villy sørensen
Foto: Karl Nord Sørensen / Ritzau Scanpix

Villy Sørensen

professor Per Øhrgaard. 2001.
Top image group
villy sørensen
Foto: Karl Nord Sørensen / Ritzau Scanpix
Main image
Sørensen, Villy
Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet romaner og essays. Hans debut, Sære historier, slog en ny tone an i dansk litteratur. Fortællingerne behandlede de største eksistentielle problemer og udfoldede samtidig en både overstadig og underfundig humor. Det forfærdelige er morsomt, når det ikke er farligt, skrev han i 1955 som motto over Ufarlige historier. Men der er netop ofte fare på færde, som når to små drenge saver benet af en tredje, fordi de tror at hjælpe ham med det (Blot en Drengestreg), når tigre invaderer skikkelige folks køkkener (Tigrene)… Villy Sørensen døde 2001.

 

28237677

Blå bog

Født: 13. januar 1929 på Frederiksberg.

Død: 16. december 2001 i Hellerup.

Uddannelse: Student 1947. Læste filosofi på Københavns Universitet og i Freiburg.

Debut: Sære historier. Gyldendal, 1953.

Litteraturpriser: Otto Benzons Forfatterlegat, 1958. Kritikerprisen, 1959. Adam Oehlenschläger Legatet, 1962. Søren Gyldendal Prisen, 1965. Holger Drachmann-legatet, 1968. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1969. Holberg-Medaillen, 1973. Georg Brandes-Prisen, 1973. Nordisk Råds Litteraturpris, 1974. Henrich Steffens-prisen, 1974. Amalienborg-prisen, 1977. Æresdoktor ved Københavns Universitet, 1979. Weekendavisens Litteraturpris, 1979. Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, 1983. Svenska Akademiens Nordiska Pris, 1986. PH-Prisen, 1987. Christian Wilster-Prisen, 1988. H.C. Andersen Medaljen, 1993. Paul Hammerich-Prisen, 1994. Klassikerprisen, 1999.

Seneste udgivelse: Samlede historier. Bind -1-2. Gyldendal, 2010. Fortællinger.

Inspiration: Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden
 

Se filmene

FilosofFilmcentralen / For alle

OrdFilmstriben

Artikel type
voksne

Den kraft, man ikke har med sig...

Den kraft man ikke har med sig har man imod sig, skriver Villy Sørensen i Jesus og Kristus, 1992: at have kraften med sig er at kunne se sig selv og verden i sammenhæng og at kunne se en mening med det man gør , som hans definition af den sande frihed lyder.

22531867

At have den imod sig er at være offer for sine egne fortrængninger eller fordomme og derfor også at være på kant med verden. I hele sit store og usædvanlig vidtspændende forfatterskab - fortællinger, essays, afhandlinger, kommentarer, dagbøger - søger Villy Sørensen at beskrive og fortolke individet, samfundet og naturen i sammenhæng - at vise, hvorledes vi kunne få kraften med os.

Men skal værkerne fortolke tilværelsen ægte, må de også handle om alt det, som står oplevelsen af sammenhæng imod: både ydre forhindringer og vores egen trang til at tænke alt i sort-hvidt, at skabe os fjendebilleder og således få kraften imod os.

Især Villy Sørensens tidlige ’sære’ og ’ufarlige’ historier kan være brutale i deres emne, men humane i deres tendens, som han senere skrev om den romerske filosof og tragedieforfatter Seneca (Seneca. Humanisten ved Neros hof, 1976).

I bogen om Jesus og Kristus skelner Villy Sørensen mellem ’kraften’ og ’magten’: kraften samler og forsoner, den er af kærlighed, magten splitter og skaber ufred, den er af had. Man kan kæmpe om magten, man kan ikke kæmpe om kraften - den kan man kun tage imod, den fyldes man kun af, hvis man holder sig åben for den som individ og finder sammen i et fællesskab.

Villy Sørensen afstår fra at give kraften et navn, men ikke fra at indkredse de betingelser, hvorunder den måske kunne gøre sig gældende.

De tidlige historier

Det samlende i kraften - som jo også er inspirationen - viser sig direkte i Villy Sørensens sprog: det er koncentreret og dog enkelt, det samler ofte det meget komplekse i en oplevelse eller et sagforhold i en og samme sætning.

23499851

Hans debut i 1953 med Sære historier slog en ny tone an i dansk litteratur. Fortællingerne behandlede de største eksistentielle problemer og udfoldede samtidig en både overstadig og underfundig humor.

Det forfærdelige er morsomt, når det ikke er farligt, skrev han i 1955 som motto over Ufarlige historier. Men der er netop ofte fare på færde, som når to små drenge saver benet af en tredje, fordi de tror at hjælpe ham med det (Blot en Drengestreg), når tigre invaderer skikkelige folks køkkener (Tigrene), når De to Tvillinger ender med at slå hinanden ihjel, fordi de står hinanden så nær, at de ikke kan gå hver til sit, eller når dobbeltvæsenet Duo skæres midt over, fordi samfundet ikke kan leve med en, der ikke svarer til dets gængse forestillinger om, hvordan man skal se ud.

Formynderfortællinger

Hvad der i de tidlige historier ofte er en slags øjebliksbilleder, bliver i Formynderfortællinger fra 1964 til kunstneriske analyser af den altid uafsluttede proces, der overdrager verden fra en generation til den næste.

22357247

Fortællingerne rækker i deres emne fra oldtiden til ind i fremtiden, for de beskriver ikke kun personlige, men også sociale og historiske problemer. I bedste fald lykkes overgangen fra umyndighed til myndighed, fra ufrihed til frihed og selvstændighed, men ofte gør den det ikke - måske mere på grund af vanetænkning, misforståelser og angst for det ukendte end på grund af ondskab.

Et uhyggeligt fremtidsperspektiv tegnes i En glashistorie, hvor den falske harmonisering af alt ender i sammenbrud; et utopisk perspektiv antydes til gengæld i En fremtidshistorie, hvor det lykkes at bryde ufrihedens logik og dermed at forsone det gamle og det nye.

Overalt vises sammenhængen mellem individuelle og overordnede temaer, f.eks. når en tysk middelalderkejser i Et Formynderskabs Historie skal holde sammen på både sin familie, sit rige - og sig selv: Da jeg var ung, var verden meget urolig, og også jeg var urolig, for det var mig der skulle skabe verdensro. Historien er komisk og gribende i sin analyse af det aldrig entydige forhold mellem hensynet til det almene bedste og til egne interesser.

Den gyldne middelvej

På baggrund af sin digteriske og filosofiske indsigt i sindets og samfundets løngange har Villy Sørensen talt og skrevet om og til fordel for ’den gyldne middelvej’ i udtrykkets bogstavelige betydning: ikke som en bekvem og ligegyldig holdning, men som integration af de modstridende kræfter, som ellers vil komme i kamp med hinanden.

Med monografien Seneca. Humanisten ved Neros hof (1976) analyserede Villy Sørensen Senecas filosofiske stoicisme som en sådan middelvej. Stoicisme betyder ikke, som det ofte hævdes, at være ligeglad med verden, men at betragte og analysere den nøgternt - uden hysteri, men ikke uden engagement. Villy Sørensens eget aktuelle engagement kom til udtryk i bogen Oprør fra midten (1978), som han skrev sammen med K. Helveg Petersen og Niels I. Meyer.

Midten er her ikke defineret som det sted, kræfterne støder sammen, men som det sted, de udgår fra. På middelvejen har kraften hjemme; i ekstremerne trives magten. Et af de mest spændende træk ved midteroprøret er, at det er baseret på et udviklet menneskesyn, dvs. at den sociale utopi er begrundet i noget, som rækker ud over det sociale: i en respekt for individet.

Essays og filosofisk prosa

Forfatterskabet begyndte med de to bind sære og ufarlige historier og fortsatte med essaybogen Digtere og dæmoner (1959), hvis litterære analyser - bl.a. af de danske folkeviser - inspirerede en hel generation af studerende.

Siden da har Villy Sørensen vekslet mellem ’skønlitterære’ og andre former. Tæller man sider, er der mest essayistik og filosofisk prosa, men dels er den også af høj æstetisk, man kan godt sige kunstnerisk kvalitet, dels har Villy Sørensen fra tid til anden igen skrevet i mere symbolsk sprog.

Han har publiceret monografier: Nietzsche (1963, senere i reviderede udgaver), Schopenhauer (1969 og senere), Kafkas digtning (1968), Jesus og Kristus (1992 og senere); filosofiske essays: Hverken-eller (1961), Mellem fortid og fremtid (1969), Uden mål - og med (1973), Den frie vilje (1992) m.fl.

Dagbøger, børnebøger og oversættelser

Men han har også udgivet uddrag af sine tidlige dagbøger: Tilløb, Forløb og Perioder (1988-93), skrevet en slags lyrisk-fortællende dagbog (Vejrdage , 1980) og forfattet børnebøger som Den berømte Odysseus (1988) og Historien om Ødipus (1995).

Og så har han oversat: Hermann Broch, som er en af hans inspirationskilder, Franz Kafka, Brødrene Grimms Eventyr og andet.

Filosofien

Villy Sørensens filosofiske essays og afhandlinger gør op med ensidige forklaringsmodeller og verdensanskuelser: liberalisme, marxisme, adfærdspsykologi etc.

24405516

Det sker ikke i form af en total afvisning, som ville være lige så ensidig, men gennem en analyse af disse opfattelsers delvise sandhed - og en påvisning af de ulykkelige følger af, at en delvis sandhed gøres til selve sandheden. Mens forkerte teorier om naturen korrigeres af denne selv, kan forkerte eller ensidige teorier om menneske og samfund meget vel komme til at bestemme menneskers liv og død, inden man kommer på bedre tanker.

De store myter

Villy Sørensens analyse og kritik bliver ikke ved overfladen, men søger længere ind og dybere ned. Han har beskæftiget sig med samtiden, men også med historien i romertid og middelalder.

24936104

I forfatterskabets senere del har han genfortalt og/eller fortolket de centrale ’sandheder’ i vores kulturkreds: de nordiske myter i Ragnarok (1982), den græske gudeverden i Apollons oprør (1989) og kristendommen i Jesus og Kristus (1992).

Også disse værker kredser om muligheder - eller forspildte muligheder - for forsoning i stedet for strid: om Lokes forsøg på at overtale Balder til at foretage det sønneoprør, som måske kunne have forhindret gudernes undergang; om Apollons ’oprør’, som består i at anerkende det, han havde afvist, og derved vinde kraften i stedet for magten; og om Jesus’ lære ikke som en profeti om at verden skal gå under, for at gudsriget kan opstå, men som en advarsel om, at den vil gøre det, hvis menneskene ikke besinder sig på det humane, som i sidste ende også er det guddommelige: det er meningen med, at Gud blev menneske.

Villy Sørensen skriver om oraklet i Delfi, at det gav ’klare og tvetydige svar’: klarheden er netop ikke at finde i et enten-eller, men snarere i et både-og. Og han skriver om Jesus, at han ikke bebuder skræk og rædsel i forbindelse med Gudsrigets komme - men måske i forbindelse med dets udebliven! nemlig hvis det er magten og ikke kraften, kampen og ikke forsoningen, der - får magten.

Romantisk oplyst humanisme

Det er ikke et ”blåøjet” program. Det er en stræben, som er velbekendt med alle forhindringer og farer, med risikoen for at alt kan gå galt og måske endda oftest gør det. Ikke mindst af den grund giver Villy Sørensen sig i kast med de store overleveringer, de centrale mytedannelser, der netop er blevet så centrale, fordi de rummer mange lag og perspektiver.

Først når det rationelle og det irrationelle kan tænkes sammen ud fra en oplevelse af, at de er uløseligt forbundet, kan det humane realiseres - som en romantisk oplyst humanisme , som Villy Sørensen bekendte sig til, da han i 1974 modtog den tyske Henrik-Steffens-pris.

Hvor kompakt og dog klart en sådan oplevelse kan finde udtryk, kan man også se af de oftest meget korte historier i samlingen De mange og de enkelte fra 1986. De handler om det, som er fælles for de mange, men opleves af de enkelte. Og de handler tillige om, at det at være mange, dvs. samfund, forudsætter at vi bliver til enkelte, dvs. at mennesket i stedet for at søge sit eget kan finde - sig selv.

Bibliografi

Bøger

Sørensen, Villy:
Sære historier. 1953
Sørensen, Villy:
Ufarlige historier. 1955
Sørensen, Villy:
Digtere og dæmoner : fortolkninger og vurderinger. 1959 (81.04)
Sørensen, Villy:
Hverken-eller - kritiske betragtninger. 1961 (04.6)
Sørensen, Villy:
Nietzsche. 1963 (99.4 Nietzsche, Friedrich)
Sørensen, Villy:
Formynderfortællinger. 1964
Sørensen, Villy:
Kafkas digtning. 1968 (99.4 Kafka, Franz)
Sørensen, Villy:
Mellem fortid og fremtid - kronikker og kommentarer. 1969 (04.6)
Sørensen, Villy:
Schopenhauer. 1969 (10.941)
Sørensen, Villy:
Uden mål - og med - moralske tanker. 1973 (32.1)
Sørensen, Villy:
Seneca - humanisten ved Neros hof. 1976 (91.47)
Sørensen, Villy:
Oprør fra midten. (1) 1978 (30.11) Sammen med Niels I. Meyer & K. Helveg Petersen.
Sørensen, Villy:
Den gyldne middelvej og andre debatindlæg fra 70erne. 1979 (04.6)
Sørensen, Villy:
Vejrdage. 1980
Sørensen, Villy:
Røret om oprøret - mere om midten. (2) 1982 (30.11) Sammen med Niels I. Meyer & K. Helveg Petersen.
Sørensen, Villy:
De mange og de enkelte og andre småhistorier. 1986
Sørensen, Villy:
Demokrati og kunsten. 1988 (04.6)
Sørensen, Villy:
Tilløb - dagbog 1949-53. (1) 1988 (99.4 Sørensen, Villy)
Sørensen, Villy:
Apollons oprør - de udødeliges historie. 1989 (29.2)
Sørensen, Villy:
Forløb - dagbog 1953-61. (2) 1990 (99.4 Sørensen, Villy)
Sørensen, Villy:
Den frie vilje - et problems historie. 1992 (12)
Sørensen, Villy:
Jesus og Kristus. 1992 (22.91)
Sørensen, Villy:
Perioder - dagbog 1961-1974. (3) 1993 (99.4 Sørensen, Villy)
Sørensen, Villy:
En glashistorie - og andre noveller. 1995 Novellesamling med tidligere udgivne noveller.
Sørensen, Villy:
På egne veje - erindring, kommentar, polemik. 2000 (99.4 Sørensen, Villy) Essaysamling.
Sørensen, Villy:
55 bagateller. 2003. Prosatekster
Sørensen, Villy:
Sørensen om Kierkegaard. Villy Sørensens udvalgte artikler om Søren Kierkegaard. Red. og efterskrift af Gert Posselt. 2007 (99.4 Kierkegaard, Søren).
Sørensen, Villy:
Samlede historier. Bind -1-2. Gyldendal, 2010. Fortællinger.

Oversættelser

Broch, Hermann:
De skyldløse. 1960. Oversat af Villy Sørensen.
Kafka, Franz:
Et kejserligt budskab og ni andre prosastykker. 1960 Oversat af Villy Sørensen.
Broch, Hermann:
Søvngængerne. 1966-1967 På dansk ved Villy Sørensen.
Kafka, Franz:
Samlede fortællinger. 1967-1968. 2 bind. Redigeret af Villy Sørensen.
Seneca, Lucius Annaeus:
Om vrede; Om mildhed ; Om sindsro. 1975 (88.2) På dansk ved Villy Sørensen.
Roterodamus, Erasmus:
Tåbelighedens lovprisning. 1979 (15) Oversat og indledt af Villy Sørensen.
Wagner, Richard:
Kunsten og revolutionen. 1983 (70.1) Udgivet af Villy Sørensen.
Roterodamus, Erasmus:
Skøn er krigen for den uerfarne. 1984 (15.7) Oversat og indledt af Villy Sørensen.
Grimm, J.L.K.:
Grimms eventyr. 1995 Oversat af Villy Sørensen, med tegninger af Andy Li Jørgensen.
Seneca, Lucius Annaeus:
Om livets korthed. 1996 (88.2). Oversat af Villy Sørensen.
Kafka, Franz:
Drømme. 1998 (99.4 Kafka, Franz). Udvalgt, oversat og med forord af Villy Sørensen.
Desuden har Villy Sørensen skrevet forord til flere oversættelser, af bl.a. Thomas More, F.M. Dostojevski, Karl Marx, William Shakespeare m.fl.
Sørensens Wagner. 2005 Villy Sørensens udvalgte artikler om og oversættelser af Richard Wagner. (99.4 Wagner, Richard)

Børnebøger

Aladdin og den vidunderlige lampe. 1981 (39.12). Illustreret af Errol le Cain.
Ragnarok - en gudefortælling. 1982 (29.3)
Den berømte Odysseus. 1988. Illustreret af Andy Li Jørgensen.
Historien om Ødipus. 1995. Illustreret af Roald Als.
En ensom fugl - H.C. Andersens livs historie fortalt for børn. 2000 (99.4 Andersen, H.C.) Illustreret af Robert Ingpen.
Vintereventyr. 2000. H.C. Andersens Vintereventyr. Nyskrevet af Villy Sørensen.

Om Villy Sørensen

Digtere i forhør : 1966 : samtaler med tolv danske forfattere. 1966 (80.1). Interviews ved Claus Clausen.
Behrendt, Poul:
Det ukendte træ. Villy Sørensen som fortæller. 1967. I: Kritik, nr. 3, 1967, s. 3-23.
Bukdahl, Else Marie:
Realitet og utopi. Temaer i Villy Sørensens forfatterskab. 1969. I: Højskolebladet, 1969, s. 357-59 og 361-62. (Især om ’’Mellem fortid og fremtid’’.)
Franzén, Lars-Olof:
Modernismens eventyrfortæller. 1971. I hans: Punktnedslag i dansk litteratur 1880-1970. 1971. S. 111-20, 190-91.
Elbirk, Inger:
´Det ukendte træ´. 1972. I: Dansk Udsyn, LII, 1972, s. 42-52.
Sønderiis, Ebbe:
Villy Sørensen : en ideologikritisk analyse. 1972
Bukdahl, Jørgen K.:
Antropologisk samfundskritik. Villy Sørensen om ´menneskets bestemmelse´. 1973. I: Kredsen, XLI, 1973, s. 69-79.
Bonde Jensen, Jørgen:
Litterær arkæologi : studier i Villy Sørensens Formynderfortællinger. 1978
Øhrgaard, Per:
Villy Sørensen. 1982. I: Danske digtere. IV. 1982. S. 43-64.
Raahauge, Anders:
Forbindelsen til det overleverede. 1989 Interview. I: Kristeligt Dagblad, 13. januar 1989.
Thorup Thomsen, Bjarne:
Fra Ragnarok til Apollons oprør: Villy Sørensens forfatterskab i firserne. 1990 I: Dansk udsyn, årg. 70, nr. 4 (1990), s. 221-230.
Ninka:
Den ironiske humanist : Villy Sørensen ser på mennesket og sin samtid med både tillid og mistillid. 1992 Interview. I: Politiken, 14. juni 1992.
Just, Gitte:
Humanisten i midten. 1993 Interview. I: Det fri aktuelt, 15. juli 1993.
Testa, Caterina:
Den smertelige indre proces. Om fire historier af Villy Sørensen. 1996. I: Nordica, XIII, 1996, s. 149-64.
At gå op ad væggen : et filmportræt af digteren og filosoffen Villy Sørensen. 1997. Instruktion og manuskript Anker Li. Peter Bech Film.
Thorsen, Nils:
Den store drømmetyder. 1997 Interview. I: Politiken, 19. oktober 1997.
Larsen, Ejvind:
Mellem Marx og Jesus. 1998 Interview. I: Information, 21. februar 1998.
Kassebeer, Søren:
Manden i midten. 1999. I: Berlingske Tidende, 9. januar 1999.
Wissing, Lisbeth:
At være engageret ud over sig selv i det fælles. 1999. I: Gymnasieskolen, 1999, nr. 15, s. 12-14. (Interview)
Øhrgaard, Per:
Om Villy Sørensen : Jesus og Kristus : i lyset af forfatterskabet i øvrigt. 1999. I: Spring, nr. 15 (1999), s. 130-134.
Bramming, Pernille:
En ægte humanist. 2000 Interview. I: Aktuelt, 5. august 2000, s. 17-18.
Pedersen, Carl Steen:
Midtens vovestykke. Om Villy Sørensens essayistiske forfatterskab. 2000 (99.4 Sørensen, Villy)
Haarder, Jon Helt:
Villy og Sørensen. Skitse til genlæsning af et forfatterskab. 2000 I: Kritik, nr. 143, 2000, s. 1-9.
Barfoed, Nils:
Da den tavse generation fik genmæle. 2001. Nekrolog. I: Politiken, 22. december 2001, sektion 4, s. 2-3.
Bonde Jensen, Jørgen:
På kanten af livet. 2001 Nekrolog. I: Weekendavisen, 21. december 2001, Bøger, s. 5.
Bredsdorff, Thomas:
Digteren, dæmonen og dobbeltblikket. 2001 Nekrolog. I: Politiken, 17. december 2001, sektion 2, s. 1.
Christensen, Johs. H. og Marianne Juhl:
Nationens kulturelle overvismand død. Ord om Villy Sørensen. 2001 Nekrolog. I: Jyllands-Posten, 17. december 2001, sektion 1, s. 11.
Hansen, Nils Gunnar:
Den danske filosof. 2001 Nekrolog. I: Berlingske Tidende, 17. december 2001, sektion 2, s. 1.
Larsen, Ejvind:
En kraft der stadig lever. 2001. Nekrolog. I: Information, 17. december 2001, sektion1, s. 10.
Rifbjerg, Klaus og Torben Brostrøm:
Gimme clop!. Nu tænker han ikke længere for os. 2001. Nekrolog. I: Information, 17. december 2001, s. 3.
Skyum-Nielsen, Erik:
Men de sagde det ikke. 2001 Nekrolog. I: Information, 21. december 2001, s. 2-3.
Syberg, Karen:
Mere aktuel end nogensinde. 2001 Nekrolog. I: Information, 21. december 2001, s. 4-5.
Thorsen, Nils:
Den man er : portrætsamtaler - om livet og hvor forskelligt vi lever det. 2001
Bech, Birgitte:
Mytefortolkeren Villy Sørensen in memoriam - Modlys på ensidigheden. 2002, Religion nr. 1, side 43-47.
Hauberg Mortensen, Finn:
Bibliografi over Villy Sørensens forfatterskab 1951-2001 2003
Gosvig Olesen, Søren:
Villy Sørensen unplugged? 2003. I: Bogens verden. Årgang 85, nr. 2 . 2003. Side 21-24.
Støvring, Kasper:
Det etiske kunstværk. Villy Sørensens poetik og litterære kritik. 2006 (99.4).
Støvring, Kasper:
Villy Sørensen og kulturkonservatismen. Information, 2011. (99.4)
Tullberg, Steen:
Saglighedens lidenskab - om forholdet mellem K.E. Løgstrup og Villy Sørensen. Eksistensen, 2022.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Villy Sørensen i

Links

Anmeldelse af Villy Sørensens dagbøger i Bogens Verden, af Erik Skyum-Nielsen.
Oversigt over priser, legater mv., som Villy Sørensen har modtaget.
Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk