Godt et år efter at Vanessa Springoras metoo-roman rystede den franske kulturbranche, udkom Camille Couchners selvbiografiske gyser “La Familia Grande” (2021), der bærer samme titel på dansk. En bog, der fik Frankrig til at tale om incest, og på samme måde som “Samtykket” sendte chokbølger gennem den franske intellektuelle elite. Bogen portrætterer en prominent fransk 1968’er-familie og er skrevet af advokaten Couchner, der ligesom Springora er magtfuld inden for sit erhverv – et faktum, der ikke er ubetydeligt i forhold til at få ørenlyd i de franske medier.
I “La Familia Grande” hører vi fortællingen om en af samfundets feterede storfamilier og en stedfar, der i frisindets navn begynder at seksualisere sin pubertære stedsøn. Broren beder søsteren tie, og tavsheden tynger hende i 30 år. Dagen før Couchners litterære vidnesbyrd udkom, forlod hendes stedfar, Olivier Duhamel, den krænkende part, samtlige af sine topposter i det franske erhvervsliv. Bogen afstedkom desuden et nyt hashtag, #metooinceste, der har fået mange til at dele deres oplevelser på internettet, som det også skete i 2018 med #metoo.
En udgivelse, der på samme, om end væsensforskellige, måde står som et stærkt vidnesbyrd om en alvorlig krænkelsessag, er svenske Matilda Gustavssons metoo-undersøgelse, “Klubben” (på dansk 2020). I den kortlægger hun skandalen i Det Svenske Akademi, som hun dækkede fra sin position som journalist på Dagens Nyheter. En historie, der fortæller, hvordan den seksuelle krænker Jean-Claude Arnault blev fældet af metoo-bevægelsen og tog Det Svenske Akademi med i faldet – hvilket bl.a. betød, at Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt i 2018. Det sker bl.a. via samtaler med ofre og kunstnere fra det Stockholmske kulturmiljø, der kender til franskmanden, som i bogen bliver anonymiseret som “kulturprofilen”. Rygter om Arnaults grove overgreb mod unge kvinder havde floreret i årevis, men det var først, da sagen om den voldtægtsdømte filmmand Harvey Weinstein brød løs, at ofrene fik incitamentet til at tale højt.
I Danmark har metoo-bevægelsen endnu ikke på samme omvæltende vis fundet vej til litteraturen. Dog har forfatter Leonora Christina Skov i romanen “Hvis vi ikke taler om det” (2021) – efterfølgeren til “Den, der lever stille” (2018) – beskrevet, hvordan hun som ung lesbisk kvinde i 2000’erne over længere tid lader sig forføre af en mandlig forlægger, som sidder inde med magten til at forløse hendes forfatterdrømme. Det er først, da den første metoo-bølge rammer Danmark i 2018, at det går op for den nu modne forfatter og jegfortæller, at det, der skete dengang, ikke var hendes egen skyld.