Virginie Despentes skriver fragmentarisk som en tv-serie. Nære miljøbeskrivelser, detaljeret personkarakteristik af 8-10 karakterer, der har haft en fortid sammen, og nedslag, hvor der er noget på spil. Scene for scene. Despentes vender berettermodellen ryggen og lader virkelighedens tilfældigheder, og ofte mangel på sammenhæng, drive handlingen frem.
Hun udtaler selv i et interview i The Guardian, at tv-serien som kunstform har taget over fra filmen – og måske er ved at overtage fra romanen. (Angelique Chrisafis: Virginie Despentes: ‘What is going on in men’s heads when women’s pleasure has become a problem?’. The Guardian, 2018-08-31).
Seksualitet og køn er overordnede temaer for Despentes igennem hele forfatterskabet. Derudover er hun de marginaliseredes stemme igennem alle sine fortællinger. Pornoskuespillere, sexarbejdere, voldsmænd, hjemløse, misbrugere, psykisk syge. Alle de grupperinger af mennesker, der på forskellig vis er blevet marginaliseret og forsøger at leve et liv udenfor nutidens normer for ikke at ”rådne op af middelmådighedsbitterhed” (”Vernon Subutex 2”, s. 65).