nordiske forfattere
Foto: Nordisk Litteratur Festival

Nordisk litteratur

Artikel type
News Item
Top image group
nordiske forfattere
Foto: Nordisk Litteratur Festival

Hvad har nordisk litteratur tilfælles udover at være litteratur udgivet i de nordiske lande? Er der en særlig forbundethed og nogle fælles temaer i den nordiske litteratur? Man kan i mange tilfælde sige, at det melankolske og længselsfulde kommer til udtryk i den nordiske litteratur, lige som en nærhed til og sanselig registrering af naturen og lyset gør det. Mennesket er tæt forbundet med den omkringliggende natur, et vinterligt mørke og den lyse, lyse sommer. 

Uanset litteraturens forskellige udtryk udspringer den af et sprogligt fællesskab, der rækker langt tilbage i tiden, lige som der kulturelt og socialt er en fælles historie. Vi kan læse hinandens bøger på originalsproget og ikke mindst i det fællesskab dele erfaringer. 

Helsingør bibliotek og Kulturværftet afholdte litteraturfestivalen nORD for første gang d. 16. og 17. september. Vi har sat fokus på nogle af festivalens aktuelle forfattere og giver en kort introduktion til nogle af de temaer, der går igen i den nordiske skønlitteratur. 

Forfattere på festivalprogrammet:

Helga Flatland

Kjell Askildsen

Ofeigur Sigurdsson

Hannah Lutz

Mette Moestrup

Carsten Jensen

Bjørn Rasmussen

Jens Smærup Sørensen

Hanne Højgaard Viemose

Morten Pape

Læs mere om festivalen her

Natur

Naturen spiller en stor rolle i mange nordiske værker. Svenske skove, finske søer, norske fjelde og grønlandsk is tegner rammerne for de mennesker og den litteratur, der udspringer fra landene mod nord.

Særligt velbeskrevet er den islandske kulde. Jón Kalman Stefánsson har i sin trilogi om Drengen givet så rammende beskrivelser af natsort hav, bidende snestorm og bjergenes dragende poesi, at man nærmest har kunnet føle kulden snige sig ind under skjorten. I Kerstin Ekmans ”Hændelser ved vand” er planter og græsarter skildret minutiøst, og hele stemningen sættes af det nordlandske landskab, lige som hendes øvrige forfatterskab er en forsvarstale for den vilde natur. Roy Jacobsen tegner de nordnorske kyster op, som Jeppe Aakjær har kærtegnet rugen og den jyske hede i sine digte. 

Krimi

Den skandinaviske krimi har i mange år rangeret højt på bestsellerlister i hele verden. Siden Sjöwall og Wahlöö skrev deres ti bind i serien om Martin Beck i 1970’erne, har de været referencepunkt for krimiforfattere. Enten som noget, man vedkender sig eller noget, man vender sig væk fra. En betegnelse som ’nordic noir’ rummer det nordiske vintermørke, frustrerede karakterer og i flere tilfælde en samfundskritik af den skandinaviske velfærdsmodel. Henning Mankell har sat Ystad på krimilandkortet med sine krimier om den fordrukne kommissær Wallander, Johan Theorin har i sin Ølandskvartet skrevet om sorg og vild natur. Forsvarsadvokaten Jens Lapidus har under genrebetegnelsen ’Stockholm noir’ fortalt historier fra de øverste og de nederste samfundslag i Stockholm, hvor overklasse, jugoslavisk mafia og narkobander har endog tætte forbindelser. John Ajvide Lindqvist blander med stor effekt socialrealisme, krimi og horror i sine bøger. 

Den norske mand

Norsk litteratur er i disse år rig på skildringer af, hvad det vil sige at være mand, og hvordan man som mand lever op til de krav, der stilles til manden som far, ven, elsker, kollega og ikke mindst samfundsborger. Hvor Erlend Loe med humor portrætterer de mænd, der stikker af fra krav og forventninger, skildrer Per Pettersson med stor varme og indlevelse mænd, der forsøger at spinde en sammenhængende tråd i deres liv. Tomas Espedal bruger løs af sit eget liv i sit fortløbende projekt med at undersøge forhold mellem fiktion og levet liv, og Karl Ove Knausgård udfordrer til stadighed, hvad en roman er, samtidig med at han minutiøst beskriver livet som mand i det 21. århundrede. 

Ægteskab og familie

Ægteskabsskildringer står stærkt i den nordiske litteratur. Siden August Strindberg afmonterede det lykkelige ægteskab, og Henrik Ibsen lod Nora gå hjemmefra i slutningen af 1800-tallet, har nordiske forfattere undersøgt den ægteskabelige institution og familielivet indefra.

Norske Trude Marstein trækker gardinerne helt fra i sine romaner om det almindelige familieliv med udefrakommende trusler og interne intriger. Hanne Ørstavik skriver i en suggererende stil om kærlighed som både fængsel og frihed. Med sin trilogi om en lille by i Norge tegner Helga Flatland et detaljeret kort over de måder, familier fungerer på. Eller ikke fungerer. Merethe Lindstrøm tegner et portræt af et stille ægteskab mellem to aldrende mennesker, der måske mest af alt er bundet sammen af deres fælles historie. 

Grønlandsskildringer

Grønland har ikke samme skriftlige litterære tradition som de andre nordiske lande, men i 2014 brød en ny stemme igennem. Niviaq Korneliussen udgav romanen ”Homo sapienne” og gav dermed ordet til den grønlandske ungdom, der som alle andre unge tumler med identitet, seksualitet og drømme om fremtiden. Flere danske forfattere har skrevet om og fra Grønland, og særligt Kim Leine har både i sine selvbiografiske værker og historiske bøger taget udgangspunkt i Grønland. Iben Mondrup beskriver i ”Godhavn” en opvækst for tre danske børn i Grønland. Om udstationerede fangstfolk i Nordøstgrønland har Jørn Riel skrevet muntert og levende i sine mange skrøner. 

Sagaarven

En stor del af de islandske sagaer er anonymt overleveret, men en række af dem tilskrives Snorri Sturluson, der i begyndelsen af 1200-tallet nedskrev de dramatiske historier. At sagaerne har lagt bunden for megen senere islandsk litteratur kan man forvisse sig om ved f.eks. at læse romaner af Einar Kárason, Kristín Marja Baldurdsdóttir og Einar Már Guðmundsson. Som islandsk forfatter må man forholde sig til både sagaerne og til den litterære landsfader Halldór Laxness der rager op som en kæmpe i det vestnordiske landskab. 

Periode

Nordisk oldtid  

Genre

Sagaer