug og kønslig ulighed) og krig (i Irak og Syrien), og som en rød tråd igennem hele forfatterskabet spiller vægtige emner som emigration, fremmedfjendskhed, asylansøgeres vilkår og politisk magtmisbrug en stor rolle. I ”Sommer” kortlægges på indigneret vis politikernes (kritisable) håndtering af coronakrisen i foråret 2020 (bogen udkom på engelsk d. 2. juli i 2020).