tro

Dansk-marokkanske Elias Sadaq var den første digter i Danmark til at sætte ord på dobbeltminoriteten som homoseksuel og praktiserende muslim.

Hvad stiller man op med de anekdoter, man samler sammen gennem livet? Annette Bjergfeldt skriver dem ind i sine romaner, som er store fortællinger med kærligheden som rød tråd.

Hulda Lütken (1896-1946) var en ganske produktiv forfatter af både digte og romaner, hvoraf kun få har overlevet litteraturhistoriens glemsel.

Iben Krogsdals forfatterskab spænder vidt.

Jonas Eikas debut var et stille opråb fra en ungdom, der kæmper med klassiske dilemmaer som kapitalismens grundlæggende modarbejdelse af menneskelige udfoldelsesevne, og den eksistentielle søgen efter sammenhæng i tilværelsen.

Den prisvindende norske forfatter og dramatiker Jon Fosse har et helt særegent sprog; han skriver lange, mundrette og rytmiske sætninger og gentager ord, fraser og tanker, så hans enkle prosatekster får et stærkt musikalsk præg.

Kaj Munk (1898-1944) er paradoksalt nok mest kendt for sin dramatiske og tidlige død. Efter at have kritiseret samarbejdspolitikken, jødeforfølgelsen og nazismen i den offentlige debat blev han d. 4.

Krigen udenom og indeni mennesker er omdrejningspunktet i Peer Louis Aarestrups historiske romaner om Danmark før, under og efter 2. verdenskrig. Romanerne behandler eksistentielle og dilemmafyldte temaer som had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld.

Søren Ulrik Thomsen har siden debuten med ”City Slang” i 1981 haft en særlig status blandt både læsere og kritikere.

"Glasperlespillet" indbragte ham nobelprisen. "Steppeulven" og "Siddhartha" var hellige tekster for beatnikker og hippier. Freud havde hans debutroman "Peter Camenzind" som sin yndlingslekture. Dadaisten og grundlæggeren af Cafe Voltaire, Hugo Ball, skrev hans biografi.