Med et stort stilistisk overskud og en klar og udtrykt bevidsthed om den litterære tradition spalter Johannes Ewald atomet i årene omkring 1775 og opfinder i en dansk kontekst den poetiske kunstform som vi benytter i dag. Litteratur kalder vi det.
Vigdis Hjorths roman ”Arv og miljø” satte gang i en af Norges hedeste litteraturdebatter da den udkom i 2016. I 2017 er hun gæst på Louisiana Litterature.
Mich Vraas brevroman ”Peters kærlighed” fra 2017 er en selvstændig fortsættelse til ”Haabet”. Til forskel fra Vraas første roman om slaveriet i Vestindien er hovedpersonen denne gang en virkelig, historisk person, nemlig Peter von Scholten.
Hagen fordobler blikket på den fordomsfulde turistrejsende, så det rammer både den hvide piges fordomme og de ”autentiske” og lokales fordomme om rige vesterlændinge, og hun arbejder med at nuancere og udfordre den klassiske forfatterrolle.
Tove Ditlevsen, som blev årets klassiker i 2017, formåede med sine værker om opvækst, ægteskab, moderskab og misbrug at nå ud til mange mennesker. Pigesind, kvindesind, blinkende lygter og barndommens gade skylder vi Tove Ditlevsen.
I efteråret er der fokus på tiden fra reformationens omvæltninger til nutidens globalisering og klimaforandinger. Vi har sat spot på nogle af de forfattere og værker der igennem tiden har givet vores fælles kulturhistorie litterære vinger.
’København 850’ er overskrift på Golden Days’ historiske festival i september 2017. Festivalen løber fra d. 2. til d. 17. september og fejrer 850-året for grundlæggelsen af København.
I 2017 er det 100 år siden den danske stat solgte de Dansk Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollars, og det danske kolonieventyr i det caribiske øhav var en saga blot.
