w eisner
Foto: Jean-Pierre Muller / AFP / Ritzau Scanpix

Will Eisner

journalist Samuel Krygier, 2005.
Top image group
w eisner
Foto: Jean-Pierre Muller / AFP / Ritzau Scanpix
Main image
Eisner, Will
Foto: AP Photo / Sun -Sentinel, John L. White

Indledning

Will Eisner er en af tegneseriemediets store fortællere. Som ung var han med til at skabe fundamentet for den populære udbredelse af den amerikanske tegneserie, og næsten 30 år senere stod han for dens videre udvikling med opfindelsen af den grafiske roman.

Mest kendt er han for historierne om forbryderbekæmperen “The Spirit” og for den lange række grafiske romaner som “A Contract With God” og “To the Heart of the Storm”, der sammen har flyttet grænserne for, hvordan en tegneserie kan se ud, og ikke mindst hvad den kan indeholde.

I Eisners forfatterskab løber interessen for de socialt udstødte som en rød tråd gennem alle hans fortællinger. Han beskriver de helt almindelige mennesker, der af omstændighederne er tvunget til at forbryde sig mod lovene, både de juridiske og moralske, og som ender i ulykke. Eisners visuelle kendetegn er evnen til at blande realisme og ekspressionisme i sine skildringer af storbyens skyggesider.

38666746

Blå bog

  • Født: 6. marts 1917 i Brooklyn, New York, USA. Han døde 3. januar 2005.
  • Uddannelse: Studentereksamen fra De Witt Clinton High School.
  • Debut: Serierne “Harry Karry” og “The Flame” i hæftet “Wow! What a Magazine!” i 1936.
  • Priser: Milton Caniff Lifetime Achievement Award, 1995. Harvey Award for Best Graphic Album of Original Work for Last Day in Vietnam, 2001. The National Federation for Jewish Culture Lifetime Achievement Award, 2002.
  • Forlag i Danmark: Bogfabrikken.
  • Seneste udgivelse: En kontrakt med Gud. Fahrenheit, 2021. (A contract with God and other tenement stories, 1978). Oversat af Paw Krogsbæk Mathiasen. (3. udg.).
  • Genre: Grafiske romaner
Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

“De af læserne, som har været nede ved havnen... som har følt den isnende fugt krybe op fra vandet... som har hørt de dæmpede skridt umiddelbart før en forbrydelse bliver begået... de forstår den isnende frygt der fryser underverdens horder, når der er en forbryder på spil... det varer kun et øjeblik... et øjeblik fyldt med rædsel... så bliver der stille igen... indtil en politifløjte skærer gennem natten... fulgt af lyden af tunge støvletramp... og en kort og hektisk kamp... og morderen er fanget! Igen sænker stilheden sig... på politigården går lovens ubønhørlige maskineri i gang...”

“Spirit 16 - Opgør med Octopus”

William Erwin Eisner blev født af jødiske emigranter og voksede op i New York-bydelen Brooklyn. Moderen var rumæner og hjemmegående husmoder, og faderen var østriger med arbejde som kulissemaler i et jødisk teater. Børskrakket i 1929 og de efterfølgende depressionsår ruinerede familien, og Eisner måtte som dreng tage job som avissælger. I “Spirit 14” citeres han for, at “det var på det tidspunkt, jeg for alvor begyndte at interessere mig for tegneserier. Alle de store tegnere var i de aviser, jeg solgte”.

Familien flyttede til en lejekaserne i Bronx, hvor de levede under trange kår. Will Eisner fik som 16-årig publiceret sin første tegning, en illustration til en artikel med titlen “The Forgotten Ghetto” om fattigdommen i Bronx til sin high school-avis. Efter skolen arbejdede han som reklametegner og illustrator på forskellige aviser og begyndte i 1935 at lave udkast til sine første, professionelle tegneserier. Debuten kom året efter i David McKay Publications' “Wow, What a Magazine!”, men bladet stoppede efter kun fire numre. Eisner startede i 1937 sammen med Samuel “Jerry” Iger tegnestuen Eisner-Iger Shop for at levere tegneserier til det hastigt voksende hæftemarked.

I 1939 fik Eisner et tilbud fra forlaget Quality Comics Group, som gik ud på at udvikle et 16 siders tegneserietillæg i hæfteformat til avisernes weekendudgave. Han trådte derfor ud af samarbejdet med Iger for at koncentrere sig om denne opgave. Det første hæfte med Eisners nye serie “The Spirit” kunne første gang læses i 1940. Det blev udgivet i næsten 5 millioner eksemplarer i over tyve forskellige aviser. Efter Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig blev Eisner indkaldt til hæren i 1942. Militærtiden gav ham imidlertid mulighed for at fortsætte som tegner. Eisner fik en hel del illustrationsopgaver for Pentagon, og han producerede en lang række illustrerede manualer til brug ved vedligeholdelsen af militært materiel.

Efter krigens afslutning i 1945 vendte Eisner tilbage til “The Spirit”, og i 1948 startede han sit studio, American Visuals, med det formål først og fremmest at producere tegneserier til undervisning og reklame. Eisner giftede sig i 1950 med Ann Louise Weingarten, og samme år begyndte American Visuals at arbejde for den amerikanske hær. De producerede blandt andet instruktionsmagasinet P.S. med den lidt tumpede Joe Dope som gennemgående figur. På grund af arbejdet med American Visuals stoppede Eisner Spirit-serien i 1952, og i de næste 25 år holdt han sig stort set væk fra den offentlige tegneseriescene.

I 1974 begyndte Eisner at undervise på School of Visual Art i New York, og i midten af 1970'erne leverede han igen bidrag til det etablerede tegneseriemarked i form af en stribe satiriske tegneserier i bogform, der tog forskellige emner som astrologi og forældre under kærlig behandling. I 1978 introducerede han med udgivelsen af “A Contract With God” et nyt begreb inden for tegneseriemediet i amerika: graphic novels. Denne nye genre udviklede han i de følgende år i en lang række banebrydende værker.

Eisner nedskrev i 1985 sine erfaringer indhentet gennem 50 års arbejde med tegneserier i bogen “Comics & Sequential Art”, og de er delvist bygget over hans forelæsninger fra School of Visual Art. I 1987 indstiftes The Eisner Award, den amerikanske tegneseriebranches svar på en Oscar.

Eisner stoppede med at undervise på School of Visual Art i 1993, da han flyttede til Florida med sin kone. Han fortsatte dog med at producere grafiske romaner af høj kvalitet helt op til 2005, hvor han dør efter en by-pass operation.

Superhelten uden superkræfter

Copyright: Will Eisner

Tegneserien “The Spirit” der kørte fra 1940 til 1952 er Will Eisners store gennembrud, og den blev læst af næsten 5 millioner amerikanere hver uge som tillæg i weekendaviserne. Seriens 650 episoder er kendetegnet ved et højt litterært niveau og stor underholdningsværdi, og de indeholder alle de klassiske elementer i Eisners produktion. 

Hovedpersonens udformning er ganske utraditionel. Ganske vist er Spirit en maskeret detektiv, der sammen med sin yngre hjælper bekæmper den betændte underverden i den fiktive Central City. Men her holder enhver sammenligning med traditionelle superhelte ellers op: Der er ingen superkræfter eller højteknologiske hjælpemidler, kostumet er en lille halvmaske, og der er sjældent nogen letkøbt morale i historierne. Titelfiguren er egentlig privatdetektiven Denny Colt, som i første episode overhældes med en giftig væske af videnskabsmanden Dr. Cobra og derefter anses for at være død. Han begraves på Wildwood-kirkegården, men “genopstår” som den maskerede Spirit, der med Wildwood som base tager kampen op mod forbryderverdenen uden at være tynget af lovens bogstav.

På det grafiske plan hæver “The Spirit” sig allerede fra starten over genrens øvrige produkter. Episoderne er inspireret af samtidens noir-film. Det ses tydeligt i den mørke og ekspressionistiske fortællestil fyldt med skæve vinkler, abrupte perspektivskift og voldsomme lys- og skyggekontraster. Eisner bryder ud af det traditionelle rammeformat ved at udvide eller sammentrække billedrammen, eller simpelthen ved at lade et billede fylde hele siden med den såkaldte “splash page”. Med tiden udbygger serien også sit raffinement på andre måder.

Da Eisner vender tilbage til “The Spirit” i slutningen af 1945, er det med en ny indfaldsvinkel til indholdet. Han indser hurtigt at den lille mand, med alle sine fejltrin og trængsler, er mere interessant som tema end den perfekte helts utrolige eventyr. Ikke sjældent henviser Eisner sin titelfigur til sidelinjen, ofte med rollen som tilskuer eller katalysator til begivenhederne, og lader i stedet en af storbyens mange, anonyme stemmer komme til orde for en stund. Det er i sådanne historier, at man finder essensen af “The Spirit”. Bifigurerne gøres så at sige til hovedpersoner, og det er her, at serien for alvor skiller sig ud fra samtlige af sin samtids tegneserier. Den dag i dag er ”The Spirit”-serien stadig et af tegneseriemediets grafisk epokegørende og indholdsmæssigt mest vedkommende og engagerende mesterværker.

Utak er verdens løn

Med “A Contract with God” fra 1978 (“En kontrakt med Gud”, 1979) revolutionerer Eisner tegneseriebranchen ved at indføre en helt ny genre: den grafiske roman. Væk er superheltene og de endeløse serier, der fortsætter i årevis uden nogen egentlig konsekvens for figurerne. Nu bliver der åbnet op for historier, der er kan læses som seriøs litteratur med ganske almindelige mennesker i hovedrollen.

“A Contract with God” består af fire små fortællinger om personer i og omkring en bygning i Bronx. Hovedhistorien, som også giver samlingen sin titel, handler om en jødisk emigrant fra Rusland, Frimme Hersh, der laver en aftale med Gud. Han lover at leve et fromt og godt liv, og så skal Gud til gengæld belønne og beskytte ham. Da hans lille adoptivdatter senere pludselig dør af sygdom, føler han sig snydt af Gud. Han begynder med penge stjålet fra sin synagoge at opkøbe forfaldne lejekaserner rundt om i depressionstidens New York. Hersh lever nu i materiel overflod uden hensyntagen til sine lejeres ve og vel, men han føler sig tom indeni. Han tager derfor kontakt til sin synagoge og lover, at hvis rabbinerne vil lave en ny aftale med Gud på hans vegne, så vil han tilbagebetale de penge, han i sin tid stjal. Herefter vil han så igen leve et fromt og uselvisk liv med mere omtanke for andre mennesker. Rabbinerne indvilliger, men Hersh får et hjerteanfald, netop som han glæder sig over tanken om igen at få et åndeligt indhold i sit liv.

“A Contract with God” er indholdsmæssigt startskuddet til den seriøse amerikanske tegneseriefortælling. Det er forholdsvise dystre og stemningsmættede fortællinger om tab og bristede illusioner sat i et miljø, som Eisner selv kender fra sin egen barndom i de hårde kvarterer i Bronx. Det er første gang Eisner gør brug af temaet om assimileringen af emigrerede jøder ind i den amerikanske befolkning, men han vender gang på gang tilbage til det.

Visuelt giver Eisner den grafiske fortælleteknik en ny form, idet han ofte sprænger billedrammerne og bygger siderne op som episke helheder. Han gør også godt brug af byens rum til at skildre den klaustrofobiske stemning i de skrabede lejkaserner. Desuden viser han gennem en lang række “close-ups” af karakterernes ansigter deres følelsesmæssige stemning. Disse visuelle virkemidler går igen i alle hans senere værker.

Før mig til jeres leder

“Life on Another Planet” fra 1978 (“Budskab fra verdensrummet”, 1983) er i modsætning til det forgående værk en temmelig atypisk grafisk roman fra Eisners side. Det er en blanding af science fiction, spændingshistorie og spionthriller, tilsat en lang række beske sociale kommentarer. Historien er centreret om en række forskellige personers reaktioner på et signal fra det ydre rum. Hovedpersonen i det yderst komplicerede plot er astrofysikeren James Bludd, der bliver hyret af CIA som erstatning for den myrdede videnskabsmand Cobbs. Det viser sig dog hurtigt, at fremmede magter er indblandede i Cobbs død, og snart er Bludd hvirvlet ind i farlige intriger, der blandt andet involverer spioner fra KGB, lejemordere fra mafiaen, en muteret plante, lysky aftaler med et diktatur i en fiktiv afrikansk stat, en afsporet sekt og sidst, men ikke mindst, et attentat på den amerikanske præsident. Af historiens andre karakterer er især George Macready interessant. Som chef for The Multinational Corporation symboliserer Macready amerikansk kapitalisme fra sin værste side. Hans firma ønsker en optrapning af våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen for på den måde at tjene endnu flere penge, og enhver forhindring mod det mål bliver samvittighedsløst ryddet af vejen.

Dette er er en af Eisner mest voldsomme fortællinger med vold, optøjer og massemord som gennemgående elementer. Det er tydeligt at “Life on Another Planet” er skrevet under den kolde krig med den åbenlyse afstandstagen til det eksisterende atomkapløb mellem supermagterne. Eisner kombinerer denne kritik med et harmfuldt udfald mod de store multinationale selskaber, der tilsyneladende er i stand til at udføre alskens uhyrligheder i profittens hellige navn.

Eisner skåner os alligevel for en helt igennem kynisk slutning. For trods sine mange og meget magtfulde modstandere lykkes det dog alligevel i sidste ende for Bludd at redde verden fra et selvdestruktivt koloniseringskapløb, selvom det undervejs koster ham både hans kærlighed og idealistiske verdensanskuelse.

Tilbageblik mod fjerne horisonter

Eisner havde allerede i 1986 med “The Dreamer” begivet sig ud i det selvbiografiske territorium, men dette tidligere værk beskæftigede sig snævert med hans tid som ung tegneserieskaber for forskellige forlag. “To The Heart of the Storm” fra 1991 (“Den fjerne torden”, 1991) er derimod en stor og ambitiøs fortælling af episke proportioner, der følger Eisners alter-ego Willie fra hans tidlige barndom til indkaldelsen i den amerikanske hær i 1942. Historien er bygget op som en rammefortælling, hvor Wilie fortæller sin barndomshistorie til en medpassager ombord på et tog på vej mod den kaserne, hvor de skal trænes som soldater. Det er også en familiekrønike, for en stor del af Willies beretning omhandler hans forældres liv som jødiske emigranter fra Central- og Østeuropa. Allerede fra barnsben må Willie kæmpe mod antisemitiske fordomme, og denne intolerance løber som en rød tråd gennem hele beretningen. Der er hjerteskærende scener, hvor han bliver afvist gang på gang af jævnaldrende drenge og piger på grund af sin race og religion. Selv Willies barndomsven Buck, med hvem han har delt mange eventyrlige eskapader, viser sig at vokse op til at blive en hårdnakket antisemit.

“To The Heart of the Storm” byder også på en række levende beskrivelser af livet under den store depression. Eisner beskriver indgående, hvordan familien desperat prøver at overleve for få midler, efter Willies faders nyeste forretningseventyr er gået neden om og hjem. Men der er også håb. For historien viser, at med sammenhold kan en familie klare sig gennem selv de hårdeste økonomiske problemer. Willie ender også med at overvinde folks fordomme og uvidenhed, og han opnår at blive en succesfuld tegneserietegner takket være sin faders støtte. Eisners brug af universielle temaer som familie, fattigdom, racisme og nødvendigheden i at påtage sig et ansvar over for sin egen skæbne gør det til en af hans stærkeste og mest bevægende grafiske romaner.

Barndommens gade

I 1987 laver Eisner en skæbnefortælling, der har en beboelsesejendom som omdrejningspunkt. I den konceptuelt forbundne grafiske novellesamling “The Building” (“Bygningen”, 1989), følger man de forskellige mennesker, der bor i den, og som sammen er med til at give dette objekt af beton og stål sit helt eget unikke liv. Det er dog først i hovedværket “Dropsie Avenue” fra 1995 (“Dropsie Avenue”, 1995), at han breder fortællingen ud til at dække en hel boligblok. Dropsie Avenue er den fiktive boligkarré i Bronx, som optræder i næsten alle Eisners grafiske romaner om livet i New York. Han præsenterer os for gadens historie. Fra den i sin tid bliver grundlagt af hollandske nybyggere, til den næsten 500 år senere bliver lavet om til et parcelhuskvarter. Man følger en række gennemgående figurer, der hver gennemlever tragedier og solstrålehistorier. Vi ser hvordan byrummet udvikler sig med opfindelsen af højhusene, og hvordan de mange emigranter hver især tilfører stedet deres eget særpræg. Eisners ambitiøse projekt bruger gaden som et billede på Amerikas udvikling som nation. “Dropsie Avenue” er hele vejen igennem spækket med historiske og politiske referencer. Fra 2. Verdenskrig til krigen i Vietnam, fra økonomisk depression til national højkonjunktur, og fra de etniske minoriteters status som fremmede i et nyt land til deres senere selvforståelse som fuldblodsamerikanere.

Alle personernes små historier er beskrevet med Eisner karakteristiske indføling i almindelige menneskers liv. Det gælder både den handicappede Rowena, der drømmer om prinsen på den hvide hest, men også Red, der forlader sin elskede for at deltage i Vietnamkrigen, kun for at vende tilbage som en bitter krøbling.

Blod er tykkere end vand

“A Family Matter” fra 1998 (“En familiesag”, 1998) er en af Eisners tematisk og visuelt mest dystre grafiske romaner, der kommer ind på emner som medlidenhedsdrab og incest.

Historien er bygget op som et kammerspil, hvor handlingen udspilles i løbet af 24 timer ved en 90 års fødselsdag til ære for familiens overhoved Ben. Han bor hjemme hos sin datter Greta efter et slagtilfælde, der har efterladt ham stum i en kørestol. Hele familien samles fra nær og fjern, men det viser sig hurtigt, at de alle har en masse skeletter i skabet specielt hvad angår Ben. I løbet af aftenen kommer alle deres små beskidte hemmeligheder og fortrængte minder op til overfladen, og vi er vidne til at fortidens svigt, grådighed og misbrug bliver gentaget endnu en gang. Det viser sig at Ben har seksuelt misbrugt to af sine tre døtre, begået medlidenhedsdrab på sin kone, og har tyranniseret sine drengebørn på det groveste. Indbyrdes er sammenholdet mellem Bens børn skrøbeligt, og deres intriger mod hinanden resulterer kun i endnu mere splid i den i forvejen belastede familie. Det varer ikke længe, før de højlydt begynder at diskutere, hvordan de bedst kan sikre en så stor arv som mulig efter deres faders snarlige død. Ben kan kun stumt sidde og være vidne til, at de beslutter at sætte ham på et så billigt plejehjem som muligt for at redde resterne af hans formue til dem selv. I sidste ende er det Bens barnebarn Sammy, der redder ham fra den uværdige skæbne. Han forstår, at Ben hellere vil dø end leve resten af sit liv i kummerlige forhold omgivet af fremmede, så han giver ham en overdosis medicin med døden til følge.

På trods af de mange uhyrligheder Ben har gjort mod sin egen familie, formår Eisner alligevel at forlene den aldrende patriark med en hvis sympati. Det kommer især til udtryk gennem de ekspressionistiske billeder af den gamle mand, der nu er henvist til at være fange i sin egen krop. I sidste ende er der ingen pletfri personer i fortællingen. Selv barnebarnet Sammy, der fremstår som den eneste uselviske person i historien, er en nedbrudt og depressiv ung mand, der lever af bistandshjælp og kun klarer sig takket være sin psykolog. Eisner blotlægger med “A Family Matter” hvor skadet en familie kan være, selvom den på overfladen fremstår velfungerende, og det er ikke hyggelig læsning.

Det ondes rod

Fagin the Jew” fra 2003 er en metafiktiv, biografisk skildring af jøden Fagin, skurken fra Charles Dickens' “Oliver Twist”. Eisner har tidligere kastet sig over litterære klassikere og omsat dem til tegneserieform: Det drejer sig om Brødrene Grimm i “The Princess and the Frog” fra 1999 (“Prinsessen og frøen”, 1999), Miguel de Cervantes i “The Last Knight: An Introduction to “Don Quixote”” fra 2000 og Herman Melville i “Moby Dick” fra 2001 (“Den hvide hval - Historien om Moby Dick”, 2001).

Eisner ønsker med “Fagin the Jew” at gøre op med det stereotype billede som Dickens tegner af jøden Fagin: Den onde gamle mand, der leder Oliver Twist og alle de andre drenge i fordærv. I stedet fortælles historien fra Fagins synsvinkel, og beskriver hans barndom som emigrant i London. Fagins familie er flygtet fra Østeuropas jødeforfølgelse og intolerance til den engelske hovedstad i håb om et bedre liv. Men for at overleve må de ty til småkriminalitet og svindelnumre. Da faderen dør, bliver Fagin som 13-årig taget ind som tjener hos en rig jødisk købmand, men efter en affære med dennes datter bliver han sat på gaden og vender tilbage til sin kriminelle løbebane. Efter et fængselsophold i en fjern straffekoloni og et forgæves forsøg på en tilbagevenden til dydens smalle sti, vender Fagin hjem til ghettoen i London. Her opbygger han et netværk af fattige gadebørn, der mod kost og logi arbejder som lommetyve for ham. Herefter følger historien om Oliver Twist, som vi kender fra Dickens fortælling.

Eisner afslutter sit værk med en indirekte appel til forfattere og kunstnere om at vægte deres ord med omhu. Fagin er ganske vist stadigvæk en skurkagtig person, men Eisner formår i sit portræt at nuancere karakteren, og han undergraver dermed de antisemitiske aspekter af den. Derfor er det lettere som læser at forstå Fagins handlinger og den kriminalitet, som han er nødt til at begå for at overleve.

“Fagin the Jew” er gennemsyret af den medmenneskelighed, vi kender fra andre af Eisners værker. Det er stadig den lille mand, den fortabte og forspildte chancers mand, der bliver sat i fokus. Fagin prøver gang på gang at slippe væk fra sit kriminelle liv, men han er underlagt strukturer, som han ingen indflydelse har på. Ret beset har Fagin intet alternativ til den kriminelle løbebane. Det gør ikke nødvendigvis Eisner til determinist, men han er helt sikkert kritiker af vrangfordeling og social uretfærdighed.

 

Amerikas store visuelle fortæller

Will Eisner var med til at udvikle og præge tegneseriemediet igennem det meste af det 20. århundrede. Stort set alle amerikanske tegneserieskabere siden 1940'erne står på den ene eller den anden måde i gæld til ham. Han var i sin tid arbejdsgiver og mentor for så legendariske navne som Bob Kane, Jack Kirby og Joe Kubert, og han var inspirationskilde for kunstnere og teoretikere som Frank Miller, Art Spiegelman, Alan Moore og Scott McCloud.

Will Eisner var en foregangsmand i mere end én henseende. Han revolutionerede i løbet af sin næsten 70 år lange karriere tegneserien adskillige gange, både som branche og som udtryksform, og han kæmpede hele tiden for at gøre mediet til en selvstændig og respektabel kunstform. Han var en af de første til at nedfælde sine betragtninger om tegneserien og dens virkemidler, og han skabte dermed en egentlig grammatik for udtryksformen til glæde for kommende udøvere og forskere. Som kunstner lod han sig aldrig binde af samtidens eller genrers skiftende konventioner men udvidede hele tiden spillerummet for, hvordan en tegneserie kunne fortælles, og ikke mindst hvad den kunne fortælle.

Eisners fortællinger er båret frem af psykologisk nuancerede og komplekse karakterstudier. I de vigtigste af hans værker fremstår historierne som langt mere end sofistikeret underholdning. De hæver sig op til at være en hvas kritik af de samfundsmæssige strukturer, som truer med at lade det enkelte menneske gå til grunde.

Bibliografi

Tegneserier af Will Eisner

Udgivelser i Spirit-serien. Dansk udgivelse:

Eisner, Will:
The Spirit. 1940-1952.
Eisner, Will:
Spirit 1. 1976.
Eisner, Will:
Spirit 2. 1978.
Eisner, Will:
Spirit 3. 1980.
Eisner, Will:
Spirit 4. 1981.
Eisner, Will:
Spirit 5. 1982.
Eisner, Will:
Spirit 6 - Kvinderne omkring SPIRIT. 1983.
Eisner, Will:
Spirit 7 - Juvelen fra Gizeh. 1984.
Eisner, Will:
Spirit 8 - Mit navn er Nigelle. 1985
Eisner, Will:
Spirit 9 - Detektivens lærling. 1986.
Eisner, Will:
Spirit 10 - Den sidste sporvogn. 1987.
Eisner, Will:
Spirit 11 - Hekse, spøgelser og SPIRIT. 1988.
Eisner, Will:
Spirit 12 - Ingen vej tilbage. 1988.
Eisner, Will:
Spirit 13 - I denne søde juletid. 1989.
Eisner, Will:
Spirit 14 - En mand i sin bedste alder. 1990.
Eisner, Will:
Spirit 15 - Sammy. 1991.
Eisner, Will:
Spirit 16 - Opgør med Octopus. 1992.

Andre tegneserier af Will Eisner

Eisner, Will:
Gleeful Guide to Occult Cookery. 1974.
Eisner, Will:
En kontrakt med Gud. 1979. (A Contract with God and Other Tenement Stories. 1978).
Eisner, Will:
Byens skygger - en bog om Will Eisner. 1981. (The Portfolio Art of Will Eisner. 1981).
Eisner, Will:
Budskab fra verdensrummet. 1983. (Life on Another Planet. 1978).
Eisner, Will:
Will Eisners altafslørende, afskyelige astrologibog. 1984. (Gleeful Guide to Living With Astrology. 1974).
Eisner, Will:
Storbyen - et portræt. 1985. (Big City - A Portrait. 1981).
Eisner, Will:
The Dreamer. 1986.
Eisner, Will:
På talefod med planterne. 1986. (Gleeful Guide to Communicating with Plants to Help Them Grow. 1974.)
Eisner, Will:
Hvordan man undgår døden og skatterne - en letfattelig vejledning. 1987. (How to Avoid Death and Taxes and Live Forever. 1975).
Eisner, Will:
Solnedgang i Sunshine City. 1987.
Eisner, Will:
Livskraft. 1988. (A Lifeforce. 1987).
Eisner, Will:
Bygningen. 1989. (The Building. 1987).
Eisner, Will:
Forældre, altså! 1989 (Bringing Up Your Parents. 1980).
Eisner, Will:
Storbymennesker. 1989. (City People Notebook. 1989).
Eisner, Will:
Den fjerne torden bd. 1+2. 1991 (To the Heart of the Storm. 1991).
Eisner, Will:
Will Eisner Reader. 1991.
Eisner, Will:
Usynlige mennesker. 1993. (Invisible People. 1993).
Eisner, Will:
Dropsie Avenue. 1995. (Dropsie Avenue: The Neighborhood. 1995).
Eisner, Will:
En familiesag. 1998. (A Family Matter. 1998).
Eisner, Will:
Prinsessen og frøen. 1999. (The Princess and the Frog. 1999).
Eisner, Will:
The Last Knight: An Introduction to “Don Quixote” by Miguel De Cervantes. 2000.
Eisner, Will:
Sidste dag i Vietnam. 2000. (Last Day in Vietnam: A Memory. 2000).
Eisner, Will:
Små mirakler. 2000. (Minor Miracles. 2000).
Eisner, Will:
Den hvide hval - Historien om Moby Dick. 2001. (Moby Dick. 2001).
Eisner, Will:
The Name of the Game. 2001.
Eisner, Will:
Fagin the Jew. 2003.
Eisner, Will:
Sundiata: A Legend of Africa. 2003.
Eisner, Will:
The Plot: The Secret Story of the Protocols of the Elders of Zion. 2005.

Andre værker af Will Eisner

Eisner, Will:
Tegneserien & den grafiske fortælleteknik. 1986. (Comics & Sequential Art. 1985). Fagbog.
Eisner, Will:
Graphic Storyteling. 1996. Fagbog.

Om Will Eisner

Yronwode, Catherine:
The Art of Will Eisner. 1982 Kitchen Sink Press.
Couch, N.C. Christopher og Weiner, , Stephen:
The Will Eisner Companion. 2004. DC Comics.
Andelman, Bob:
A Spirited Life. 2005. M Press.
Emnesøgning på Will Eisner

Links

Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Will Eisner'