Genremæssigt er ”Ravnenes hvisken” en hybrid mellem fantasy og krimi for unge, og krimiplottets bestialske mord på unge, rødhårede piger kombineret med fantasy, inspireret af nordisk mytologi, fungerer rigtig godt sammen. Fantasy kan opdeles i flere undergenrer, eksempelvis 'high fantasy' eller 'low fantasy'. High fantasy foregår i en opdigtet verden som f.eks. ”Ringenes Herre” af J.R.R. Tolkien, mens low fantasy foregår i en virkelig verden med en eller flere parallelverdener som ”Harry Potter”-bøgerne af J.K. Rowling, ”Narnia”-fortællingerne af C.S Lewis og ”Erik Menneskesøn”-serien af Lars-Henrik Olsen.
”Ravnenes hvisken”, Bog 1 er low fantasy, fordi den dels foregår i en virkelig verden, som handler om gymnasiepigen Annes hverdag, og dels i en mytologisk parallelverden med guder og halvguder. I Bog 2 og Bog 3 befinder vi os overvejende i parallelverdenen med ganske få referencer til vores virkelige verden, og disse er nærmere high fantasy.
Anne gennemgår en udvikling fra utilpasset teenager til en ung kvinde og lærer at bruge sine synske evner til noget konstruktivt i opklaringen af de brutale mord. Samtidig kommer hun ud af sin ensomme skal, hvor hun er mistroisk over for alt og alle, og hun lærer at stole på andre mennesker. Venskab og tapperhed er centrale temaer i bogen, og sammen med vennerne står hun stærkere i kampen mod det onde. En anden pointe i romantrilogien er, at skinnet kan bedrage, og at man derfor ikke skal være for hurtig til at dømme andre.
Desuden er forholdet til tro et gennemgående tema i bogenbøgerne. Anne får et indblik i nordisk mytologi og asatro gennem mødet med den asatroende Luna og hendes familie og gennem oplevelserne i parallelverdenen. I den virkelige verden diskuterer Anne islamisk og kristen tro med politimanden Hakim, der har arabisk baggrund, og diskussionerne bidrager til, at hun bliver mere åben og tolerant over for andre mennesker, som har et andet syn på verden end hende selv. I et interview siger Malene Sølvsten om temaet tro: ”Folk må leve som de vil og tro på det de vil, bare de ikke skader andre. Det er vigtigt at være kritisk over for konventioner, for måske er det, alle er enige om, slet ikke rigtigt. Endelig, så tror jeg ikke på objektivt godt og ondt. Det, der er godt for mig, kan være skidt for andre og omvendt. Så hvad der er godt eller ondt, handler om perspektivet.” (Ulla Hinge Thomsen. Debut-fantasy-forfatter med stort potentiale: ”Jeg skriver for min egen skyld”. Bogliv.dk, 2017-03-22).