Genrer og tematikker

Jeff VanderMeer er af avisen The New Yorker blevet kaldt ”the weird Thoreau”, hvilket han dog på Bloom Festivalen i Søndermarken, København i maj 2019 afviste med begrundelsen ”Thoreau was the weird Thoreau”. Han har imidlertid ikke noget imod at rubricere sin litteratur som del af bevægelsen ”the New Weird”, der lægger sig i forlængelse af begrebet ”Weird Fiction”, der blev introduceret af forfatteren H. P. Lovecraft. I et interview forklarer han: I modsætning til andre populærkulturelle genrer som science fiction, er weird fiction ikke en betegnelse, der bliver brugt i markedsføringsøjemed. Det er rart for en forfatter som mig, da jeg dermed ikke behøver at deltage i diskussioner om, hvorvidt det, jeg skriver, er det ene eller det andet,” (Kristian Lindberg: Ekspedition til virkelighedens udslettelse. Berlingske, 2018-03-13). Betegnelsen bliver brugt om forskellige former for spekulativ litteratur, der ofte blander genrer som sci-fi, fantasy, gotik og horror. I VanderMeers tilfælde kan læseren sjældent føle sig sikker på, om handlingen udspiller sig i fremtiden eller i et parallelunivers.

Der er en stor interesse for økologi og menneskelig påvirkning på klodens biodiversitet i VanderMeers romaner og noveller, og ofte optræder naturen hos ham som monstrøs, men ikke dermed nødvendigvis ond. Man kan kalde det økokritik, cli-fi eller et antropocænt spor i forfatterskabet, selv beskriver VanderMeer det således: Folk siger nogle gange, at det virker, som om jeg er en hippie, der vil tilbage til stenalderen. Men det er overhovedet ikke pointen. Jeg forsøger at vise kompleksiteten i naturen og så genskabe vores ydmyghed omkring, hvad vi ved – og ikke ved.” (Marcus Rubin: Nøglen til en bestseller: Feber, medicin og en sælsom nattedrøm. Politiken, 2019-03-17). Man kan sige, at VanderMeer i sin litteratur gør os opmærksom på den menneskelige bevidstheds kommen-til-kort i beskæftigelsen med økosystemer og natur. Som biologen siger i første bind i Southern Reach-trilogien: ”Der var noget ved min sindsstemning og den mørke glød, der skyggede for forstanden, som fik mig til at se dette dyr – der havde sin plads i taksonomien og var katalogiseret, studeret og beskrevet – som noget, der ikke kunne reduceres til noget af det.” (”Udslettelse”, s. 200).

Jeff VanderMeers syrede fiktionsuniverser er ofte inspireret af meget konkrete oplevelser og erfaringer fra hans lokalmiljø. Kimen til Southern Reach-trilogien blev lagt efter en omtåget drøm efter en visdomstandoperation, hvorfra han vågnede op med forestillingen om Område X og et mystisk spiralhul i jorden. I kombination med nyhederne om de ødelæggende olieudslip i Den Mexicanske Golf i 2010 opstod en fortælling i forfatteren, der stiller spørgsmål til hierarkiet mellem mennesker, dyr og natur – og muligvis også en helt fjerde og ukendt kraft. (Louise Drivsholm Schou: ”Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv”. Information, 2019-06-14).

Den litterære stil i VanderMeers Southern Reach-univers er elveragtigt lokkende – forfatteren fremmaner alt det sælsomt smukke i omgivelserne, samtidig med at læseren ledes længere og længere ind i alt det sumpede, mossede og ultimativt farlige. Selvom naturen beskrives som kontamineret, er den ikke udelukkende horroragtig, men også dragende – og det modsvares i den sproglige fascination af fænomenerne.