”I form med Tapiren!” (2020) har en læringsmæssig dimension, som ikke alle Jakob Martin Strids bøger har, og den er skrevet med et hverdagssprog og er hverken på vers eller i rim.
Karl Ove Knausgårds ”Morgenstjernen” (2020) er forfatterens første store roman efter ”Min kamp”. Den indoptager overnaturlige elementer og indvarsler en ny retning i forfatterskabet.
Sissel-Jo Gazans roman ”Hvide blomster” fra 2020 har en ekstremt dyster overordnet tematik om børnemishandling. Et tema der trækker på virkelige tilfælde, også nogle tæt på forfatterens eget liv.
Toni Morrison modtog Nobels litteraturpris 1993. Hendes romaner er kendetegnet ved at kombinere dyb psykologisk indsigt med en levende og vital kritik af amerikansk historie.
Ida Jessen er en vigtig forfatter i den lange nordiske, realistiske fortælletradition. Senest har hun udgivet den historiske hedewestern ”Kaptajnen og Ann Barbara”, (2020).
Helle Helles roman ”BOB” (2021) presser romangenren ved hverken at have et plot, fremdrift eller udfoldede romankarakterer. Til gengæld er den en muntert søvndyssende hyldest til litteraturens uendelige mulighedsrum.
Hvis dansk skønlitteratur i 1990’erne markerede en æra af minimalistisk, formbevidst prosa, så markerer 2000’erne et årti, hvor litteraturen skildrer livet i mere traditionelle former.
Vi har samlet en række romaner fra verdenslitteraturhistorien, der hver især skildrer forskellige samfundsformer – fra fortiden, nutiden, fremtiden og fantasien.
