Nobelprisen i litteratur er den mest prestigefulde internationale anerkendelse, en forfatter kan opnå. Siden 1901 er den årligt blevet uddelt - med nogle års pauser af forskellige omstændigheder - af Det Svenske Akademi ved en ceremoni i Börshuset i Stockholm i december. Vinderen offentliggøres allerede i oktober, og den 6. oktober blev det således offentliggjort, at den store, franske forfatter Annie Ernaux er nobelpristager for 2022. Annie Ernaux er den kun 17. kvinde til at modtage Nobelprisen i litteratur. Se Forfatterwebs portrætter af kvindelige nobelprisvindere, som er oversat til dansk:
51498607
Annie Ernaux
Annie Ernaux skriver en kollektiv erindring frem. For eksempel i hovedværket ”Årene”, hvor hun som ældre kvinde betragter fotografier af sig selv, som barn, ung, ung voksen og frem til nu, og ud af disse billeder trækker en livshistorie frem fra glemslen. Men den historie er ikke hendes egen personlige, men en meget større fortælling, nemlig den kollektive erfaring af at være pige, ung dame og kvinde, i Frankrig, i netop denne tid. Annie Ernaux fik nobelprisen for litteratur i 2023.
Louise Glück
Amerikanske Louise Glücks poesi trækker ofte på hendes egne oplevelser og kredser om barndom, familie, relationer og død. Glücks sprog er klart og præcist og rigt på filosofiske refleksioner om menneskelig eksistens. Hun stræber efter at udforske det, der er fælles for alle mennesker og bruger myter og naturen til at formidle disse tematikker – en bedrift, der indbragte hende Nobelprisen i litteratur i 2020.
Olga Tokarczuk
I 2018 gik nobelprisen til den polske forfatter Olga Tokarczuk. Med gribende personskildringer og fortællinger om kærlighed, angst og fortvivlelse over tilværelsen samt filosofiske betragtninger og diskussioner er der i hendes romaner både til hjertet og intellektet. Senest er udkommet "Bizzarre fortællinger" i 2022, ti uforudsigelige historier, som kombinerer en urovækkende surrealisme med poetisk skønhed.
Alice Munro
Alice Munro, som fik nobelprisen i 2013, er hvad man kunne kalde for forfatternes forfatter. Hun er en af de mest læste forfattere i sit hjemland Canada, men først med nobelprisen fandt hun en stor læserskare i udlandet. Hun skriver primært noveller, hvilket kan være grunden til, at det har taget hende noget tid at blive en international bestsellerforfatter. Hendes fokus er altid mennesker, hvis skæbner hun skildrer med fortælleglæde, stor generøsitet og et lynskarpt blik.
Herta Müller
Herta Müller voksede op under et benhårdt kommunistisk diktatur i Rumænien og blev forfulgt som anderledestænkende, indtil hun endelig slap ud et par år før Berlin-murens fald. Hendes egen frihedskamp begyndte ved sproget. Historien gav sig selv. Det var hendes egen – fortalt om og om igen. Autofiktion har man kaldt det. Det er hun blevet jævnt hen prisbelønnet for og i 2009 endelig med Nobelprisen i litteratur.
Doris Lessing
Doris Lessing var 88 år gammel, da hun modtog den prestigefulde præmie i 2007 og dermed den ældste vinder af nobelprisen i litteratur nogensinde. Hendes romaner ”Græsset synger” og ”Den gyldne bog” opnåede klassikerstatus allerede mens hun stadig var i live, og hendes omfattende produktion spænder fra det nære – barndommen og familien – til science fiction, og tematiserer identitetsdannelse, samliv, race og kulturforskelle.
Elfriede Jelinek
Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet. Et centralt tema i Jelineks romaner og dramaer er undersøgelsen af magtstrukturer i samfundet og i relationer. I ”Lyst” udstilles den undertrykkende pornografiske seksualitet, og i ”Spillelærerinden” er omdrejningspunktet et skævt magtforhold i en mor-datter-relation. Tilfælles har værkerne, at de er skrevet i et egensindigt og overrumplende sprog.
Toni Morrison
Da Toni Morrison i 1993 vandt Nobelprisen i litteratur, var begrundelsen fra Det Svenske Akademi, at hun havde givet afroamerikanere deres historie tilbage. I hele sit liv forsøgte hun at skrive en oplevelse og erfaringsverden frem med en stil, fortællestruktur og musikalitet, som er specifikt afroamerikansk i tonen. I et interview til New York Times i 1987 sagde hun blandt andet: ”Min verden er ikke blevet mindre af, at jeg er en kvindelig, sort forfatter. Den er kun blevet større.”
Nadine Gordimer
I 1991 fik Sydafrikanske Nadine Gordimer nobelprisen i litteratur. Med en skarp og poetisk pen skærer hun igennem det hvide apartheid-styres bevidsthed og udstiller de fordomme og den racisme, det byggede på. I sine efterhånden utallige værker undersøger hun de politiske vilkår i Sydafrika op igennem det 20. århundrede og viser, hvordan de politiske kår trænger ind i personernes liv – selv helt ind under dynen.
Sigrid Undset
Den norske romanforfatter Sigrid Undset fik nobelprisen i litteratur i 1928. Hun var en af Nordens store reaktionære forfattere i det 20. århundrede, som udtrykte sin dybe utilfredshed med sin egen tid, blandt andet i den stort anlagte historiske middelalderroman "Kristin Lavransdatter", som betragtes som et hovedværk i hendes forfatterskab.
Selma Lagerlöf
Svenske Selma Lagerlöf blev den første kvindelige vinder af nobelprisen i litteratur i 1909. I hele sit liv skrev hun om hjemegnen Värmlands natur og folk og slægters gang, i et fabulerende sprog der vævede skæbnetråde, magi, sagnstof sammen til stærke fortællinger. Som for eksempel i "Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige", hvor en uartig dreng trylles lille for at rejse gennem Sverige på ryggen af en gås.
Mere om Nobelprisen
Nobelprisen
Læs Faktalinket om Nobelprisen