portræt af Tove Ditlevsen
Romanen var socialrealisternes foretrukne genre. Tove Ditlevsen skrev ærligt fra et kvindeliv, der ikke altid var nemt.

Perioder

cand.mag. Louise Rosengreen, 2015. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, januar 2021.
Top image group
portræt af Tove Ditlevsen
Romanen var socialrealisternes foretrukne genre. Tove Ditlevsen skrev ærligt fra et kvindeliv, der ikke altid var nemt.

Her finder du 17 kortfattede periodeintroduktioner som giver et overblik over de vigtigste strømninger inden for samfund og historie samt de kulturelle og filosofiske tanker, der var markante i perioden. Nedslag i enkelte forfatterskaber og henvisninger til primærtekster åbner perioden op og giver et præcist billede af, hvilke litteraturhistoriske tendenser, perioden rummer. Udover den indledende tekst rummer hvert afsnit et omfattende kildemateriale. Kilderne er delt i primær- og sekundærlitteratur og har henvisninger til enkelttekster. Derudover er der henvisninger til film og musik fra eller om perioden, så det bliver muligt at tilgå stoffet fra forskellige medier. Der henvises også til de af periodens forfattere, der er portrætteret i Forfatterweb og til de Faktalink-artikler, der handler om periodens mere overordnede strømninger.

I genreteksterne gives en kort introduktion til genrens primære kendetegn samt historie og informationer om videre læsning. Analysevejledninger til de fleste genrer findes under bjælken Tips til analysen på forfatterweb.dk.

Formålet er at give et hurtigt overblik og målrettede henvisninger til videre læsning. Det kan anvendes i såvel forberedelse til og i selve undervisningen, i biblioteksøjemed og til den almindeligt interesserede læser.

Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden

Begreber: runer, vikingetid, sagaer, edda, nordisk mytologi, norrønt

 

Vikingerne var skandinaviske bønder, der også var dygtige skibsbyggere og handelsfolk. De sejlede ud på togter i langskibe, hærgede, stjal og bosatte sig, hvor de nåede frem. De første skriftlige kilder, der fortæller om vikingerne, stammer fra det engelske kloster på øen Lindisfarne i år 793. Derfor dateres vikingetidens begyndelse til slutningen af 700-tallet.

Vikingerne talte oldnordisk. Det oldnordiske sprog eller norrønt, som det også kaldes, tilhører den germanske sprogstamme.

38971239

Fra samme sprogstamme kommer også det første skandinaviske skriftsprog, runerne. De tidligste runer dateres til slutningen af 100-tallet. Runerne består af tegn, der egner sig til at ridse ind i grene eller sten. De ældste oldnordiske tekster, man har fundet, er altså inskriptioner på sten. Disse følger en formel, som først nævner den person, der har beordret stenen opført. Dernæst nævnes hvilken person stenen er tilegnet og hvorfor. Runeristningerne vidner om datidens samfundsstruktur og sociale relationer, hvor familieforhold og æresbegreber var væsentlige. Den mest kendte af de danske runesten er Jellingstenen fra ca. 970. Den beretter om kong Harald Blåtand, der samlede Danmark til ét rige og lod danerne kristne. Stenen markerer slutningen på vikingetiden og overgangen fra den nordiske mytologi til kristendom omkring år 1050.

Før kristendommens indførelse dominerede troen på de nordiske guder. Den nordiske mytologi er polyteistisk, dvs. at der ikke er én men mange guder. Odin, Thor, Balder, Frej, Tyr og Freja varetog hver deres område, f.eks. var Thor krigsgud og Freja frugtbarhedsgudinde. Myterne udgør et kredsløb fra skabelsesberetningen til undergangen, Ragnarok, hvorefter alt begynder på ny. Guderne opretholder den sociale orden, men udfordres af halvguden Loke, der er en trickster, man aldrig ved, hvor man har. Han skaber konflikter og intriger, men er samtidig selv nøglen til problemernes løsning.

Den viden, man har om de nordiske guder, stammer primært fra de såkaldte edda-digte. Eddaer er skjaldekvad, der er kendetegnet ved brugen af bogstavrim og faste metaforer, der repeteres. ”Den yngre edda” er nedskrevet af Snorri Sturluson (1179-1241) og er en håndbog for skjalde, mens forfatteren til håndskriftet ”Den ældre edda” (nedskrevet ca. 1270) er ukendt. Det første digt i ”Den ældre edda” er gudedigtet ”Vølvens spådom”. Digtets fortæller er en vølv, en kvindelig kultleder, og i en monolog beretter hun om, hvordan verden bliver skabt, går under og genskabes.

Både eddaerne og de islandske sagaer er skrevet på oldnordisk. Hvor eddaer er digte, er sagaen en særlig prosagenre, der er baseret på mundtlige fortællinger om slægter, genealogi, hævntogter og æresbegreber. Sagaerne fremstår autentiske, men de er fiktioner om familieforhold, magt og krig i Island fra ca. 870-1000. Blandt de vigtigste sagaer er ”Egil Skallagrimssons saga”, der foregår i 900-tallet og fortæller om Egil, som var en tapper kriger, en drukkenbolt og en talentfuld skjald. De islandske sagaer regnes for Nordens eneste originale bidrag til verdenslitteraturen.

I den danske litteraturhistorie er der flere forfattere, der gennem tiden har ladet sig inspirere af den nordiske oldtid. Villy Sørensen fortolkede i 1982 den nordiske mytologi i gudefortællingen ”Ragnarok”. Suzanne Brøgger har frit gendigtet ”Vølvens spådom” (1994/2002), og i romantikken inspirerede runeristede jernalderfund Adam Oehlenschläger til hans gennembrudsdigt ”Guldhornene”.

Kilder:

Primærtekster

Jellingstenen Om Jellingstenen på Nationalmuseets hjemmeside

Jellingstenen Om Jellingstenen på hjemmesiden www.danmarkshistorien.dk

Den ældre edda ”Vølvens spådom” i Thøger Larsens oversættelse fra 1914

Den ældre edda ”Vølvens spådom” i Suzanne Brøggers frie gendigtning

Egil Skallagrimssons saga

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, red.: Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Schmidt, Povl m.fl. red.: Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Lassen, Annette red.: Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og 49 totter. Forlaget Saga, 2014. bibliotek.dk

Lassen, Anette: Islændingesagaernes verden. Gyldendal, 2017. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om vikinger

Faktalink om Jellingestenene

Den store danske om norrøn kultur

Nationalmuseet om runer i vikingetiden

Danske runeindskrifter

Danmarkshistorien.dk om vikingetiden

Forfatterportrætter

Snorri Sturluson

Danske forfattere, der er inspireret af oldtiden og vikingetiden:

Adam Oehlenschläger

Bent Haller

Lars-Henrik Olsen

Malene Sølvsten

N.F.S. Grundtvig

Peter Madsen

Thit Jensen

Suzanne Brøgger

Villy Sørensen

Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter:

Einar Már Guðmundsson

Gerđur Kristný

Hallgrímur Helgason

Jón Kalman Stefánsson

Sjón

Musik

J.P.E. Hartmann: Vølvens spaadom. Korværket fra 1872 er medtaget i den danske kulturkanon

Sorten Muld: Vølven

Kunst

Guldhornene. Nationalmuseet

Jelling-stenene

Kunst i oldtiden

Udstilling om Danmarks oldtid på Nationalmuseet

Vikingeøkse fra Mammengraven. Nationalmuseet

Filmklip

Danskernes Akademi om ”Runer – Vikingernes skriftsprog”

Filmatisering af ”Vølvens spådom - 1. del: Skabelsen” på Filmstriben

Vølvens forbandelser

Nationalmuseets film om Runer og da vikingerne blev kristne

Historien om Danmark om vikingetiden

Jelling på Harald Blåtand tid

Middelalderen

Begreber: kristendom, teologi, danmarkskrønike, folkeviser, folkeeventyr, helgenkåring, landskabslove

Den katolske kirke og den kristne tro spillede en central rolle for dansk kultur og litteratur i middelalderen, som regnes for at strække sig fra kristendommens indførelse omkring år 1050 til reformationen i 1536. Kirken havde store biblioteker, oprettede de første skoler og universiteter, og latin var det fælleseuropæiske skriftsprog, som alle lærde skrev på. Derfor er Danmarks første danmarkshistorie også skrevet på latin.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om arbejdet med de historiske romaner om Hildegaard af Bingen.

Saxo Grammaticus’ ”Gesta Danorum”er periodens vigtigste litterære værk. Den handler om det danske folks bedrifter, og de mange fortællinger hylder og forherliger især den danske kongerække. Man mener, at teksten er skrevet mellem 1185-1220, men den blev først oversat til dansk i 1575. En af historierne handler om den jyske Amleth, der lader som om han er sindssyg og hermed kløgtigt formår at hævne sin fars morder og blive konge. William Shakespeares klassiske drama ”Hamlet” (1601) er bygget på denne historie. Saxos danmarkskrønike er bl.a. tilegnet den danske biskop Anders Sunesen (1167-1228), der var en anden af tidens skriftkyndige mænd. Hans håndbog for præster ”Hexaëmeron” består af 8040 latinske heksameterlinjer om synd, tilgivelse, kristendommens historie og anden teologisk viden.

Den brede befolkning kunne hverken latin eller læse, så deres primære kilde til bibelhistorierne var de mange kalkmalerier, som prydede de nyopførte kirker. Blandt den lavadelige overklasse var de såkaldte ballader populære. Det var episke danseviser, som blev fremført af en troubadour, mens folk dansede og sang med på omkvædet. Viserne inddeles i forskellige kategorier, f.eks. kæmpeviser, trylleviser, historiske viser og ridderviser. ”Ebbe Skammelsen” er en dramatisk riddervise om Ebbe fra Thys tragiske skæbne. Broren Peter lokker Ebbes forlovede Adelus til at gifte sig med ham ved at lyve om, at Ebbe er død. Da Ebbe vender hjem, dræber han dem begge og bliver fredløs. Kærlighedsrelaterede konflikter med drabelige konsekvenser er karakteristisk for viserne. Trylleviserne rummer derudover også overnaturlige elementer, som i ”German Gladensvend” hvor en trold narrer dronningen til at forære ham sit ufødte barn.

Længe efter middelalderen forblev den middelalderlige visedigtning populær, og flere af de ca. 500 folkeviser, der er bevaret, er nedskrevet i poesibøger som ”Hjertebogen” fra 1500-tallet, der er bevaret på Det Kongelige Bibliotek. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen optog i begyndelsen af 1900-tallet flere jyske visesangere på fonograf, ligesom hans vandringer på den jyske hede har haft unik betydning for nedskrivningen af de folkeeventyr og sagn, der er gået fra mund til mund siden middelalderen.

Middelalderen har inspireret flere nulevende forfattere til at skrive historiske romaner, der udspiller sig i perioden. Heriblandt er Morten Ramsland, hvis roman ”Æg” delvist udspiller sig i 1200-tallet, og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der har skrevet om den tyske abedisse Hildegard af Bingen, der levede fra 1098 til 1179.

Andre tendenser i perioden

Ud over historieskrivningen, de kristne epos og folkeviserne er helgenlegenderne en genre, der udvikles i perioden. Helgenlegenderne var biografier om religiøse personers liv, lidelser og mirakler, der havde det formål at overbevise paven om, at vedkommende var værdig til at blive til helgenkåret. Romangenren regnes for at have rod i netop disse religiøse biografier.

En anden middelaldertekst, der har fået betydning for eftertiden, er de såkaldte landskabslove. ”Skånske lov”, ”Sjællands lov” og ”Jyske lov” er alle nedskrevet på dansk, og ”Jyske lov” fra 1241, der indledes med ordene ”Med lov skal land bygges”, fik indflydelse på den danske statsdannelse og den voksende kongemagt de følgende århundreder.

Kilder:

Primærtekster

Saxos Danmarkshistorie

Thybo, Jacob: Danmarks krønike frit efter Saxo Grammaticus. Tegneserie. Chib, 2012. bibliotek.dk

Ebbe Skammelsen

Germand Gladensvend

Hjertebogen

Kalliope Hjemmeside med teksterne på forskellige folkeviser.

Jyske lov

Sekundærtekster

Bøger

Christiansen, Palle Ove: De forsvundne – Hedens sidste fortællere. Gad, 2011.bibliotek.dk

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Hansen, Ib Fischer (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Schmidt, Povl m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om middelalderen

Faktalink om pesten

Danmarkshistorien.dk om Evald Tang Kristensen og folkeviser på fonograf

Dansk folkemindesamlings hjemmeside om viser og eventyr

Danmarkshistorien.dk om Saxo Grammaticus

Danmarkshistorien.dk om Anders Sunesen

Nationalmuseet om middelalderen

Danmarkshistorien.dk om højmiddelalderen

Danmarkshistorien.dk om senmiddelalderen

Forfatterportrætter

Anne Lise Marstrand Jørgensen

Jan Guillou

Morten Ramsland

William Shakespeare

Musik og lyd

Frode Veddinge: Harpens kraft

Lovise Hansen. Utro ridder

Mette Kristensen: Liden Kirsten hun spurgt hendes moder. Optaget af Evald Tang Kristensen

Nationalmuseet: Lydguide til kalkmalerier i danske kirker

Skousen og Ingeman: Knud Lavard

Sorten Muld: Ravnen

Valravn: Drømte mig en drøm i nat

Kunst

Claus Bergs altertavle. Odense Domkirke

Kalkmalerier

Middelalderens byggeri

Middelalderens verdensbillede. Aarhus domkirke

Filmklip

Historien om Danmark om tidlig middelalder

Historien om Danmark om sen middelalder

Anne Lise Marstrand Jørgensen læser op af ”Hildegaard 2”

Tegnefilm om Ebbe Skammelsen tolket på moderne dansk

Video om middelalderens litteraturhistorie

Video om kalkmalerierne i Undløse kirke

Gabriel Axels filmatisering af fortællingen om Amleth fra Saxos Danmarkshistorie ”Prince of Jutland”

Reformation og renæssance

Begreber: Renæssance, reformation, protestantisme, humanisme, videnskab, oversættelse, bogtrykkerkunst, skoledrama, salmer

Renæssance betyder genfødsel og markerer overgangsperioden fra middelalder til nyere tid, hvor en fornyet interesse for antikkens tænkere, kunst og videnskab blomstrede op. I middelalderen var samfundsstrukturer, klassetilhørsforhold og verdensbilledet urokkeligt og defineret af den katolske kirke, men i 1536 overgik Danmark fra katolicisme til protestantisme. Reformationen i Danmark fik stor indvirkning på både litteraturen og åndslivet, mens videnskab og humanisme medførte et nyt og friere menneskesyn, der satte individet i centrum.

Harald Voetmann læser af ”Alt under månen”

Videnskabsmanden Tycho Brahe (Thyge Ottesen Brahe 1546-1601), som grundlagde den moderne astronomi med sine systematiske observationer af nattehimlen, var også en kompetent digter, der skrev lyrik på latin. Klagesangen ”Elegi til Danmark” skrev han i 1597, da han efter uoverensstemmelser med kong Christian den 4. måtte flytte i eksil. Tycho Brahe bidrog også til udbredelsen af bogtrykkeriet i Danmark ved at bygge landets første papirmølle.

Tyskeren Johann Gutenberg opfandt i 1440 trykketeknikken, hvilket revolutionerede den menige mands adgang til litteratur og ikke mindst til de religiøse skrifter. Den første danske oversættelse af Biblen, ”Christian den 3.s bibel”, udkom i 1550 og kom til at påvirke det danske skriftsprog fremadrettet, da teksten skabte fundamentet for en fælles stavning og grammatik på dansk. Herudover udkom den tyske reformator Martin Luthers katekismer i store oplag på dansk. De skulle opdrage folket i den protestantiske tro. Biskoppen Peder Palladius regnes for at være danske reformations chefideolog. Hans ”Visitatsbog” (1538-1543) beskriver hans mange besøg hos de sjællandske sognepræster, og den er en af de vigtigste kilder til tidens kirkehistorie. I 1528 udkom den første salmebog på dansk. Heri var flere af Luthers salmer oversat, ligesom gamle salmer var blevet tilpasset protestantismen. Sognepræsten Hans Christensen Sthen skrev periodens vigtigste salmer, hvoraf enkelte er bevaret i salmebogen i dag. Sthens ”En Morgensang” (1589) er en optimistisk og glædefuld hyldest til morgenens komme.

Fra midten af 1500-tallet blev det protestantisk-humanistiske skoledrama populært. Det var komedier, som blev opført på universiteter, latinskoler og rådhuse. Hans Christensen Stehn skrev det monologbaserede skuespil ”Kort Vending”, men det er især Viborg-præsten Hieronimus Justesen Ranch, der af eftertiden huskes for sine skoledramaer. Ranchs ”Karrig Niding” (trykt 1633) er den første, vellykkede komedie på dansk. Det er en tragikomisk, borgerlig forvekslingsintrige om den rige, men nærige, ægtemand Niding, der narres til at tro, at han ikke ejer sit hus og aldrig har været gift med sin kone. Ranch er inspireret af den græske dramatiker Plautus, og i sin helhed understøtter ”Karrig Niding” renæssancens idé om, at den enkeltes identitet og sociale status ikke er et statisk fænomen.

I nyere tid er enkelte danske forfattere blevet inspireret af renæssancen. Harald Voetmann har f.eks. ladet almanakoptegnelser fra Tycho Brahes assistenter og oversættelser af Brahes egen digtning indgå i sin historiske roman Alt under månen fra 2014.

Andre tendenser i perioden

I renæssancens Europa dominerede engelske William Shakespeare (1564-1616) inden for teatret. Han havde succes som dramatiker i sin samtid og regnes desuden som en af de allerstørste bidragsydere til litteraturhistorien. Den spanske forfatter Miguel de Cervantes (1547-1616), der skrev sit parodiske mesterværk ”Don Quixote de la Mancha” i hhv. 1605 og 1615, er kendt som den moderne romangenres fader.

Kilder:

Primærtekster

Brahe, Tycho: Elegi til Danmark

Brahe, Tycho

Christian III’s bibeloversættelse

Palladius, Peder: En Visitatsbog

Ranch, Hieronymus Justesen: Karrig Niding. Gyldendal, 1988. bibliotek.dk

Sthen, Hans Christensen: En morgensang

Voetmann, Harald: Alt under månen. Gyldendal, 2014. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Albeck, Gustav og F.J. Billeskov Jansen: Dansk litteraturhistorie - Bind 1. Politikens forlag, 1964. bibliotek.dk

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Heiberg, Steffen: Nye horisonter – Europas kulturhistorie i renæssancen. Gads forlag, 2016. bibliotek.dk

Schmidt, Povl m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om renæssancen

Faktalink om Reformationen

Danmarkshistorien.dk om renæssancekultur

Nationalmuseet om renæssancen

Forfatterportrætter

Miguel de Cervantes

William Shakespeare

Nutidige forfattere, der har skrevet om Tycho Brahe:

Harald Voetmann

Sally Altschuler

Gendigtninger af biblen:

Bjarne Reuter

Oskar K og Dorte Karrebæk

Musik

Du Herre Krist, min Frelser est. Salme af H.C. Sthehn

Lars Lilholt: Tycho Brahe

Kunst

Børsen

Frederiksborg slot

Rosenborg

Rosenholm slot

Renæssancens byggeri

Film og filmklip

Miniforedrag om renæssancen i Danmark

Forelæsning om renæssancen

Den bevægede jord. Dokumentarfilm om det astronomiske verdensbillede

Shakespeare og hans dramaer

Shakespeare og hans samtid

Macbeth

Romeo og Julius

Romeo + Julie

Barokken

Begreber: barok, vanitassymbol, ligestilling, salmer, hyrdedigtning, enevælde, dualisme, lejlighedsdigtning, avis, selvbiografi

Enevælden blev indført i Danmark af Frederik den 3. i oktober 1660. At det arvelige monarki blev gjort til styreform samt de mange europæiske krige påvirkede litteraturen, frem til freden i 1720 afsluttede den store nordiske krig. Kulturhistorisk kaldes denne periode for barokken. I en tid, hvor Danmark var præget af politisk kaos, dyrkede kunsten det teatralske, storladne og sanselige udtryk. Den dualistiske antagelse, at jordens uorden var uforenelig med den himmelske orden, er et udbredt tema i baroklitteraturen, og populære stilfigurer er antiteser, paradokser og paralleller mellem den verdslige og den åndelige verden. Et klassisk eksempel på dette er salmen ”Keed af Verden, Kier ad Himlen” fra 1681 af salmedigteren Thomas Kingo (1634-1703), der var biskop og regnes for en af dansk litteraturs største salmedigtere.

Recitation af Thomas Kingos ”Chrysillis”

I salmen opremses en række forgængelige elementer, eksempelvis bobler og is, som symboler på livets skrøbelighed. Disse vanitassymboler er typiske for både Kingo og barokken. Kærlighedsdigtet Chrysillis skrev han til sin første kone, og det er et eksempel på den såkaldte hyrdedigtning, der på overfladen rent og uskyldigt skildrer hoffets hyrdelege, men har erotiske undertoner.

En anden af barokkens religiøse digtere er Anders Arrebo (1587-1637). Han omtales af eftertiden som ophavsmand til den danske kunstdigtning, pga. hovedværket ”Hexaëmeron”, der er en gendigtning af Biblens skabelsesberetning. På verseform beskriver Arrebo, hvordan Gud skabte jorden, mennesket og dyrene på seks dage. ”Hexaëmeron”, som udkom posthumt i 1661, var skrevet på opfordring af kongens kansler, og Arrebo skrev også andre digte på bestilling. Lejlighedsdigte var en udbredt genre i barokken, da især kongen under enevælden ønskede digte eller sange forfattet specielt til særlige begivenheder.

Barokkens vigtigste prosaværk er Leonora Christina Ulfeldts (1621-1698) biografi Jammers minde”. Leonora Christina var Christian den 4.s uægte datter. Hun blev sammen med sin mand grev Corfitz Ulfeldt anklaget for højforræderi af kong Frederik den 3. og arresteret i 1663. ”Jammers minde” beskriver de 22 år, hun sad fængslet i Blåtårn på det tidligere København Slot. Selvbiografien er et forsvarsskrift for forfatterindens uskyld, og hun portrætterer sig selv som en god troende og uskyldig kristen. Den er samtidig en gribende beretning om en stædig, stolt og standsbevist kvinde, der insisterer på at overleve og fastholder sin ret til en retfærdig rettergang, hvilket hun aldrig fik. Biografien var ikke tiltænkt udgivelse, og det var først efter publikationen i 1869, at den fik status som en klassiker i dansk litteratur.

Leonora Christina Ulfeldt argumenterede for ligeværd mænd og kvinder imellem. Hendes ufærdige manuskript Hæltinners Pryd (1671) portrætterer nogle af historiens mægtigste heltinder. Ifølge Ulfeldt havde disse kvinder lige så stort politisk talent som deres samtidige mænd, da forskellen mellem mennesker viste sig ved deres visdom og fornuft, ikke deres køn. Dette synspunkt delte hun med Anders Bording, der skrev digtet ”Lærde Qvinders Forsvar” i 1647. Bording er dog mest kendt for at have skrevet Danmarks første avis ”Den danske Mercurius” på vers.

Kilder:

Primærtekster

Arrebo, Anders: Hexaëmeron

Bording, Anders: Den Danske Mercurius

Kingo, Thomas: Chrysillis

Kingo, Thomas: Keed af Verden, Kier ad Himlen

Ulfeldt, Leonora Christine: Hæltinners Pryd. Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1977

Ulfeldt, Leonora Christine: Jammers minde

Sønderholm, Erik: Dansk barokdigtning 1600-1750. Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler, 1969.

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Leonora Christina – Historien om en heltinde. Arkona, 1983. bibliotek.dk

Schmidt, Povl m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om statskuppet 1660

Danmarkshistorien.dk om enevælden

Danmarkshistorien.dk om Thomas Kingo

Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Leonora Christina Ulfeldt

Nationalmuseet om barokken

Forfatterportrætter

Thomas Kingo

Samtidige forfattere, der er inspireret af barokken:

Ninette Larsen

Stine Pilgaard

Forfattere, der har skrevet historiske romaner om barokken:

Carit Etlar

Maria Helleberg

Musik

Kvindelige studenters sangforening: Som den gyldne sol frembryder. Salme af Thomas Kingo

Musica Ficta og Bo Holten: Sorrig og glæde de vandre til hobe. Salme af Thomas Kingo

Thomas Kingos ”Chrysillis”

Thomas Kingos ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”

Kunst

Barok byggeri

Christian den 4. Rosenborg Slot

Corfitz Ulfeldt. Rosenborg Slot

Corfitz Ulfeldts skamstøtte. Wikipedia

Frederik den 3. Rosenborg Slot

Leonora Christina Ulfeldt. Rosenborg Slot

Rytterstatuen af Christian den 5.

Film og filmklip

Filmen ”Eleonora Christinas Jammersminde” på Bonanza

Forelæsning om Barokken

Maria Helleberg på Rosenborg Slot

Historien om Danmark om enevælde og oplysning

Oplysningstiden

Begreber: naturretten, oplysning, pietisme, ortodoksi, censur, klassicisme, rokoko, rationalisme, salmer, komedie, encyklopædi

Den sidste halvdel af 1700-tallet kaldes kulturhistorisk for oplysningstiden. Med afsæt i John Lockes idé om naturretten og Immanuel Kants oplysningsfilosofi vægtedes det fornuftige, det naturlige og det nyttige højt i en periode, der ellers var præget af fattigdom, censur og begrænset personlig frihed. Da stavnsbåndet blev indført i 1733, betød det, at unge bønder ikke frit kunne forlade den gård, de blev født på. 1700-tallets skiftende konger var enevældige, men da Christian den 7.s livlæge Johann Struensee fik mulighed for det i 1771, forsøgte han at regere og reformere landet med oplysning og indførte trykkefrihed. Han blev dog hurtigt afsat og henrettet.

Det var den norsk-danske forfatter og historiker Ludvig Holberg (1684-1754), der introducerede oplysningstanken i Danmark. Han ønskede at udbrede den danske litteratur til borgerne, og dette lykkedes især med de komedier, der, som noget nyt i 1722, blev opført på lokale teatre for alle, som kunne betale. I 1720’erne skrev Holberg 26 komedier, og blandt de mest vellidte var karakterkomedien ”Erasmus Montanus” (1723) om Rasmus Berg, der vender arrogant og bedrevidende hjem efter at have studeret i København. Faste handlingsmønstre, modsætningspar og bestemte karaktertyper karakteriserer Holbergs komedier, hvis sigte var at forsvare fornuften, kritisere klassesamfundet og underholde. Pga. Holbergs ideal om mådehold, enkelthed og ligevægt anses hans litteratur som klassicistisk. Klassicismen genoptager antikkens skønhedsidealer, og med sandheden som målsætning undersøger kunstnerne menneskets natur via dets tanker og handlinger.

Aarhus Universitetsforlag: Holbergs Komedier (2019)

En anden af periodens stilretninger var rokoko, der er kendetegnet ved at være elegant, let, pikant og orientalsk inspireret. Ambrosius Stub (1705-1758) var en dansk rokokodigter, der i digtet ”Den kiedsom Vinter gik sin Gang” beskriver forårets idylliske natur og harmoni i seks strofer med rimede vers. Stub skrev også kærlighedsdigte og drikkeviser og levede en forhutlet tilværelse i druk. Digteren Johannes Ewald (1743-1781) havde lignende problemer med alkohol og økonomi. Hans foretrukne genre var tragedien, men han skrev også skuespil, digte og oder. Hans selvbiografiske bekendelsesroman Levnet og Meeninger (1774-1778) var et skelsættende prosaeksperiment om kærligheden til Arendse, erfaringerne fra soldatertiden og livet som digter. Ewald moderniserede lyrikken ved at gøre den subjektiv, men i dag huskes han måske mest for nationalsangen ”Kong Christian stod ved højen mast”, en hyldest til enevælden fra syngespillet ”Fiskerne” (1779), som hvert år synges til nytår.

Flere klassiske julesalmer stammer også fra 1700-tallet. Biskop Hans Adolph Brorson (1694-1764) skrev eksempelvis de nu klassiske salmer ”I denne søde juletid” (1732),”Den yndigste rose er funden” (1732) og ”Op al den ting som Gud har gjort” (1734). Brorson var pietist, og hans salmer afspejler denne kristne bevægelses fokus på fromhed. Pietismen var med sit syn på den levende personlige tro en modreaktion på bøndernes ortodoksi, ligesom pietismens emotionelle og inderlige udgangspunkt stod i kontrast til oplysningstidens rationalisme. Litteraturhistorisk betegner man både Stub, Ewald og Brorson før-romantikere.

Andre tendenser i perioden

I oplysningstiden udkom den første encyklopædi ”Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers” i Frankrig i 1751. Den skulle være udkommet på dansk i 1779, men den begrænsede trykkefrihed og politisk modstand skrinlagde projektet. Efter engelsk forbillede mødtes mange borgere og adelige i såkaldte klubber, der diskuterede politik og litteratur og udgav tidsskrifter som f.eks. det liberale, københavnske ”Minerva”. Interessen for videnskaben medførte også, at flere rejste ud i verden. Den danske opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr (1733-1815) var uddannet i så forskellige fag som matematik, landmåling og arabisk. Han deltog i 1761-1767 i en ekspedition til bl.a. Egypten, Yemen, Indien, Irak og Syrien sammen med en gruppe på seks europæiske forskere. Danskeren var den eneste, der overlevede turen. De andre døde af malaria undervejs. Efter sin hjemkomst skrev Niebuhr to tysksprogede værker om den arabiske rejse og dens videnskabelige resultater. Historien om ekspeditionens oplevelser er genfortalt af Thorkild Hansen i rejsefortællingen Det lykkelige Arabien fra 1962.

Kilder:

Primærtekster

Brorson, Hans Adolph: Den yndigste rose er funden

Brorson, Hans Adolph: I denne søde juletid

Brorson, Hans Adolph: Op al den ting som Gud har gjort

Ewald, Johannes: Kong Christian stod ved højen mast

Ewald, Johannes: Levnet og Meeninger

Hansen, Thorkild: Det lykkelige Arabien. En dansk ekspedition 1761-67. Gyldendal, 1962. bibliotek.dk

Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus

Niebuhr, Carsten: Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande I & II. Carsten Niebuhr Biblioteket, 2003 & 2005. bibliotek.dk

Stub, Ambrosius: Den kiedsom vinter gik sin gang

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib: (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Høiris, Ole og Thomas Ledet (red.): Oplysningens verden – ide, historie, videnskab, kunst. Aarhus Universitetsforlag, 2007. bibliotek.dk

Schmidt, Povl m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om oplysningstiden

Faktalink om Den Franske Revolution

Faktalink om Stavnsbåndets ophævelse

Danmarkshistorien.dk om Ludvig Holberg

Det Kongelige Bibliotek om Den Arabiske Rejse

Statens Arkiver om Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse

Forfatterportrætter

Hans Adolph Brorson

Johannes Ewald

Ludvig Holberg

Nutidige forfattere, der har skrevet om perioden:

Kåre Bluitgen har skrevet gendigtninger af Ludvig Holberg for børn

Thorkild Hansen har skrevet om Carsten Niebuhr

Musik

1700-tallets danske musikliv. Det Kongelige Bibliotek

Anne Dorthe Michelsen: Op al den ting som Gud har gjort. Salme af Hans Adolph Brorson

Edvard Grieg: Holberg Suite. Orchestra Bohème

Kammerkoret Con Moto: Den yndigste rose er funden. Salme af Hans Adolph Brorson

Musica Ficta og Bo Holten: Den kedsom vinter gik sin gang. Tekst af Ambrosius Stub

Kong Christian stod ved højen mast. Tekst af Johannes Ewald

Kunst

Kunst i oplysningstiden

Enevælde, borgerskab og kunstakademi i Danmark. Statens Museum for Kunst

Nicolai Abildgaard. Statens Museum for Kunst

Film og filmklip

Miniforedrag om dansk enevælde

En kongelig affære. Zentropa, 2012.

Forelæsning om oplysningstiden

Rather Homemade Productions: Oplysningstiden – Hvad fanden skete der lige der

Historien om Danmark om enevælde og oplysning

Ludvig Holberg og hans komedier

Absolut Holberg

De usynlige

En talende Holbergstatue

Jeppe på Bjerget

Niels Klims underjordiske rejse

Romantikken

Begreber: dualisme, romantik, romantisme, kunsteventyr, nyplatonisme, biedermeier, angst, nationalisme, guldalder, grundtvigianisme, dannelsesroman, elektromagnetisme

Romantikken er en europæisk kulturstrømning, der i Danmark dateres fra Henrik Steffens’ forelæsning om organismetanken i 1802 i København til 1871, da Georg Brandes introducerede det moderne gennembrud. Romantikken inddeles ofte i tre overlappende faser: den universalromantiske, den naturromantiske og romantismen.

Store tanker og trange tider

Den romantiske tanke var, at der fandtes en højere åndelig verden, som man kunne møde via digterens følelsesladede skildringer af naturen, historien og religionen. Man dyrkede det skabende geni, spontanitet, fantasi og lidenskabelig kærlighed. Inspireret af Steffens’ universalromantik skrev Adam Oehlenschläger (1779-1850) i 1802 digtet ”Guldhornene” og introducerede hermed universalromantikken i Danmark. Senere bidrog Oehlenschläger til den nationalromantiske strømning med sin ”Fædrelandssang” (1819), der i dag er Danmarks nationalsang. Landet var i krise efter englændernes angreb på København i 1807, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge det følgende år. Reaktionen hos nationalromantikerne var, at hvad der var tabt udadtil, skulle vindes ved at vende blikket indad. Nordisk historie og mytologi blev et udbredt motiv i litteraturen, ikke mindst hos de to salmedigtere B.S. Ingemann (1789-1862) og N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Ingemann skrev historiske romaner, der blev læst flittigt i samtiden, mens Grundtvig grundlagde højskolebevægelsen og lagde navn til grundtvigianismen.

Fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) anså naturen som dynamisk, og det var bl.a. dette natursyn og tanken om en vekselvirkning mellem modsatrettede kemiske grundkræfter, der bidrog til, at Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen.

Romantikkens sidste fase fra ca. 1830-1850 kaldes for romantismen. Romantismens forfattere som lægen Emil Aarestrup (1800-1856) og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) dyrkede det splittede, erotiske og dæmoniske. I Aarestrups digt ”Angst” (1838) kobles lidenskabelig kropskontakt med angsten for døden. Søren Kierkegaard skrev også om ”Begrebet Angest” (1844), men litterært gjorde han sig især bemærket med debuten ”Enten-Eller” (1843) om æstetik og etik.

Tidens vigtigste prosaist var Hans Christian Andersen (1805-1875), der blev læst og stadig læses af børn og voksne i hele verden. Hans forfatterskab, der inkluderer digte, romaner, rejseskildringer, dramaer og eventyr, er oversat til mere end 100 sprog. Dette skyldes især de mange kunsteventyr, der er originale i kraft af den personlige stil. Andersen skriver i en påtaget og ofte ironisk, barnlig tone, i et legende, mundret sprog og skaber paralleller til en genkendelig virkelighed. F.eks. i ”Den grimme ælling” (1843), hvor en svaneunge udklækkes blandt ællingerne i en andegård. Den mobbes og udstødes, fordi den ser anderledes ud, men bliver med tiden til en smuk svane. Andersens tekster byggede ofte på hans egen livshistorie, som i dannelsesromanen ”Lykke-Peer” (1870) (ikke at forveksle med Pontoppidans hovedværk "Lykke-Per" fra 1898-1906), hvor den talentfulde Peer må bryde den sociale arv for at få succes som kunstner.

Steen Steensen Blicher (1782-1848) er periodens repræsentant for den poetiske realisme, der skildrer den sociale virkelighed i et idealistisk perspektiv. Han er samtidig med sin særligt tragiske prosaform kanoniseret som novellegenrens mester.Hosekræmmeren (1829) er en ulykkelig kærlighedstragedie på den jyske hede, hvis fortæller åbenlyst betages af den kvindelige hovedperson. Mathilde Fibiger, Thomasine Gyllembourg og Kamma Rahbek er navnene på de kvinder, der oftest forbindes med romantikken. Kvindernes rolle i perioden er ifølge litterat Lise Busk-Jensen overset, og i sin doktordisputats fra 2009 gennemgår hun derfor ”Romantikkens forfatterinder” (2009) og deres foretrukne genrer – guvernante-, ægteskabs- og emancipationsromanen.

Andre tendenser i perioden

En i tiden overset mandlig forfatter var Schack von Staffeldt (1769-1826), der med sin debut ”Digte 1804” stod i skyggen af Oehlenschlägers succes. Staffeldt digtede om længsel og var tilhænger af den såkaldte nyplatonisme. Med udgangspunkt i Platons filosofi anså Staffeldt mennesket som et væsen, der er splittet mellem ideernes og fænomenernes verden. Denne dualisme udfordrede Henrik Steffens’ organismetanke om, at universet er en sammenhængende helhed.

Kilder:

Primærtekster

Aarestrup, Emil: Angst

Andersen, H.C.: Den grimme ælling

Andersen, H.C.: Lykke-Peer

Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren

Kierkegaard, Søren: Begrebet Angest

Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. Gyldendal, 8. udgave 2000. bibliotek.dk

Oehlenschläger, Adam: Fædrelandssang (Der er et yndigt land)

Oehlenschläger, Adam: Guldhornene

Schack von Staffeldt: Digte 1804

Sekundærtekster

Bøger

Busk-Jensen, Lise: Romantikkens forfatterinder. Gyldendal, 2009. bibliotek.dk

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Schmidt, Povl m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om romantikken

Faktalink om nationalisme

Bakkehuset var samlingssted for flere af romantikkens kulturpersonligheder. På bakkehusmuseets hjemmeside kan man læse portrætter af bl.a. Adam Oehlenschläger

Hans Christian Andersen Centret

Hjemmeside om N.F.S. Grundtvig

Nationalmuseet om guldalderen

Søren Kierkegaards skrifter

Forfatterportrætter

Adam Oehlenschläger

Alexandre Dumas

B.S. Ingemann

Emil Aarestrup

Christian Winther

H.C. Andersen

Johann Wolfgang von Goethe

N.F.S. Grundtvig

Steen Steensen Blicher

Søren Aabye Kierkegaard

Victor Hugo

Forfattere der har skrevet om romantikken og dens forfattere

Charlotte Weitze

Lilian Brøgger

Maria Helleberg

Rasmus Nikolajsen

Stig Dalager

Musik

H.C. Andersen og musikken. Det Kongelige Bibliotek

H.C. Andersen: Prinsessen på ærten. Børnenes eventyrskat

H.C. Andersen: Den grimme ælling. Oplæst af Martin Bundgaard

H.C. Andersen: Klods-Hans. Fortalt af Ove Sprogø

Inger Aarup: Hist, hvor vejen slår en bugt. Tekst af H.C. Andersen

Kim Larsen: Sig nærmer tiden. Tekst af Steen Steensen Blicher

Kurt Ravn: Dejlig er jorden. Salme af B.S. Ingemann

Københavns drengekor: I Østen stiger solen op. Salme af B.S. Ingemann

Landsholdet: Der er et yndigt land. Tekst af Adam Oehlenschläger

Povl Dissing, Iver Kleive og Knut Reiersrud: Den signede dag. Salme af N.F.S. Grundtvig

Povl Dissing: I Danmark er jeg født. Tekst af H.C. Andersen

Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 18. H.C. Andersens fortolkninger

Kunst

Bertel Thorvaldsen

Dansk og Nordisk kunst 1750-1900. Statens Museum for Kunst

Nivågaard. Dansk Guldalder

Film og filmklip

1800 tallet på vrangen 1-8. Liv Thomsen. DR2, 2007. bibliotek.dk

Grundtvig i Rytteriet

Hosekræmmeren (Cecilia). Knud Leif Thomsen, 1971. bibliotek.dk

Præsten i Vejlby. George Schnéevoigt, 1931. (Filmen regnes som Danmarks første tonefilm). bibliotek.dk

Rather Homemade Productions: Hosekræmmeren - Hvad fanden skal det nu betyde?

Steen Steensen Blichers ”Præludium”

Store tanker og trange tider. En fortælling om GuldalderDanmark 1-4. Liv Thomsen. DR2, 2004. bibliotek.dk

En kortfilm om Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard

H.C. Andersen – hans liv og eventyr

Jeg så det land

En gal, en elsker eller en poet

Tommelise

Den grimme ælling

Historien om en moder

Snedronningen

Mit livs eventyr

Den standhaftige tinsoldat

Fyrtøjet

Klods Hans

Andersen hos fotografen

Unge Andersen. Rumle Hammerich, 2005. bibliotek.dk

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på romantikken bibliotek.dk

Det moderne gennembrud

Begreber: evolution, industrialisering, darwinisme, kritisk realisme, naturalisme, udviklingsroman, impressionisme, sædelighedsfejde, satire

Georg Brandes holdt i november 1871 en forelæsning på Københavns Universitet, hvori han konkluderede, at den danske litteratur sakkede bagud i forhold til vores nabolande, og at det var på tide at gøre op med den romantiske tankegang. Litteraturen burde, ifølge Brandes, afspejle udviklingen i samfundet og sætte problemer til debat. Det gjaldt familieforhold, kønsroller, ejendomsret, tro og demokrati. Dette kursskifte i synet på litteraturen og dens formål kaldes det moderne gennembrud. Industrialiseringen, urbaniseringen, den teknologiske og naturvidenskabelige udvikling medførte, at mange forfattere valgte at gå videnskabeligt til deres skrivning.

Eksempelvis J.P. Jacobsen (1847-1885) som regnes for Danmarks første naturalistiske digter. Han oversatte den engelske biolog Charles Darwins revolutionerende værk "The Origin of Species” (”Om Arternes oprindelse”) til dansk i 1872. Darwin ser naturen som en kontinuerlig udviklingsproces, hvilket medfører, at mennesket ikke er skabt af Gud men et resultat af evolutionen. I den historiske udviklingsroman Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende Aarhundrede (1876) beskriver Jacobsen farverigt, intimt og dobbelttydigt den elskovssøgende Maries deroute fra ung, fantaserende (og onanerende) adelig pige til en udslidt færgekone, der har giftet sig nedad på den sociale rangstige.

Den både sprog- og stilbevidste Herman Bang (1857-1912) romandebuterede med Haabløse Slægteri 1880. Den gjorde ham berømt, fordi handlingen om en ældre kvindes forhold til den unge mandlige hovedperson forargede. Bogen blev beslaglagt, og Bang fik en bødestraf. Bang benyttede en impressionistisk teknik, eksempelvis når han i kollektivromanen Stuk (1887) skildrer det københavnske storbyliv, forfald og tomhed. Eller i novellen Ved Vejen (1886), hvor ambitionen om at fremstille karakterer og miljø objektivt afstedkommer et præcist, tragikomisk og empatisk portræt af stationsforstander Bais kone og hendes trivielle liv i en jysk provinsby.

Arv og miljø er et tema, som mange af det moderne gennembruds prosaister kredser om. I Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898) uddanner præstesønnen Per sig til ingeniør og flytter fra landet til den moderne storby i et opgør med farens kristne livssyn. Men denne frigørelsesproces forløber ikke gnidningsfrit.

Grundloven af 1849 havde sikret folket trykke-, tros og forsamlingsfrihed, men det var stadig ikke alle i samfundet, der var lige frie. I 1880’erne brød den såkaldte sædelighedsfejde om kvinders sociale og seksuelle frigørelse ud blandt intellektuelle i Norden. Diskussionen drejede sig om, hvorvidt kvinder skulle have de samme seksuelle rettigheder som mændene. Mens kvinderne skulle være kyske og tro, kunne borgerskabets ægtemænd have elskerinder, affærer med tjenestepiger eller gå til prostituerede. Den norskfødte Amalie Skram bidrog til debatten med sin kritisk realistiske roman Constance Ring (1885), hvori den unge Constances mand gør stuepigen gravid. I stedet for at affinde sig med det skete, tager Constance konsekvensen, bryder ægteskabet og lever et frit kærlighedsliv. Med romanen tegner Skram et billede af en ny selvrealiserende kvindetype og giver hermed sit bud på fremtidens kønsmoral.

Videoklip

Klassisk dansk: Amalie Skram og Det moderne gennembrud. Af Greve bibliotek, 2022. 

Andre tendenser i perioden

Erotik” er titlen på Gustav Wieds gennembrud, et teaterstykke der blev opført i 1896. Wied var en samfundsrevser, der fornyede dansk dramatik med sine satyrspil. Satyrspil var Wieds fortolkning af en burlesk komediegenre fra det antikke Grækenland. Hos Wied er satyrspil betegnelsen på satiriske tekster, der er både dramatiske og episke. Wieds ironiske kynisme, udstilling af dobbeltmoral og spiddende persontegninger er også karakteristisk for hans romaner, hvoraf Livsens Ondskab (1899) er den mest kendte.

Kilder:

Primærtekster

Bang, Herman: Stuk

Bang, Herman: Ved vejen

Jacobsen, J.P.: Fru Marie Grubbe: interieurer fra det syttende århundrede

Wied, Gustav: Erotik

Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per. 6. udgave. Gyldendal, 2012. bibliotek.dk

Skram, Amalie: Constance Ring. Gyldendal, 1978. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Hertel, Hans (red.): Det stadig moderne gennembrud - Georg Brandes og hans tid, set fra det 21. århundrede. Gyldendal, 2004. bibliotek.dk

Schack, May (red.): Dansk Litteraturs historier bind 3. Gyldendal, 2009. bibliotek.dk

Hjemmesider

Se også Forfatterwebs tema: "Det moderne gennembruds mænd og kvinder"

Faktalink om det moderne gennembrud og naturalisme

Faktalink om sædelighedsfejden

Faktalink om industrialiseringen

Arkiv for Dansk Litteratur om naturalismen

Nationalmuseets om det moderne gennembrud

Georg Brandes skrivebord

Danmarkshistorien.dk om Georg Brandes

Gustav Wied

Henrik Pontoppidan

Forfatterportrætter

Georg Brandes

Amalie Skram

Gustav Wied

Henrik Pontoppidan

Herman Bang

J.P. Jacobsen

Karin Michaëlis

Forfattere der har skrevet om det moderne gennembrud og dets forfattere

Agnes Henningsen

Dorrit Willumsen

Jette A. Kaarsbøl

Rakel Haslund-Gjerrild

Musik

Hilda Sehested

Peter Heise: Drot og Marsk

Kunst

Kunsten 1880-1910

Det moderne gennembrud. Statens Museum for Kunst

Det moderne gennembruds malere. Den Hirschsprungske Samling

P.S. Krøyer. Den Hirschsprungske Samling

Vilhelm Hammershøi. Statens Museum for Kunst

Film og filmklip

1800-tallet på vrangen afsnit 6,7 og 8

Om Amalie Skram

Fra Brandes til Rifbjerg

Forelæsning om anarkismen i Henrik Pontoppidans forfatterskab

Portræt af Herman Bang

Om P.W. Lund og Charles Darwin

Sydow, Max Von: Ved vejen. Nordisk film, 1988.bibliotek.dk

Stumfilm med Georg Brandes på Københavns Universitet

Stumfilm med Henrik Pontoppidan

Tv-serien Livsens Ondskab

Symbolisme

Begreber: symbolisme, spleen, mysticisme, metafysik

Årtierne omkring 1900 er i dansk litteraturhistorie ofte synonym med det moderne gennembruds mange prosaforfattere. Men i perioden 1890-1910 adskiller en lille gruppe lyrikere sig ved at skrive digte, der med følsomhed, dybde og religiøs nysgerrighed viderefører den romantiske ånd. Derfor kaldes symbolismen i Danmark også for senromantikken, det lyriske eller det sjælelige gennembrud.

Ingeborg Stuckenberg

Det var Johannes Jørgensen (1866-1956), der introducerede symbolismen i Danmark, da han som redaktør af tidsskriftet ”Taarnet” i 1893 trykte en symbolistisk programerklæring. I dette manifest hyldede han fantasien, det metafysiske og mystiske og argumenterede for, at verden ikke altid er, hvad den ser ud til. I stedet for, som de virkelighedstro naturalister at beskrive verden udefra, vægter symbolisterne oplevelser og sansninger. Jørgensen betragter digteren som én, der er åndeligt forbundet med naturen. I digtet ”Høstdrøm” beskriver han på rim en melankolsk drøm om at vandre i efterårsregn og tåge. Da jeget vågner, sætter drømmen sig i kroppen og bliver et billede på livets gang.

Inspirationen kom fra Frankrig, hvor digterne Charles Baudelaire , Paul Verlaine og Arthur Rimbaud eksperimenterede med den lyriske form og skrev frit og direkte om prostitution, erotik og rusmidler. Sophus Michaëlis (1865-1932) oversatte Baudelaire til dansk, og titlen på Michaëlis’ litterære gennembrud ”Solblomster” (1893) refererer åbenlyst til Baudelaires hovedværk Les Fleurs du mal (på dansk bl.a. ”Syndens blomster”) fra 1857.

Andre danske symbolister var Ernesto Dalgas, Helge Rode og Viggo Stuckenberg. Dalgas’ ”Dommedags bog” (1903) er en højstemt historie om en pilgrimsvandring, hvor hovedpersonen jager sandheden i religiøse og filosofiske tankeverdener, men ender som kulturpessimist. Selv kæmpede Dalgas med psykiske lidelser, og som 28-årig tog han sit eget liv. I 1896 konverterede Johannes Jørgensen til katolicismen, og kun enkelte af hans salmer, f.eks. ”Sænk kun dit hoved, du blomst” (1903), har fået plads i højskolesangbogen. Viggo Stuckenberg skrev digtet ”Bekendelse” (1896) som en nostalgisk protest mod Jørgensens omvendelse. Forliste venskaber og dramatiske kærlighedsrelationer er tilbagekomne temaer i Stuckenbergs lyrik, der benytter naturbilleder som symboler på menneskets sindstilstande. Flere af de digte, der er udgivet i Viggos navn, blev skrevet af hans kone Ingeborg Stuckenberg. Ingeborgs ateistiske tanker, musikalitet og tumultariske ægteskab inspirerede kredsen af mandlige digtere omkring hende – ikke mindst Sophus Claussen (1865-1931). Claussen var ikke religiøs, men ville forstå alting, og så sig selv som profet i kraft af sit kunstneriske virke. Ifølge ham skulle digteren formidle den åndelige sandhed, som lyrikken gav adgang til i glimt. Stilistisk er Claussen inspireret af græske versemål og myter og tematisk af erotiske erfaringer og forviklinger. Hans digte er komplekse, som fantasien om den iranske oldtidsby ”Ekbátana”. Forfatterskabet blev først anerkendt for dets nybrud og moderne kvaliteter efter hans død. Også Ingeborg Stuckenbergs talent er først blevet opdaget langt senere. Rejsebeskrivelsen ”Korte breve fra en lang rejse” udkom posthumt i 1986, og i 2014 udkom hendes samlede værker.

Andre tendenser i perioden

I Norge og Sverige markerede symbolismen sig især ved teatret. Den svenske dramatiker August Strindberg (1849-1912) skrev 60 teaterstykker, der stilmæssigt rækker fra realismen til det okkulte. Omkring århundredeskiftet skrev han det symbolistiske ”Et drömspel” (1901), hvor guden Indras datter kommer ned på jorden for at opleve menneskenes liv. Strindberg har skrevet stykket med en såkaldt drømmeteknik, der ophæver skellet mellem drøm og virkelighed, og ligesom i Johannes Jørgensens digt bruger han drømmen som en allegori over livet. Den norske dramatiker Henrik Ibsen (1828-1906) skrev i sine sidste leveår også symbolladede og dybdepsykologiske stykker som ”Naar vi døde vaagner” (1899).

Kilder:

Primærtekster

Claussen, Sophus: Ekbátana

Dalgas, Ernesto: Dommedags bog

Ibsen, Henrik: Når vi døde vågner. Oversat af Peter Langdal og Kitte Wagner. Betty Nansen Teatret, 2002. bibliotek.dk

Michaëlis, Sophus: Solblomster

Stuckenberg, Ingeborg: Samlede værker. Gladiator, 2014. bibliotek.dk

Stuckenberg, Viggo: Bekendelse

Stuckenberg, Viggo: Sne

Strindberg, August: Et drømmespil. Oversat af Benny Andersen. Borgen, 1967. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede – bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk

Wivel, Henrik: Den store stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring år 1900. Fogtdal, 1995. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om symbolisme

Silkeborg bibliotekerne om symbolismen

Forfatterportrætter

August Strindberg

Arthur Rimbaud

Charles Baudelaire

Henrik Ibsen

Ingeborg Stuckenberg

Sophus Claussen

Musik

Det Fynske Kammerkor og Alice Granum. Sænk kun dit hoved du blomst. Tekst af Johannes Jørgensen

Kammer Jazzen. Nu lyser løv i lunde. Tekst af Johannes Jørgensen

BengtssonSydow: Vilde brødre. Tekst af Sophus Claussen

Kim Larsen og Kjukken synger ”To som elsker hinanden”. Tekst af Viggo Stuckenberg

Kunst

1880 - 1910 Kunsten

1900-1920. Statens Museum for Kunst

Albert Gottschalk

Det sjælelige gennembrud. Statens Museum for Kunst

J. F. Willumsen

Sophus Claussen læser sit digt ”Imperia” for Helge Rode og J.F. Willumsen

Filmklip

Tony Vejslev fortolker Sophus Claussens digt ”Ekbátana”

TV indslag om ”Et drømmespil” af August Strindberg

Filmatisering af ”Når vi døde vågner”

Det folkelige gennembrud

Begreber: hjemstavnsdigtning, dekadence, folkelighed, almuekultur, kropskultur, revselsesretten, solidaritet

I 1870 blev det politiske parti Det Forenede Venstre stiftet. Det var en sammenslutning af folk, der delte den opfattelse, at det var nødvendigt at sikre landbefolkningen og forbedre bøndernes sociale forhold. Initiativer som andelsbevægelser, sparekasser og højskoler medførte en større politisk interesse, indsigt og optimisme blandt det jævne folk uden for byerne. Netop almuens og arbejdernes livsvilkår er omdrejningspunktet hos en blandet gruppe af forfattere, der litteraturhistorisk har fået betegnelsen det folkelige gennembrud.

Ditte Menneskebarn

Fælles for disse forfattere er, at deres baggrund ikke er akademisk, samt at de i deres værker inddrager egne erfaringer fra livet i det fattige Udkantsdanmark. Det folkelige gennembruds forfattere skriver om det fattige bonde- eller arbejdermiljø, de selv er vokset op i, og de har ingen tilknytning til den kulturelle borgerlige elite. De skriver fra folket til folket, og i hjemstavnsdigtningen er det hverdagsmennesket, f.eks. den nedslidte bonde, der er helten.

Søskendeparret Johannes V. og Thit Jensen skriver begge historiske romaner. Den senere nobelprismodtager Johannes V. Jensen (1873-1950) udgav i 1901 Kongens fald om Christian den 2.s forfald. I sine digte, noveller og rejsebeskrivelser er Jensen en flittig fortaler for den industrielle udvikling, teknikken og fremskridtet. Han skriver prosalyrik uden rim om hverdagsting, som snaps og søvnløshed, inspireret af den amerikanske digter Walt Whitman (1819-1892). Thit Jensen (1876-1957) kæmper for kvindernes ligestilling – både i ægteskabet og i samfundet. Med den nye grundlov i 1915 får kvinderne stemmeret, men Thit Jensen fastholder forfatterskabet igennem at argumentere for emancipation og oplyse om prævention. Moderrollen og barnefødsler er også et vigtigt tema hos kollegaen Marie Bregendahl. I undergangsfortællingen En dødsnat (1912) beskriver og reflekterer den 13-årige Lise over den nat, hvor hendes mor dør, mens hun føder det sidste barn i den store søskendeflok. Bregendahl kom selv fra en bondefamilie. Hun tog på højskole, hvor hun mødte sin kommende mand Jeppe Aakjær, der også skrev. Med sin skrivning forsøgte han at påvirke tyendes arbejdsvilkår. Selvom systemskiftet i 1901 var en sejr for bondepartiet Venstre og arbejdernes Socialdemokrati og gav håb om reformer og forbedringer, måtte en husbond stadig slå sine tjenestefolk. Aakjærs roman ”Vredens børn” (1904) skildrer det urimelige i revselsesretten og blev et partsindlæg i diskussionen om de fattige på landets rettigheder. Med sit musikalske sprog, sin sans for rim og rytme og ved at kombinere oprør og nostalgi, sikrede Aakjær sig en fast plads i højskolesangbogen. Flere af samtidens komponister satte melodier til hans digte. Eksempelvis komponerede Carl Nielsen musik til ”Jens Vejmand”. Nielsen kom også fra fattige kår, og i sine erindringer ”Min fynske barndom” (1927) fortæller han om opvæksten med en far, der var daglejer, og en mor, som opfordrede ham til at spille violin.

I Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren (1906-10), der er arbejderklassens første dannelsesroman, glimrer moren ved sit fravær. Også hun er død i barselsengen, og vogterdrengen Pelle må sammen med sin far tage arbejde på en bornholmsk gård, hvis herremand er brutal, fordrukken og liderlig. Pelle drager til København, hvor han introduceres til ideerne om menneskets frigørelse og erkender behovet for solidaritet og fællesskab blandt arbejderne. Nexø var proletariatets store forfatter. I Ditte Menneskebarn fortæller han medfølende om den ukuelige Ditte, der er født uden for ægteskab, og som uden håb for fremtiden knokler sig selv ihjel.

Kilder:

Primærtekster

Aakjær, Jeppe: Rugens sange og Andre digte

Aakjær, Jeppe: Vredens børn

Bregendahl, Marie: En dødsnat. bibliotek.dk

Jensen, Johannes V.: Kongens fald. 6. udgave. Gyldendal, 1996. bibliotek.dk

Pelle Erobreren. Per Holst filmproduktion, 1987. bibliotek.dk

Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren. 12. udgave. Gyldendal, 1982. bibliotek.dk

Ditte Menneskebarn. Nordisk film, 1946. bibliotek.dk

Min fynske barndom. Nordisk film, 1994. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Andersen, Jens: Thit – den sidste valkyrie. Gyldendal, 2006. bibliotek.dk

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om Industrialiseringen

Faktalink om socialisme

Carl Nielsen selskabet

DR Skole om Martin Andersen Nexø

DR Skole om Thit Jensen

Forfatterportrætter

Jeppe Aakjær

Johannes V. Jensen

Martin Andersen Nexø

Marie Bregendahl

Thit Jensen

Musik

Morgensang med Phillip Faber og Hans Ulrik: Ole sad på en knold og sang. Tekst af Jeppe Aakjær

DR Symfoniorkestret spiller Carl Nielsens symfoni nr. 5

Eva Madsen: Jens Vejmand. Tekst af Jeppe Aakjær

Helene Blum & Harald Haugaard Quintet: Spurven sidder stum bag kvist. Tekst af Jeppe Aakjær

Stig Møller og Lars HUG: Jeg er havren. Tekst af Jeppe Aakjær

Kunst

Anne Marie Carl Nielsen

Johannes Larsen Museet

Film og filmklip

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 1

Anne Marie Mai fortæller om Marie Bregendahl

Erik Harbo fortæller om Jeppe Aakjær

Martin Andersen Nexø - et portræt af min oldefar

Pelle Erobreren. Per Holst filmproduktion, 1987.

Martin Andersen Nexø hædres i Sovjetunionen

Ditte Menneskebarn. Nordisk film, 1946.

Min fynske barndom. Nordisk film, 1994.

Ekspressionisme

Begreber: ekspressionisme, futurisme, katalogdigte, nihilisme, psykoanalyse, kommunisme, formeksperimenter

Selvom Danmark havde forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig, ændrede krigens rædsler på teknologibegejstringen og fremtidstroen hos de danske forfattere. En gruppe af yngre mænd skrev ekspressionistiske digte og romaner i et opgør med naturalismen. Deres stemningsmættede, farverige, forvrængende stil kunne bedre rumme frygten og indtrykket af verden som deform og grotesk. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) erklærede Gud for død, og Sigmund Freud analyserede den menneskelige psyke og seksualitet.

Videoklip

Klassisk dansk: Rudolf Borby-Johansen - Ekspressionisme. Af Greve Bibliotek, 2022. 

Begreber som nihilisme og det ubevidste inspirerede til en litteratur, der konfronterede verden med angst og tomhed, og som forsøgte at skabe en ny skønhed i den grumme, ensomme tilværelse. Udtrykket var i centrum hos forfattere som Tom Kristensen, Emil Bønnelycke og Rudolf Broby-Johansen , der alle debuterede i de såkaldte brølende 20'ere.

Påvirket af den russiske revolution i 1917 skrev Tom Kristensen digtet ”Landet Atlantis” (1920), hvor eventyrriget Atlantis bliver symbol på den kaotiske verden. I digtet indkredser Kristensen ekspressionisternes æstetik i en sammenligning af ungdommens vilde ideer med en sønderskudt banegård. Ti år senere skildrede han i romanen Hærværk (1930) storbyens rod i romantiske beskrivelser af nattelivets løssluppenhed og anarki. I romanen nedbryder Kristensen historiens form og struktur til fordel for hovedpersonens subjektive angst. Hovedpersonen Ole Jastrau vælger alkoholen som den destruktive kur mod det ordnede, rationelle liv, som han ikke længere tror på. Selv sagde Kristensen, at han var lige så beruset af farver som af andre stimulanser i 1920’erne, hvor især lyrikken blev en stor publikumssucces.

Emil Bønnelycke indtog positionen som den mest ombejlede performer til de mange populære oplæsningsarrangementer, der blev afholdt. I december 1919 afsluttede han en litteraturaften i Politikens forhal ved at affyre et pistolskud, der skulle understrege hans begejstring for omskiftelighed, forvirringens skønhed og hans eget vovemod. Digtsamlingen Asfaltens sange (1918) er en kærlighedserklæring til storbyens støj og tempo. De prosalyriske tekster bruger opremsninger, sansebombardementer og gentagelser som motor, og herudover eksperimenterede Bønnelycke med det grafiske udtryk. Eksempelvis er figurdigtet ”New York” skrevet, så teksten, et katalog over amerikanske digtere, danner konturen af metropolens højhuse. Bønnelyckes katalogdigte var inspireret af den italienske futurisme, der hyldede industrisamfundets fart, mekanik og krigens rædsler.

Også den revolutionære digter Rudolf Broby-Johansen formeksperimenterede. I digtet ”NATLIG PLADS” indgår sorthvide tegninger af gadelamper som en del af digtets udtryk. Broby-Johansen chokerede og provokerede med BLOD. Ekspressionære digte (1922), der var skrevet med det formål, at digtene skulle være samfundsnedbrydende og fremvise virkelighedens barske realiteter. Med store bogstaver og sprængte sætninger belyser han skyggesiderne af tidens frimodige livsførelse. F.eks. i ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” hvor han i en opløst syntaks beskriver, hvordan en pige får fremprovokeret en abort med en strikkepind. Billeder, associationer og assonans er faste virkemidler hos Broby-Johansen, der også var en politisk aktiv kommunist. Gennem det politiske arbejde mødte han forfatteren Harald Landt Momberg, der også bidrog til den danske litterære ekspressionisme med ”Parole: 33 expressionistiske digte” (1922).

Andre tendenser i perioden

Ligesom sin forfatterkollega Tom Kristensen var dramatiker og kritiker Svend Borberg litteraturanmelder ved Politiken. Han præsenterede danskerne for Sigmund Freuds teorier og skrev desuden det ekspressionistiske skuespil ”Ingen” (1920). Pressens popularitet voksede, og med oprettelsen af Statsradiofonien i 1925 fik danskerne også et helt nyt nyhedsmedie. Robert Storm Petersen, også kendt som Storm P, leverede tegninger til Ekstra Bladet og skabte Danmarks første tegneserie.

Kilder:

Primærtekster

Broby-Johansen, Rudolf: Blod. Ekspressionære digte. 2. udgave. Gyldendal, 1968. bibliotek.dk

Bønnelycke, Emil: Asfaltens sange. Prosafragmenter. Nordiske Forfatters Forlag, 1918. bibliotek.dk

Bønnelycke, Emil: New York

Kristensen, Tom: Hærværk. 9. udgave. Gyldendal, 1998. bibliotek.dk

Kristensen, Tom: Samlede digte. Gyldendal, 2008. bibliotek.dk

Momberg, Harald Landt: Parole: 33 expressionistiske digte. 3. udgave. Politisk revy, 1998. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Harsløf, Oluf (red.): Rudolf Broby-Johansen - en central outsider i det 20. århundrede. Museum Tusculanum, 2000. bibliotek.dk

Jørgensen, Jens Anker m.fl.: Hovedsporet - dansk litteraturs historie. Gyldendal, 2005. bibliotek.dk

Mai, Anne-Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om ekspressionisme

Faktalink om kommunisme

DR skole om Emil Bønnelycke

DR skole om Rudolf Broby Johansen

DR skole om Tom Kristensen

Storm P museet

Forfatterportrætter

Alfred Döblin

Emil Bønnelycke

Rudolf Broby-Johansen

Tom Kristensen

Forfattere der er inspireret af ekspressionismen:

Cecilie Lind

Jokum Rohde

Will Eisner

Yahya Hassan

Musik

DR Symfoniorkestret spiller Jakob Gade: Tango Jalousie

BengtssonSydow: Drankeren af Tom Kristensen

Liva Weel: Én er for lille og én er for stor

Peter Sommer: Hærværk

The Minds of 99. Det er Knud som er død. Tekst af Tom Kristensen.

Kunst

1910-1930 Kunsten

Ekspressionisme. Kunsten

Jens Søndergaard

Film og filmklip

4 historier om hærværk

En god historie om Rudolf Broby-Johansen

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 2

Roos, Ole: Hærværk. Lademann film, 1977. bibliotek.dk

Storm Ps Gåsetyven

Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

Begreber: socialrealisme, kollektivroman, sociolekt, hverdagsrealisme, surrealisme, kulturradikalisme

Da den amerikanske børs krakkede i 1929, medførte det økonomisk krise og arbejdsløshed – også i Danmark. I årtiet, frem til at de tyske nazister angreb Polen og siden besatte Danmark, fyldte sociale forhold mere og mere i litteraturen. Forbedringer af skolesystemet og udbredelse af folkebiblioteker betød, at arbejderklassen fik mulighed for at udvikle deres egen litterære stil til at formidle deres realiteter. I et enkelt hverdagssprog blev der nu skrevet om den ”lille” mand eller kvindes problemer. Tove Ditlevsen (1917-1976) var en af dem, der repræsenterede de svage og talte de mindre privilegeredes sag. Efter at have fået et digt trykt i tidsskriftet ”Vild Hvede” (i dag Hvedekorn) udgav Ditlevsen i 1939 sin debut ”Pigesind”, hvis digte sørgmodigt berører ungepigesindets mange udfordringer. Følelser som angst, depression og forelskelsens usikkerhed omsatte hun til lettilgængelige, rytmiske rim.

Romanen ”Barndommens gade” (1943) er en fiktion baseret på Ditlevsens egne barndomsminder og en af dansk litteraturs mest elskede kvindelige udviklingsromaner. Den unge hovedperson Ester forsøger gennem sin opvækst at løsrive sig fra den gade, hvor hun som fattigt proletarbarn har tilbragt det meste af sin tid. Fortælleren er indlevende og sympatiserer med pigen, og selvom Ester er en ener, der skiller sig ud fra mængden, er bogen karakteristisk for tiden ved dens solidaritet over for de andre børn og unge, som deler Esters skæbne.

En af tredivernes mest produktive proletarforfattere var Harald Herdal (1900-1978), der ligesom Ditlevsen selv var opvokset i et fattigt bymiljø. Han fik sit gennembrud med romanen ”Man skal jo leve”, der udkom i 1934. Bogen beskriver beboerne i en opgang i den københavnske slum og deres usle livsbetingelser. Det er romangenren, der bliver socialrealisternes foretrukne, men hvor Ditlevsen skriver lyrisk, detaljerede udviklingsromaner med et udvalgt individ i centrum, fornyer Hans Kirk som den første genren ved at skrive om grupper af mennesker, der har en fælles social eller økonomisk baggrund. ”Fiskerne” (1928) er den første kollektivroman på dansk. Den handler om en flok Harboøre-fiskere, der flytter til en lille Limfjordsø for at forbedre deres livsvilkår. Deres indremissionske verdenssyn kolliderer med de velhavende storbønders grundtvigianisme. Uden at tage parti beskriver Kirk disse sociale grupperinger med distance og mild ironi. Den færøske William Heinesens kollektivroman ”Noatun” (1938) er en pendant til Kirks. I et roligt og nøgternt sprog skildrer Heinesen en gruppe nybyggere, der flytter til den stenede og barske Dødemandsdalen og opkalder stedet efter den nordiske gud Njords hjem, Noatun. Navnet refererer til hav, fiskeri og søfart, og ved at holde sammen overlever nybyggerne i den barske natur nær havet. Heinesen, der regnes for en af Færøernes største forfattere, skrev på dansk, da det var det sprog, han havde lært i skolen.

Netop skolen og den psykiske skade, lærerautoriteter kan forvolde på de studerende, er rammen om Hans Scherfigs roman ”Det forsømte forår” (1940). Heri mødes en studenterklasse til deres 25-årsjubilæum, og i retrospekt fortælles kriminalgåden om giftmordet på en sadistisk lektor. Ungdomsliv og klasseskel er temaet i generationsromanen ”Midt i en jazztid” (1931) af Knud Sønderby, der ligesom Scherfig benyttede den realistiske prosa til at kritisere de gældende samfundsstrukturer. Særlig kritisk var arkitekt og multikunstner Poul Henningsen (1894-1967), der i tidsskriftet ”Kritisk Revy” (1926-1928), kampskriftet ”Hvad med kulturen?” (1933) og sine ikoniske revysange argumenterede for fri kunst og mod nazisternes indskrænkede kulturforståelse. PHs kulturradikalisme bundede i en respekt for mennesket, men modstanden mod vanetænkning, autoritær børneopdragelse og stram seksualmoral provokerede i samtiden.

Hans Christian Branner (1903-1966) skrev kollektivromanen ”Legetøj” i 1938, hvori han påtalte det politiske klima i slutningen af 1930’erne. Med afsæt i et legetøjsfirma kritiseres magtbegæret hos mennesket, og romanen kan læses som en allegori over nazisternes udbredelse i Europa. Under krigen skrev H.C. Branner endvidere en række noveller, der indkapslede krigsstemningen og blev højdepunktet i hans forfatterskab. De udkom i bogformat under titlen ”To minutters stilhed” i 1944.

Nogle af periodens forfattere er siden blevet glemt, og den socialrealistiske stil har op gennem århundredet været udskældt i litterære kredse. Særlig Tove Ditlevsen blev beskyldt for at være gammeldags, men 100 år efter hendes fødsel er interessen for hendes værker genopblusset, og yngre forfattere som Olga Ravn og Morten Pape nævner hende som inspiration.

Andre tendenser i perioden

I 1932 udkom digtsamlingen ”det underste land” af Gustaf Munch-Petersen. Især titeldigtet adskilte sig markant fra socialrealismen, da Munch-Petersen i sin skrivestil var inspireret af surrealismen. I frie urimede vers og med små bogstaver skrev han i et aggressivt billedsprog om kærlighed, revolution og frihedskamp. Han meldte sig som frivillig i Den Internationale Brigade og døde under den spanske borgerkrig i 1938.

Kilder:

Primærtekster

Branner, H.C.: Legetøj – en roman om en forretning. 7. tranebogsoplag. Gyldendal, 1984. bibliotek.dk

Branner, H.C.: To minutters stilhed. 8. oplag. Gyldendal, 1964. bibliotek.dk

Ditlevsen, Tove: Pigesind. 7. oplag. Gyldendal, 1985. bibliotek.dk

Ditlevsen, Tove: Barndommens gade. 7. oplag. Gyldendal, 1996. bibliotek.dk

Ditlevsen: Tove: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø. Gyldendal, 2017. bibliotek.dk

Heinesen, William: Noatun. 3. tranebogsoplag. Gyldendal, 1977. bibliotek.dk

Henningsen, Poul: Hvad med kulturen? Monde, 1933. bibliotek.dk

Kirk, Hans: Fiskerne. Gyldendal, 2014. bibliotek.dk

Munch-Petersen, Gustaf: Det underste land. Nyt Nordisk Forlag, 1933. bibliotek.dk

Scherfig, Hans: Det forsømte forår. 8. oplag. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Sønderby, Knud: Midt i en jazztid. Dansklærerforeningen, 2002. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Hertel, Hans: PH - en biografi. Gyldendal, 2012. bibliotek.dk

Klysner, Finn: Den danske kollektivroman 1928-1944. Vinten, 1976. bibliotek.dk

Kofoed, Niels: Stil og tema i Tove Ditlevsens forfatterskab. ABC-Publishing, 2013. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om mellemkrigstiden

Faktalink om kulturradikalisme

Danmarkshistorien.dk om kulturradikalisme

Danmarkshistorien.dk om Tove Ditlevsen

Forfatterportrætter

Tove Ditlevsen

H.C. Branner

Hans Kirk

Hans Scherfig

William Heinesen

Gustaf Munch-Petersen

Nyere forfattere der har skrevet kollektivromaner:

Benn Q. Holm

Clemens Meyer

Dea Trier Mørch

Hanya Yanagihara

Jakob Ejersbo

Kristian Bang Foss

Lone Aburas

Signe Schlichtkrull

Trude Marstein

Nyere forfattere der er inspireret af Tove Ditlevsen:

Hanne Højgaard Viemose

Jens Andersen

Josefine Klougart

Kim Leine

Lone Hørslev

Morten Pape

Olga Ravn

Stine Pilgaard

Tine Høeg

Vita Andersen

Musik

Anne Linnet: Barndommens gade. Tekst af Tove Ditlevsen

Soma Allpass fortolker Tove Ditlevsen

Sort Samvittighed: TOVE! TOVE! TOVE!

DR Radiopigekoret: Så tag mit hjerte. Tekst af Tove Ditlevsen

PHs revyviser

DR Pigekoret: I dit korte liv

Liva Weel: Ta´og kys det hele fra mig

Liva Weel: Jeg ku’ bli’ noet så 1-2-3

Osvald Helmuth: Ølhunden

Kunst

Dansk kunst efter 1900. Statens Museum for Kunst

1930'erne. Kunsten

Hans Scherfig. Arken

Poul Henningsens hus

Film og filmklip

Barndommens gade. Metronome Productions, 1986. bibliotek.dk

Danmark (PH 1935)

Det forsømte forår. Regner Grasten Film, 1992. bibliotek.dk

Fiskerne

Midt i en jazztid. Saga Studio, 1969. bibliotek.dk

PH Lys

PH filmen – meninger i tiden

Tænk selv – en film om Poul Henningsen

Store danskere om Tove Ditlevsen

Efterkrigstidens eksistentialisme

Begreber: eksistentialisme, kulturpessimisme, antiautoritet, modernisme, identitet

Afslutningen på Anden Verdenskrig, erkendelsen af dens gru og mange ofre samt alvoren og omfanget af amerikanernes to atombombesprængninger i Japan efterlod verden med den kolde krigs kulde. I den danske litteratur afstedkom det en kulturpessimisme, der fratog religiøse og militære autoriteter deres magt. Man tog stærk afstand fra mellemkrigstidens teknikforherligelse, som man mente var medskyldig i krigens forbandelser. I Frankrig skrev ateistiske forfattere som Jean-Paul Sartre (1905-1980) og Albert Camus (1913-1960) eksistentialistiske romaner. Eksistentialismen var en filosofisk retning, der byggede videre på bl.a. Søren Kierkegaards tanker om den menneskelige eksistens. Mennesket kunne frit forholde sig til sig selv og vælge sin egen vej i livet, med dette valg fulgte et ansvar og en angst, da det reelt betød, at tilværelsen var absurd og livet meningsløst.

Martin A. Hansen fortæller ”Fiskekatten”

I Danmark var en gruppe af forfattere omkring tidsskriftet ”Heretica” inspireret af den franske eksistentialisme. ”Heretica”, der er græsk for kætteri, udkom fra 1948-1953 og blev redigeret af Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig , Frank Jæger og Tage Skou-Hansen m.fl. Gruppen omkring tidsskriftet er blevet kaldt paradoksale optimister, da de afviste demokratiet og i stedet søgte et nyt livsgrundlag i de indre, eksistentielle problemer og poesien. I ”Fragmenter af en Dagbog” (1948) formidlede Paul la Cour generationens kunstforståelse i en poetik, der regnes for at være dansk modernismes første. La Cour anklager nazisterne for at have frarøvet mennesket sin billedverden og humanisme. Poesien er nu det eneste, der kan skabe mening, og kunstneren er dens afventende medium.

Martin A. Hansens hovedværk Løgneren fra 1950 tematiserer det moderne menneskes livssituation, hvilket inkluderer tomhed, splittelse og faren ved blindt at stole på autoriteter. Degnen og skolelæreren på Sandø Johannes Vig er en reflekterende forfører, der afbryder et lidenskabeligt forhold til kvinden Annemari, hvis kæreste er afskåret fra øen, da isen omkring er frosset til. Romanen er særlig ved sin upålidelige fortæller, der underbygger tematikken om løgn og selvbedrag.

En elitær alvor og patos var kendetegnende for flere af Heretica-generationens lyrikere. Herfra adskilte Frank Jægers digte sig, hvorfor han fik tilnavnet den lyse Jæger. Men selvom hans stil var let, enkel, legende og musikalsk, havde hans digte også en melankolsk undertone. Som i ”Sidenius i Esbjerg” fra samlingen Cinna og andre digte (1959), som beskriver en ensom mand, der ved vandet i Esbjerg reflekterer over angsten for døden. Sidenius er en person, der går igen i Jægers digte, ligesom ensomheden og samhørigheden med naturen. Også Thorkild Bjørnvig skrev digte, men i litteraturhistorien huskes han desuden for den pagt, han indgik med den mange år ældre baronesse Karen Blixen. Bjørnvig beskrev deres mærkværdige venskab i romanen ”Pagten” (1974).

Karen Blixen var en outsider i dansk litteratur, men en internationalt anerkendt fortæller. I Vinter-Eventyr (1942) handler hendes 11 eventyrlige noveller om børn og unge, barnløse og ægtefæller, f.eks. i ”Skibsdrengens fortælling”, hvor en ung skibsdreng møder en kvinde i skikkelse af en vandrefalk. Skæbnen er det tema, der binder vintereventyrene sammen, og som de mest eksistentielle i Blixens forfatterskab kredser de om det enkelte menneskes mulighed for at realisere sig selv. Blixens egen skæbne havde hun beskrevet i den selvbiografiske Den afrikanske farm (1937), der skildrer hendes liv som kaffefarmer i Kenya, men ellers var hendes fantastiske fortællinger ofte henlagt til ældre dage og aristokratiske miljøer. Gennem hele forfatterskabet legede hun med identiteter, forklædninger og kvinderoller, og selvom hun var en kendt kulturpersonlighed, adskilte hun sig på mange måder fra sin samtid og dens litteratur.

Videoklip
Kierkegaard-forsker Joakim Garff introducerer "eksistentialismens fader", Søren Kierkegaard. September 2023. (04.00)

Kilder:

Primærtekster

Bjørnvig, Thorkild: Pagten – mit venskab med Karen Blixen. 3. udgave. Gyldendal, 2011. bibliotek.dk

Blixen, Karen: Den afrikanske farm. 2. udgave. Gyldendal, 2008. bibliotek.dk

Blixen, Karen: Vinter-Eventyr. Gyldendal, 2010. bibliotek.dk

Cour, Paul la: Fragmenter af en dagbog. 3. udgave. Gyldendal, 1993. bibliotek.dk

Jæger, Frank: Cinna og andre digte. Gyldendal, 1959. bibliotek.dk

Hansen, Martin A.: Løgneren. 6. udgave. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Henriksen, Liselotte: Eksistentialisme i dansk fra Kierkegaard til Sonnergaard. Systime, 2017. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk

Hjemmesider

Danmarkshistorien.dk om Heretica

Danmarkshistorien.dk om efterkrigstidens kultur

Hvad er eksistentialisme?

Karen Blixen Museet

Forfatterportrætter

Albert Camus

Erik Aalbæk Jensen

Frank Jæger

Karen Blixen

Martin A. Hansen

Ole Sarvig

Simone de Beauvoir

Søren Kierkegaard

Tage Skou-Hansen

Thorkild Bjørnvig

Musik

Erik Grip: Frank Jægers Viser. Exlibris, 1975

Karen Blixen fortæller om sig selv som storyteller

Kim Larsen: Åh at være en høne. Efter tekst af Frank Jæger

Third Ear: Kavalererne på Rungstedlund

Kunst

1940'erne. Kunsten

1950'erne. Kunsten

Dansk kunst efter 1900. Statens Museum for Kunst

Film og filmklip

Babettes gæstebud. Nordisk film, 1987. bibliotek.dk

Bag Blixens maske

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 4

DR Undervisning om Søren Kierkegaard og eksistentialisme

Karen Blixen

Karen Blixen – Storyteller

Karen Blixen – en fantastisk skæbne

Løgneren. Nordisk film, 1970

Om Karen Blixens breve

Out of Africa. Universal Pictures, 1985. bibliotek.dk

Dansk modernisme

Begreber: modernisme, systemdigtning, konkretisme, konfrontationsmodernisme, materialisme, kapitalisme, attituderelativisme

I 1960’erne blev efterkrigstidens sparsommelighed og moralske tømmermænd overhalet af højkonjunktur og voksende velfærd. Flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og forbrugsgoder som fjernsynet blev fast inventar i flere og flere hjem. Men materialismen og kapitalismens fremgang medførte også en stigende fremmedgørelse i og med, at mennesket blev reduceret til en forbruger. Værdikriser og individets oplevelse af opløsning er derfor typiske modernistiske tematikker.

Videoklip

Klassisk dansk: Per Højholt - Sprog & modernisme. Af Greve bibliotek, 2022. 

 

Modernismen i dansk litteratur inddeles gerne for overblikkets skyld i tre faser. De første ansatser til en modernistisk digtning i Danmark ses hos surrealisterne Jens August Schade og Gustaf Munch-Petersen i 1930’erne, mens modernismens første fase regnes for gruppen af digtere, der var tilknyttet tidsskriftet ”Heretica”. De forsøgte at hele det splittede menneske gennem skriften (Ekspressionisme).

I 1958 udgav Ivan Malinowski digtsamlingen ”Galgenfrist”, der regnes for et af hovedværkerne i den såkaldte konfrontationsmodernisme. Konfrontationsmodernisterne brugte et sprængt billedsprog og udstillede hermed den splittede verden i al dens uforståelighed. Navnet stammer fra Klaus Rifbjergs digtsamling ”Konfrontation” (1960), der med et overvæld af materialistiske metaforer undersøger det fremmedgjorte menneske i det moderne samfund. Malinowski kritiserer sproget som magtmiddel, mens Rifbjergs digterjeg registrerer ting i verden, der forvrænges gennem brugen af alternative synsvinkler, som f.eks. i digtet ”Livet i badeværelset”, hvor en håndsæbe humoristisk beskriver sine omgivelser.

I digtet ”Blandt pingviner” langer Rifbjerg endvidere ud efter de snærende konventioner og konformiteten blandt de indflydelsesrige jakkesætklædte.

Sammen med Villy Sørensen redigerede Rifbjerg i 1960'erne tidsskriftet ”Vindrosen”. Sørensen var debuteret med ”Sære historier” i 1953, der i en bevidst naiv prosa udlagde opfattelsen af splittelsen som et eksistentielt og psykologisk grundvilkår. Ved at inddrage fantastiske, absurde eller abstrakte elementer tematiserede fortællingerne den dæmoniske virkelighed og menneskets fortrængning eller besættelse af drifter. Af andre forfattere, der var en del af miljøet omkring ”Vindrosen”, kan nævnes Jørgen Gustava Brandt, Jess Ørnsbo, Peter Seeberg og Benny Andersen. Andersen fordrejer ordsprog og leger med faste udtryk for at ruske op i normaliteten. Hans sympatiske selvironi bl.a. i ”Svantes viser” (1972) har gjort ham til folkekær nationaldigter.

Endelig repræsenterer forfatterne Inger Christensen, Per Højholt, Svend Åge Madsen, Klaus Høeck og Hans-Jørgen Nielsen med deres systemdigtning og konkretistiske tekster modernismens tredje fase. Ved formmæssigt at følge et udvalgt system sætter forfatterne fokus på teksten som konstruktion. Inger Christensens moderne skabelsesberetning ”Det” (1969), som er inspireret af ungdomsoprørets frihedsidealer og utopier om et bedre samfund, er inddelt i otte dele, der består af otte digte. Temaet om forholdet mellem skabelsen og sproget er gennemgående i Christensens forfatterskab. I ”Alfabet” (1981) er det Fibonaccis talrække, der skaber den formelle ramme om lyriske opremsninger af alt, hvad der findes i verden. Alfabetet stopper ved n, og selve formen understreger hermed at projektet er uendeligt, at verden ikke kan sættes på formel. Bibliotekaren Per Højholt regnes for en af dansk lyriks mest signifikante modernister. I 1966 udgav han både ”Min hånd 66” og ”Show”, hvortil der hørte en plade med oplæsning af digtene. I ”Turbo” fra 1968 nedbrydes sprogets strukturer til halve ord, og sætninger gentages med forskudt ordstilling i en legesyg og fartglad performance om kulturen og naturens sammenstød. Hans-Jørgen Nielsen introducerede begrebet attituderelativisme, hvormed jeget ses som et flertydigt resultat af de relationer, det indgår i. Det giver jeget mulighed for at iscenesætte sig selv og lege med sin identitet.

Ifølge modernisterne er verden uforståelig, og for mange af deres samtids læsere var den formeksperimenterende litteratur ligeså.

Kilder:

Primærtekster

Andersen, Benny: Svantes viser. Borgen, 1972. bibliotek.dk

Christensen, Inger: Christensen, Inger: Det. Gyldendal, 1969. bibliotek.dk

Christensen, Inger: Alfabet. Gyldendal, 1981. bibliotek.dk

Højholt, Per: Samlede digte. Gyldendal, 2005. bibliotek.dk

Malinowski, Ivan: Galgenfrist. Arena, 1958. bibliotek.dk

Rifbjerg, Klaus: Konfrontation

Sørensen, Villy: Sære historier. Gyldendal, 1953. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Høgh, Søren Langager: Hybridernes paradis - Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever. Syddansk Universitetsforlag, 2012. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk

Poulsen, Henrik: System og eksperiment. Lindhardt og Ringhof, 2014. bibliotek.dk

Hjemmesider

Danmarkshistorien om Klaus Rifbjerg

Videnskab.dk om modernisme

Forfatterportrætter

Benny Andersen

Hans-Jørgen Nielsen

Inger Christensen

Ivan Malinowski

Jess Ørnsbo

Jens August Schade

Klaus Høeck

Klaus Rifbjerg

Per Højholt

Peter Seeberg

Sven Holm

Svend Åge Madsen

Musik og lyd

Benny Andersen læser højt

Daimi: Jeg sætter min hat som jeg vil. Musik: Bent Fabricius Bjerre. Tekst af Klaus Riftbjerg

Inger Christensen synger med musik af Morten Søndergaard

Per Højholt, Tue Track m.fl.: Tilbage til Turbo

Povl Dissing og Benny Andersen: Svantes viser

Raug, Pia: Det – digte af Inger Christensen

Kunst

1960'erne. kunsten

Dansk kunst efter 1900. Statens Museum for Kunst

Modernismens byggeri

Per Kirkeby

Film og filmklip

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 5

Den kroniske uskyld. Nordisk film, 1985. Filmatisering af Klaus Rifbjergs roman. bibliotek.dk

Klaus Rifbjerg læser op

Film om Villy Sørensen ”Filosof”

Per Højholt på Filmcentralen

Per Højholt læser Gittes monologer på Filmcentralen

Film om Inger Christensen ”Cikaderne findes”

Inger Christensen om systemdigtning

Inger Christensen læser højt af ”Sommerfugledalen”

1970’ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

Begreber: nyrealisme, naturalisme, socialrealisme, materialisme, knækprosa, bekendelseslitteratur, kvindekamp, kvindelitteratur, beat

I 1970’erne og årene deromkring skrev en gruppe af især prosaforfattere romaner om forståelige og realistiske problemstillinger som en reaktion på den svært tilgængelige og for nogle uforståelige modernistiske digtning, der havde udviklet sig efter Anden Verdenskrig. Mange læsere kunne bedre forholde sig til en læsevenlig og vedkommende realisme, der blev kaldt nyrealismen, fordi den trak på de litterære traditioner fra naturalismen og socialrealismen men omhandlede moderne problemstillinger som kernefamilien og forstadslivet. Både karaktererne og miljøerne var let genkendelige, og fokus var lagt på de psykologiske symptomer af den materialistiske livsform og ikke på årsagerne til kedsomheden, tvivlen eller utroskaben.

Familien Gregersen

Christian Kampmanns familiekrønike Gregersen-sagaen blev en af 1970’ernes mest læste. Serien består af de fire bind ”Visse hensyn” (1973), ”Faste forhold” (1974), ”Rene linjer” (1975) og ”Andre måder” (1975), der spidder hykleriet ved at skildre en velhavende overklassefamilies opløsning over en 20-årig periode. Familien Gregersen er bag den velpolerede facade belastet af en dominerende far, og børnene søger i deres opvækst forskellige identiteter og seksualiteter.

Forstaden er et hyppigt miljø i journalisten Anders Bodelsens noveller, der kredser om individets overgang fra uskyld til erkendelse. Eksempelvis i titelnovellen til samlingen ”Drivhuset” (1965), hvor tilbageblikket på en ungdomsforelskelse rummer en art syndefald. Bodelsen skriver også psykologiske krimier som spændingsromanen ”Tænk på et tal” (1968) om en almindelig bankfunktionær, der presses til at begå kriminalitet. Romanen blev filmatiseret, og i løbet af sit forfatterskab skrev Bodelsen også flere filmmanuskripter og TV-dramaer. TV-spillenes helt store pen var dog Leif Panduro, der fremstillede middelklassedanskernes identitetsproblemer i 13 socialt kritiske fjernsynsserier, som f.eks. ”Rundt om Selma” (1970) eller ”Louises hus” (1977). Det er karakteristisk, at seerne er på fornavn med hovedpersonerne, som med Louise, der efter et rekreationsophold forsøger at erindre, hvad der gik forud for hendes nervesammenbrud.

Sammenbrudsromanen ”Slangen i brystet” (1969) var Henrik Stangerups debut. Den handler om den 40-årige Max, der aldrig har løsrevet sig fra sin dominerende mor. Max bliver langsomt opslugt af angst og tvangstanker, der formidles i indre monologer. I den selvbiografiske ”Fjenden i forkøbet” (1978) fortæller Stangerup om sine egne personlige kriser efter farens død og hans skilsmisse. Det selvbiografiske element er også på spil i Suzanne Brøggers gennembrud ”Creme fraiche” (1978), der i en førstepersonsfortæller beskriver en ung kvindes erotiske frigørelse fra det borgerlige kernefamilieliv, hun er vokset op i.

Andre tendenser i perioden

Tidens kvindekamp påvirkede også litteraturen, og der blev udgivet decideret kvindelitteratur, som f.eks. Vita Andersens populære ”Tryghedsnarkomaner” fra 1977. Andersens bekendende prosalyrik eller knækprosa, som det også kaldes, er ligefremme, hudærlige beskrivelser af selvhad, drømme om bekræftelse, neuroser og depression, der fremstilles som hverdag for den fastlåste kvinde.

Flere mandlige lyrikere skrev digte inspireret af den amerikanske beatgeneration og popkultur. Det gjaldt især de produktive venner Dan Turèll og Peter Laugesen. Hvor den alsidige typograf Laugesen skrev alt fra automatskrift og bekendelseslyrik, flirtede Turèll med nyrealismen i prosadebuten ”Vangede billeder” (1975). Den er en humoristisk erindring om de mange skæve eksistenser, der tilhørte arbejderklassen i det ellers velhavende Gentofte i Turélls barndom.

Kilder:

Primærtekster

Andersen, Vita: Tryghedsnarkomaner. Gyldendal, 1977. bibliotek.dk

Bodelsen, Anders: Drivhuset. Gyldendal, 1965. bibliotek.dk

Bodelsen, Anders: Tænk på et tal. Gyldendal, 1968. bibliotek.dk

Brøgger, Suzanne: Creme fraiche. Gyldendal, 1978. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Visse hensyn. Gyldendal, 1973. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Faste forhold. Gyldendal, 1974. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Rene linjer. Gyldendal, 1975. bibliotek.dk

Kampmann, Christian: Andre måder. Gyldendal, 1975. bibliotek.dk

Stangerup, Henrik: Slangen i brystet. Gyldendal, 1969. bibliotek.dk

Stangerup, Henrik: Fjenden i forkøbet. Lindhardt og Ringhof, 2006. bibliotek.dk

Turéll, Dan: Vangede billeder. 7. udgave. Borgen, 1999. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Høgh, Søren Langager: Hybridernes paradis - Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever. Syddansk Universitetsforlag, 2012. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede. Gad, 2002. bibliotek.dk

Hjemmesider

Dan Turèll samlingen

Faktalink om 1970’erne

Faktalink om rødstrømper, kvindekamp og feminisme

Den Store Danske om nyrealisme

Forfatterportrætter

Anders Bodelsen

Christian Kampmann

Dan Turèll

Dea Trier Mørch

Henrik Stangerup

Leif Panduro

Peter Laugesen

Suzanne Brøgger

Tage Skou Hansen

Vita Andersen

Musik

Christian Vuust Dynamo feat. Peter Laugesen: Godmorgen

Dan Turéll og Sølvstjernerne: For meget, mand

Dan Turéll og Halfdan E.

Peter Laugesen og Singvogel: Film

Kunst

Dansk kunst efter 1900. Statens Museum for Kunst

1970'erne. Kunsten

Røde Mor

Film og filmklip

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 6

Familien Gregersen. Regner Grasten film, 2004. bibliotek.dk

Tænk på et tal. Nordisk film, 1969. bibliotek.dk

Guldregn. Metronome Productions, 1988. bibliotek.dk

Hændeligt uheld. Nordisk film, 1971.

Mørklægning. TV-drama af Anders Bodelsen. DR, 1992.

Nattegn – en film om Peter Laugesen

Peter Laugesen – fire stemmer

Onkel Danny – Portræt af en karma cowboy

Leif Panduros TV-spil

Anne og Paul

I Adams verden

Farvel Thomas

Louises hus

Rundt om Selma

Postmodernisme og 1980’ernes lyrik

Begreber: postmodernisme, fremmedgørelse, kropsmodernisme, dystopi, magisk realisme, nå-generationen, punk

I 1980’erne voksede arbejdsløsheden i Danmark. Samtidig var det internationale politiske klima påvirket af atomoptrapning og den stadig herskende kolde krig. Bevidstheden om kernekraftens skadende virkninger på miljøet blev mere udtalt, og dystre fremtidsudsigter prægede den såkaldte nå-generation, der var unge i fattigfirserne. Flere af dem markerede sig ved ikke at udvise respekt for de etablerede normer, og især punkbevægelsen og bz’erne signalerede med deres skraldeæstetik og protesthandlinger, at de forholdt sig kritisk over for velfærdssamfundet.

Den postmodernistiske tankegang var baseret på de store ideologiers sammenbrud, hvilket betød at de episk sammenhængende fortællinger nu fremstod som en illusion. Det gav ikke længere mening at afspejle virkeligheden i helheder, og derfor er den postmodernistiske prosa i stedet fragmenteret og har en legende tilgang til stil og genrer.

I stedet for at forsøge at redde verden eller fortælle om sine følelser i et hverdagsligt perspektiv, som mange lyrikere havde praktiseret i 1970’erne, vendte en gruppe af firserdigtere sig mod det måske eneste, de kunne regne med i en fragmenteret verden: kroppen. Et diktum tilskrevet digter, kritiker og stifter af Forfatterskolen, Poul Borum, lød ”Jeg. Er. Her. Nu”. Sætningen er et billede på, at det eneste, individet kan regne med i en kaotisk verden, er, at kroppen er til, at jeget derfor også er til, og at kun nuet eksisterer. Dette diktum ligger på mange måder til grund for digtene i Søren Ulrik Thomsens debutsamling ”City Slang” (1981), hvori mange af digtene har kroppen som omdrejningspunkt. Kroppen sanser byen med dens lyde, lugte og lys, og kroppen og byen bliver til spejlinger af hinanden. Rent klangligt har digtene storbyens jargon indlejret i sig med sprogets hårde klange, der er metalliske som en rockpuls. Som i David Bowies ”Sound and Vision” (fra albummet ”Low”, 1977) er verden her et absolut nærvær af lyd, syn og sansninger.

Med sit dystre syn på en fremmedgørende verden og sit fokus på kroppen som den sidste referent skriver ”City Slang” sig ind i 1980’er digtningen, der også er repræsenteret ved Michael Strunge, Pia Tafdrup og Bo Green Jensen. Michael Strunge er om nogen blevet ikon på firserdigtningen. Med sit sorte hår og sit sorte blik på verden skrev han dystopiske digte om at leve (med døden) i den fremmedgørende storby.

Pia Tafdrup tager i sine digte også udgangspunkt i kroppen, men har modsat sine mandlige digterkolleger et mere sanseligt forhold til den. Den begærer, bevæger sig og gør sig til. Kroppen skaber digteren som kvinde og kvinden skaber digtningen. Legemet fungerer som en kampplads mellem samfundets disciplinerende forventninger og naturens utæmmede lidenskaber. Tafdrups første digtsamlinger ”Når der går hul på en engel” (1981), ”Intetfang” (1982) og ”Den inderste zone” (1983) er blevet emblematiske for det, kritiker Erik Skyum-Nielsen har kaldt kropsmodernisme. Flere unge digtere er i dag inspireret af firsergenerationens punkromantik. Eksempelvis beskriver Yahya Hassan i digtet ”KONTAKTPERSON” fra den skandaleombruste digtsamling ”YAHYA HASSAN” (2013), hvordan Michael Strunges samlede digte åbnede hans øjne for poesien, og så forskellige prosaister som Maja Lucas og Kaspar Colling Nielsen nævner Søren Ulrik Thomsen som deres litterære forbillede.

Andre tendenser i perioden

Året før murens fald debuterede en dansk prosaist, der i sin stil adskiller sig markant fra gruppen af postmoderne lyrikere. Peter Høegs debut ”Forestilling om det tyvende århundrede” (1988) er en magisk realistisk slægtsroman, der gennem et stort persongalleri genfortæller 100 års danmarkshistorie. I 1992 blev Høeg verdenskendt, da hans delvist leksikale kriminalroman ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” udkom. Historien om en halvt grønlandsk mors forsøg på at opklare mordet på hendes søn blev senere filmatiseret af Bille August.

Kilder:

Primærtekster

Hassan, Yahya: YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk

Høeg, Peter: Forestilling om det tyvende århundrede. Rosinante, 1988. bibliotek.dk

Strunge, Michael: Samlede Strunge. Borgen, 1995. bibliotek.dk

Tafdrup, Pia: Når der går hul på en engel. Borgen, 1981. bibliotek.dk

Tafdrup, Pia: Intetfang. Borgen, 1982. bibliotek.dk

Tafdrup, Pia: Den inderste zone. Borgen, 1983. bibliotek.dk

Thomsen, Søren Ulrik: City Slang. Borgen, 1981. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede. Gad, 2002. bibliotek.dk

Poulsen, Jan: Something rotten! Punk i Danmark. Gyldendal, 2010. bibliotek.dk

Hjemmesider

Den Store Danske om Sidegaden

Faktalink om 1980’erne

Faktalink om postmodernitet

Faktalink om punk

Forfatterportrætter

Asger Schnack

Bo Green Jensen

Kaspar Colling Nielsen

Michael Strunge

Morti Vizki

Peter Høeg

Pia Tafdrup

Poul Borum

Søren Ulrik Thomsen

Yahya Hassan

Musik

David Bowie: Sound and Vision

Kliché: Supertanker

Lars H.U.G.: City Slang. Tekster af Søren Ulrik Thomsen

Nikolaj Nørlund: Navnløs. Tekster af Michael Strunge

Kunst

1980'erne. Kunsten

Dansk kunst efter 1900. Statens Museum for Kunst

De unge vilde

Postmodernismens arkitektur

Film og filmklip

City Slang Redux

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 7

DR Skole om Michael Strunge

DR Skole om Peter Høeg

Frøken Smillas fornemmelse for sne. Constantin film, 1997. bibliotek.dk

Jeg er levende. Film af Jørgen Leth om Søren Ulrik Thomsen, 1999

Michael Strunge, Pia Tafdrup, Lola Baidel, Poul Borum og Kristen Bjørnkjær i Danmarks Radio programmet Bazar i 1984

Nattens engel. Film om Michael Strunge, 1981

Tusindfødt. Film om Pia Tafdrup, 2003

Søren Ulrik Thomsen læser digtet ”I et glemt kvarter”

Søren Ulrik Thomsen om at udgive digte

Væbnet med ord og vinger. Picturewise Film, 2018

Minimalisme i 1990'erne

Begreber: minimalisme, kortprosa, punktroman, rejseminder, forfatterskolen, globalisering

Efter Berlinmurens fald, Sovjetunionens sammenbrud og afslutningen på den kolde krig blev verden mindre opdelt. Indenrigspolitisk afløste den ene mindretalsregering den næste under den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, mens både fremmedfjendskheden og økonomien steg stødt. Mens globalisering og udviklingen af internettet skabte nye sammenhænge, kredsede dansk litteratur om de mindre ting. I 1990’erne skrev forfatterne minimalistiske noveller, teksthybrider og kortprosa, der med et spartansk sprog skaber små øjebliksbilleder, eller punktromaner, der er en genre som i helt korte kapitler og med tomme huller i handlingen bryder med romangenrens klassiske narrative form, ved at læseren selv må skabe sammenhæng og mening.

Minimalisme var en retning inden for 1960’ernes billedkunst, der forenklede det kunstneriske udtryk bl.a. ved at male monokrome billeder, der kun består af en farve eller en farvenuance. Litterært bruges så få virkemidler som muligt, som i Samuel Becketts legendariske drama ”Breath” (1969), der er et 30 sekunder langt åndedræt. Tanken er, at man ved at gøre teksten simpel, benytte et præcist, ordknapt sprog og holde sig til sagen kan skabe endnu flere betydningslag og perspektiver, som læseren selv må tolke frem. Helle Helle skriver næsten uden adjektiver. Hun bruger i stedet antydningens kunst i sin præcise, nedskrabede prosarealisme. Som Ernest Hemingway tilstræber hun en tekst, hvor betydningerne ligger under tekstens overflade ligesom et isbjerg, hvor kun en lille del af bjerget ses over vandet. Helle Helle debuterede med Eksempel på liv (1993), der består af eksperimenterende kortprosa, dvs. tekststykker der genremæssigt befinder sig mellem novellen og punktromanen, men er mere åben, gådefuld og momentan. Temaerne i Helles forfatterskab er almindelige mennesker i hverdagssituationer, der ikke kan finde ud af at tale sammen. Eksempelvis i Rødby-Puttgarden (2005) hvor færgeruten og lokalmiljøet i Rødbyhavn skaber den ydre ramme om et søskendepars trivielle hverdagsrutiner.

Som noget nyt er der en overvægt af kvinder blandt de skelsættende forfattere. Katrine Marie Guldager, Naja Marie Aidt, Kirsten Hammann og Pia Juul skriver lyrik, mens Solvej Balle rejser filosofiske og eksistentielle spørgsmål i ”&” (1990) og ”Eller” (1998).

Flere forfattere lader et udsagn eller citat være afsættet for en bog, som det er tilfældet med Christina HesselholdtsHovedstolen” (1998) og Jan SonnergaardsRadiator” (1997). Forfatteren Per Højholts replik om, at man aldrig bør tage af hovedstolen, dvs. at man ikke skal skrive om det inderste og mest private, bruger Hesselholdt som titel på en samling sansende sceniske tekster, der kredser om barndommen og forældrenes skilsmisse. Jan Sonnergaards novellesamling er befolket af underklassekarakterer, der holder polterabend eller køber ind i Fakta, hvilket beskrives i en socialrealistisk satirisk stil. Bogens titel er en kommentar til en litterær diskussion, hvor daværende rektor på forfatterskolen Niels Frank udtalte, at ordet radiator aldrig burde indgå i en litterær tekst. Forfatterskolen og dens rolle blev diskuteret meget i årtiet. Nogle mente, at institutionen strømlinede eleverne, der skrev for ”smalt”, eksperimentelt og svært tilgængeligt, men denne påstand modsiges af forfattere som bl.a. Merete Pryds Helle, Ursula Andkjær Olsen, Martin Larsen, Morten Søndergaard, Peter Adolphsen og Kim Blæsbjerg, der alle dimitterede fra skolen i perioden og i de følgende år skrev alt fra krimier, fabulerende familiekrøniker, slægtsromaner, monogrammer og science fiction.

Videoklip

Klassisk dansk: Helle Helle & Minimalisme. Af Greve bibliotek, 2022.  

Andre tendenser i perioden

I 1993 vandt Peer Hultberg Nordisk Råds litteraturpris for den mytiske roman ”Byen og verden” (1992), der i 100 brudstykker beskriver provinsbyen Viborg som verdens centrum. Andre forfattere orienterede sig globalt og satte den danske hverdag i relief ved at rejse ud. F.eks. Ib Michaels gennembrud ”Kilroy Kilroy” (1989) om en kvindes rundrejse i Tibet, journalist Carsten Jensens rejseessays Jeg har set verden begynde (1996) og ”Jeg har hørt et stjerneskud” (1997), samt Thomas Bobergs rejseminder fra backpackerlivet på det sydamerikanske kontinent Sølvtråden(1996) og Americas (1999).

Kilder:

Primærtekster

Balle, Solvej:&/ eller. Gyldendal, 2001.bibliotek.dk

Boberg, Thomas: Americas. 4. udgave. Gyldendal, 2012. bibliotek.dk

Boberg, Thomas: Sølvtråden. 3. udgave. Lindhardt & Ringhof, 2005. bibliotek.dk

Helle, Helle: Eksempel på liv. Samleren, 1993. bibliotek.dk

Helle, Helle: Rødby-Puttgarden. Samleren, 2005. bibliotek.dk

Hesselholdt, Christina: Hovedstolen. Rosinante, 1998. bibliotek.dk

Hultberg, Peer: Byen og verden. Lindhardt & Ringhof, 1992. bibliotek.dk

Jensen, Carsten: Jeg har set verden begynde. 5. udgave. Gyldendal, 2009. bibliotek.dk

Jensen, Carsten: Jeg har hørt et stjerneskud. 5. udgave. Gyldendal, 2009. bibliotek.dk

Michael, Ib: Kilroy Kilroy. Gyldendal, 1989. bibliotek.dk

Sonnergaard, Jan: Radiator. Gyldendal, 1997. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen – dansk litteratur som yngst. Borgen, 2004. bibliotek.dk

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk

Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede - bind 3. Gad, 2002. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om 1990’erne

Danmarkshistorien.dk om kulturliv i 1990’erne

Passage om minimalisme

Forfatterportrætter

Benn Q. Holm

Camilla Christensen

Carsten Jensen

Christian Dorph

Christina Hesselholdt

Hans Otto Jørgensen

Helle Helle

Ib Michael

Ida Jessen

Jan Sonnergaard

Janina Katz

Jens Blendstrup

Jokum Rohde

Janus Kodal

Katrine Marie Guldager

Kim Blæsbjerg

Kirsten Hammann

Line Knutzon

Liv Mørk

Martin Larsen

Merete Pryds Helle

Morten Søndergaard

Naja Marie Aidt

Niels Frank

Peer Hultberg

Peter Adolphsen

Peter Høeg

Pia Juul

Raymond Carver

Simon Fruelund

Solvej Balle

Thomas Boberg

Trine Andersen

Trisse Gejl

Ursula Andkjær Olsen

Musik

Jens Blendstrup: John danser grøntsag

Schweppenhäuser/Thomsen + Morten Søndergaard feat. Anton Lukoszevieze

Kunst

1990'erne. Kunsten

1990-. Statens Museum for Kunst

Martin Bigum

Michael Kvium

Film og filmklip

Pia Juul læser op

Helle Helle om ”Dette burde skrives i nutid”

Kirsten Hammann om sit forfatterskab

Jan Sonnergaard læser højt

Opdigtede onsdage om Helle Helles ”Rødby-Puttgarden”

Damien Hirst fortolker Samuel Becketts ”Breath”

Digter. Steen Herdel Filmproduktion, 2000

Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 8

Autofiktion

Begreber: autofiktion, fiktionsfri fiktion, performativ biografisme, dobbeltkontrakt, hjemstavnslitteratur, lyrik, humor, postkolonialisme

I begyndelsen af det nye årtusinde sker der et stilskift i den danske litteratur. Hvor 1990’erne var præget af en minimalistisk og ordknap prosa, bliver romanskrivningen nu større i omfang udbredt, og interessen for lyrik genopstår. Systemskiftet i 2001 og angrebet på World Trade Center ændrer både det indenrigs- og udenrigspolitiske klima. Mange forfattere reagerer på terrortrusler og finanskrise ved at vende blikket indad. Det bliver populært at skrive hjemstavnsfortællinger om det såkaldte Udkantsdanmark, og personlige kriser, diagnoser og sorg giver stof til en hyperrealistisk litteratur.

Yahya Hassan læser sit “LANGDIGT”

Litterat Poul Behrendt introducerer begrebet ”dobbeltkontrakten”, hvor skellet mellem fakta og fiktion er udvisket. Genrerne selvbiografi og roman er ikke længere skarpt adskillelige. Forfattere som Knud Romer og Lone Hørslev leger med dette forhold ved at lade jeget i deres bøger dele fornavn med forfatteren og ligne forfatterens privatperson til forveksling.

Den litteratur, som omhandler levende personer og virkelige begivenheder, bliver kaldt autofiktion. Begrebet stammer fra den polsk-amerikanske forfatter Jerzy Kosinski (1933-1991), men det er nordmanden Karl Ove Knausgård og hans seksbindsværk ”Min kamp” (2009-2011), der markerer vendepunktet for autofiktionens popularitet i Skandinavien. Det, selvom litteraturprofessor Hans Hauge mener, at ”Min kamp” slet ikke er autofiktion, men fiktionsfri fiktion. Knausgårds vision er at skrive virkeligheden frem, og personerne i ”Min kamp” er ikke fiktive karakterer, men levende mennesker af kød og blod. En af disse, onkel Gunnar, truede efter udgivelsen af det første bind med en injuriesag, hvilket Knausgård besvarede ved at skrive om det i bind 6. Pablo Llambías skriver det lyriske trebindsværk ”Monte Lema” (2011), ”Hundstein” (2013) og ”Sex Rouge” (2013), det er ca. 1000 siders dagbog på sonetform om Llambias’ erfaringer med angstanfald og ulykkelig kærlighed.

Med internettets udbredelse og den teknologiske udvikling ændres forestillingen om bogen som et afsluttet, enkeltstående værk. De unge digtere Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof er eksempler på, at pressedækning og brug af sociale medier medvirker til, at forfatterens privatperson og digtenes jeg ikke klart kan adskilles. Yahya Hassan debuterede i 2013 med digtsamlingen ”YAHYA HASSAN” om hans opvækst i en dysfunktionel familie i en dansk ghetto. Den bliver den bedst sælgende danske digtsamling nogensinde og medfører en nyfunden interesse for lyrik. Asta Olivia Nordenhof modtager Montanas Litteraturpris 2013, både for bogudgivelsen ”det nemme og det ensomme” (2013) og for sine litterære aktiviteter på sin blog.

Endelig udfordrer multi- og provokunstneren Claus Beck-Nielsen til stadighed grænsen for, hvad man kan og kan tillade sig som kunstner. I 2001 forsøgte han at opløse sin identitet, og efterfølgende arrangerede han sin egen begravelse. Romanen ”Suverænen” fra 2008 om vennen Rasmussens rejse i Amerika endte i en retssag om individets ret til sin personlige historie. Beck-Nielsens værker er nogle af de mest yderligtgående eksempler på en performativ biografisk litteratur, hvor virkelige personer bliver iscenesat i en fiktion, der beskriver begivenheder så virkelighedstro, at læseren har svært ved at skelne fakta fra fantasi.

Andre tendenser i perioden

Mens mange forfattere henter inspiration til deres litteratur i privatsfæren, er der i perioden også forfattere, som skriver om politiske problemstillinger, postkolonialisme og globale udfordringer. I 2009 udkom Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, der er et civilisationskritisk portræt af desillusionerede vesterlændinge i Afrika. Andre problematiserer danskernes militære indsats i Irak og Afghanistan: Mikkel Brixvold skriver digte om soldaterlivet, mens Dy Plambeck, Lars Husum og Anne-Cathrine Riebnitzsky skildrer krigen i romanform. Et andet globalt fokus er klimaforandringer og økologi, der især bliver et emne i Lars Skinnebach og Theis Ørntofts poesi.

En anden tendens blandt især yngre forfattere er at skrive om samfundets syn på den mandlige og kvindelige krop samt seksualitet. Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Mette Moestrup og Josefine Klougart er nogle af de forfattere, der skriver om sex, køn og kropslighed.

På bogmarkedet og bestsellerlisterne dominerer kriminalromaner, mens Kristian Bang Foss, Lone Aburas, Lars Frost og Peter Højrup kombinerer humor og socialrealisme i deres romaner om hverdagslivet i Danmark efter finanskrisen.

Kilder:

Primærtekster

Romer, Knud: Den som blinker er bange for døden. Lindhardt og Ringhof, 2006. bibliotek.dk

Hassan, Yahya: YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk

Hørslev, Lone: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte. Forlaget Hjørring, 2009. bibliotek.dk

Knausgård, Karl Ove: Min kamp. Bind 1-6. Lindhardt & Ringhof, 2010-2012. (norsk udgave: Min kamp 1-6. Forlaget Oktober, 2009-2011). bibliotek.dk

Beck-Nielsen, Claus/Das Beckwerk: Suverænen. Gyldendal, 2008. bibliotek.dk

Claus Beck-Nielsens hjemmeside

Sekundærtekster

Bøger

Behrendt, Poul: Dobbeltkontrakten – en æstetisk nydannelse. Gyldendal, 2006. bibliotek.dk

Hauge, Hans: Fiktionsfri fiktion – om den nyvirkelige litteratur. Multivers, 2012. bibliotek.dk

Hauge, Hans: Autofiktion. Berlingske, 10-01-2014.

Haarder, Jon Helt: Performativ biografisme – en hovedstrømning i det senmodernes skandinaviske litteratur. Gyldendal, 2014. bibliotek.dk

Hjemmesider

Forfatterweb om autofiktion

Om Dobbeltkontrakten

Kronik i Politiken om autofiktion

Faktalink om udkantsdanmark

Hjemstavnslitteratur

Forfatterportrætter

Anne-Cathrine Riebnitzsky

Asta Olivia Nordenhof

Bjørn Rasmussen

Christel Wiinblad

Claus Beck-Nielsen

Dy Plambeck

Erling Jepsen

Eva Tind Kristensen

Hanne Viemose

Iben Mondrup

Jacob Skyggebjerg

Jakob Ejersbo

Jens Blendstrup

Josefine Klougart

Jørgen Leth

Karl Ove Knausgård

Kim Leine

Knud Romer

Kristian Bang Foss

Kristian Ditlev Jensen

Kristina Nya Glaffey

Lars Husum

Lars Skinnebach

Lone Aburas

Lone Hørslev

Maja Lee Langvad

Mette Moestrup

Mikkel Brixvold

Morten Sabroe

Olga Ravn

Pablo Llambias

Peder Frederik Jensen

Peter Høeg

Peter Højrup

Suzanne Brøgger

Theis Ørntoft

Thorkild Hansen

Tomas Espedal

Vigdis Hjort

Yahya Hassan

Musik

Claus Beck-Nielsen Memorial

Llambias x Wazzabi: Monte Lema. Oplæsning af Pablo Llambias sonetter til musik

Mouritz Hørslev Projektet: Festsang

Yahya Hassan læser op til musik

Kunst

2000 og frem. Kunsten

Bjørn Nørgaards gobeliner

John Kørner. Malerier af afdøde, danske soldater

Lilibeth Cuenca Rasmussen om kroppen som skulptur

Filmklip

Yahya Hassan læser op af „YAHYA HASSAN“

Interview i Deadline med Yahya Hassan

Asta Olivia Nordenhof læser op af „det nemme og det ensomme“

Claus Beck-Nielsens begravelse

Christel Wiinblad læser op

Hans Hauge forelæser om Karl Ove Knausgård og problemer i autofiktion

Karl Ove Knausgårds tale om selvportrættet på Louisiana

Klovn – the movie. Zentropa, 2010. bibliotek.dk

Liberty. DR, 2018

2000'erne

Hvis dansk skønlitteratur i 1990’erne markerede en æra af minimalistisk, formbevidst prosa, så markerer 2000’erne et årti, hvor litteraturen skildrer livet i mere traditionelle former. Romanen vinder igen indpas, og frem for alt synes mange forfattere at vende blikket indad, i et forsøg på at skildre verden som den ser ud fra eget ståsted.

Danmark danner således baggrund for mange af 2000’ernes værker, hvor forfattere som Jørgen Leth og Knud Romer får stor bevågenhed for deres udforskning af skellet mellem selvbiografi og fiktion, mens Jakob Ejersbo gør indtryk med sin brutale realisme. Desuden får årtiets virkelighedshunger et svirp af noget grotesk hos Naja Marie Aidt og Pia Juul.

Som en introduktion til perioden kan du desuden læse et litteraturhistorisk overblik under Perioder. Her kan du blive klogere på samfundsmæssige strømninger og på de samtidige forfatterskaber. Der er også henvisninger til primærværker, kilder til perioden mm. 

Dette tema giver forskellige indgange til dansk litteratur i 2000’erne og mulighed for at dykke ned i nogle af periodens mange forfatterskaber.

 

Jakob Ejersbo: Nordkraft, 2002

”Nordkraft” fra 2002 var Jakob Ejersbos gennembrud samt en forsmag på den ligefremme diktion og det blik for verdens barske realiteter, som han præsterede i sin posthume ”Afrika-trilogi” fra 2009. Romanen skildrer illusionsløst et ungt narkomiljø i 1990’ernes Aalborg. I tre dele følger vi på skift Maria, der bliver anholdt, da hun agerer kurer for sin pusherkæreste Asger, Allan, der forsøger at starte på en frisk efter at være blevet vansiret i en arbejdsulykke, og en tredjepersonsfortæller, der beretter om junkien Stesos liv og død.  

 

Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002

”Kunsten at græde i kor” er titlen på sønderjyske Erling Jepsens selvbiografiske roman fra 2002. Fortælleren er den 11-årige Allan, som har gjort det til sin mission at holde sammen på sin familie og medlidenheds-tyranniske far. Med gru får læseren indblik i en lille drengs naive univers, hvor søsteren Sannes ”overnatninger” i farens seng er hverdag, og hvor strategierne til at holde faderens sortsind stangen indbefatter, at Allan lader tårerne trille, når faderen holder begravelsestaler for byens menighed.

 

Naja Marie Aidt: Bavian, 2005

Der er en helt særlig fortættet og ildevarslende stemning i Naja Marie Aidts novellesamling ”Bavian” fra 2005. Med sans for de groteske detaljer i vores måde at omgås hinanden på dissekerer Aidt livet, som det ser ud i de mest banale situationer, lige inden kaosset indtræffer. I åbningsnovellen ”Bulbjerg” udvikler en lille hyggelig familieudflugt sig til et psykologisk mareridt. Novellen kulminerer, da sønnen i familien under udflugten styrter på cykel og slår sig bevidstløs, mens faderen under den efterfølgende tumult i en sidebemærkning afslører sin utroskab.

 

Pia Juul: Dengang med hunden, 2005

Pia Juuls novellesamling ”Dengang med hunden” fra 2005 fortæller om ustyrlige anfald af skyld, skam, vrede og jalousi i bogens 22 ultrakorte noveller. Samlingens titel henviser til to noveller, hvor det viser sig, at hovedpersonen tilsyneladende umotiveret har sparket til en lille hund og efterfølgende martres ved hændelsen. Således er de overraskende og uventede handlinger, som mennesker pludselig foretager sig, et gennemgående tema, såvel som det ufortalte, idet vi aldrig finder ud af, hvad der virkelig hændte dengang med hunden.

 

Jørgen Leth: Det uperfekte menneske, 2005

En af 00’erne mest omtalte bøger er utvivlsomt Jørgen Leths erindringsbog ”Det uperfekte menneske”. Da den udkom i 2005, kom Leth i et veritabelt stormvejr for bogens beskrivelse af Leths tilsyneladende seksuelle forhold til en kun 17-årig haitiansk pige og deres indbyrdes magtrelation. Konsekvensen blev, at Leth mistede både embedet som honorærkonsul i Haiti og sit job som cykelkommentator på TV2. I dag anses værket som en autofiktiv fortælling i stil med norske Karl Ove Knausgårds mastodontværk ”Min kamp” (2009-11).

 

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden, 2006

”Den som blinker er bange for døden” er Knud Romers fabulerende og autobiografiske debutroman fra 2006. Bogen tager udgangspunkt i den lille Knuds barndom i Nykøbing Falster, hvor han oplever at blive set skævt til på grund af sit tyske ophav. Fortællingen lader nedarvede slægtshistorier og erindringer fra barndomslandet sno sig ind og ud i en række vilkårlige sekvenser. Bogen fik især opmærksomhed på grund af sine lidet flatterende skildringer af barndomsbyen og dens indbyggere.

 

Carsten Jensen: Vi, de druknede, 2006

Fiskerlejet Marstal på Ærø er udgangspunktet for Carsten Jensens episke roman ”Vi, de druknede” fra 2006. I en blanding af slægtskrønike og by- og lokalhistorie tilsat en god sjat sørøverskrøner udruller Carsten Jensen historien om fire led i en slægt af rastløse og hårdføre marstalske mænd, der drager til søs. Udlængslen fører dem kloden rundt og undervejs byder romanen på et par uopslidelige søstøvler med næsten overnaturlige kræfter, skrumpehoveder, skumsprøjt, verdenskrig og lyssky forehavender.

 

Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer, 2008

Videnskabskrimi og psykologisk drama er nok de ord, der mest præcist rammesætter Sissel-Jo Gazans roman ”Dinosaurens fjer” fra 2008. Bogens hovedperson, biologen Anna, trækkes ind i en videnskabelig kontrovers med dødelige konsekvenser, da hun i sit speciale påstår, at fugle deler slægtskab med fortidens dinosaurer. I et hæsblæsende, men realistisk univers, gransker Sissel-Jo Gazan således forskningsverdenen og fremsætter en kritik af forskningsmæssig uredelighed. 

Dansk økodigtning i 2010'erne

I 2011 udgav den danske digter Lars Skinnebach bogen "Øvelser og rituelle tekster" med sætningen “Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med” på bagsiden. Med klimakrisen som en trussel, som vi igennem 2010’erne begyndte at forstå omfanget af, kalder Skinnebach på kunstens engagement i krisen. 2010’erne er spækket med værker, der beskæftiger sig med menneskets forhold til naturen, og digtningen giver et sprog, som kan bruges, når vi forholder os til klimakrisens trussel.

I den forstand får kunsten en vigtig plads i klimakrisen. Den kan nemlig ikke alene gøre dystre fremtidsscenarier nærværende, den kan også bringe forestillinger om andre måder at leve i forbindelse med naturen på.

Netop fordi klimakrisen fylder så meget i det forgangne årtis digtning, kan det være svært at finde rundt i vildnisset. Vi foreslår her 10 værker, der arbejder med naturen og krisen, og som i hvert fald er gode steder at starte. God læselyst!

Ursula Andkjær Olsen: Udgående fartøj, 2015

I "Udgående fartøj" bliver læseren vidne til jegets gennemgribende had til menneskeligheden. Dette kommer fra et allestedsnærværende, nærmest guddommeligt, digterjeg. Selvom grundlaget for hadet står uklart hen, så forhindrer det ikke jeget i ubarmhjertigt at udfolde det - til tider, på humoristisk karikerende måder. Det sker bl.a. ved omskrivningen af det kristne bud om næstekærlighed, der bliver til ”had dig selv, som du hader din næste”, henvendt til mennesket. "Udgående fartøj" er et værk, der fantaserer om altings afslutning, apokalypsen. Men det er også et værk, der på lige fod betror sig til en ny begyndelse, hvor samhørighed og ligevægt forbinder alt, der findes. En verdensorden, hvor mennesket ikke kan sættes i centrum, hvis det overhovedet får plads.

Nanna Storr-Hansen: Mimosa, 2018

"Mimosa" er digte, der behandler temaerne klima, krop og køn. På humoristisk vis veksles der mellem dansk og engelsk som f.eks. i sektionen ”BBY”, hvor en forestående katastrofe opleves som en ”beautiful catastrophe”, der sanses af et jeg-væsen med en hale og et overskæg. Hos Storr-Hansen er jeget gennemtrængeligt, åbent og kan tage nye former. Jeget bliver også af og til ét med dets omgivelser, f.eks. i sektionen ”Øen slayer”, hvor jegets krop indgår i en fusion med en græsplæne. De bliver ét med hinanden. Storr-Hansen åbner et mulighedsrum for nye arter mellem mennesker og ikke-mennesker i et nært fremtidsscenarie. Ikke blot græsset, men også solen, appelsinerne og sæden fra hendes kæreste har hver især egen handlekraft. 

Theis Ørntoft: Digte 2014, 2014

I "Digte 2014" suges læseren ind i en postapokalyptisk tilstand. Digtene kommenterer på civilisationernes bekymringsløse færden på jorden og på klodens forfald, og en total undergangsstemning er gennemsyrende: Planter vokser op gennem gulvet fra underboen, der er kviksølv i lungerne, og vi har flyforbindelser i hud og hår. En civilisation er sågar kvalt i forstenet honning.  
Samfundenes undergang sammenskrives med politiske magtkonflikter, og på humoristisk vis reagerer jeget i magtesløshed og ræsonnerer sig frem til at google sig til alverdens ligegyldigheder som f.eks. “tomatkjole” og “biggest salmon ever caught”. 

Lars Skinnebach: TEOTWAWKI, 2018

Kunstneren Goodiepal har opsat og illustreret "TEOTWAWKI" og guider med billeder og kommentarer en spraglet vej gennem Skinnebachs, med Goodiepals ord, ”bedste digtsamling til dato”. I forordet introducerer Skinnebach dog selv; ”Det er en anden verden end den, der var. Naturen har skiftet sine hylstre ud med andre”, og det lægger linjen for "TEOTWAWKI". I den nærmest messeklingende digtsamling udfolder en (ny) verdensorden sig, hvor natur og teknologi eksisterer uden grænser mellem hinanden. I genskrivning af bibelske motiver, bl.a. ”Skabelsesberetningen”, opdigtes en verden, der hverken er til at afgøre som apokalyptisk eller utopisk. Menneskets aftryk på planeten har efterladt fremtiden tvetydig.

Liv Sejrbo Lidegaard: Fælleden, 2015

Lidegaards debutværk beskæftiger sig med det, der befinder sig i feltet mellem natur og kultur. I "Fælleden", hvis indhold bogstaveligt talt kan lokaliseres til en fælled, undersøges forholdet mellem disse to poler, natur/kultur. ”Brugte olietønder gror til”, og som de bliver en del af fiskenes habitat, synes naturen stadig sværere at adskille fra menneskets påvirkning af den. Sansninger og associationer flettes sammen og fortælles fra et observerende, nærmest noterende, jeg. Lidegaards tredelte værk har intet åbenlyst handlingsforløb, men udfolder jegets ofte uklare erindringer.

Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster, 2011

”Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med”. Sådan skriver Skinnebach i "Øvelser og rituelle tekster", der måske kan krediteres som 2010’ernes mest definerende digtsamling om klimakrisen i et dansk perspektiv. Digtene genskriver en skelsættende jagtscene fra en fjern barndom i et skandinavisk landskab, som den opleves for jeget. Det er her, i erindringen om en naturoplevelse, at vi møder digteren mange år senere. Skinnebachs sproglige overskud tager os igennem et formbevidst værk, der veksler mellem prosa og lyrik og mellem refleksioner over kunsten i en klimakrise og konkrete ”løsninger” på sidstnævnte.

Ida Marie Hede og Signe Schmidt Kjølner Hansen: Inferno, 2014

"Inferno" er et værk om olie. Det er desuden et værk bestående af en serie tekster af Ida Marie Hede med tilhørende illustrationer og fotografier af billedkunstneren Signe Schmidt Kjølner Hansen. Gennem et kærlighedsmotiv mellem jeget og den surrealistiske karakter Hunter, undersøges oliens komplicerede forbindelse til kapitalismen. Undervejs forsøger jeget sig med fremstilling af en ny olie, for at undgå denne relation. En olie, “der ikke er traumatisk, spundet ind i magtkampe”.

Morten Chemnitz: Inden april, 2013

Morten Chemnitz' særprægede sproglige stil blev introduceret med debutdigtsamlingen "Inden april". Digtene er luftige på siderne, men tætpakket af betydning i de korte sætninger, der først og fremmest fungerer som naturbeskrivelser. Den beskrivende tilgang skræller al tankevirksomhed og refleksioner fra, så der tilbage nærmest kun findes et blik på det, vi kalder natur. Et blik, der gennem forholdsord, altså de ord, der beskriver tings placering i forhold til hinanden, formår at udfolde præcise situationer i både tid og rum. I digtene får naturen lov til at fylde, og mennesket, jeget, kommer kun til syne gennem den. 

Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen, 2016

"Tilbage til unaturen" er en digtsamling med to koncepter: På alle siderne står der 8 linjer med 8 stavelser hver, og alle digtene er opkaldt efter det sted, de er skrevet. Ofte er det noget, man ville kalde naturomgivelser, men fælles for store dele af digtene er, at det ikke er “ren” natur. Der er færger i horisonten og flytrafik på himlen. Digtene er fyldt med billeder og sammenligninger, der hele tiden sætter jegets tanker og associationer i centrum. Nikolajsens digte kan på den måde siges at spørge, om “naturen” overhovedet findes.

Jonas Rolsted: Abandon. Green Language, 2015

Hos Rolsted er der sammenhæng mellem sproget, klimakrisen og naturen. Der skal udvikles nye tegn, nye sætninger, og vi skal undgå at tale menneskenes sprog. Det kræver et stort sprogligt arbejde at reagere på krisen. Det arbejde hos Rolsted tager form i den sproglige figur, der hedder en kiasme, der er en gentagelse af et udsagn, hvor udsagnets elementer bytter plads. F.eks. skriver Rolsted: “Hvor der er vrede, er der natur. Hvor der er natur, er der vrede.” Med kiasmerne varieres sætningskonstruktioner bygget op omkring ord som “natur” og “samfund” og “skov” og “brand”. Rolsteds kiastiske sprog vikler alting ind i hinanden og forsøger at skabe en ny måde at forstå verden på. 

Create content

Create Kapitel
Create Kilde