Jonas Eika

Foto: Daniel Hjorth

cand.mag. og journalist Johanne Luise Boesdal, 2016 og 2019. Opdateret af cand.mag. Anna Møller, december, 2024.

Emneord

religion

kristendom

spiritualitet

kloster

Top image group

Foto: Daniel Hjorth

Som forfatter er Jonas Eika i en liga for sig. Fra debuten ”Lageret Huset Marie”, der på sin egen stille facon tematiserede kapitalismens begrænsninger for den menneskelige udfoldelsesevne, over den økokritiske novellesamling ”Efter Solen”, der indbragte forfatteren Nordisk Råds Litteraturpris i 2019, til storværket ”Åben himmel” fra 2024. Forfatteren, der anvender pronominerne de/dem, er en genrebryder med den litterære verdens øjne rettet på sig, og potentialet for en plads på øverste hylde af den internationale kulturverden er enormt – om Jonas Eika så har lyst til at blive placeret der eller ej.

139005546

Blå bog

Født: 1991, Aarhus.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2015.

Debut: Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015. Roman.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2016. Montanas Litteraturpris, 2018. Michael Strunge Prisen, 2018. Den svære Toer-pris, 2018. Blixenprisen, 2019 for årets skønlitterære udgivelse. Nordisk Råds Litteraturpris, 2019.

Seneste udgivelse: Åben himmel. Basilisk, 2024. Roman.

Inspiration: Kenneth Jensen, Kristian Bang Foss, Simone Weil og Clarice Lispector.

Videoklip
Jonas Eikas tale ved overrækkelsen af Nordisk Råds Litteraturpris 2019. SVT, 2019-10-30.

Artikel type

voksne

Baggrund

””(…) Men jeg kan fortælle jer dette: Alle mine årer havde fødselsveer. Jeg længtes efter at mit begær skulle bære frugt, at forstå og smage min elskede fuldt ud, sådan at han kunne bære frugt sammen med mig, og vi kunne blive fuldstændigt forenede, uden forskel.””

”Åben himmel”, s. 331.

Jonas Eika Rasmussen er født i Hasle, Aarhus, i 1991 og bor i dag i København. Forfatteren blev student fra Aarhus Statsgymnasium i 2010, og i 2012 var de elev på Testrup Højskole, hvor de blev undervist af Christian Dorph, Mads Eslund og Olga Ravn. I 2015 dimitterede de fra Forfatterskolen, og samme år udkom romandebuten ”Lageret Huset Marie”, som forfatteren modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for.

Inspirationen til ”Lageret Huset Marie” fik Jonas Eika som ansat i en lagerhal i månederne op til en vandretur på pilgrimsruten El Camino de Santiago. I 2018 udkom forfatterens anden bog, novellesamlingen ”Efter Solen”, som de året efter modtog Nordisk Råds Litteraturpris for – som den yngste modtager nogensinde.

Jonas Eikas takketale, der visse steder var rettet direkte mod det eksisterende politiske system og statsminister Mette Frederiksen, var kontroversiel og blev efterfølgende stærkt diskuteret i medierne, da forfatteren (til klapsalver) opfordrede at lukke udrejsecentrene i stedet for udelukkende at takke for prisen. En stor del af prisens 350.000 kroner skulle omfordeles til kampen for at lukke udrejsecentrene, fortalte Jonas Eika efterfølgende og præciserede: ”(…) beslutningen om den præcise omfordeling er ikke min alene; min plan er, at den skal træffes i fællesskab, af personer som er en aktiv del af forskellige antikapitalistiske og antiracistiske kampe.” (Jonas Eika. Facebook, 2019-11-03).

Efter udgivelsen af ”Efter Solen” oversatte Jonas Eika ”Fængselskapitalisme” (2021) af Jackie Wang sammen med Nanna Dahler og skrev efterord til bogen, og forfatteren redigerede også et udvalg af Ivan Malinowskis digte under titlen ”Er døden ikke politisk?” (2023) og skrev forord dertil. Derudover har de løbende undervist i skrivning ved bl.a. Gladiatorskolen og Skrivekreds i Nordvest og udgivet aktivistiske essays såsom ”Modstand og delagtighed” (2018), der blev trykt i det tværskandinaviske litteraturtidsskrift Vagant. I efteråret 2024 udgav Jonas Eika sin tredje bog, den over 700 sider lange ”Åben Himmel”, der følger et lille fællesskab af kristne mystikere i 1200-tallets Belgien.

Aktuelt værk: Åben himmel

””Begine.” Nogle siger det blot om religiøse kvinder som ikke er i kloster, andre med tanke på vores gråbrune klæder der ikke er bleget eller indfarvet med noget. (…) Det var meningen at vi skulle leve som apostlene, uden ejendele og uden hierarki, i et fælles afkald på magt. Den magt der kommer af at eje, og den det er at kunne sige jeg.”

”Åben himmel”, s. 35.

I 2024 udgav Jonas Eika den mammutstore ”Åben himmel”, der er over 700 sider lang, og som tog forfatteren næsten seks år at skrive. Romanen er en fortælling om fromme kvinder i beginer-bevægelsen, og den foregår fra påske til påske år 1233-1234. Beginerne var en betegnelse for kristne mystikere, der søgte at leve som Jesus’ apostle – spartansk og uden hierarki og med jævnlige fasteperioder.

Beginerne i ”Åben himmel” er en gruppe kvinder, der bor sammen i et hus i nærheden af belgiske Liege. En af kvinderne, Jacomyne, er datter af en rig købmand og egentlig på vej i kloster, en anden, Ida, blev fundet i en å, mens hun syg af længsel efter sin søster var i gang med at indtage de rå ål, hun havde fanget i åen, og en tredje er husets uformelle leder, Clarissa. Clarissa og Ida er de primære bærere af synsvinklen, og romanen er skrevet i tredjeperson og indlagte kursivafsnit, hvor Ida (i jegform) skriver om beginerne. Da Clarissa får en række syner under en af sine mange fasteperioder, bliver hun overbevist om, at Jesus’ kærlighed kun tilhører hende, og mens hun gradvist falder hen i en form for mild sindssyge, brydes beginer-søstrenes hus op. Samtidig fortsætter den katolske kirkes voldsomme korstoge mod katharerne og deres ”hedenske kætteri”, og det presser beginernes fundament.

139005546

Sproget i ”Åben himmel” er præget af samme groteske detaljegrad som ”Efter Solen”, og især scenerne, hvor Clarissa er syg af begær efter at indtage Jesus’ kød i form af nadverritualets oblat, og scenen, hvor Ida fortærer de rå ål, er skrevet i et særdeles malende billedsprog. Beginernes form for tro fremstilles som vitalistisk (livgivende) kristen mysticisme. Figuren Ida har en panteistisk tilgang til kristendommen og ser dermed sig selv gennemstrømmet af naturen, mens Clarissas tro udvikler sig som erotisk og lidenskabelig spiritualitet, og selvom romanen til dels er historisk fiktion og bygger på virkelighedens beginere, så er den samtidig en syret abstraktion, der blander fantasi og virkelighed.

I den essayistiske tekstsamling ”Efter fasten”, der blev skrevet til ”Antologi over ny dansk litteratur – det hellige” (2018) og senere udgivet på en norsk klimaaktionsside for forfattere, skriver Jonas Eika om selv at faste, at forestille sig apostlenes liv og om kristne mystikere i 1200-tallet, og tekstsamlingen kan med fordel læses sammen med ”Åben himmel”.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Åben himmel"

Lageret Huset Marie

”Jeg så op på min skærm. Den hang i en højde og en vinkel, så jeg måtte læne hovedet bagover, og talte som altid til mig i Helvetica Neue.”

”Lageret Huset Marie”, s. 9.

Jonas Eika debuterede i 2015 med romanen ”Lageret Huset Marie”, hvor jeg’et Elias bevæger sig imellem tre adskilte verdener: Sit natarbejde på et nonfood-lager, hvor pakker med ukendt indhold bliver distribueret i døgndrift. Sit hjem i en faldefærdig villa i Aarhusforstaden Risskov, hvor han bor med Samuel og Mikael, der spiller Nintendo og ryger hash, mens huset bogstaveligt talt forrådner omkring dem. Og Marie, som Elias møder til en fest i romanens begyndelse og indleder et meget fysisk og følelsesmæssigt udfordrende forhold til.

51843789

Romanen kredser om ungdomslivet og den søgen og mangel på retning og sammenhæng, der ofte karakteriserer tilværelsen i 20’erne. Som det beskrives på s. 88: ”I det hele taget krævede hvert sit sted sin overgang: Huset krævede haven, Lageret bussen og Marie de mange strandture.” Manglen på sammenhæng og søvn slider på Elias. Hans næse stopper til af støv fra Lageret og Huset, Maries sårbare sind skaber uro i hans – og de tidløse arbejdstimer på Lageret, hvor der ikke er plads til afvigelser (eller toiletbesøg), påvirker ham i stigende grad.

Man fornemmer to tredjedele inde i romanen, at Elias arbejder, elsker og bevæger sig frem mod et nødvendigt livsskifte. Først udlignes overgangene: ”Jeg var aldrig taget direkte fra Lageret hjem til Marie, tanken føles kontraintuitiv. Det som om jeg var på vej til at gå imod min retning, baglæns i mit døgn.” (s. 164). Dernæst forsvinder viljen til maskinel arbejdsomhed og indretning efter Lagerets bundlinjefokus, og Elias stikker af fra sin arbejdsplads hen mod romans slutning.

Sproget er detaljeret og stringent. De fotografisk præcise beskrivelser af de enkelte funktioner og maskiner i lagerhallen og af husets langsomme, men sikre forrådnelse, efterlader indtryk, der kan mærkes og lugtes. Sanseoplevelsen ligger i detaljen hos nærværende forfatter. Jonas Eika skriver desuden ud fra et fælles stof, en bekendt virkelighed. Det første job, et tilfældigt bofællesskab og ungdommens konstante søgen efter sammenhæng, hvor den ikke er. Vi er med på sidelinjen – en position, hovedpersonen Elias selv indtager i dele af romanen.

Efter Solen

”Vores afhængighed var et adelsmærke, et tegn på en grundlæggende svaghed og afmagt som vi måtte acceptere for at lade Gud udrette det i os som vi ikke selv var i stand til.”

”Efter Solen”, s. 106.

Jonas Eikas anden udgivelse, ”Efter Solen” fra 2018, blev forfatterens gennembrud. Samlingen består af fem noveller, der især tematiserer tab af nærvær og fællesskab, og i den første novelle møder vi Alvin, der i sorg over en forlist mulighed for at danne familie søger venskab hos en fremmed. I bogens anden novelle introduceres vi for den 15-årige hovedperson, der bliver ansat som beach boy på stranden i Cancún, Mexico. Det står hurtigt klart, at beach boy er en anden betegnelse for prostitueret – i en verden, der er genkendelig. Og så alligevel ikke helt. Et venskab med drengen Immanuel udvikler sig til et kærlighedsforhold – og igennem længslen efter en tilværelse, hvor to mennesker kan vælge hinanden til, illustreres en grundlæggende håbløshed og ensomhed.

54072813

I ’Rachel, Nevada’ møder vi ensomheden i form af sorg. Rachel og Antonio har mistet deres tvillingedøtre, og hvor Rachel forsøger at holde fast og forbinde sig med verdenen omkring dem, føler Antonio ikke, at han har mere at gøre her på jorden.

Dueligheden i forhold til det at arbejde illustreres i novellen ’Mig, Rory og Aurora’, hvor langtidsledige og misbrugere sendes i arbejde på fabrikker for at optjene timer til refleksion – i en by, der minder om London. Hvor jeg’et Casey bevæger sig formålsløst rundt efter Aurora, som han er forelsket i, er den gravide Aurora mere optaget af at hjælpe hjemløse og få sit liv med Rory til at fungere.

I ’Bad Mexican Dog’ er vi tilbage på den mexicanske strand, hvor beach boys arbejder for at tilfredsstille strandens gæster. Immanuel bliver købt, og jeg’et efterlades ulykkelig og alene tilbage i en sol, der kun stikker. Liggestole og parasoller bliver symbolet på menneskeligt forfald, forkælelse og fravær af funktion. Da de sidste beach boys stikker af, vender de parasollerne om og sætter sig overskrævs på dem, imens de glider syngende til havs – og det opleves i al sin absurditet som et spinkelt håb: ”Para-sol, para-sol, sådan var vores bøn: en udsendelse af lydbølger på den rette frekvens, bølger der satte det levende vand i svingninger.” (s. 159).

”Efter Solen” er oversat til fransk, tysk, engelsk og svensk og har modtaget adskillige litteraturpriser.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Efter solen"

Genrer og tematikker

Efter den mere stringente og dokumentariske arbejdspladsroman ”Lageret Huset Marie”, skete der et skred i ”Efter Solen”. Bogens noveller bevæger sig i grænselandet mellem realisme og dyster fremtidsutopi, og de sci-fi-lignende historier viderefører samtidig den samfundskritiske tone, der også var tydelig i debuten. ”Åben himmel” forener historisk fiktion med syner, og fælles for de tre bøger er den kritiske understrøm. Klimabevidsthed, samfunds- og kapitalismekritik flyder som stærke tråde i forfatterskabet, og normoverskridelser er et andet gennemgående træk. Grænsesøgende seksualitet, kropsvæsker, udnyttelse og psykisk pres er gengangere, og ”Efter Solen” og ”Åben himmel” har en surrealistisk side, hvor virkelighed og fantasi forenes i næsten drømmelignende scener.

Den samfunds- og kapitalismekritiske side af ”Lageret Huset Marie” ses gennem fremstillingen af lagerarbejdets automatisering og fremmedgørelse, og romanen problematiserer, hvordan natarbejde på en fabrik foregår, og hvordan det påvirker den arbejdendes krop og psyke. Debuten har også træk fra dannelsesromanen. Elias gennemgår både som menneske og samfundsborger en erkendelsesproces med hjælp fra kæresten Marie, der udfordrer ham med en ind imellem grænsesøgende opførsel.

”Efter Solen” presser også grænserne og vrider virkeligheden, så den fremstår anderledes, men stadig genkendelig. På sin vis viderefører ”Efter Solen” temaet om menneskets forhold til det at arbejde og til kapitalismens betydning for mennesket. Ikke bare forstået som kroppens erfaringer med automatiserede bevægelser – der tillige overdrages som en fælles hukommelse fra generation til generation – men som kapitaliseringens betydning for os som mennesker, klarest set i novellerne om sexturismen og de prostituerede pool boys.

Den sammenblanding af fantasi og virkelighed, der findes i forfatterskabet fra og med ”Efter Solen”, kan kaldes for en form for fantastik. Fantastikken har sin rod i romantikkens (eventyr)forfattere i 1800-tallet, og genren er beslægtet med fantasy, eventyr, myter og sci-fi.

Beslægtede forfatterskaber

Jonas Eikas debutroman minder om ”Fabrikken”, som Hiroko Oyamada debuterede i Japan med i 2013. Den udkom på dansk i 2024 og tematiserer repetitivt og til tider meningsløst fabriksarbejde, og begge bøger rummer en samfundskritisk vinkel. ”Fabrikken” har derudover en underliggende eventyrverden, der også viser sig i Jonas Eikas senere bøger.

Temaerne i ”Efter Solen” har en vis lighed med Christina Hagens digte om sexturisme og begærøkonomi i konceptbøgerne ”Jungle” og ”Boyfrind”, om end Hagens udsigelsesposition og komposition er anderledes end Eikas fiktionaliserede novelleform. Hagen anvender feriefotos, mails og porno til at udstille fordomme, racisme, magt og seksuel udnyttelse, og hun fortsætter grænseløsheden i sin performance som kunstner. ”Efter Solen” er – i kraft af sin formfuldendthed og lyriske beskrivelser – også blevet sammenlignet med Caroline Albertine Minors ”Velsignelser” (2017).

”Åben himmel” kan minde om Theis Ørntofts ambitiøse ”Jordisk” (2023). Begge romaner er stort anlagte fortællinger, der forener konkret menneskelig fortælling med en åndelig abstrakt dimension, og som i øvrigt bevæger sig på tværs af tid, rum og kontinenter.

Klostertemaet, som præger ”Åben himmel”, findes i mange nyere romaner, bl.a. Lauren Groffs ”Matrix” (2022), hvor man følger et nonnekloster i Middelalderen, hvor den virkelige karakter Marie de France finder sin digterstemme og sit begær. I Lauren Groffs ”Vildmark” fra 2024 er der en tydelig åndelig dimension i en tjenestepiges overlevelse på flugt i den nordamerikanske vildmark i 1600-tallet, og både Groff og Eika leverer en kritisk vinkel på organiseret religion, men åbner op for fællesskabets muligheder og åndens transcendens.

Jonas Eika har selv nævnt studier af den eksperimenterende brasilianer Clarice Lispector, hvis hovedværk er ”Passionen ifølge G.H.” (1964), samt franske Simone Weil. Lispectors roman følger kvinden G.H., som i mødet med en kakerlak indser sin egen lighed med den, og hun mærker det ikke-menneskelige liv leve i sig selv. Simone Weil var mystiker, spirituel filosof og politisk aktivist, der posthumt udgav hovedværket ”Rodfæstelsen” (1949) om bl.a. menneskets udfordring ved at finde mening.