”Du er den første der gennemskuer mig/ jeg bruger jo alle dine tricks/ knipser lidt sølv og lægger vandet tilbage i gaderne/ smag dig selv i tekstens strømmende opkast/ kys en laks på anarkistisk flugt gennem Amerika/ jeg bor stadig i Århus men send mig et kort”
”Tilbage er et sart pulver af oprør”, s. 18.
Digtet på det røde omslag er skrevet i en messende og musikalsk stil med gentagelsen ”GÅ MED MIG” som et mantra gennem teksten, og digtet rummer en henvendelse til et ’du’, der opfordres til at følge med.
Også digtsamlingens resterende digte er centreret omkring en anden, ofte af hunkøn, og der er ofte en form for fællesskab med dette du, som om et parforhold er ved at dannes. I et digt hedder det: ”Jeg lytter og lover at lytte/ så længe vi kan snakke om tingene/ kan det nå at gå galt/ det umulige kræver sit ophav/ vi står bag alverdens massakrer/ du, mit forpulede du/ hvem/ bestemmer det der ikke vil ske” (s. 9).
Andre steder er det sproget og det seksuelle, der forenes. Et sted skriver Mads Mygind om ”øjnes grammatik” (s. 11), et andet sted har et du en ”semantisk orgasme” (s. 12), og et tredje sted skriver han: ”du penetrerer en retorik” (s. 12). Digtsamlingen kredser med andre ord om sprogets formelle udstrækning, der bliver til en del af det spil, der foregår mellem to mennesker, og dermed forenes sprogtekniske termer med kroppene og den fysiske verden. Det øger digtenes abstraktionsniveau. Digtene rummer få rim, de er sat op i brudte linjer med både hverdagsord og udråbstegn, og der er flere politiske budskaber og opfordringer. Således slutter pamfletten: ”Vi må kronrage magtens censur/ injektere en virus af sandhed/ på tærsklen af en revolution (…)” (s. 24).
