2023: JOANNA RUBIN DRANGER FRA SVERIGE FOR "IHÅGKOM OSS TIL LIV"
Det blev en voldsomt værdig vinder, der løb med Nordisk Råds Litteraturpris i 2023. Den svenske forfatter Joanna Rubin Dranger væver i ”Ihågkom oss till liv” fotografier, tegning, akvarel og tekst sammen til en nærmest detektivisk eftersøgning, hvor hun hiver familiemedlemmer dræbt af nazisterne frem fra glemsel og fortrængning.
2022: SOLVEJ BALLE FRA DANMARK FOR "OM UDREGNING AF RUMFANG I-III"
Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Hun var del af en gruppe hovedsageligt kvindelige forfattere, som debuterede eller slog deres navne fast i begyndelsen af 90’erne. Siden Balle debuterede i 1986 med romanen ”Lyrefugl”, har hun udgivet ganske få værker, så det var en overraskelse, da hun i 2020 annoncerede det ambitiøse og filosofiske syvbindsværk ”Om udregning af rumfang”, som hun i 2022 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for, for de første tre bind.
Læs portrættet af Solvej Balle og se interviewet med forfatteren om "Om udregning af rumfang"
2021: NIVIAQ KORNELIUSSEN FRA GRØNLAND FOR "BLOMSTERDALEN"
Niviaq Korneliussen skrev med sin debutroman, ”HOMO sapienne” fra 2014, som noget helt nyt i grønlandsk litteratur om homoseksualitet, identitet og kærlighed. Temaerne går igen i hendes anden roman, ”Blomsterdalen” fra 2020, som hun året efter fik Nordisk Råds Litteraturpris for. Niviaq Korneliussen er ikke bange for at bryde tabuer og skriver også om selvmord, død og misbrug. Hun skriver fornyende og forfriskende og giver i sine romaner et rørende portræt af grønlandsk ungdom i dag.
Læs hele forfatterportrættet af Niviaq Korneliussen
2020: MONIKA FAGERHOLM FRA FINLAND FOR "HVEM SLOG BAMBI IHJEL?"
Den finske forfatter med de tykke, flersporede romaner i bagagen er ikke let at sætte i bås. Hun er langt fra den eneste nordiske forfatter, der skriver om store mørke skove, er inspireret af gamle sagn og udforsker den nordiske kultur- og naturforståelse, men Monika Fagerholm bryder konventioner frem for at følge dem. At tilhøre en sprogminoritet i sit hjemland og samtidig leve af at skrive er emner, Fagerholm ofte taler om i interviewsituationer, og i hendes bøger er det tydeligt, at hun er optaget af sproget; melodien, mulighederne for at eksperimentere med form og forståelse. I 2020 fik Monika Fagerholm Nordisk Råds Litteraturpris for "Hvem slog bambi ihjel?"
Læs forfatterportrættet af Monika Fagerholm
2019: JONAS EIKA FRA DANMARK FOR "EFTER SOLEN"
Jonas Eika modtog den 29. oktober 2019 Nordisk Råds Litteraturpris for sin toer ”Efter Solen”. Novellesamlingen består af passager ind i en dysfunktionel verden, som er anderledes, men stadig genkendelig. I begrundelsen for valget lød det blandt andet, at ”Efter Solen” viser, at litteratur kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.
Jonas Eikas takketale var også anderledes. Hvor han i sine noveller forvrænger den verden, vi kender, var han på talerstolen meget konkret og direkte i sin kritik af det eksisterende politiske system: ”I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme”, var blandt de vendinger, han brugte i sin kritik af statsminister Mette Frederiksen og den regering, hun står i spidsen for.
Se hele forfatterportrættet af Jonas Eika og hans tale ved prisoverrækkelsen her
2018: AUÐUR AVA ÓLAFSDÓTTIR FRA ISLAND FOR "AR"
Auður Ava Ólafsdóttir skriver om mennesker, der befinder sig i sorg og mennesker, der kæmper for at finde en mening med tilværelsen. I 2018 blev hendes roman ”Ar” tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen handler om en mand med både fysiske og mentale ar, der har besluttet sig for at tage sit eget liv. Men da han tvinges til at forholde sig til det, der foregår uden for hans egen navle, finder han en vej tilbage til livet.
Læs hele forfatterportrættet af Auður Ava Ólafsdóttir
2017: KIRSTEN THORUP FRA DANMARK FOR "ERINDRING OM KÆRLIGHEDEN"
En illusionsløs skildring af menneskeskæbner og deres forsøg på at finde ud af, hvad kærligheden og tilværelsen går ud på. Det er et af omdrejningspunkterne i den danske forfatter Kirsten Thorups bøger, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker. Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier. Hun har i sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. I flere af Thorups bøger finder man desuden samfundskritiske pointer. I 2017 fik Kirsten Thorup Nordisk Råds Litteraturpris for "Erindring om kærligheden".
Læs hele forfatterportrættet af Kirsten Thorup
2016: KATARINA FROSTENSON FRA SVERIGE FOR "SÅNGER OG FORMLER"
Selvom hendes digte kan virke svært tilgængelige med deres sprængte syntaks og opbrudte vers spredt ud på siderne, er Katarina Frostenson efterhånden ved at indtage positionen som frontkvinde for sin generation i svensk lyrik. Hun er særdeles lydhør over for ord, men forholdet til sproget er ambivalent. Intet er givet, alt er i bevægelse, også hendes eget sprog, hvori betydninger forskydes og nye ord dannes undervejs.
Frostensons digte kan læses som små protester mod den materialistiske, fortravlede og fornuftsorienterede verden. Hun orienterer sig hellere i forhold til følelser og sanser, og det er næppe tilfældigt, at hun nævner de svenske romantikere som sine inspirationskilder. I 2016 fik hun Nordisk Råds Litteraturpris for "Sånger og formler".
Læs hele forfatterportrættet af Katarina Frostenson
2015: JON FOSSE FRA NORGE FOR TRILOGIEN "ANDVAKE", "OLAVS DRØMMER" & "KVÆLDSVÆVD"
Den prisvindende norske forfatter og dramatiker Jon Fosse har et helt særegent sprog; han skriver lange, mundrette og rytmiske sætninger og gentager ord, fraser og tanker, så hans enkle prosatekster får et stærkt musikalsk præg. Mange af Fosses romaner udspiller sig ved den norske vestkyst og fremstiller ofte det nære i karakterernes tilværelser; havet, bygden og familien. Også som dramatiker beskæftiger Fosse sig med intime relationer og skriver oftest korte stykker for få skuespillere. I 2015 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for romantrilogien "Andvake", "Olavs drømme" og "Kveldsvævd", og i 2023 fik han Nobelprisen i litteratur.
Læs hele forfatterportrættet af Jon Fosse
2014: KJELL WESTÖ FRA FINLAND FOR "LUFTSPEJLING 38"
Kjell Westö er kendt for at skildre 1900-tallets Finland og særligt hovedstaden Helsingfors fra tiden som russisk fyrstedømme til moderne velfærdsstat. Centralt i forfatterskabet finder man traumet fra den finske borgerkrig i 1918, som stadig er et følsomt emne i den finske offentlighed. I romanen ”Der hvor vi gik engang” omfavner Helsingfors-borgerskabet jazztidens kaos og forsøger febrilsk at slukke de ulmende minder fra borgerkrigens rædsler med våde drikkegilder og udskejelser, og traumet er også omdrejningspunktet i ”Luftspejling 38”, som Westö modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 2014.
Læs hele portrættet af Kjell Westö
2013: KIM LEINE FRA DANMARK FOR "PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN"
Det er barske og usminkede historier, den norskfødte forfatter Kim Leine skriver frem i sine værker. Fra debutens selvbiografiske historie til hans historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”, som han fik Nordisk Råds Litteraturpris for i 2014, kredser Leine om mennesker, der er kastet ind i hårde livsbaner, præget af misbrug og flugt. Det er rastløse typer splittet mellem det barske og nærværende liv i Grønland og det flade Danmark. Leines fortællinger giver samtidig et fascinerende billede af det på én gang rå og dragende liv i Grønland. Forfatterskabet indbefatter efterhånden mange forskellige emner og genrer med alt fra børnebøger til horrorhistorier.
Læs hele forfatterportrættet af Kim Leine
2012: Merethe Lindstrøm fra Norge for "Dage i stilhedens historie"
2011: Gyrðir Elíasson fra Island for "Mellem træerne"
2010: Sofi Oksanen fra Finland for "Renselse"
2009: Per Petterson fra Norge for "Jeg forbander tidens flod"
2008: Naja Marie Aidt fra Danmark for "Bavian"
2007: Sara Stridsberg fra Sverige for "Drømmefakultetet"
2006: Göran Sonnevi fra Sverige for "Oceanen"
2005: Sjón fra Island for "Skygge-Baldur"
2004: Kari Hotakainen fra Finland for "Hjemmefronten"
2003: Eva Ström fra Sverige for "Ribbensbyerne"
2002: Lars Saabye Christensen fra Norge for "Halvbroderen"
2001: Jan Kjærstad fra Norge for "Opdageren"
2000: Henrik Nordbrandt fra Danmark for "Drømmebroer"
1999: Pia Tafdrup fra Danmark for "Dronningeporten"
1998: Tua Forsström fra Finland for "Efter at have tilbragt en nat blandt heste"
1997: Dorrit Willumsen fra Danmark for "Bang"
1996: Øystein Lønn fra Norge for "Hvad skal vi lave i dag og andre noveller"
1995: Einar Már Guðmundsson fra Island for "Universets engle"
1994: Kerstin Ekman fra Sverige for "Hændelser ved vand"
1993: Peer Hultberg fra Danmark for "Byen og verden"
1992: Fríða Á. Sigurðardóttir fra Island for "Mens natten går"
1991: Nils-Aslak Valkeapää fra Finland for "Solen, min far"
1990: Tomas Tranströmer fra Sverige for "För levande och döda"
1989: Dag Solstad, Norge: "Brudgom"
1988: Thor Vilhjálmsson, Island: "Glødende mos"
1987: Herbjørg Wassmo, Norge: "Hudløs himmel"
1986: Rói R. Patursson, Færøerne: "Ligesom"
1985: Antti Tuuri, Finland: "Arven"
1984: Göran Tunström, Sverige: "Juleoratoriet"
1983 Peter Seeberg, Danmark: "Om fjorten dage"
1982 Sven Delblanc, Sverige: "Samuels Bog"
1981: Hauströkkrið yfir mér · Snorri Hjartarson
1981: Snorri Hjartarson, Island: "Höstmörkret över mig" (svensk titel)
1980: Sara Lidman, Sverige: "Vredens børn"
1979: Ivar Lo-Johansson, Sverige: "Pubertet"
I protest mod at Nordisk Råds litteraturpris for 18. gang i 1979 blev uddelt til en mand, tildelte en række kvindelige litteraturforskere en alternativ litteraturpris til den finske forfatter Märta Tikkanen.
1978: Kjartan Fløgstad, Norge: "Dalen Portland"
1977: Bo Carpelan, Finland: "I de mørke rum, i de lyse"
1976: Ólafur Jóhann Sigurðsson, Island: "Du minns en brunn" (svensk titel)
1975: Hannu Salama, Finland: "Kommer upp i tö" (svensk titel)
1974: Villy Sørensen, Danmark: "Uden mål - og med"
1973: Veijo Meri, Finland: "Sergeantens pojke" (svensk titel)
1972: Karl Vennberg, Sverige: "Sju ord på tunnelbanan"
1971: Thorkild Hansen, Danmark: Trilogien "Slavernes kyst", "Slavernes skibe" og "Slavernes øer"
1970: Klaus Rifbjerg, Danmark: "Anna (jeg) Anna"
1969: Per Olov Enquist, Sverige: "Legionærerne"
1968: Per Olof Sundman, Sverige: "Andrées luftfærd"
1967: Johan Borgen, Norge: "Noveller"
1966: Gunnar Ekelöf, Sverige: "Dîwân över fursten av Emgión"
1965: William Heinesen, Færøerne: "Det gode håb" og Olof Lagercrantz, Sverige: "Fra helvede til paradis"
1964: Tarjei Vesaas, Norge: "Is-slottet"
1963: Väinö Linna, Finland: "Sønner af et folk"
1962: Eyvind Johnson, Sverige: "Hans nådes tid"
