Den norske billedbogsforfatter Gro Dahle formidler barske og tabuiserede emner i øjenhøjde med børnene. Resultatet er fortællinger fulde af omsorg, skønhed og håb.
En vigtig tematik i Stine Askovs forfatterskab er skildringen af, hvordan vi præges af vores opvækst. Senest i "Katalog over katastrofer" (2020), der er nomineret til DR Romanprisen.
I sin helt egen skrivestil, som har fået betegnelsen essayfortælling, beskriver Simon Strauss, hvordan det er at stå på grænsen til voksenlivet og føle sig tynget ved tanken om de definerende livsvalg.
Matias Faldbakken er en af de stærkeste stemmer i ny nordisk litteratur, og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris med den genreblandende roman, ”Vi er fem” (2019).
Som i debuten ”Nye rejsende” er teksten i Tine Høegs "Tour de chambre" (2020) en blanding af digt og prosa; indimellem flyder den frit ud over siderne, indimellem står der blot et par sætninger på én side.
I "Huset uden ende" (2020) er Mathilde Walter Clark ude i et genuint humanistisk og antiracistisk ærinde, med essays, der er personlige, anfægtede og tankevækkende.
Debatten omkring race og diskrimination er blusset op igen over hele verden, efter at en sort mand, George Floyd, døde under en voldsom anholdelse i Minneapolis i USA i maj.
1990’ernes litteratur består af stramt komponeret minimalistisk realisme, der handler om hverdagen og de sociale relationer, som former mennesket på godt og ondt.
Naturen kan spille mange roller i litteraturen og skærpe vores opmærksomhed overfor den natur der omgiver os. Vi har samlet en række værker, hvor naturen er kulisse eller ligefrem medspiller i plottet.
