En isbjørns erindringer

Citat
“Jeg står på to ben, min ryg er en smule rundet, skuldrene hænger afslappede. Den lille, elskelige menneskekvinde, som står foran mig, dufter honningsødt. Jeg flytter ganske langsomt mit ansigt frem mod hendes blå øjne, hun lægger en sukkerknald på sin korte tunge og rækker munden frem mod mig.”


“En isbjørns erindringer”, s. 180. Oversat af Mette Holm.

“Etüden im Schnee”, 2014 (“En isbjørns erindringer”, 2018) gjorde for alvor Yoko Tawada kendt på den internationale scene og handler om tre generationer af isbjørne. Den første af bogens tre dele omhandler den unavngivne “mormor”, der er cirkusartist i Moskva. Hun må dog nødtvungent forlade cirkuslivet, fordi hun ikke længere kan bruges i arenaen. Isbjørnene i Yoko Tawadas univers kan tale, og den tidligere cirkusartist flyttes til forvaltningen som kontorhjælp og må nu tilbringe sin “kostbare tid på lammende kedsommelige konferencer”.

For at blive adspredt fra sit monotone og begivenhedsfattige arbejdsliv begynder hun at skrive sin selvbiografi for at bruge “sprogets kraft” til at fortælle sin historie. Uden hendes tilsagn udgives selvbiografien, og den bliver en stor succes og gør den tidligere cirkusartist til en sensation. Hun emigrerer til Canada, hvor hun føder sin datter, Toska, som næste del af bogen handler om. Denne del skildres ikke udelukkende fra isbjørnens synspunkt, men også fra dyrepasserens, Barbara.

54445296

Omdrejningspunktet er, at Barbara gerne vil hjælpe Toska med at skrive sin selvbiografi, da Toska ikke kan skrive i modsætning til sin mor. Men i stedet for bjørnens historie bliver det også en skildring af dyrepasserens eget liv; en fortælling om hendes barndom, ungdom og vej ind i cirkustilværelsen med Sovjet og DDR som bagtæppe.

Toska flytter senere til Berlins Zoo, hvor hun føder den verdensberømte isbjørneunge Knut, som indleder den sidste del af bogen. Knut, der også i virkelighedens verden var en mediesensation, afvises af sin mor og tages i pleje af mennesker og lever hele sit liv i en beskyttet zoo med mediernes blitzlys og opmærksomhed som kontant følgesvend.

Det er en historie om hans forvandling fra at være en nuttet og verdenselsket isbjørneunge til at blive voksen og miste sin charme i befolkningens øjne. Det er samtidig en historie om relationen mellem mennesker og dyr og en undersøgelse af, hvor grænsen mellem menneske og dyr går. De forskellige karakterers historier flettes sammen til en fortælling om kærlighed og til dels også udnyttelse.