”Inden for revet” (2015) er Pernille Abd-El Dayems debut. Den lille bog falder i fire kapitler, ”Uden for revet,” ”Lille brænding,” ”Brænding” og ”Inden for revet (Mauritius)”.
Første del er skildringer af barndomserfaringer, lige på kanten af ungdommen, hvor alting opleves meget kraftigt. Abd-El Dayems skrift er kortfattet og præcis, men der er tit overraskende og voldsomme billeder, der bryder det tilsyneladende stilfærdige. Efter de to meget korte midterstykker løsner skriften sig lidt op i bogens sidste kapitel, der foregår på Mauritius, hvor bogens jeg besøger en onkel. Her tænkes der over, hvad der binder en familie sammen: blodets bånd, eller det at man insisterer på blodets bånd, og hvorfor egentlig det?
Der er tale om et jeg, der er i gang med at lære at sortere i virkeligheden, opdele den i nære og fjerne relationer, i det hele taget i forskellige sfærer. Det ved jeget ikke, hvordan man gør, eller rettere det ved hun, og det ved hun ikke, hun drømmer om at overskride den grænse, hun fornemmer i kirken til et luciaoptog og kravle ind under kjolen på den lidt ældre luciabrud ”for at være tæt på den sødlige duft af sved og menstruation.” (s. 11).
51559266
Præcisionen i Abd-El Dayems sætninger og sansninger giver teksten en kølighed, men der er også voldsomhed og ofte chokerende metaforer, der hver gang tager teksten et nyt sted hen: “Mine kønslæber der hver gang jeg bevæger mig støder mod mine trussers stof, og gennem det tynde stof rører de jeansstoffet i små stød som frossent kød, der trækkes efter en bil og i bump møder den fugtige asfalt.” (s. 35).
Det er barnets krop, som er i gang med at overskride sig selv og blive voksen. Indtil da er den monstrøs, den er altid øm og utilpas, men også en voldsomt sansende organisme, der opfanger og indfanger det, man senere i livet næsten vænner sig til, den voldsomme erfaring det kan være at være i en krop. Også derfor er barnets monstrøse perspektiv et interessant sted at udforske for Abd-El Dayem, fordi det ikke har vænnet sig til det, man som voksen tager for givet. Det betyder, at skriften kommer fra et udforskende og afsøgende sted, men ikke usikkert, og det skyldes særligt Abd-El Dayems vildt præcise og voldsomme skrift.