”Kiffe Kiffe demain” fra 2004 (”Kiffe Kiffe i morgen”, 2010) er Faïza Guènes gennembrudsroman. Den handler om den 15-årige Doria, der er en fantasifuld, stærk og fandenivoldsk karakter. Doria bor alene med sin mor i en ghetto i den parisiske forstad Livry-Gargan i nutidens Frankrig. Hendes forældre kommer oprindeligt fra Marokko, og hendes far er taget tilbage hertil for at gifte sig med en ny kvinde. Årsagen er, at Dorias mor kun var i stand til at give ham ét barn, og det var ikke en dreng. Doria kalder ham konsekvent for Skægaben, men selvom hun gør grin med ham, så piner det hende, at han er rejst.
28474776
Doria klarer sig dårligt i skolen, går til psykolog og flygter ind i en drømmeverden, som hun kopierer fra tv. Blandt andet forestiller hun sig, at hun er en del af Ingalls-familien i ”Det lille hus på prærien”. Hendes analfabetiske mor arbejder som underbetalt rengøringskone på et hotel, og de er så fattige, at Doria kun går i nedslidt genbrugstøj. Den lille familie får ofte besøg af socialrådgivere, der opfører sig, som om ghettoen er et eksotisk rejsemål, og Doria håner dem med navne som fru Dumpe og fru Dumsmart. Doria skelner ikke til folks etnicitet eller religion. Hun ser på folk som mennesker og værdsætter og håner dem derefter. Det bedste i Dorias liv er relationen til pusheren Hammoudi, der kan fremsige Rimbaud-digte og den livlige tante Zorah, der også er algerisk immigrant.
Bogens titel ”Kiffe kiffe i morgen” spiller på det arabiske slang udtryk kif-kif, der betyder, at intet vil ændre sig, og det franske verbum kiffer, der betyder at kunne lide noget. I begyndelsen af romanen bruger Doria udtrykket kif-kif, fordi hun for længst er holdt op med at håbe, at livet kan blive bedre. Hun er og bliver en taber-andengenerationsindvandrer fra ghettoen. Men det ændrer sig, da hun kommer ind på frisøruddannelsen og får sit livs første kys. Titlens kiffe kiffe er derfor et udtryk for, at der måske alligevel kan ske noget godt i morgen, hvis man bliver ved med at kæmpe. Romanen er fortalt af Doria selv i teenage-talesprog og med rig brug af slang, og den er præget af selvironi og humor. Hovedtemaet er at leve som teenager i en indvandrerghetto i Frankrig uden at opgive retten til at drømme.
