Genrer og tematikker

I de senere år har man i det danske krimimiljø talt om den særlige afart af den ‘nordiske krimi’ kaldet ‘arctic noir’, hvor krimiforfattere lader det arktiske klima og den ubarmhjertige natur i Grønland skabe den perfekte kulisse af mørke og kulde for krimiplottet. I et interview til Forlagsliv siger Nina von Staffeldt om forholdet mellem krimigenren og den arktiske natur: ”I Grønland er natur og geografi en aktiv og respektindgydende medspiller. Mennesket er lille og har altid været det i Arktis. Man kan ikke regne med, at mor kommer og redder en, eller at man bare kan tage den næste bus. I ødemarken bliver man nødt til at handle selv – og det er et godt og gruopvækkende udgangspunkt for en krimi.” (Line Kørner: Den arktiske krimi hitter: Der er fyldt med mordere i polarmørket. Forlagsliv.dk, 2019-01-16).

I den arktiske krimi står hovedpersonen ikke kun over for den rå natur, men også kriminalitet, historiske begivenheder og mordgåder, der trækker tråde til hele verden. Med andre ord er plottet i den arktiske krimi ofte forankret i Grønlands unikke placering i den internationale geopolitik, som blandt andet handler om adgangen til landets råstofressourcer. Det gælder også for Nina von Staffeldts krimier, hvor plottet tager udgangspunkt i Grønlands voksende turisme, smugling af isbjørneskind og narhvalstænder og Grønlands situation under Anden Verdenskrig. Men serien om Sika Haslund er samtidig et portræt af det moderne grønlandske samfund, som for en dansk læser på én gang forekommer både eksotisk og enormt velkendt. Sika Haslund må sove med midnatsolen over sig om sommeren og betale skyhøje priser for flyfrisk mælk, men samtidig er hun også bare en alenemor, der henter sit barn i børnehaven lige inden lukketid, har parforholdsproblemer og tager på diskotek med veninderne fredag aften. ”For mit vedkommende handler det om at vise, hvordan hverdagslivet i Nuuk kan se ud - i hvert fald for nogle mennesker. Det er selvfølgelig en krimi, men jeg har i lige så høj grad skrevet den for at skildre miljøet, for det går jeg selv op i, uanset om det er en krimi eller en anden roman,” fortæller Nina von Staffeldt i Informations krimimagasin 2017 (Maria Høher-Larsen: ’Der er ikke den 12-årige dreng, der ikke får en riffel i fødselsdagsgave’. Information, 2017-03-17).

Samtidig berører Nina von Staffeldt de identitetskonflikter, der opstår i det grønlandske samfund, hvor grønlandsk og dansk kultur ofte sameksisterer på fredelig vis, men hvor Danmarks historiske tilstedeværelse som kolonimagt også skaber spændinger. Hjemvendt til Nuuk konfronteres Sika i første bog med en følelse af, at familie og gamle venner i Nuuk gerne vil kategorisere hende som enten grønlænder eller dansker, og på hendes arbejde mobbes en kollega på grund af sin ringe evne til at tale grønlandsk. Krimierne om Sika er således et kærligt portræt af et selvsikkert og selvbevidst moderne Grønland tilsat let kritik.