Frank Miller

Artikel type
voksenillustratorer
journalist Samuel Krygier, 2005.
Main image
Miller, Frank
Foto: POLFOTO

Indledning

Frank Miller er en af den moderne tegneseries største pionerer. Med sit arbejde på serien “Daredevil” og hovedværket “Batman: The Dark Knight Returns” i 1980'erne er han med til at genopdage den klassiske superhelt i en ny og mere realistisk udgave. I 1990'erne er han mest kendt for sin yderst hårdkogte film-noir inspirerede serie “Sin City”, der nu også har fundet vej til biograflærredet.
Millers forfatterskab karakteriseres ved en stor interesse for udviklingen af det amerikanske samfund. Ved sin brug af superhelten som billede på hvad der er godt og skidt i USA, har han formået at skabe særdeles slagkraftig social kritik med ætsende satiriske elementer.
Millers visuelle kendetegn er hans meget dynamiske kampscener og især hans brug af lys og skygge til at skabe ekspressionistiske skildringer af storbyens underverden.

 

51640330

Blå bog

  • Født : 27. januar 1957 i Olney, Maryland, USA.

  • Uddannelse: Studentereksamen fra Union 32 High School.

  • Debut: “The Twillight Zone 84” i 1978.

  • Priser: Eisner Award for “Martha Washington: Give Me Liberty”, 1991. Eisner Award for “Sin City: A Dame to Kill For”, 1995). Eisner Award for “Sin City: The Big Fat Kill”, 1996. Harvey Award for “Sin City: Hard Goodbye”, 1996).Harvey Award for “Sin City: Family Values”, 1998. Eisner Award for “300”, 1999. Harvey Award for “300”, 1999.

  • Seneste udgivelse:  Nattens ridder vender tilbage. S.I., RW, 2015. Oversat af John Lysmand.

  • Genre: Grafiske romaner

Baggrund

Miller begyndte selv at producere serier på sammenhæftede stykker papir, og som syvårig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenårig begyndte han dog at skifte fokus væk fra superheltene for i stedet at bruge tid på kriminallitteratur.

Frank Miller blev født i byen Olney i staten Maryland. Hans far var katolik, og moderen var kvæker. Da han var ganske ung, flyttede familien til det landlige Vermont, hvor han voksede op. Millers interesse for tegneserier begyndte allerede før, han kunne læse. Hans far var omrejsende sælger, og hver gang han kom hjem fra New York, havde han en stak tegneserier med til sønnen. Hurtigt blev Miller en stor fan, og i en del år var tegneserierne et centralt omdrejningspunkt i hans liv. Miller begyndte selv at producere serier på sammenhæftede stykker papir, og som syvårig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenårig begyndte han dog at skifte fokus væk fra superheltene for i stedet at bruge tid på kriminallitteratur. Det var især Raymond Chandler, Dashiell Hammet og Mickey Spillane, der fangede hans interesse med historier om hårdkogte detektiver og sexede femme fatales .

I 1975 blev den kun 18-årige Miller medlem af den eksklusive klub Apa-5, hvor amatørkunstnere udvekslede egne produkter og gav hinanden konstruktiv kritik. Det var i samme periode, at han begyndte at foretage jævnlige rejser til New York for at besøge den kendte tegneserietegner Neal Adams' tegnestudie. Her fik han både undervisning og kritik.

Allerede i 1977, som blot tyveårig, tog Miller skridtet og flyttede permanent til New York for at leve som tegneserietegner. Han havde altid været tiltrukket af storbyen, og nu skulle han stå på egne ben og prøve at skabe sig et navn indenfor tegneseriebranchen.

Millers første professionelle arbejde udkom i bladet “Twillight Zone” , der blev udgivet af Gold Key Comics. Herefter fulgte et par numre af DC Comics’ “Weird War Tales” og Marvel Comics’ “John Carter: Warlord of Mars” og “Spectacular Spiderman” . Snart blev Miller fast tegner på Marvels serie “Daredevil” , der i 1960'erne var blevet skabt af forfatteren Stan Lee og tegneren Wally Wood. Daredevil-figuren var nu blot en afglans af fordums storhed, og serien solgte ikke særligt godt. Derfor var Marvel villige til at satse på denne relativt uprøvede, men talentfulde unge kunstner. Langsomt begyndte Miller også at overtage manuskriptdelen fra seriens forfatter Roger McKenzie, og med Miller bag roret blev “Daredevil” hurtigt en stor succes. Det fik resten af branchen til at kaste opmærksomme blikke mod den unge komet.

Efter næsten to år på “Daredevil” skiftede han i 1987 til Marvels konkurrent DC Comics for at lave den grafiske roman “Ronin”. DC gav Miller et tilbud, der var svært at afslå. Fuld kreativ kontrol med projektet samt royalties af salget. Det var uhørt i branchen, hvor selv de etablerede forfattere og tegnere ikke fik andet end deres faste månedsløn, og hvor redaktørerne til enhver tid kunne redigere og nedlægge veto, hvis de fandt noget anstødeligt i materialet. Samtidig mødte Miller farvelæggeren Lynn Varley, som han kort tid senere giftede sig med.

Næste store projekt blev den epokegørende “Batman: The Dark Knight Returns” fra 1989, der i dén grad cementerede Millers status som en af Amerikas vigtigste tegneserieskabere.

Herefter fulgte en periode, hvor Miller selv kunne bestemme, hvilke forlæggere og figurer han ønskede at arbejde med. Hollywood var også blevet opmærksom på Millers fremragende fortælleteknik, og i starten af halvfemserne skrev han filmmanuskripterne til Robocop 2 og 3.

I 1993 skiftede han til det nyopstartede forlag Dark Horse Comics. Dark Horse specialiserede sig i at udgive tegneserier, hvor tegneserieskaberne havde total kreativ frihed til at forfølge deres kunstneriske visioner. Her begyndte Miller at lave serien “Sin City” , der skulle blive hans vigtigste fokus helt op til den dag i dag.

Blind retfærdighed

Ligesom Eisners “Spirit” bliver Millers “Daredevil” til et storslået og underholdende epos om storbyen og dens konfliktfyldte borgere.

Da Frank Miller begyndte at tegne og skrive “Daredevil” fra og med nr. 168 i 1981, havde serien i årevis været bygget over den traditionelle superhelteskabelon: En grotesk superskurk i et kulørt kostume er ude på at erobre verdensherredømmet, men heldigvis når superhelten Daredevil at stoppe ham i sidste øjeblik. I virkeligheden er Daredevil den blinde advokat Matt Murdock, der som barn ved et uheld blev udsat for radioaktiv stråling. Det ødelagde hans syn men forstærkede til gengæld hans resterende sanser og gav ham en radarsans, så han kunne fornemme mennesker og genstande omkring sig. Han var en klassisk helt, der uproblematisk sørgede for, at retfærdigheden skete fyldest.

Millers historier er fundamentalt anderledes og baseret på en krimitradition med tydelig inspiration fra Will Eisners banebrydende værk “The Spirit” . Hos Miller er Daredevil en problemfyldt og frustreret helt, som dagligt må erkende, hvor svært det er at leve op til sine egne høje idealer. Desuden er superskurkene med få undtagelser skiftet ud med ganske almindelige kriminelle. Det er historier om et amerikansk samfund gennemsyret af korruption og organiseret kriminalitet.

På billedsiden lægger Miller sig i “Daredevil” tæt op ad Eisners ekspressionistiske indfaldsvinkel til beskrivelser af byens rum. Husene trænges sammen, gøres højere og tårner sig endnu mere op over byens fortrykte indbyggere. Kontorer og avisredaktioner fortaber sig i uendeligheden og skaber på den måde en illusion af trøstesløse arbejdspladser og ansattes magtesløshed. Indsatte i fængsler indkapsles totalt i forstemmende celler, hvis størrelse og mangel på indretning og faciliteter sætter sig langt ud over virkeligheden. Det nærmer sig næsten karikaturen, men den ekspressionistiske indfaldsvinkel er med til at understrege de agerendes opfattelse af storbyen og deres forhold til den.

Ligesom Eisners “Spirit” bliver Millers “Daredevil” til et storslået og underholdende epos om storbyen og dens konfliktfyldte borgere.