caroline albertine minor
Caroline Albertine Minor har i novellesamlingen 'Velsignelser' skildret sorgen over at miste den man elsker.
Foto: Lærke Posselt

Sorg i litteraturen

Artikel type
News Item
Redaktionen
Top image group
caroline albertine minor
Caroline Albertine Minor har i novellesamlingen 'Velsignelser' skildret sorgen over at miste den man elsker.
Foto: Lærke Posselt

Sorg er en uafvendelig del af det at være menneske; det er en universel erfaring, der kun kan opleves personligt. I litteraturen kan man møde andre sørgende og få et sprog for det sprogløse. Litteraturen kan skildre sorg indefra og på afstand, og læseren kan i ensomhed skabe et eget rum for refleksion og erkendelse.

Vi har samlet et udvalg af værker, hvori sorg udfoldes og undersøges litterært.

Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog, 2017

I 2015 døde forfatter Naja Marie Aidts søn Carl, og i 2017 udkom Carls bog: ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”. Det er en bog i flere spor: et spor om timerne omkring Carls dødsfald, et spor om død i litteraturen og et om forfatterens langsomme tilbagevenden til det sprog, der i første omgang havde forladt hende. Sorgen beskrives indædt, rasende og afmægtigt, lige så vel som kærligheden til den døde søn er absolut grænseløs.

Caroline Albertine Minor: Velsignelser, 2017

Flere af novellerne i Caroline Albertine Minors ”Velsignelser” cirkler om den unge kvinde Ansos selvmord og særligt om reaktionerne hos de efterladte. Novellen ”Sorgens have” er en tekst om at miste den, man elsker og sorgen over dette, og den er skrevet på baggrund af forfatterens eget liv, hvor hendes kæreste og far til deres fælles barn kom ud for en trafikulykke og vågnede op fra koma med hukommelsestab og hjerneskade.

Marie Bregendahl: Birgitte Borg, 1941

Som 12-årig mistede Marie Bregendahl sin mor og måtte overtage husholdningen og børnepasningen efter hende. Denne omvæltning og sorg fulgte hende gennem livet og ind i forfatterskabet, hvor bl.a. den delvist selvbiografiske ”Birgitte Borg” omhandler en ung moderløs pige, der er på vej til at blive voksen. I ”En dødsnat” skildres en moders dødsleje, særligt set fra den 13-årige Lises perspektiv. Bregendahl giver en enestående indføring i det fattige landliv med pludselige dødsfald og barske vilkår.

Gaute Heivoll: Over det kinesiske hav, 2013

Med afsæt i en virkelig historie har norske Gaute Heivoll skrevet en roman om et ægtepar, der opretter et plejehjem for åndssvage. Her bor tre temmelig originale voksne mænd og en søskendeflok på fem samt ægteparret og deres to børn. Det mindste barn dør, og den altødelæggende sorg, der følger, lægger sig som en tavs dyne over forældrene. En monumental stilhed og en skamfuld samvittighed bliver rammerne for fortællerens opvækst blandt udsatte mennesker. Sorgen kan ganske enkelt ændre et menneske og dets livsbane.

Judith Hermann: Alice, 2009

Sorgen er diskret og næsten usynlig i Judith Hermanns ”Alice”, hvor alle fem noveller har kvinden Alice som hovedperson. I hver tekst er der et dødsfald, og teksterne kredser mere om det liv, der går videre, end det der stoppede. Sorgen er alligevel til stede som et vilkår eller en konstant i de levendes liv, markeret i detaljen, uden det store drama.

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed, 2016

I en langelandsk slægtskrønike udfoldes kvindeliv over tre generationer med de vilkår, glæder og sorger, livet til alle tider bærer med sig. Hovedpersonen Marie oplever en sorg i huset hos frøken Videbæk, hvor gravide piger er stuvet af vejen, hos sin egen skrappe mor og hos sig selv, da hun som voksen bor i egen forstadsvilla og står ensom i vinduet og ser livet defilere forbi ude på vejen.

Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må, 2010-13

I Helga Flatlands trilogi ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, ”Alle vil hjem, ingen vil tilbage” og ”Der findes ingen helhed” skildres livet før og efter, at tre unge mænd fra en lille landsby i Norge drager til Afghanistan, hvor de dør for fædrelandet. Deres familier, kærester og venner sørger, hele landsbyen sørger og alle på hver sin måde. Flatlands psykologiske realisme viser, hvor nuanceret og individuel sorg er, og hvor fuldstændig gennemgribende sorg kan ændre et liv.

Børn

Stian Hole: Annas himmel, 2013

Annas mor er død, og det er svært at tale med den sørgende far om. Anna åbner en ny verden for sin far, hvori de kan mødes og snakke om savnet og sorgen efter moderens død. Gennem et hul i himlen kan de sammen møde mennesker, der ikke længere er levende, og det gør det nemmere at tale om det svære. Stian Holes farverige og fantasifulde illustrationer tematiserer modsætningsforhold som oppe-nede, himmel-hav, levende-død.

Rebecca Bach-Lauritsen: Ellens ark, 2014

Ellens lillebror er død. En dag, da Ellen kom hjem fra skole, var han faldet ned ad trappen og lå der helt forkert, midt på entreens flisegulv. Gennem konstaterende sætninger følger fortællingen Ellen i tiden efter lillebroderens død. Forældrene er helt fraværende, og Ellen har sin egen måde at nærme sig sorgen på, gennem sproget, gennem geografi og kristendom i skolen og gennem lidt for mange skefulde sukker på cornflakesene uden at mor skælder ud. En gennempoetisk, rørende og smuk fortælling om at miste og sørge som barn.

Astrid Lindgrens forfatterskab

Gennem Astrid Lindgrens forfatterskab ligger der en latent sorg bag mange af de ellers glitrende barndomsstunder under de blomstrende æbletræer. I ”Ronja Røverdatter” bliver Mattis syg af sorg og savn, da Ronja og Birk er flyttet ud i skoven, i ”Mio, min Mio” er Bo Vilhelm Olsen ensom og sorgfuld i Stockholm, og da han kommer til Landet i det fjerne, synger sorgfuglen fra de høje træer. Der er ensomme og forladte børn i en lang række af Lindgrens bøger, og mange af de voksne karakterer bærer på et mørke, der er tæt knyttet til sorgen.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Sorgens grundstof, 2017

Tre genstande, der alle er berørt af sorgens grundstof, binder de tre karakterer Ben, Hakob og Graces historier sammen. Sorgens grundstof, det såkaldte luctugen, opstod af Guds tårer, da han havde skabt mennesket og set, hvor meget elendighed og menneskelig lidelse, der kom ind i verden. Luctugenet skaber sårbarhed og empati hos dem, der møder det og sikrer samtidig et langt liv. Sorg er ikke alene en følelse, men et grundstof.