Karl Ove Knausgård
Karl Ove Knausgård har skrevet det selvbiografiske kæmpeværk 'Min kamp'.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Perioder

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Karl Ove Knausgård
Karl Ove Knausgård har skrevet det selvbiografiske kæmpeværk 'Min kamp'.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Introduktion

Her kan du som underviser, elev eller bibliotekar få et overblik over dansk litteraturhistorie og et greb om de vigtigste genrer.

Den litteraturhistoriske tidslinje og genreteksterne giver overblik og historiske perspektiver, mens de mange forfatterportrætter giver mulighed for analyse og dybde.

Hvis man klikker på Nøgleord, får man en oversigt over de forfatterskaber som knytter sig til de enkelte perioder. F.eks. Herman Bang under Det moderne gennembrud.

De 17 kortfattede periodeintroduktioner giver et overblik over de vigtigste strømninger inden for samfund og historie samt de kulturelle og filosofiske tanker, der var markante i perioden. Nedslag i enkelte forfatterskaber og henvisninger til primærtekster åbner perioden op og giver et præcist billede af, hvilke litteraturhistoriske tendenser, perioden rummer. Udover den indledende tekst rummer hvert afsnit et omfattende kildemateriale. Kilderne er delt i primær- og sekundærlitteratur og har henvisninger til enkelttekster. Derudover er der henvisninger til film og musik fra eller om perioden, så det bliver muligt at tilgå stoffet fra forskellige medier. Der henvises også til de af periodens forfattere, der er portrætteret i Forfatterweb og til de Faktalink-artikler, der handler om periodens mere overordnede strømninger.

I genreteksterne gives en kort introduktion til genrens primære kendetegn samt historie og informationer om videre læsning. Analysevejledninger til de fleste genrer findes under bjælken Tips til analysen på forfatterweb.dk.

Materialet er ikke et udtømmende hverken litteraturhistorisk eller genreteoretisk værktøj, men et brugsværktøj i hverdagen. Her kan man få et hurtigt overblik og målrettede henvisninger til videre læsning. Det kan anvendes i såvel forberedelse til og i selve undervisningen, i biblioteksøjemed og til den almindeligt interesserede læser.

 

Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden

Vikingerne var skandinaviske bønder, der også var dygtige skibsbyggere og handelsfolk. De sejlede ud på togter i langskibe, hærgede, stjal og bosatte sig, hvor de nåede frem. De første skriftlige kilder, der fortæller om vikingerne, stammer fra det engelske kloster på øen Lindisfarne i år 793. Derfor dateres vikingetidens begyndelse til slutningen af 700-tallet. 

Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden

Vikingerne talte oldnordisk. Det oldnordiske sprog eller norrønt, som det også kaldes, tilhører den germanske sprogstamme. Fra samme sprogstamme kommer også det første skandinaviske skriftsprog, runerne. De tidligste runer dateres til slutningen af 100-tallet. Runerne består af tegn, der egner sig til at ridse ind i grene eller sten. De ældste oldnordiske tekster, man har fundet, er altså inskriptioner på sten. Disse følger en formel, som først nævner den person, der har beordret stenen opført. Dernæst nævnes hvilken person stenen er tilegnet og hvorfor. Runeristningerne vidner om datidens samfundsstruktur og sociale relationer, hvor familieforhold og æresbegreber var væsentlige. Den mest kendte af de danske runesten er Jellingstenen fra ca. 970. Den beretter om kong Harald Blåtand, der samlede Danmark til ét rige og lod danerne kristne. Stenen markerer slutningen på vikingetiden og overgangen fra den nordiske mytologi til kristendom omkring år 1050. 

Før kristendommens indførelse dominerede troen på de nordiske guder. Den nordiske mytologi er polyteistisk, dvs. at der ikke er én men mange guder. Odin, Thor, Balder, Frej, Tyr og Freja varetog hver deres område, f.eks. var Thor krigsgud og Freja frugtbarhedsgudinde. Myterne udgør et kredsløb fra skabelsesberetningen til undergangen, Ragnarok, hvorefter alt begynder på ny. Guderne opretholder den sociale orden, men udfordres af halvguden Loke, der er en trickster, man aldrig ved, hvor man har. Han skaber konflikter og intriger, men er samtidig selv nøglen til problemernes løsning. 

Den viden, man har om de nordiske guder, stammer primært fra de såkaldte edda-digte. Eddaer er skjaldekvad, der er kendetegnet ved brugen af bogstavrim og faste metaforer, der repeteres. ”Den yngre edda” er nedskrevet af Snorre Sturlason (1179-1241) og er en håndbog for skjalde, mens forfatteren til håndskriftet ”Den ældre edda” (nedskrevet ca. 1270) er ukendt. Det første digt i ”Den ældre edda” er gudedigtet ”Vølvens spådom”. Digtets fortæller er en vølv, en kvindelig kultleder, og i en monolog beretter hun om, hvordan verden bliver skabt, går under og genskabes. 

Både eddaerne og de islandske sagaer er skrevet på oldnordisk. Hvor eddaer er digte, er sagaen en særlig prosagenre, der er baseret på mundtlige fortællinger om slægter, genealogi, hævntogter og æresbegreber. Sagaerne fremstår autentiske, men de er fiktioner om familieforhold, magt og krig i Island fra ca. 870-1000. Blandt de vigtigste sagaer er ”Egil Skallagrimssons saga”, der foregår i 900-tallet og fortæller om Egil, som var en tapper kriger, en drukkenbolt og en talentfuld skjald. De islandske sagaer regnes for Nordens eneste originale bidrag til verdenslitteraturen. 

I den danske litteraturhistorie er der flere forfattere, der gennem tiden har ladet sig inspirere af den nordiske oldtid. Villy Sørensen fortolkede i 1982 den nordiske mytologi i gudefortællingen ”Ragnarok”. Suzanne Brøgger har frit gendigtet ”Vølvens spådom”(1994/2002), og i romantikken inspirerede runeristede jernalderfund Adam Oehlenschläger til sit gennembrudsdigt ”Guldhornene”.

Kilder:

Primærtekster

Jellingstenen Om Jellingstenen på Nationalmuseets hjemmeside
Jellingstenen Om Jellingstenen på hjemmesiden www.danmarkshistorien.dk
Den ældre edda ”Vølvens spådom” i Thøger Larsens oversættelse fra 1914
Den ældre edda ”Vølvens spådom” i Suzanne Brøggers frie gendigtning fra 1994
Oldtidssagaerne Redigeret af Annette Lassen. Gyldendal, 2016. 

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Fischer Hansen, Ib, red.: Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Schmidt, Povl m.fl. red.: Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk

Forfatterportrætter

Danske forfattere, der er inspireret af oldtiden og vikingetiden
Villy Sørensen 
Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter

Filmklip

Filmatisering af ”Vølvens spådom - 1. del: Skabelsen” på Filmstriben

Nationalmuseets film om Runer og da vikingerne blev kristne

Middelalderen

Begreber: kristendom, teologi, danmarkskrønike, folkeviser, folkeeventyr, helgenkåring, landskabslove

Den katolske kirke og den kristne tro spillede en central rolle for dansk kultur og litteratur i middelalderen, som regnes for at strække sig fra kristendommens indførelse omkring år 1050 til reformationen i 1536. Kirken havde store biblioteker, oprettede de første skoler og universiteter, og latin var det fælleseuropæiske skriftsprog, som alle lærte skrev på. Derfor er Danmarks første danmarkshistorie også skrevet på latin. 

 Video

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om arbejdet med de historiske romaner om Hildegaard af Bingen.  

Saxo Grammaticus’ ”Gesta Danorum” er periodens vigtigste litterære værk. Den handler om det danske folks bedrifter, og de mange fortællinger hylder og forherliger især den danske kongerække. Man mener, at teksten er skrevet mellem 1185-1220, men den blev først oversat til dansk i 1575. En af historierne handler om den jyske Amleth, der lader som om han er sindssyg og hermed kløgtigt formår at hævne sin fars morder og blive konge. William Shakespeares klassiske drama ”Hamlet” (1601) er bygget på denne historie. Saxos danmarkskrønike er bl.a. tilegnet den danske biskop Anders Sunesen (1167-1228), der var en anden af tidens skriftkyndige mænd. Hans håndbog for præster ”Hexaëmeron” består af 8040 latinske heksameterlinjer om synd, tilgivelse, kristendommens historie og anden teologisk viden. 

Den brede befolkning kunne hverken latin eller læse, så deres primære kilde til bibelhistorierne var de mange kalkmalerier, som prydede de nyopførte kirker. Blandt den lavadelige overklasse var de såkaldte ballader populære. Det var episke danseviser, som blev fremført af en troubadour, mens folk dansede og sang med på omkvædet. Viserne inddeles i forskellige kategorier, f.eks. kæmpeviser, trylleviser, historiske viser og ridderviser. ”Ebbe Skammelsen” er en dramatisk riddervise om Ebbe fra Thys tragiske skæbne. Broren Peter lokker Ebbes forlovede Adelus til at gifte sig med ham ved at lyve om, at Ebbe er død. Da Ebbe vender hjem, dræber han dem begge og bliver fredløs. Kærlighedsrelaterede konflikter med drabelige konsekvenser er karakteristisk for viserne. Trylleviserne rummer derudover også overnaturlige elementer, som i ”German Gladensvend” hvor en trold narrer dronningen til at forære ham sit ufødte barn. 

Længe efter middelalderen forblev den middelalderlige visedigtning populær, og flere af de ca. 500 folkeviser, der er bevaret, er nedskrevet i poesibøger som ”Hjertebogen” fra 1500-tallet, der er bevaret på Det Kongelige Bibliotek. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen optog i begyndelsen af 1900-tallet flere jyske visesangere på fonograf, ligesom hans vandringer på den jyske hede har haft unik betydning for nedskrivningen af de folkeeventyr og sagn, der er gået fra mund til mund siden middelalderen. 

Andre tendenser i perioden

Ud over historieskrivningen, de kristne epos og folkeviserne er helgenlegenderne en genre, der udvikles i perioden. Helgenlegenderne var biografier om religiøse personers liv, lidelser og mirakler, der havde det formål at overbevise paven om, at vedkommende var værdig til at blive til helgenkåret. Romangenren regnes for at have rod i netop disse religiøse biografier. 

En anden middelaldertekst, der har fået betydning for eftertiden, er de såkaldte landskabslove. ”Skånske lov”, ”Sjællands lov” og ”Jyske lov” er alle nedskrevet på dansk, og ”Jyske lov” fra 1241, der indledes med ordene ”Med lov skal land bygges”, fik indflydelse på den danske statsdannelse og den voksende kongemagt de følgende århundreder.

Kilder:

Primærtekster

Thybo, Jacob: Danmarks krønike frit efter Saxo Grammaticus. Tegneserie. Chib, 2012. bibliotek.dk
Kalliope Hjemmeside med teksterne på forskellige folkeviser.

Sekundærtekster

Bøger

Christiansen, Palle Ove: De forsvundne – Hedens sidste fortællere. Gad, 2011. bibliotek.dk
Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Hansen, Ib Fischer red.: Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Schmidt, Povl m.fl. red.: Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk