Emneord:

Hvidløgsballaderne

437 siderUdgivet: 2013

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., 2014

Mo Yan skrev ”The Garlic Ballads” (1988) (”Hvidløgsballaderne”, 2013) på under en måned. Baggrunden for romanen findes i en virkelig hændelse, hvor kinesiske bønder i 1987 gjorde oprør mod korrupte embedsmænd. Bønderne i Mo Yans bog nedkæmpes – som i det virkelige oprør – af staten, og romanen forbydes i kølvandet på massakren på Tiananmen Pladsen i adskillige måneder grundet sit politiske islæt.

”Han forsøgte at holde munden lukket, men uden held. Pludselig åbnede den sig på vid gab, og en stråle af beskidt vand stod ud af munden på ham og ramte den kvindelige betjent lige midt på brystet.”

”Hvidløgsballaderne”, s. 73.

Romanen blev udgivet allerede et år efter ”Red Sorghum” (1987), der gennem en ikke-kronologisk struktur beskriver flere generationer, og hvor læseren følger en families liv gennem de midterste 50 år af 1900-tallet. Krig, død og ødelæggelse præger dagligdagen, og ”Red Sorghum” blev filmatiseret i 1987 af den senere prisbelønnede instruktør Zhang Yimou.

Det spændingsmæssige omdrejningspunkt i ”Hvidløgsballaderne” er historien om en gruppe bønders hærgen af et lokalt administrationskontor og efterfølgende tilfangetagen og afhøring, efter af styret tidligere har offentliggjort, at de omlægger hele landbruget til hvidløgsdyrkning. Bønderne indvilger i landbrugsomlægningen, men da staten efterfølgende umuliggør afsætning af bøndernes hvidløg, opstår et mindre oprør i romanens Paradise County. Fortællingen bugner af sanselige og detaljerige beskrivelser, der i alle sine afbildninger af gærede hvidløgsstanke, urin, opkast og skærende smerte beskriver den afmagt, et knækket landbrugsfolk føler over for bureaukratiet.

Sideløbende med de særdeles voldelige anholdelser af de oprørske, kinesiske hvidløgsbønder kører især én udgave af en kærlighedshistorie som et centralt spor. Den umulige kærlighed mellem den lettere anarkistiske bonde Gao Ma og den yppige Fang Jinju er mildest talt udfordret af en traditionelt set opbygget samfundsorden, hvor Fang Jinjus familie har lovet hende væk i et indviklet bytteforhold, så en ældre og handicappet bror også har mulighed for at blive gift. Også i romanens kærlighedsspor kører en konstant kritik af det traditionelle kinesiske samfund, hvor udbytteforholdet efterlader sig tragiske og ubærlige skæbner, der udnyttes, fornedres og efterlades.

Mo Yan

Da den i Danmark ukendte, kinesiske forfatter Mo Yan i efteråret 2012 modtog Nobelprisen i litteratur, var den mest udbredte reaktion i danske medier et spørgsmålstegn. Hvem var den prisbelønnede, ...

Læs hele forfatterportrættet