Beslægtede forfatterskaber

Skal man sammenligne Alice Zeniter med forfattere fra det danske litterære landskab, kan der peges på Siri Ranva Hjelm Jacobsen, som i sin debutroman ”Ø” fra 2016 sætter et lignende fokus på slægtens betydning og migrantens identitet – her hos en familie, der er udvandret fra Færøerne til Danmark. Ligesom det er tilfældet med Zeniter, bruger Hjelm Jacobsens sin egen dobbelte kulturelle identitet og familiehistorie som litterær motor. Der hoppes frem og tilbage i tid mellem bedsteforældrenes liv og fortællerens nutidige liv, hvor også Hjelm Jacobsens jeg-fortæller i romanen søger tilbage til familiens arnested: Færøerne. Stilmæssigt har de to forfattere også ligheder; Hjelm Jacobsens skildringer af tidligere generationers oplevelser har ligesom Zeniter noget næsten eventyrligt over sig og en fart i fortællingen, som ikke er tilsvarende i det stof, der foregår i nutiden.
En anden dansk forfatter værd at fremhæve er Jakob Ejersbo med hans Afrika-trilogi bestående af romanerne ”Eksil”, ”Revolution” og ”Liberty” (2009). Her har vi også til dels at gøre med personligt stof, selvom samtlige værker er betegnet ”fiktion” og også bør læses som sådan. Ikke desto mindre ligger den fiktive Christian i Afrika-trilogien tæt op ad Ejersbo selv. Ligesom hovedpersonen Christian boede Ejersbo alene med sin far i Tanzania i 1980’erne. En af de centrale tematikker, der udfoldes hos Ejersbo, er – ligesom hos Zeniter – forholdet mellem forælder og barn. De to forfattere har udover det politiske fokus på postkolonialisme desuden den lange fortælling tilfælles. Jakob Ejersbo blev også bestsellerforfatter i en ung alder, selvom hans karriere, modsat Zeniter, fik et tragisk endeligt, da han døde af kræft i 2008, og således ikke nåede at opleve, at hans Afrika-trilogi skulle gå hen og blive en tv-serie på DR (2018).
Ses der udover Danmark, er det nærliggende at sammenligne Zeniter med den afghanske forfatter Khaled Hosseinis bragende succes af en debutroman ”Drageløberen” fra 2004. Da Hosseini var 11 år, blev hans far forflyttet til Paris af det afghanske udenrigsministerium. I 1980 var familien klar til at vende tilbage til Kabul, men kunne ikke, da et kommunistisk kup ledet af den sovjetiske hær, gjorde det for farligt at vende tilbage. Hosseinis familie søgte derfor asyl i USA, og havnede i San Jose i Californien.
”Drageløberen” lægger ud med at skildre tiden før den sovjetiske besættelse af Afghanistan, og lader så hovedpersonen Amir flygte, da russerne besætter landet og vende tilbage, da Taliban har magten. Hosseini fokuserer, ligesom Zeniter, både på den store og lille historie: Han formidler de historiske og politiske omvæltninger i Afghanistan, men er ligeledes i stand til at skildre den enkeltes historie og vise, hvordan de etniske skel i et land sætter sine spor hos den enkelte og dennes forhold til sine nærmeste. Familie er også hos ham et vigtigt tema. Stilmæssigt er der dog ingen tvivl om, at Hosseinis prosa er mere poetisk end Zeniters.