Peer Louis Aarestrup

Peer Louis Aarestrup blev født 1946 i København. Han er uddannet i statskundskab og psykologi fra Københavns Universitet i 1973 og har gennem årene ledet forskellige behandlingsinstitutioner og arbejdet med rådgivning, formidling og undervisning. Bl.a. har han i en årrække været ansat i Middelfarts Kommunes social- og sundhedsforvaltning, hvor han har arbejdet med misbrugere.
I 2010 debuterede han med den historiske roman ”Asfaltblomstens duft”, som handler om 2. verdenskrig. Bogen var tænkt som en afsluttet roman, men da nogle læsere viste en vedholdende interesse for at få at vide, hvordan det gik med personerne i bogen, skrev han efterfølgeren ”Diamantpigen”, som udkom i 2011. I øjeblikket arbejder han på den sidste del i trilogien, som delvist trækker på personlige erfaringer.

”Som drengen i romanen er jeg opvokset væk fra mine forældre med en far, der ikke var der. Men drengen i min roman er katalysator for den udvikling, der sker med de andre personer i romanen. Sådan har jeg aldrig selv været. Det var først i en sen alder, at jeg fik kant og blev modnet til at danne mine egne meninger og formulere dem højt,” siger Peer Louis Aarestrup. (Søren Rahbæk og Benny F. Nielsen: Opgiv hadet og få et godt liv. Vejle Amts Folkeblad, 2011-12-29).

Han har foretaget en grundig research til bøgerne, bl.a. via sin svigerfar, som var vagt i en af lejrene for de 250.000 tyske flygtninge, der opholdt sig i Danmark efter krigen. Danskerne måtte ikke omgås de tyske flygtninge, og Peer Louis Aarestrup trækker paralleller til nutidens behandling af flygtninge:
”I dag er det en skamplet i den danske historie, og jeg tror, historien vil fælde samme dom over den måde, vi behandler flygtninge på i dag. Der er skabt en retorik, der minder om den, der blev brugt mod de tyske flygtninge efter krigen. Jeg er godt klar over, at der også findes røvhuller blandt udlændinge i Danmark, men det er det generelle billede af fremmede som fjender, og det had, der er skabt til dem, jeg vender mig imod. Hadet begrænser vort liv og hindrer os i at se klart.” (Søren Rahbæk og Benny F. Nielsen: Opgiv hadet og få et godt liv. Vejle Amts Folkeblad, 2011-12-29).

Peer Louis Aarestrups tiptipoldefar var lægen og digteren Emil Aarestrup, der levede i senromantikken. I øjeblikket arbejder Peer Louis Aarestrups på at oversætte Emil Aarestrups digte til engelsk i håbet om at gøre tiptipoldefaderen mere internationalt kendt.

Debutromanen ”Asfaltblomstens duft” fra 2010 handler om den dansk-tyske familie Haken under 2. verdenskrig. Historien begynder i Rusland, hvor den danske købmand Emil Haken og hans familie må flygte fra den kommunistiske revolution. Sønnen Oscar når efter en dramatisk tur frem til København, hvor resten af historien foregår. På flugten bliver han gift med den tyske pige Gertrud, som har mistet sine brødre og far i krigen. I København starter Oscar og Gertrud en ny tilværelse og får tre børn: Carl, Thomas og Cæcilie. Oscar begynder pga. sine erfaringer fra Rusland at sympatisere med nazismen, som vil bremse kommunismens indtog. Han når dog ikke at opleve meget af den, da han bliver skudt. Efter Oscars død må Gertrud og de tre børn klare sig selv. En opgave, der ikke er helt nem, fordi de på grund af Gertruds tyske baggrund og Oscars holdninger opfattes som nazisympatisører. 

28480962

Bogen er skrevet i nutid og fremstår på den måde som et detaljeret øjebliksbillede af krigstidens København, både før og specielt under besættelsestiden. Nutidsformen giver en høj grad af identifikation, fordi læseren følger personernes tanker og handlinger her og nu. Identifikationen og dybden i personerne forstærkes af, at romanen fortælles af en alvidende fortæller med skiftende synsvinkler, så historien på den måde fortælles fra flere perspektiver. Det er med til at nuancere bogens tematikker og problemstillinger.
Titlen henviser til den styrke, som romanens personer må finde i sig selv for at klare de mange grusomheder og trængsler, som krigstiden byder på. Den kan også opfattes som, at der midt i alt det grufulde, er smukke øjeblikke – som en blomst, der skyder op gennem den mørke asfalt. F.eks. indeholder bogen en poetisk beskrivelse af Gertruds møde med en engel, som helbreder hende for en livstruende sygdom.
Bogen tematiserer både Gertruds og de tre børns søgen efter deres nationale og politiske identitet. I denne søgen må de bl.a. forholde sig til eksistentielle temaer som moral, kærlighed, sandhed og løgn. Romanens beskrivelse af personernes søgen efter national identitet kan sammenlignes med nutidige forhold for indvandrere, ikke mindst andengenerationsindvandrere, som kan være splittet mellem deres familiemæssige kulturelle tilhørsforhold og forankringen i det land, de er født.