Klimakrise er et tema, som også behandles i danske Theis Ørntofts forfatterskab. Han har senest udgivet romanen ”Solar” (2018), der skildrer en ung, klimadeprimeret digter ved navn Theis på vej mod total opløsning. Theis Ørntoft slog igennem som ’økopoet’ med digtsamlingen ”Digte 2014” (2014). Også Signe Gjessings digtsamlinger ”Ud i det u-løse”, ”Blaffende rum nænnende alt” og ”Ideale begivenheder” samt fortællingen ”Synet og vennen” (2018) er eksempler på økolitteratur. Disse rummer en anden ømhed end Ørntofts digte og prosa, og ligesom hos Nanna Storr-Hansen er der her en bestræbelse på at lade en sproglig og formmæssig kreativitet spejle den ømhed, der gives udtryk for på indholdsplanet.
Klimakrise kombineret med stor formmæssig kreativitet genfindes i Lars Skinnebachs seneste digtsamling ”TEOTWAWKI” (2018), hvis titel er akronym for ”the end of the world as we know it”.
Tematiseringen af kvindekroppen optager forfatteren Olga Ravn og er det centrale tema for hendes debutdigtsamling ”Jeg æder mig selv som lyng” (2012). Ursula Andkjær Olsens digtbog ”Det 3. årtusindes hjerte” tager også et markant afsæt i kvindekroppen, og i digteren Sofia Handlers debutsamling ”Feberfrihed” er det en angstpræget krop, der er omdrejningspunktet.
I et interview til Forfatterweb nævner Nanna Storr-Hansen selv den danske forfatter Bodil Bech som central inspirationskilde, og bl.a. hendes værkers kredsen om intime følelser kan genfindes i Nanna Storr-Hansens digtning.
Ud over Bodil Bech nævner Nanna Storr-Hansen en lang række forfattere, som hun inspireres af. Listen tæller Morti Vizki, Inger Christensen, Jean Genet, Gertrude Stein, Ursula Andkjær Olsen, Tor Ulven, Penti Saarikoski, Donna Haraway, Franco Bifo Buratti, Anne Carson, Peter Laugesen, Edith Södergran, Kathy Acker, Kirsten Thorup, Jenny Tunedal, Naja Marie Aidt, J.G. Ballard, Mary Shelley, Michel Houellebecq, Simone de Beauvoir, Antonin Artaud, Ida Marie Hede, Ann Jäderlund, Joseph Beuys, Kristian Byskov, Marguerite Duras og Hiromi Îto.
Tematiseringen af klimakrise går på tværs af fag- og skønlitterære forfatterskaber, og i mange skønlitterære tekster er det således muligt at spore en direkte inspiration fra og henvisning til faglitterære tekster. Derfor giver det også god mening, at Nanna Storr-Hansen nævner teoretiker inden for kønsforskning, biologi og teknologi Donna Haraway som en af sine inspirationskilder.
En anden forfatter, der skriver faglitterært om klimakrise, er den amerikanske teoretiker Jane Bennett, som behandler spørgsmålet om menneskets forhold til sine omgivelser i ”Vegetabilt liv og ontosympati” fra 2013 (dansk 2018). Også den amerikanske forfatter, digter, essayist, teoretiker og oversætter Ursula K. Le Guin optages af emnet og giver i sin lille poetik ”Bæreposeteorien om fiktion” fra 1986 (dansk 2017) et bud på en ny måde at fortælle historier på, som forholder sig til den kriseramte situation, verden befinder sig i.