kaspar colling nielsen
Foto: Isak Hoffmeyer

Kaspar Colling Nielsen

cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2013. Senest opdateret af Michael Møller, Bureauet, december 2019.
Top image group
kaspar colling nielsen
Foto: Isak Hoffmeyer
Main image
Colling Nielsen, Kaspar
Foto: Jes Larsen / Territorium

Indledning

Et bjerg i Avedøre bugt, fuglemennesker, dansk borgerkrig i 2018, dansk flygtningekoloni i Mozambique, talende hunde og 450 år gamle mennesker i sexorgier. Dette er blot nogle få eksempler på den overvældende idérigdom, som på mindre end et årti har gjort Kaspar Colling Nielsen til en af de mest opsigtsvækkende og toneangivende forfattere i landet.

Colling Nielsen debuterede i 2010 med ”Mount København”, og i grænselandet mellem science fiction og det kontrafaktiske har han foreløbig skabt fire succesfulde udgivelser, som på særegen vis forener det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske.

 

47170966

Blå bog

Født: Den 9. februar 1974, København.

Uddannelse: BA i filosofi ved Syddansk Universitet, cand.merc.fil. ved Copenhagen Business School, 2005.

Debut: Mount København. Gyldendal, 2010. Fortællinger.

Litteraturpriser: Danske Banks debutantpris, 2010.

Seneste udgivelse: Dengang dinosaurerne var små. Gyldendal, 2019. Fortællinger.

Inspiration: Mikkel Kessler, Carsten Jensen, Henrik Nordbrandt, Per Højholt, Søren Ulrik Thomsen, Italo Calvino, Franz Kafka, Michel Houellebecq og Jorge Luis Borges.

Postmodernisme og 1980'ernes lyrik

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Torvet er fuldstændig øde, og der er helt stille, da jeg ankommer. Sommerluften er fyldt med hvide hår, der er faldet af de døde. Jeg løber rundt og leder efter nogen, der måske gemmer sig et sted, men der er ingen mennesker, for tiden har taget dem, og tiden glemmer ingen. Så vågner jeg.”
”Den danske borgerkrig 2018-2024”, s. 16.

Det kom som en overraskelse for mange, da Kaspar Colling Nielsen i september 2019 blev ansat som taleskriver for den socialdemokratiske klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Collings Nielsens unikke position på den hjemlige litterære scene er ikke just sikret via skildringer af jordnær realpolitik. Det er derimod hans særegne fornemmelse for det groteske og absurde, og til tider slet skjulte kritik af dansk politik, som har har på få år markeret sig som en af de mest opfindsomme og originale danske forfattere. Med sine tre udgivelser, som både genre- og formmæssigt svært lader sig definere, har han indtaget en unik position på den danske litterære scene, hvilket både har ført til en stribe pragtanmeldelser, udmærkelse fra Statens Kunstfond og Årets Debutantpris i 2010.

Kaspar Colling Nielsen blev født den 9. februar 1974 i indre København, hvor han også tilbragte det meste af sin barndom. I en ung alder tog hans far ham med til boksestævner, hvilket dels har gjort ham til en stor fan af Mikkel Kessler, men samtidig kan spores i den voldsomhed, der ofte præger hans værker.

I voksenlivet er det dog i højere grad den filosofiske tanke, Kaspar Colling Nielsen har bokset med. Efter afsluttet gymnasieuddannelse tog Colling Nielsen en bachelorgrad i filosofi ved Syddansk Universitet og afsluttede sin uddannelse som cand.merc.fil. ved Copenhagen Business School i 2005.

Ifølge Kaspar Colling Nielsen opdagede han sin interesse for at skrive i teenageårene. Han begyndte at skrive sine egne digte, før han begyndte at læse andres, men det var først, da en ven introducerede ham for Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”City Slang”, at han for alvor opdagede, hvilken kraft poesien besidder.

Efter afsluttede studier arbejdede han med innovation og nye produkter hos et udviklingsfirma, mens han skrev i sin fritid. Skriverierne udviklede sig til manuskriptet ”Mount København”, som han sendte til Gyldendal. ”Mount København” udkom i 2010 og er med stor succes opfulgt af ”Den danske borgerkrig 2018-2024” i 2013,  og ”Det europæiske forår” i 2017 og senest novellesamlingen ”Da dinosaurerne var små”..

Kaspar Colling Nielsen bor med sin hustru og to børn i København.

Mount København

”Jan Peter Lassens forvandling fra menneske til fugl tiltrak sig en del opmærksomhed… De første år efter sin operation rejste han konstant rundt og deltog i opvisninger, talkshows og alle mulige andre arrangementer.”
”Mount København”, s. 59.

”Jeg fik ideen en morgen for 12-13 år siden. Jeg kom gående hjem over Knippelsbro. Sydpå, for enden af kanalen, havde skyerne samlet sig, så det så ud som om, der lå et gigantisk bjerg et sted i nærheden af Avedøre. Det var en inspirerende tanke at forestille sig, hvilke konsekvenser, det ville have og hvilke muligheder, det ville rumme.” (interview med forfatterweb, 2010-12-16).

Sådan fortæller Kaspar Colling Nielsen om idegrundlaget bag sin spektakulære debut ”Mount København” fra 2010.

28222971

Tankeeksperimentet i denne er, at den danske stat ”engang” besluttede at bygge et enormt bjerg i udkanten af København; et projekt som tog 200 år. Vi befinder os med andre ord i et nutidigt København, som tager sig markant anderledes ud end det reelle. Et enormt floddelta spreder sig fra Valby og gennem Sjælland. En række dyrearter, heriblandt bjerggeden, er igen blevet normale i København. Fauna og vejrforhold har forandret sig drastisk som funktion af bjergets indvirkning, og Danmark er blevet markant bedre til cykelløbenes bjergetaper.

Bogen består af 17 fortællinger, som befinder sig langt fra det normale og realistiske. Hvert kapitel indledes af et (kontra-)faktuelt afsnit om de forandringer, som bjerget medfører, som mere eller mindre løst forbindes med den efterfølgende fortælling. I disse præsenteres en række sælsomme karakter, som f.eks. præsten, der modtager madopskrifter fra Gud, en 32 millioner år gammel munk, som er ansvarlig for himmelens udformning og lægen, der lader sig omoperere til fugl. Ikke mindst metamorfosen er et gennemgående tema i ”Mount København”, hvor mennesker kan tage form af både kompostdynger, skovsøer, katte eller vampyrer i et persongalleri, der er ligeså rablende, som det er rabelais’k.

Kaspar Colling Nielsens debut er en ambitiøs, unik og genrenedbrydende samling fortællinger. Det utopiske blander sig med det dystopiske – og til tider samfundskritiske – i skildringen af Københavns menneskeskabte bjerg, og de groteske skæbner, som tager form i dets skygge.

Den danske borgerkrig 2018-2024

”Det var som et være forelsket. Det var så intenst og fyldt med farver og dufte. Sådan husker jeg krigen. At deltage i en krig er som et træde ind i livet for første gang.”
”Den danske borgerkrig 2018-2024”, s. 20.

Mens De læser dette, befinder Danmark sig midt i borgerkrig. I hvert fald ifølge Kaspar Colling Nielsens roman fra 2013, hvor titlen giver en meget rammende introduktion: ”Den danske borgerkrig 2018-2024”.

Her beskrives – fra langt ude i fremtiden – hvordan finanskrisen udviklede sig til en større økonomisk krise, som til sidste medførte velfærdsstatens kollaps. I 2018 var store dele af landet så forarmet og indbyggerne så frustrerede, at de gik til angreb mod magthaverne – politikerne og de økonomisk ansvarlige, hvilket på kort tid eskalerede til en decideret krig.

50729400

Denne historie opridses i romanen af en 475 år gammel rigmand. Han er en del af et avanceret stamcelleprogram, som i realiteten har givet ham evigt liv – ligesom hans hund Geoff, der desuden har lært at tale. Nu ser den evigt unge mand tilbage på sin oprindelige ungdom, på tiden umiddelbart før, under og efter Den Danske Borgerkrig. Han mindes – med en vis nostalgi – årene omkring krigen og overvejer en række af de valg, han traf, ikke mindst i forhold til sig livs kærlighed, den militante oprører Leonora.

Krigens voldsomhed skildres medrivende, mens Colling Nielsen ligesom i sin debut krydrer hovedfortællingen med en stribe sideløbende historier, som delvist forbinder sig til krigen. I disse fortællinger hører vi bl.a. om en grønlænder, som forvandles til sydamerikaner og en hund, der frygter at blive spist af sin kinesiske ejer.

Kaspar Colling Nielsen bevarer sin unikke fortællerstemme på opfølgeren til ”Mount København”. Her er stadig plads til de skæve fortællinger, det rablende og groteske, men ”Den danske borgerkrig 2018-2024” er mere stringent i sin form, og tager mere form af egentlig roman end sin forgænger.

At placere krigen i så umiddelbar en fremtid, forbundet til vores nuværende finanskrise, bibringer et urovækkende nærvær. Når kuglerne flyver forbi Café Europa, Illum og Fætter BR, bliver krigszonen yderst håndgribelig. Kaspar Colling Nielsen får læseren til at overveje, hvorvidt Den Danske Borgerkrig er en mulighed?

Det europæiske forår

”Folk begyndte at interessere sig for kunst generelt, dels pga. dronerne, dels fordi de havde mere fritid på Lolland, end de før havde haft… Folk læste endda digtsamlinger, og mange begyndte at skrive selv.”

”Det europæiske forår”, s. 328.

Man behøver reelt kun bogens titel for at identificere forfatteren: ”Det europæiske forår” (2017) besidder præcis den blanding af satirisk samfundskritik og sci-fi, som Kaspar Colling Nielsen har gjort til sit varemærke i dansk litteratur.

Fortællingen begynder i København i en ikke nærmere angivet fremtid, som dog føles foruroligende nær. Mette Frederiksen er Danmarks statsminister, man køber kaffe i Lagkagehuset, og der er ferniseringer i Kødbyen. Samtidig er store dele af byen indespærret i ghettolignende ”indvandrerzoner”, hvor danskere med mellemøstlig baggrund overvåges af politiet. Utrygheden efter nye terrorangreb er medvirkende til, at eliten isolerer sig på Lolland, hvor man har fordrevet lokalbefolkningen og skabt et både hypermoderne og sært nostalgisk parallelsamfund.

53562639

Da den midaldrende forsker Elisabeth bliver tilbudt job her, må hendes mand, galleristen Stig, modvilligt affinde sig med at forlade hovedstaden. Stig kæmper for at beholde sit galleris mest succesfulde kunstner ved at hjælpe ham med at få myndigheden over den retarderede teenager, han er blevet seksuelt besat af. Og Stigs hovedpine skærpes, da parrets datter, den anorektiske Emma, mod hans vilje drager til Frederiksstad – det landområde, Danmark har købt i Mozambique for at huse rebelske danskere med muslimsk baggrund.

Kærligheden til det satiriske overdrev og det kontrafaktiske er intakt hos Kaspar Colling Nielsen, men hans tredje udgivelse er en mere stilren og fokuseret roman end sin forgængere, om end der også er plads til små kursiverede fremtidskapitler om familiens talende hund, Jack.

”Det europæiske forår” kan til tider opfattes som en afrundingen af en trilogi, hvor ikke kun talende dyr fungerer som intertekstuelle referencer til hans tidligere værker – det gør også de små henkastede bemærkninger om et bjerg ved Avedøre Bugt. I den forstand fremstår ”Det europæiske forår” både som en opsummering og det foreløbige klimaks for en unik dansk fortællerstemme.

Dengang dinosaurerne var små

”Vi har måske glemt det, men naturen er ond. Naturen er sygdomme og frost. Hungersnød og orkaner. Svampe og betændelser, der vokser uhæmmet og ustoppeligt. I naturen er vi alene, i kulturen er vi sammen.”


”Dengang dinosaurerne var små”, s. 234.

Fortællinger står der på forsiden af Kaspar Colling Nielsens udgivelse fra 2019. Dette føles reelt også som en mere dækkende betegnelse end det mere gængse litterære format ”novellesamling”, for teksterne i ”Dengang dinosaurerne var små” udfolder sig ofte som fabulerende essays, hverdagsgrublerier eller absurde anekdoter. Bogen præsenterer et udvalg af noveller bragt i Politiken i løbet af 2018, samt en række nye tekster.

Allerede i den første fortælling, hvorfra samlingens titel er taget, er Colling Nielsens signatur tydelig: Her får vi dinosaurernes mange millioner år lange udviklingshistorie fortalt som et personligt vidnesbyrd af en enkelt Tyrannosaurus rex! Dyr er et tilbagevendende tema i fortællingerne, fra en hyldest til kattes anarkistiske natur i ”Katte er genier” til hundes sære vaner i ”Hunde er freaks”.

47170966

Flere af disse fortællinger udfolder sig som historiske eller biologiske essays, hvor man til tider må ty til google for at finde ud af, hvad der reelt er virkelighed; f.eks. hvorvidt hunderacen Dobermann blev fremavlet af en tysk skatteopkræver det gjorde den eller hvorvidt muldvarpen blot er ét medlem af varpefamilien – det er den ikke (varpefamilien er Colling Nielsen-påfund)!

Det groteske og kontrafaktiske indtager som altid en væsentlig del af Colling Nielsens litterære verden: Et nutidigt kinesisk fodboldhold, som er fremavlet af tidligere fodboldstjerners sæd (heriblandt vores egen Finn Laudrup), eller mennesker som via fremskreden teknologi vælger at leve som dyr.

Mest overraskende er faktisk samlingens mere jordnære tekster, som f.eks. den rørende beskrivelse af et forholds udvikling i ”En kvinde fødes” eller den smukt allegoriske skildring af kunstnerlivet i ”Tilstedevær”, hvori gentagne dårlige anmeldelser ødelægger en restauratørs liv.

De små fortællinger har altid været en del af Colling Nielsens forfatterskab, men altid underlagt en større tematisk ramme. Frigjort fra dette overordnede narrativ tilføjer ”Dengang dinosaurerne var små” ny dybde og variation til Colling Nielsens katalog.

Genrer og tematikker

Kaspar Colling Nielsens tre første udgivelser befinder sig alle i grænselandet mellem novellesamling og roman, hvormen det samlende narrativ gradvist er gradvist blevet mere dominerende. Hvor ”Mount København” mestendels opstiller en samlende præmis for en række forskelligartede noveller, bæres ”Den danske borgerkrig 2018-2024” i højere grad af et samlende narrativ. Her er beskrivelsen af krigen det bærende, mens de små fortællinger nærmere fungerer som sidespor til en egentlig roman. I ”Det europæiske forår” er de små sidefortællinger integreret i selve hovedfortællingen, hvilket medfører et mere tydeligt fokus og klarere stringens.

”Dengang dinosaurerne var små” vender tilbage til de små fortællinger, men adskiller sig fra sine forgængere ved ikke at have nogen overordnet tematisk ramme.

Det er ikke mindst hans forkærlighed for de små fortællinger, der bibringer Colling Nielsens to første bøgerudgivelser en overvældende tematisk spredning. Disse fortællinger går i et utal af retninger, men fascinationen af det morbide og makabre går igen i hele hans forfatterskab, ligesom legen med det kontrafaktiske og decideret science fiction danner en rød tråd på tværs af hans værker.

Hvor ”Mount København” bygger på det rent kontrafaktiske, opfattes både ”Den danske borgerkrig 2018-2024” og ”Det europæiske forår” i princippet kontrafaktiske, selvom de begge beskriver en tid, der endnu ikke er kommet.

Præmissen i disse værker er et radikalt forandret Danmark i så nær en fremtid, at det i praksis simpelthen ikke kan lade sig gøre.

Mere regelret science fiction dukker op i flere af ”Mount København”s noveller, heriblandt fortællingen om ”Rumvæsener i Valby” og portrætteringen af Magneto, den underkuede borger, som forvandler sig til en metallisk dræbermaskine – ikke ulig Robocop fra 1980’erfilmen af samme navn. I både ”Den danske borgerkrig 2018-2024” og ”Det europæiske forår” er beskrivelsen af det stamcelleprogram, som giver mennesker og dyr evigt liv, også et klassisk træk fra sci-fi-litteraturen. Et lignende stamcelleprogram opridses i ”Livet som dyr” fra ”Dengang dinosaurerne var små”, om en række mennesker som via fremskreden teknologi vælger at leve som dyr.

Det makabre og morbide forbinder også en række af forfatterens fortællinger – ofte med et humoristiske strejf. I ”Den danske borgerkrig 2018-2024” findes dette bl.a. i historien om en jødisk familie, der finder skjul i et menneskes anus, og eneboeren som bliver opslugt af sin egen have og ender som fugleskræmsel i et træ. ”Mount København” beskriver indgående, hvordan et menneske opereres om til en fugl, og et andet bliver et med en kompostdynge. I ”Dengang dinosaurerne var små” fortæller ”Hr. Fissen” historien om en kvinde, som fuldstændig fortæres af sin vaginas personlighed. Forvandlingen, mennesket i monstrøst forfald, er et gennemgående tema i hans første udgivelser.

Den implicitte kritik, som til tider spores i ”Mount København”, bl.a. i beskrivelsen af de grønlændere, som bosætter sig på bjerget, er i ”Den danske borgerkrig 2018-2024” og ”Det europæiske forår” erstattet af en mere åbenlys kritik af hhv. statens håndtering af finanskrisen og den politiske behandling af indvandringen.

Afslutningsvis er det dystopiske kendetegnende for alle hans udgivelser. I ”Den danske borgerkrig 2018-2024” oser dystopien ud af siderne, når Colling Nielsen beskriver sin rabiate udlægning af finanskrisens følger, mens de stærkt separerede parallelsamfund i ”Det europæiske forår” lægger dansk jord til en klassisk tematik fra den dystopiske litteratur. Og på trods af at ”Mount København” er en storslået utopisk vision, er det ikke mindst bjergets bizarre skyggesider, som optager Colling Nielsen – generelt optager skyggesiderne tydeligvis Colling Nielsen i både beskrivelser af samfundsstrukturer og personer.

Beslægtede forfatterskaber

Med sin særegne blanding af science fiction, kontrafaktisk historieskrivning og absurde situationsbeskrivelser lader Kaspar Colling Nielsen sig svært indskrive i de hjemlige litterære strømninger. Han har indtaget en unik position på den danske litteraturscene, hvor et bjerg i Avedøre og dansk borgerkrig beskrives som det mest naturlige i verden.

I de morbide novelleformer anes et lokalt slægtskab med Villy Sørensens ”Sære historier”. Hos begge forfattere besidder det groteske en filosofisk side, som behandles både humoristisk og ironisk. Også den unge forfatter Mathilde Walter Clark, som ligeledes har studeret filosofi, skriver inden for denne genre – ikke mindst i novellesamlingen Tingenes uorden.

Colling Nielsens filosofiske sammenblanding af realisme og absurd fantasy kan til tider minde om Svend Åge Madsens sene værker. Svend Åge Madsen præsenterer i disse et svært genkendeligt Aarhus, ikke ulig den forvandlede hovedstad hos Colling Nielsen.

Det er dog ikke mindst blandt en række eksperimenterende udenlandske forfattere, at parallellerne til Colling Nielsens forfatterskab står tydeligt frem. Stilistisk og narrativt er ikke mindst Italo Calvinos “De kosmo-komiske” en tydelig inspiration. Heri forbindes en række noveller af bogens overordnede hovedperson, den navnkundige Qfwfq, som har levet i årtusinder og oplevet alt fra de første stjernetåger til dinosaurerne. Ligesom hos Colling Nielsen er der et element af science fiction i Calvinos novellesamling, og hvert kapitel indledes også med et kort videnskabeligt afsnit, som oftest befinder sig på grænsen til det kontrafaktiske.

På lignende vis anes et slægtskab med den argentinske forfatter Jorge Luis Borges. Både stilistisk og narrativt forbinder ikke mindst “Mount København” sig til Borges’ mest berømte værk Fiktioner. Heri bindes på samme måde en række urealistiske og nærmest overnaturlige noveller sammen via gennemgående temaer, som for eksempel drømme og personer. “Mount København” står i den forstand også i gæld til genrens måske mest berømte bidrag, James Joyces Dubliners, hvori en række noveller forbindes gennem den by, som udgør titlen. I alle Colling Nielsens udgivelser fremstår København til tider ligeså skræmmende, som Dublin gør hos den berømte irer.

Samtlige Colling Nielsens udgivelser skriver sig ind i både en litterær tradition for det utopiske/dystopiske og det kontrafaktiske. Den grænse mellem dystopi og utopi, som man finder hos Colling Nielsen, er ikke mindst kendt i Aldous Huxleys Brave New World. Den kontrafaktiske fortælling, altså at forestille sig en markant anderledes nutid, har også en lang tradition, heriblandt hører Philip K. Dicks “The Man in the High Castle” til de mest berømte bidrag. Bogen var den første til at forestille sig en verden, hvor de allierede ikke havde vundet 2. Verdenskrig, og ligesom i Colling Nielsens ”Den danske borgerkrig 2018-24” og ”Det europæiske forår” Colling Nielsens to seneste udgivelser findes her både imaginære postkrigsproblematikker og separerede parallelsamfund. Ikke mindst ”Det europæiske forår” har påkaldt sig en del sammenligninger med den skandaleombruste ”Underkastelse” af dent franske enfant terrible Michel Houellebecq, hvori det franske samfund frivilligt har underkastet sig islam efter det muslimske broderskabs fiktive valgsejr i 2022.

I et interview med Dagbladet Information nævner Kaspar Colling Nielsen selv sin forkærlighed for Franz Kafka (Karen Syberg: Et helt igennem realistisk bjerg. Information, 2010-04-22), og hans groteske fortællinger nærer også et umiskendeligt slægtskab med den tjekkiske forfatter. Ikke mindst Gregor Samsa, personen som i Kafkas Forvandlingen vågner op som et insekt, står i lige linje til store dele af Colling Nielsens persongalleri, der ligeledes undergår monstrøse forvandlinger. Ligesom hos Kafka lurer vanviddet altid lige om hjørnet i Colling Nielsens fortællinger; det uhyggelige, det misantropiske, det klaustrofobiske og det humoristiske overdrev findes som gennemgående temaer hos begge.

Et træk som Colling Nielsen deler med både Kafka, Borges, Calvino, Sørensen og Walter Clark er manglen på forklaringer. Sære og overnaturlige ting sker bare, som var de helt naturlige. De står frem uden forklaringer og lader sig ikke let tolke som allegori.

Bibliografi

Romaner

Colling Nielsen, Kaspar:
Mount København. Gyldendal, 2010.
Colling Nielsen, Kaspar:
Den danske borgerkrig 2018-2024. Gyldendal, 2013.
Colling Nielsen, Kaspar: Det europæiske forår. Gyldendal, 2017.

Andre bøger

Colling Nielsen, Kaspar: Dengang dinosaurerne var små. Gyldendal, 2019. Fortællinger.

Om forfatterskabet

Interviews

Winther, Tine Marie:
Man er ligesom lammet. Politiken, 2011-02-10. Interview med Kaspar Colling Nielsen om arbejdet med at følge op på ”Mount København”.
Berlingske:
Om at skrive den svære toer. Berlingske, 2013-09-27. Interview med Kaspar Colling Nielsen, Knud Romer og Bjørn Rasmussen om at komme i gang efter en succesfuld debutudgivelse.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kaspar Colling Nielsen

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Møller, Michael:
Interview for Forfatterweb. 2010-12-16.
Winther, Tine Marie:
Forfatter forudser borgerkrig i Danmark i 2018. Politiken, 2013-10-05.