Bøger

Fortælleren i Vilma Sandnes Johanssons debutroman ”Tænk ikke på mig” fra 2022 bærer samme navn som forfatteren, og vi følger hende, fra hun er 13 og fem år frem – fra Vilmas mor Solveig bliver diag...

Maria Gerhardt debuterede i 2014 med ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”. Bogen trækker på forfatterens eget liv men er skrevet som en roman. Den er bygget op som en episodisk jeg fortælling, som ...

Maja Lucas’ roman fra 2010 har titlen ”Katrines hånd”. Ligesom tidligere i forfatterskabet er der også her tale om en særlig fortættet form for prosa, der gennem bogens tre dele – på i alt 99 sider...

”L’ablation” fra 2014 (”Tabet”, 2016) er skrevet på opfordring af en af Tahar Ben Jellouns venner, en matematikprofessor, der har fået konstateret prostatakræft. Romanens fortæller er denne matemat...

Handlingen i Laura Ringos roman ”Efter kort tids sygdom” (2025) er inspireret af Ringos eget liv og hendes kærestes kræftforløb. I romanen møder vi Nelly, der er i starttrediverne og bor på Falster...

Den korteste tekst er på en linje og den længste på en side i Maria Gerhardts kortprosasamling ”Transfervindue – Fortællinger om de raskes fejl” fra 2017, som indeholder to spor. Det første er en s...

I 2012 udgav Amalie Smith tekstsamlingen ”I civil” med genrebetegnelsen Samling. Teksterne – der er udformet som digte, spørgsmål og prosa – er struktureret omkring et grafisk princip med cirkler s...

”The Fault In Our Stars” fra 2012 (”En flænge i himlen”, 2012, filmatiseret 2014) er John Greens hidtil største romansucces. I den møder vi den 16 årige Hazel Grace, der er diagnosticeret med uhelb...

I 2007 udkom Marina Cecilie Roné med sin gennembrudsroman “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”. Den handler om en familie, hvor faderen, Anders, bliver ramt af lungekræft. Historien fortælles først og f...

I 2011 udkom Mette Eike Neerlins debut, ungdomsromanen ”I anden række”. Romanens fortæller og hovedperson er den 13 årige Malou, som bor på Nørrebro i bedsteforældrenes Bed & Breakfast. Malous mor ...

Det er hård læsning, Linn Ullmanns roman “Nåde” fra 2002 (“Nåde”, 2003), som handler om den døende Johan Sletten. Johan er en ‘almindelig’ mand på 69 år, der tidligere var kulturjournalist, men ble...

Ida Jessens romandebut ”Vandpaladset” fra 1998 foregår i en lille industriby, som ligger i en dal i den vilde, norske natur. Her hjælper den unge hovedperson Su sin mor Tilda med at drive hendes gr...

Gordimers roman “Get A Life” fra 2005 (“Få dig et liv”, 2006) sætter fokus på familiære relationer ved at følge to generationer af familien Bannerman i Sydafrika. Centralt i fortællingen står Paul ...

”Gradinaryat i smartta”, 2024 (”Gartneren og Døden”, 2025) er en roman, der tager afsæt i tiden før, under og efter forfatterens egen fars død.

I Jane Susanne Andersens ”Hybenhjerter” (2019) møder vi Lea og Veronika. Lea er en ensom pige, der pjækker fra skole og hvis forældre er skilt og følelsesmæssigt fraværende. Veronika er hendes digi...

Sarah Engells fjerde ungdomsbog ”21 måder at dø” fra 2014 handler om Stella, der går i 9. klasse på Christianshavns skole. Sammen med sin bedste veninde Amalie stiller hun op i X Factor, men da dom...

Helga Flatlands roman ”Et liv forbi” (”Et liv forbi”, 2021), der udkom i 2020, handler om forholdet mellem en mor og hendes voksne datter. Moren Anne nærmer sig pensionsalderen, men bliver uhelbred...

Hans Davidsen Nielsen debuterede som romanforfatter i 2014 med ”Hypokonderens død” om den midaldrende Morten Richter, der er vellidt universitetsunderviser, men kummerlig forsker og derfor har en f...

Efter ”Ulvene fra evighedens skov” (2022), ”Det tredje rige” (2023) og ”Natskolen” (2024) udkom ”Arendal” i 2024 (”Arendal”, 2025) som femte bind i Karl Ove Knausgårds Morgenstjernen serie. Heri mø...

I 2019 udgav Louise Juhl Dalsgaard sin anden roman, ”Alle dage tilbage”, der er en nærværende og poetisk tekst om at kende sig selv og hinanden. Romanen udfolder et smerteligt forløb, hvor en ældre...

I 2008 udkom “Jeg forbanner tidens elv” (“Jeg forbander tidens flod”, 2009), der året efter blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Denne roman har...

Jens Blendstrup fik sit kunstneriske og kommercielle gennembrud med romanen ”Gud taler ud” fra 2004. ”Gud” er konsekvent brugt om Jens Blendstrups far Uffe Blendstrup, og bogen gennemspiller i kort...

Romanen ”Autumn” fra 2016 (”Efterår”, 2018) er den første i Ali Smiths årstidskvartet om tiden efter Brexit. Elisabeth er 32 år og single, hun underviser i kunsthistorie på universitetet, og hendes...

Som første bind i en varslet tetralogi udkom ”Om høsten” (”Om efteråret”, 2015) i 2015. I en art encyklopædi skriver Karl Ove Knausgård om den verden, som hans kommende datter snart skal fødes ind ...

Rasmus Nikolajsens digtsamling ”Hvad skal vi med al den skønhed?” er skrevet, mens bladene faldt af træerne, og samlingen fik da også genrebetegnelsen ’efterårsdigt’, da den udkom i 2018. Den korte...

“Skønheden hænger på træerne” fra 2006 markerer et skifte i Ursula Andkjær Olsens forfatterskab. De tidligere samlingers stemme og stilmæssige spredehagl er nu samlet i én strøm, der omslynger hel...

Den italienske digter Francesco Petrarca (1304 1474) skrev i sin digtcyklus ”Canzoniere” om en uforløst kærlighed til kvinden Laura, som han så første gang sjette april 1327 og siden elskede hele l...

“Sent i november” 1970 (“Sent i november”, 2002) er den sidste bog i serien. På mange måder er den en afsked med Mumitrolden og hele Mumifamilieuniverset. Fra hvert sit sted i Mumidalen får de velk...

”Wild iris” fra 1992 (”Vild iris”, 2022) betragtes som et af Louise Glücks hovedværker. Digtsamlingen består af en række digte, opkaldt efter planter og blomster, startende med digtet ’Vild iris’: ...

I Nikolaj Zeuthens digtsamling ”Viceværtsdigte” fra 2019 følger vi en debuterende vicevært i en andelsboligforening i København: såvel hans forskellige praktiske udfordringer og overvejelser som ha...

Kristian Himmelstrups novellesamling “Små skred” fra 2016 består af 30 noveller – eller ’moralske glidebanefortællinger’, som det hedder på bagflappen. At læse novellerne er som at træde ind i et u...

En satire over Stalins diktatur i Sovjetunionen i mellemkrigstiden. Bulgakov blev censureret for ikke at skrive socialrealistisk nok. Han skrev ‘Mesteren og Margarita’ i hemmelighed, fordi han var bange for at blive anholdt. Bulgakov døde i 1949, og hans enke udgav først manuskriptet efter Stalins død, i en stærkt censureret udgave.

Svetlana Aleksijevitj fik Nobelprisen i litteratur i 2015 for at give stemme til almindelige mennesker, der lever under totalitære regimer. Styret i hendes hjemland betragtede hende som en ekstremist, og hendes hjem i Minsk blev ofte ransaget af sikkerhedsstyrker. Hun lever i dag i eksil i Tyskland.

Isabel Allende, niece til Chiles styrtede præsident Salvador Allende, skildrer i sin debutroman Åndernes hus en farverig slægtshistorie med fire kvinder i centrum. Romanen udspiller sig op til det blodige militærkup i 1973 i det politisk uroligt Chile. Allende selv flygtede til USA efter kuppet.

Feministisk dystopi, hvor demokratiet er afskaffet og kvinder reduceret til fødemaskiner. Romanen indeholder voldtægtsscener og kritik af religiøs fundamentalisme og af abortforbud. Da bogen blev brændt på bål flere steder i USA, skabte Atwood i 2022 en brandsikker udgave i aluminium.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er censuren i Rusland vendt tilbage med fuld kraft. I første omgang blev bøger af krigskritiske forfattere stemplet, og der kom trusler, chikane og eksil for forfatterne. I dag retter myndighedernes censur sig især mod litteratur med LGBTQ+-temaer. Som dette trekantsdrama om unge mænd i Paris.

Den første danske censurerede roman. Romanen skildrer begæret mellem en purung adelsmand og hans noget ældre elskerinde. Romanen blev erklæret utugtig, og Herman Bang fik flere bøder. Han omskrev herefter historien og udelukkede de hedeste afsnit. Først i 1965 udkom Håbløse slægter, som han oprindelig skrev den.

Helt frem til 1966 bestemte paven, hvilke bøger katolikker ikke måtte læse. I det såkaldte Index Librorum Prohibitorum, listen over forbudte bøger, stod en lang række forfattere, der blev anset som farlige. Den franske filosof Simone de Beauvoir var en af de sidste, der blev føjet til. Hun kritiserede religionen, fordi hun mente, den blev brugt til at undertrykke kvinder.

Velanmeldt og dybt kontroversiel roman om Patrick Bateman, der lever et luksusliv i 1980’ernes New York. Udadtil succesfuld businessman, indadtil brutal morder. I Australien var det kun muligt at købe bogen, hvis man kunne bevise, at man var over 18 år og hvis den var pakket ind.

Verdenssucces om en fårehyrde fra Andalusien, der drømmer om at finde en skat. Paulo Coelho ved ikke selv, hvorfor denne filosofiske roman pludselig blev forbudt i Iran. Men nogle mennesker tror, at det skete, fordi Coelhos iranske forlægger i 2009 blev set hjælpe en ung kvinde, der var blevet skudt under en demonstration mod regimet.

I 2007 ville den polske undervisningsminister Roman Giertych fjerne en række bøger fra skolernes pensum, blandt dem Mørkets hjerte. I stedet ville han fremme ’patriotiske og kristne værdier’ og mente, at disse romaner ikke var sunde for de unge. Forslaget mødte hård kritik fra intellektuelle og polsk PEN og blev hurtigt droppet.

Forældregrupper krævede at skolebibliotekerne i den canadiske provins Alberta skulle fjerne 200 romaner i efteråret 2025. Skolerne gik allerede i gang i sommerferien og det gik ud over klassikere som ‘Den store Gatsby’. Det blev for meget for den lokale regering, og man ændrede bogforbuddet til kun at omfatte bøger med ‘pornografiske billeder’.

I 2007 ville den polske undervisningsminister Roman Giertych fjerne en række bøger fra skolernes pensum, blandt andet Dostojevskijs Forbrydelse og straf. Han mente, at disse romaner ikke var sunde for unge, og ville i stedet fremme ’patriotiske og kristne værdier’. Forslaget mødte hård kritik og blev hurtigt droppet.

En klassiker om hustruen til den kedelige landsbylæge. Hun lever livet og kaster sig ud i løsslupne affærer. I Storbritannien satte Indenrigsministeriet i 1950’erne romanen på en hemmelig liste over bøger, der skulle beslaglægges og brændes.

’Bogcensur handler slet ikke om indholdet af bogen. Det handler om kontrol’. Det sagde Jonathan Safran Foer selv, da hans roman om 9/11 blev forbudt på nogle skoler i USA. Her var begrundelsen ellers, at den indeholdt bandeord, sex og vold. I Ekstremt højt og utroligt tæt på forsøger 9-årige Oskar at stykke faderens liv sammen, inden han omkom i World Trade Center.

I ekstreme situationer opfører mennesker sig dyrisk og uciviliseret. Det hævder William Golding i denne roman, hvor nogle drenge forulykker med et fly og ender alene på en øde ø. De opbygger deres eget samfund, men snart bekriger de hinanden. Romanen er stadig pensum i danske gymnasier, men mange steder i USA har man ment, at den opfordrer til selvtægt og vold.

Yahya Hassans debutdigtsamling bragte ham på kollisionskurs med store dele af det muslimske miljø i Danmark. Værket har aldrig været forbudt, men han modtog dødstrusler og måtte i resten af sit liv leve under politibeskyttelse. Samtidig strømmede anerkendelsen ind fra det litterære Danmark, og den blev den mest solgte digtsamling i dansk litteraturhistorie.

Den store, persiske klassiker har været forbudt både under Shahen og under det nuværende præstestyre. Det er en surrealistisk fortælling om en ung mand, som hver nat drømmer, at en smuk kvinde besøger ham, og at han bagefter dræber og parterer hende. Bogen tolkes ofte som en protest mod patriarkatet. I Teheran blev en kvinde i 2022 idømt fem års fængsel for at skrive om den på nettet.

Om venskab og forræderi mellem to afghanske drenge, men bogen er blevet kritiseret for seksuelt indhold, angivelig terroropfordring og islamisk propaganda. Filmen Drageløberen er forbudt i Afghanistan, da drageflyvning anses for uislamisk.

Verdenslitteratur om en mands daglange tur gennem Dublin. Romanen blev udgivet som føljeton omkring 1920 og vakte straks forargelse på grund af beskrivelserne af masturbation. I 1918 henviste det amerikanske postvæsen til en lov, der forbød uanstændigt materiale i posten, og man valgte at brænde føljetonen.

I 2007 ville den polske undervisningsminister Roman Giertych fjerne en række bøger fra skolernes pensum, blandt dem Kafkas Processen. I stedet ville han fremme ’patriotiske og kristne værdier’ og mente, at disse romaner ikke var sunde for de unge. Forslaget mødte hård kritik fra intellektuelle og polsk PEN og blev hurtigt droppet.

Nobelprisvinderens roman var blandt de mere end 2.500 bøger, der i 2024 blev fjernet fra skoler og gymnasier i Gyeonggi-provinsen i Sydkorea, fordi man anser dem for upassende for unge. Også det sydkoreanske militær har afvist at indkøbe værket til sine bogsamlinger på trods af en national begejstring over landets nykårede nobelpristager.

Ungarns daværende leder Viktor Orbán fjernede i 2020 Imre Kertész’ roman fra skolerne. De skæbneløse skildrer en teenagedrengs rystende oplevelser i kz-lejren. Efter krigen kritiserede Kertész det kommunistiske styre og havde derfor svært ved at finde en udgiver. Da bogen endelig udkom, blev den hurtigt fjernet fra hylderne af kommunistpartiet.

Den prisbelønnede roman viser racediskriminationens udvikling i USA. Da den udkom, var det brugen af bandeord, der vakte opsigt. Siden blev den fjernet fra skoler og biblioteker på grund af ’n-ordet’ og andet krænkende sprog. Senest har nogle afroamerikanske læsere svært ved at spejle sig i fortællingen, fordi flere af romanens karakterer fremstår uden handlekraft.

Alle vendte øjnene væk, når faderen var voldelig eller begik voldtægt mod 11-årige Pecola. Det eneste, hun drømte om, var at komme væk og være hvid ligesom alle de rige. Toni Morrison fik Nobelprisen i Litteratur i 1993 for i sine værker at ‘give liv til en anden side af USA’. Borgergrupper har haft held med at få hendes romaner fjernet fra bibliotekerne, bl.a. fordi hun skriver om afroamerikaneres historie.

En klassiker om den pædofile Mr. Humbert, der udelukkende gifter sig med den tiltrækkende enke for at være tæt på hendes 12-årige datter. Ingen amerikanske forlæggere turde udgive bogen, så Nabokov måtte finde en fransk i stedet, og der blev den straks forbudt. I Storbritannien blev tolderne sat ind for at konfiskere alle eksemplarer.

Romanen er en kritik af Stalins diktatur i Sovjetunionen, og den blev straks forbudt i hele Østeuropa, Kina og Cuba. I dag er den forbudt i De Forenede Arabiske Emirater, fordi talende dyr er ‘i strid med islamiske værdier’ og fordi lederen af gården er en gris. I Kenya er den forbudt, fordi romanen indeholder kritik af korruption.

Fem kvinder mødes i en have i Teheran og deler åbent frimodige drømme. Det bliver en ærlig fortælling om kvinders seksualitet, overgreb og undertrykkelse, og den kostede den iranske forfatter og aktivist endnu en fængselsstraf. Shahrnūsh Pārsı̄ ’pūr lever i dag i eksil i USA.

Ni korte, fabulerende fortællinger, der kombinerer humor, poesi og civilisationskritik. Novellerne er aldrig udkommet i forfatterens hjemland, Iran, og de er skrevet efter, at hun bosatte sig i USA. Forinden havde Shahrnūsh Pārsı̄ ’pūr flere gange været fængslet i Iran, fordi hun skrev om kvinders seksualitet og begær.

En pacifistisk roman om rædslerne i skyttegravene under første verdenskrig. Nazisterne brændte den på bål i gaderne i 1933 i Berlin. I Danmark var romanen en af flere, der ikke måtte udstilles eller lånes fra bibliotekerne under besættelsen.

En sprød kærlighedshistorie om to unge, der går skævt af hinanden. Romanen blev fjernet i Florida på grund af brud på nye love om materiale med ‘seksuel adfærd’. I 2021 stoppede 200 israelske boghandlere salget af Rooneys bøger, fordi hun krævede, at Beautiful World, Where Are You ikke blev oversat til hebraisk. Hun støtter boykot af Israel, så længe palæstinenserne undertrykkes.

Salman Rushdie blev i 2022 stukket ned og mistede synet på det ene øje. Angrebet havde rødder i den fatwa, Irans præstestyre udstedte i 1989, fordi De sataniske vers blev opfattet som krænkende. Rushdie levede i skjul i næsten ti år. Flere af Rushdies oversættere og forlæggere er gennem årene blevet dræbt eller såret.

En dramaklasse i New York havde i 2022 planlagt at arbejde med teaterstykket. Imidlertid blev den jødiske karakter Shylock, ofte tolket som en stereotyp og grisk pantelåner, omdrejningspunkt for debat. Mens nogle krævede stykket fjernet fra pensum, pegede andre på dets potentiale som afsæt for vigtige samtaler om fordomme og historie. Skolen valgte i sidste ende at droppe værket.

Fortællingen om videnskabsmanden Victor Frankenstein, der skaber liv af dødt materiale, blev for meget for apartheidstyret i Sydafrika. Man fandt romanen obskøn og mente, at den opmuntrede til raceblanding. Få år forinden havde regimet forbudt blandede ægteskaber og seksuelle relationer på tværs af race.

En Pulitzervindende graphic novel om holocaust. Den er baseret på de rædsler, som Spiegelmans forældre gennemlevede i kz-lejren Auschwitz. I USA har man fjernet tegneserien, fordi forfatteren har afbildet sin mor nøgen. I Rusland blev den forbudt, fordi der er et svastikategn på forsiden.

I maj 2026 føjede det belarusiske informations-ministerium 17 bøger af vestlige forfattere til landets liste over forbudte bøger. Begrundelsen var, at bøgerne ‘kan skade vores nationale interesser’. Ifølge PEN Belarus er der ikke nogen forklaring på, hvorfor denne danske thriller var blandt de 17 bøger.

Trilogien har mødt meget modstand i bibelkredse i USA. I et dybt troende område i staten New Mexico blev dette fantasyværk indsamlet og brændt på bål i 2001, fordi man opfattede alle de overnaturlige elementer som trolddom og satanisme.

Satirisk antikrigsroman om de allieredes bombardement af Dresden i 1945. Vonnegut var selv krigsfange og blev sat til at grave lig ud af ruinerne. I Michigan mente en dommer, at den var ‘fordærvet, umoralsk, psykotisk, vulgær og antikristen’. I North Dakota blev den smidt på et bål på grund af dens ‘uanstændige sprog’. I 2024 blev romanen forbudt af skolebestyrelser i Texas og Florida.

En prisbelønnet roman om krigstraumer i en vietnamesisk-amerikansk familie og et sårbart kærlighedsforhold mellem to unge mænd i USA. Efter at en gymnasielærer i Ho Chi Minh-byen inddrog bogen i undervisningen, reagerede forældre med anklager om pornografi. Alle eksemplarer blev indsamlet, og læreren modtog en advarsel.

En rystende fortælling om overgreb og drab på afroamerikanske børn på et børnehjem i Florida. Bogen, der modtog Pulitzerprisen i 2020, bygger på virkelige hændelser. Romanen er blevet fjernet som led i Trump-administrationens DEI-politik, der sigter mod at slette materiale med fokus på diversitet, lighed og inklusion.

Romanen handler om den gudesmukke Dorian Gray, der lever et dekadent liv som dandy i den engelske kunstelite. Bogens homoerotiske undertoner vakte forargelse, og Oscar Wilde blev tvunget til at fjerne flere passager for at få den udgivet i England. Efter Ruslands invasion af Ukraine blev bøger af krigskritiske forfattere mærket med “18+” og stemplet som værker af “udenlandske agenter”.

Ved udgivelsen vakte Mrs. Dalloway betydelig modstand og blev flere steder forbudt. Dels på grund af skildringen af hovedpersonen Clarissas følelser for en anden kvinde, dels fordi Virginia Woolf som kvindelig forfatter i 1920’erne udfordrede samtidens normer.

I 1987 gjorde nogle kinesiske bønder oprør mod korrupte embedsmænd. Det er omdrejningspunktet for denne roman, som det kinesiske regime nedlagde forbud mod efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Alligevel blev Yan hyldet, da han som den første kineser vandt Nobelprisen i litteratur i 2012. I 2024 blev han dog anklaget for at ‘forvrænge historien’.

Apple nægtede overraskende at sælge bind 2 af dette værk om den danske hippiebevægelse på grund af ’pornografiske’ fotos. Forfatteren reagerede med en version, hvor billeder af kønsorganer var dækket af røde æbler, men den og den tilhørende app blev fjernet efter fire dage. Øvigs omtale af sagen blev slettet på Facebook, og han fik et varsel om, at hans profil kunne blive slettet.

Ian McEwans ”Machines Like Me” fra 2019 (”Maskiner som mig”, 2019) er en kontrafaktisk science fiction roman, der foregår i London i 1980’erne. I denne alternative virkelighed har datalogen og kode...

Hovedpersonen i Viggo Bjerrings roman ”Verdenshjertet” fra 2021 hedder Mads Arvesen og er uddannet i litteraturvidenskab på universitetet. Men han frister en tilværelse som en slags akademisk dagle...

I 2024 udkom Viggo Bjerrings roman ”Hjertets geometri”. Den er en opfølger til ”Verdenshjertet” og fortsætter med den aparte situation fra den foregående romans sidste scene. Nærmere bestemt drejer...

”Klara and the Sun” fra 2021 (”Klara og solen”, 2021) er Kazuo Ishiguros første bog, efter han blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2017, og selvom han for første gang bevæger sig ind i en scien...

Martha Flyvholm Todes roman ”Den eneste” fra 2026 handler om 30-årige Liva. Hun er nyuddannet præst og har fået sit drømmejob i den lokale kirke og er nervøs forud for sin indsættelse. Veninden Rikke foreslår, at hun bruger en kunstig intelligens til at øve sig med.

Amalie Smiths ”Thread Ripper” (2020) løber under genrebetegnelsen hybrid i to adskilte spor: På bogens venstresider teksten NOTER og på højresiderne tekstsporet .TXT. Sidetallene følger hver sin te...

Charlotte Weitze vendte i 2025 tilbage til skønlitteraturen med romanen ”Ulvemælk”, der både er en sci fi fortælling, hvor en ulv fra fortiden spøger, og en fiktiv skildring af folkemindesamleren E...

I romanen ”Esbens fire liv” fra 2024 følger vi den unge usikre Esben, der netop er flyttet fra sit trygge barndomshjem i Virring til den jyske hovedstad Aarhus. Her får han et stilfærdigt studenter...

De to drenge Mojo og Virtus er opslugte af at spille computerspillet Cyberworld i "Psykocyber" fra 1994. Sally Altschuler beskriver en verden, hvor fantasien overtager – og hvor et menneske kan reduceres til ren data.

Hvad er den menneskelige kode? Det spørger jesuitterpræsten Moulin sig selv og tre menneskeaber om i Carl Henning Wijkmarks roman. På en ombygget dræsine tager de fire på et vildt eksperimenterende eventyr i en tid, hvor teknologiske landvindinger udfordrer den gamle verdensorden.

Fortælleren i Theis Ørntofts "Solar" fra 2018 lever sig ind i computerspillene Grand Theft Auto og The Last of Us. Som en art civilisationskritisk odysse forsvinder han fra naturen – ind i en hypervoldelig, virtuel verden og kultur, der udfordrer eller udsletter al normal moral og etik.

Russiske Viktor Pelevin har på baggrund af den oldgræske myte om Minotaurus og Theseus skrevet ”Skrækhjelmen”, der er formet som et langt chat-udskrift. Her vågner otte mennesker en morgen op i hver sit rum kun med en computer og en mystisk chat-identitet.

Første bind i Asta Olivia Nordenhofs bebudede syvbindsværk ”Scandinavian Star” kom i 2020 med titlen ”Penge på lommen”. Fælles for de syv bind er et udgangspunkt i færgekatastrofen i 1990, hvor 159...

Som andet bind i føljetonen om Scandiavian Star udgav Asta Olivia Nordenhof i 2023 ”Djævlebogen”, hvis forord bedyrer, at det ikke blev den bog, forfatteren troede (om forretningsmanden T fra ”Peng...

Den midaldrende Arvid Jansen er fortæller i Per Pettersons roman “I kjølvannet” fra 2000 (“I kølvandet”, 2001). Han var ligeledes hovedperson i “Aske i munden, sand i skoen” og “Ekkoland” og bipers...

Erik Fosnes Hansens roman ”Salme ved reisens slutt” fra 1990 (”Salme ved rejsens afslutning”, 1991) fortæller historien om syv musikere, der sejler med Titanic de skæbnesvangre aprildage i 1912. De...

Letlæselig og bearbejdet udgave af Daniel Defoes klassiker fra 1719. Robinson Crusoe stikker af hjemmefra om bord på et skib. Nu begynder en spændende rejse. En dag forliser han og skylles i land på en øde ø. Her kommer han til at bo i 28 år.

”Odýsseia” fra ca. 675 f.Kr. (”Homers Odyssé”, 2002) er en slags fortsættelse til ”Iliaden”, der handler om Odysseus og hans odysse. Odysseus var en af de største græske krigshelte under den trojan...

Ungdomsromanen ”Historien om Ingen - Odysseus og hans søn” fra 2026 er en gendigtning af Homers berømte værk ”Odysseen” fra omkring 700-tallet f.v.t.

Hvor der over ”Livets Arabesk” og ”En anden” kan være et præg af inspireret tour de force, føles intet i Tom Kristensens hovedværk ”Hærværk” (1930) tilfældigt. Over 400 sider folder romanen sin tra...

Med ”Olavs hus” fra 2026 har Kim Leine sat gang i endnu en trilogi, hvor forfatteren på ny evner at kombinere historisk research og indsigt med fabulerende fortællerglæde. Fokus er som tidligere det autofiktive felt - nemlig forfatterens egen familie.

Knud Brix’ anden roman, ”Paranoia”, udkom i 2026. Den autofiktive roman afdækker, hvordan Brix gennem mere end et år bliver forfulgt af en kvindelig stalker, som gradvist nedbryder hans mentale velbefindende.

I 2017 debuterede Knud Brix som digter med ”Natfolden”. Det er ikke mange digtsamlinger, der i vor tid har tiltrukket sig så stor interesse fra både medierne og magtens elite.

I 2022 udkom Knud Brix’ første roman, den autofiktive ”Febertræet”. Romanen er en rejseberetning, hvori Brix både opsøger en liberisk krigsforbryder og konfronterer sine egne indre dæmoner.

Romanen ”Life of M”, 2026, (M’s liv”, 2026) er ligesom Cusks forrige roman, ”Parade” (2024), vokset ud af en novelle trykt i tidsskriftet The New Yorker, hvor den havde titlen ”Project”.

Ungdomsromanen ”Historien om Ingen - Odysseus og hans søn” fra 2026 er en gendigtning af Homers berømte værk ”Odysseen” fra omkring 700-tallet f.v.t.

Den grafiske roman ”7.A” fra 2025 er skrevet af Erik Barfoed og illustreret af Kristian Eskild Jensen. Værket er en fortolkning af Bjarne Reuters ungdomsroman med samme titel, der udkom første gang i 1992.

På mange måder samler Deborah Levys ”My Year in Paris With Gertrude Stein” (2026, ”Mit år i Paris med Gertrude Stein”, 2026) op, der hvor erindringstrilogien sluttede.

I Deborah Levys ”Real Estate” (2021, ”Fast ejendom”, 2025) får vi afrundingen på erindringstrilogien. Den samler tråden op, nogle år efter der, hvor ”Livets omkostninger” slap dem, og den fiktionaliserede udgave af Levy er ved at nærme sig de 60.

Deborah Levys roman ”Hot milk” (2016) har samme titel på dansk og engelsk. Det er Levys sjette roman, og sammen med den foregående ”Swimming Home” (2011) var den med til at sikre hende et internationalt gennembrud..

I Erling Jepsens historiske roman ”Min mor og Doktor Goebbels” fra 2026 er afsættet et portræt af forfatterens mor. Værket er komponeret som en rammefortælling, hvor forfatteren i nutidssporet er på besøg hos sin mor...

Alfred har styr på det. Han har 1 sød kæreste, 1 stærk krop, og 1 klog hjerne. Under overfladen føler han et enormt pres, han tvivler på sig selv, og på Alvas kærlighed.

Hanne Dagmar Raabergs ”Papirhjerter” fra 2023 er en episk fortælling for de 12 til 14-årige sat op som langdigt.

I 2025 udgav Per Petterson romanen ”Du er hjemme nå” (”Du er hjemme nu”, 2026) om forfatteren Kasper, der ser tilbage på en skæbnesvanger periode af sit liv 30 år tidligere.

Stine Pilgaards ”Ti vilde heste” fra 2026 er en roman om at flytte til Husum og få græs under fødderne. Fra sit ståsted midt i livet kan fortælleren se sig selv både som barn og som forælder og begribe livets og dødens spænd.

Caroline Albertine Minor udgav i 2026 romanen ”Den forelskede ven”. Den fortælles af et jeg, der henvender sig til et du. Du’et er den ven, hun er og har været fortvivlende ulykkeligt forelsket i.

I 2024 udgav Caroline Albertine Minor digtsamlingen ”Nivå Bugt Strandenge”, en 106 sider slank bog med et himmel- og havblåt smudsomslag hvorpå titlen er trykt i ranke, blodrøde bogstaver. De 39 digte fordelt i de fire dele ”Hurtig rød regn”, ”Nivå Bugt Strandenge”, ”Et pludseligt træ” og ”Uden længsel” skriver sig ind i en klassisk tradition.

Martha Flyvholm Todes roman ”Den eneste” fra 2026 handler om 30-årige Liva. Hun er nyuddannet præst og har fået sit drømmejob i den lokale kirke og er nervøs forud for sin indsættelse. Veninden Rikke foreslår, at hun bruger en kunstig intelligens til at øve sig med.

”Chanson douce” fra 2016 (”Vuggesang”, 2018) er Leïla Slimanis første udgivelse på dansk. Romanen begynder med, at politiet ankommer til en lejlighed i et eksklusivt kvarter i Paris..

Leila Slimanis roman ”Dans le jardin de l’ogre” fra 2014 (”Adèle”, 2020) handler om kvinden Adèle, der bor med sin mand Richard og deres lille søn Lucien i Paris. Hendes mand arbejder som læge, mens hun selv er journalist.

I ”Regardez-nous danser” fra 2022 (”Se os danse”, 2023) fortsætter Leïla Slimani sin slægtsfortælling. Romanens hovedfokus er nu på de to børn, Aisha og Selim.

”J’emporterai le feu” fra 2025 (”Jeg bærer ilden”, 2026) er tredje og sidste bind i Leïla Slimanis slægtsfortælling. Romanen foregår fra 1980’erne og frem til 2022. Hovedpersonerne er forfatteren Mia og hendes lillesøster Inès.

I 2024 udkom ”Sameproblemet” (”Sameproblemet”, 2025), der er Kathrine Nedrejords sjette roman til voksne. Hun benytter sig igen af en hovedperson, der er flyttet til Paris og rejser tilbage til Norge.

I 2010 udkom romanen ”Transitt” (”Transit”, 2012), der er Kathrine Nedrejords debut. Den handler om en ung kvinde, der flytter tilbage til Oslo efter at have været bosat i Paris i nogle år.

”Forvandlinga” fra 2018 (”Forvandlingen”, 2019) er Kathrine Nedrejords fjerde roman. Som i flere andre af hendes romaner møder vi en hovedperson, der har mange fællestræk med forfatteren selv: en ung forfatter, her navngivet K., der er flyttet til Paris for at skrive.

Udover de seks romaner, Kathrine Nedrejord har skrevet til voksne, har hun skrevet seks ungdomsromaner. Heriblandt ”Det Sara skjuler” fra 2019 (”Hvad Sara skjuler”, 2022).

I ”Forbryter og straff” fra 2022 (”Forbryder og straf”, 2024), som er Kathrine Nedrejords femte roman, tager hun de samme begivenheder op, som hun skrev om i ”Forvandlingen”. Det er den samme voldtægt, men det er ikke uvæsentligt, at fortællerperspektivet flytter fra tredje- til førsteperson.

Nath Krause debuterede med digtsamlingen ”Logan i Aokigahara” i 2023 – et værk, der består af tre dele.

Nath Krauses anden digtsamling ”Trilogi” fra 2025 består, som titlen indikerer, af tre dele. Første del bærer titlen ”Incest er en besparelse, kannibalisme er en besparelse” og tematiserer det konventionelle landbrug med alt, hvad det indebærer.

Georgi Gospodivs første roman ”Estestven roman”, 1997 (”En naturlig roman”, 2006) handler om en mand i krise, der sætter sig for at skrive en roman. Hans ægteskab er gået i stykker, efter hans kone er blevet gravid med en anden mand, og romanen er hans måde at bearbejde dette tab.

”Fizika na tăgata”, 2012 (”Melankoliens fysik”, 2017) er et centralt værk i Georgi Gospodinovs forfatterskab, og den handler om et menneskes forsøg på at forstå sig selv og verden gennem erindringen.

Novellesamlingen, der er sammensat af to samlinger på originalsproget ”I drugi istorii”, 2001 og ”I vsichko stana luna”, 2013 (”Blinde Vajsja og andre historier”, 2018), lægger sig både stilistisk og tematisk tæt op af Georgi Gospodinovs romaner.

Georgi Gospodinovs roman ”Vremeubezhishte”, 2020 (”Tidsskjul”, 2021) handler om en navnløs fortæller og hans gådefulde ven Gaustin, der sammen opretter særlige klinikker for mennesker med demens.

”Gradinaryat i smartta”, 2024 (”Gartneren og Døden”, 2025) er en roman, der tager afsæt i tiden før, under og efter forfatterens egen fars død.

Kim Stanley Robinsons roman ”Antartica” udkom i 1998 og i dansk oversættelse i 2025 (”Antarktis”). Bogen indskriver i sig i den lille gruppe af romaner, der har Antarktis, en af verdens sidste store og ufremkommelige vildmarker, som sin scene.

Betydningen af Kim Stanley Robinsons roman ”The Ministry for the Future” (”Fremtidsministeriet”, 2024) var allerede tydelig, da den udkom i 2020. Tidligere præsident Barack Obama fremhævede bogen som en af årets vigtigste.

Maria Hesselagers debutroman ”Jeg hedder Folkví” fra 2021 foregår i vikingetiden og følger de to søskende, den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr. Romanen er langt fra en typisk vikingeroman – her er ingen sværd og vikingehjelme, og togterne flyder i baggrunden som en slags utopisk fristed.

Maria Hesselagers anden roman ”I mit hus” fra 2026 foregår på en landtange langt fra alfarvej. Her knyttes tre kvinders skæbner sammen af deres forhold til vinbonden Eli samt hans bror Boris.

I 2023 udkom Erlend Loes roman ”Drømmenes sykkelregister” (”Drømmenes cykelregister”, 2025). Her møder vi den 27 år gamle Solveig.

Erlend Loes roman ”Kukene/Kukane” fra 2025 (”Farvel organ”, 2026) starter med en hændelse udover det sædvanlige.