Genrer

 

Den dansk-norske forfatter Kristin Vego debuterede

med novellesamlingen ”Se en sidste gang på alt smukt”

i Danmark i 2022 og modtog samme år Bogforums

Debutantpris.

Navnet novelle stammer fra det latinske ”novella” og betyder egentlig en lille nyhed. Genren er dog ikke journalistisk, men derimod en betegnelse for en kort, episk fiktionstekst. I modsætning til romanen har novellen få personer, et enkelt miljø og en handling, der begrænser sig til en enkelt skæbnesvanger begivenhed. Historiens forløb er enstrenget, og slutningen overrasker ofte.

Novellens struktur
Typisk har den klassiske novelle en struktur med en begyndelse, midte og slutning, mens handlingen i nyere noveller også kan begynde pludseligt (in medias res), og teksten kan have en åben slutning. Det er den usædvanlige begivenhed eller dilemmaet, der er novellens centrale omdrejningspunkt. Begivenheden kan både være en indre eller en ydre hændelse, som bryder med de etablerede normer, men når den er indtruffet, kan tingene aldrig vende tilbage til udgangspunktet.

Novellens historie
Man mener, at genren opstod med den italienske forfatter Giovanni Boccaccios (1313-1375) prosafortællinger ”Decameron” (1349-51), og den har siden da udviklet sig over den klassiske novelle, som tyskeren Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) definerede ved dens usædvanlige begivenhed til den moderne novelle, hvor konflikten ikke nødvendigvis er ekstraordinær og der eksperimenteres med formen.

I Danmark regnes præsten Steen Steensen Blicher for en af de første, væsentlige bidragsydere til genren. Hans dårlige økonomi nødsagede ham til at skrive kortere tekster til tidsskrifter, og hans noveller har med deres særlige folkelige stil lagt navn til undergenren den blicherske novelle. Som i ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824) er den blicherske novelle tragisk. En katastrofe forandrer jegfortælleren, der bliver bevidst om erkendelsens begrænsninger og begærets magt.

I Herman Bangs novelle ”Irene Holm” (1890) er konflikten mere nedtonet, da danselæreren Irene er en anonym, introvert eksistens. Hun flytter til en provinsby, og ved et afdansningsbal liver hun for en stund op, men falder i sin solodans og bliver til grin. Bangs noveller er karakteristiske ved at have almindelige mennesker som hovedpersoner samt ved deres realistiske, samfundskritiske miljøskildringer. Oprindeligt adskilte novellen sig fra eventyret ved sin realisme, men moderne noveller kan godt indeholde fantastiske elementer. F.eks. i Karen Blixens ”Aben” fra ”Seven Gothic Tales” (1934), hvor den homoseksuelle Boris’ ægteskabelige konflikt løses ved, at hans tante forvandler sig til en abe.

Hvad er forskellen mellem en novelle, kortroman og kortprosa?
Det kan være svært at afgøre, hvor grænsen mellem novelle og kortroman eller kortprosa og novelle går. Kortprosa er som novellen en kortere tekst, men den er ofte mere lyrisk, flertydig og udfordrer læserens genreforventninger med metarefleksioner, perspektivskift eller tomme huller.

På grund af novellens korte form kan den udkomme i aviser, tidsskrifter, magasiner eller i antologier. Katrine Marie Guldagers ”København” fra 2004 er et eksempel på en novellesamling, hvor de samme personer og begivenheder går igen på tværs af novellerne, der har forskellige fortællere. Dette kaldes en novellekreds. Forfattere som Guldager, Pia Juul og Jan Sonnergaard har været med til at give novellegenren fornyet popularitet i det nye årtusinde, hvor Naja Marie Aidt bl.a. vandt Nordisk Råds litteraturpris for novellesamlingen ”Bavian” (2006). Canadiske Alice Munro, der vandt Nobelprisen i litteratur i 2013, har inspireret yngre novellister som Caroline Albertine Minor.

Videoklip
Thomas Korsgaard reflekterer over novellen som form. Februar 2024: 

SE OGSÅ FORFATTERWEBS NOVELLETEMA 2024: SNAK
I dette tema foreslår vi en række indgangsvinkler og aktiviteter med udgangspunkt i Thomas Korsgaards 13 normalsider lange novelle "Snak".

Kilder:

Primærlitteratur

Aidt, Naja Marie: Bavian. Gyldendal, 2006. bibliotek.dk

Bang, Herman: Irene Holm.

Blicher, Steen Steensen: Brudstykker af en landsbydegns dagbog

Blixen, Karen: Syv fantastiske fortællinger. Gyldendal, 2002. bibliotek.dk

Guldager, Katrine Marie: København. Gyldendal, 2004. bibliotek.dk

Minor, Caroline Albertine: Velsignelser. Rosinante, 2017. bibliotek.dk

Sekundærlitteratur

Baggesen, Søren: Den blicherske novelle. Gyldendal, 1965. bibliotek.dk

Johansen, Jørgen Dines: Novelleteori efter 1945. Munksgaard, 1970. bibliotek.dk

Klujeff, Marie Lund: Novellen, struktur, historie, analyse. Gad, 2002. bibliotek.dk

Toftgaard, Anders: Novellegenrens fødsel. Museum Tusculanums Forlag, 2005. bibliotek.dk

Hejlsted, Annemette: Novellen - teori og analyse Samfundslitteratur, 2016.

Forfatterportrætter i udvalg

Mette Vedsø

Jesper Wung-Sung

Svend Åge Madsen

Karen Blixen

Charlotte Weitze

Bent Haller

Jan Sonnergaard

Louis Jensen

Hanne Marie Svendsen

Zakiya Ajmi

H. C. Andersen

Thomas Korsgaard

Caroline Albertine Minor

Kristin Vego

Naja Marie Aidt

Hjemmesider

Faktalink om novelleanalyse

Solvej Balle fik Nordisk Råds Litteraturpris 2022 for

de første tre bind af romanseptologien "Om udregning af rumfang".

En roman er en længere episk fortælling. Den kaldes roman, fordi ”romansk” oprindeligt betød folkesprog, og genren i sin tidligste form adskilte sig fra den latinske litteratur, som det kun var overklassen, der kunne læse og skrive.

Romanens historie
Romangenren, som den kendes i dag, tog sin begyndelse med den spanske forfatter Miguel de Cervantes Saavedras ”Don Quixote” (1604). Denne satiriske fortælling om lavadelsmanden, der inspireret af de ridderhistorier han har læst, drager på eventyr, regnes for den første europæiske roman.

Den første, danske romanforfatter var Margrethe Lasson, der med ambitionen om at udbrede det danske sprog til folket efter fransk forbillede skrev nøgleromanen ”Den beklædte sandhed” i 1715. Historien, som foregår i oldtiden, er en kærlighedsintrige om et elskende par, der mødes i hemmelighed forklædt som hyrder. I 1741 skrev Ludvig Holberg sin utopiske rejseroman ”Niels Klims underjordiske rejse” på latin. Niels Klim er en norsk student, der rejser til jordens indre og her stifter bekendtskab med alternative samfundsformer. Det, der gør de to tekster til romaner er, at de begge er længere sammenhængende prosafortællinger om individers oplevelser, hvori persongalleriet, miljøerne og handlingen udfoldes.

Dannelsesromanen
I 1800-tallet blev dannelsesromanen populær. Den er kendetegnet ved, at den følger et livsforløb, hvorigennem hovedpersonen bliver formet og ved den lykkelige slutning kan se tilbage på sit liv og finde sig til rette med sin plads i verden. Et eksempel herpå er Hans Egede Schacks ”Phantasterne” (1857), hvori den fantasifulde dreng Conrad ender som en succesrig embedsmand. Udviklingsromanen kan siges at være dannelsesromanens negative modstykke. Her udvikler den unge hovedpersons håbefulde forventninger sig til desillusion og erkendelser om livet som meningsløst og forfejlet. I J.P. Jacobsens ”Niels Lyhne” fra 1880 følger læseren den ateistiske Niels, der gennemlever den ene forfejlede, ugengældte og fatale forelskelse efter den anden, indtil han ved sin død har mistet alle illusioner.

Romanens kendetegn
Romanen kendetegner sig ved at have fokus på individet og dets udvikling. Modsat novellen kan en roman tidsmæssigt strække sig over hundrede af år og foregå mange steder på samme tid eller i forskellige historiske perioder. Der kan være mange konflikter eller udslagsgivende begivenheder, og grundet værkets længde kan læseren over længere tid indleve sig i karaktererne og identificere sig med deres udfordringer i det litterære univers. Man skelner mellem den fortalte tid og fortælletiden i en roman, hvor den fortalte tid er den tid historien foregår over, mens fortælletiden er det tidsrum, der fortælles i. Der er almindeligvis én hovedperson i en roman, og denne beskrives oftest via en 1. persons- eller 3. personsfortæller. Genren har dog gennem tiden taget mange forskellige former, og der findes en stor mængde undergenrer som kollektivromaner, brevromaner, dagbogsromaner, punktromaner, historiske romaner og forskellige moderne hybridgenrer, f.eks. antiromanen, den absurde roman og autofiktion. 

Videoklip
Jesper Wung-Sung reflekterer over romangenren. Marts 2024:

Kilder:

Primærlitteratur

Holberg, Ludvig: Niels Klims underjordiske rejse. Oversat af Jens Baggesen. Gyldendal, 2005. bibliotek.dk

Jacobsen, J.P.: Niels Lyhne. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk

Sekundærlitteratur

Bøger

Bruhn, Jørgen: Romanens tænker - M.M. Bachtins romanteorier. Multivers, 2005. bibliotek.dk

Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime, 2014. bibliotek.dk

Lausten, Pia Schwarz og Anders Toftgaard (red.): En verden af krimier. Klim, 2010. bibliotek.dk

Zerlang, Martin og Lise Busk-Jensen m.fl. (red.): Den moderne roman. Medusa, 2003. bibliotek.dk

Hjemmesider

Faktalink om tekstanalyse