Livet igennem eksperimenterede den franske forfatter André Gide med rammerne for fortælleformer, og han anses for at være en af romangenrens helt store fornyere. I 1947 modtog han Nobelprisen i litteratur.
I Nanna Storr-Hansens digte undersøges kroppens måder at gå i forbindelse med sine omgivelser på. Digtene er fornyende i forhold til form, indhold og genre. 'Mimosa' blev nomineret til Montanas litteraturpris i 2018.
Korruption, grådighed og magtmisbrug er det der driver plottene i Helle Vincentz’ krimier. Politik og økonomiske interesser truer helt almindelige menneskers dagligdag.
Emil Bønnelycke var i sin ungdom i årene efter Første Verdenskrig en populær digter i Danmark. Sammen med digtervennen Tom Kristensen hyldede de den moderne storby med al dens hastighed, industri og flimmer.
”Lad os håbe på det bedste” er titlen på Carolina Setterwalls debutroman. Det er samtidig de sidste ord i en mail, Carolina modtager fra sin kæreste Aksel, mens hun sidder og ammer deres lille søn i lejligheden i Stockholm.
I 2019 udkom Laura Ringos roman ”Papirbryllup”. Hovedpersonen Maja bor sammen med Pil i Pils etværelseslejlighed. De sover i samme seng uden at gå i seng med hinanden og har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse.
Udgivelsen af Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden” i 2006 var et vendepunkt inden for dansk autofiktion. Han skrev om sin opvækst og familie i en fiktiv ramme, men der herskede ingen tvivl om det faktiske og selvoplevede i romanen.
I kampagnen ”Maden mellem os” fokuseres der på måltidet og fællesskabet omkring det. Gå på opdagelse i temaet 'Mad og mennesker' som byder på forskellige værker om mad.
Vi vil gerne hylde de kvindelige fyrtårne, der med deres værker og insisteren på at skrive skønlitteratur, har sat enestående spor i litteraturhistorien.
