Alan Moore

Artikel type
voksne
journalist Samuel Krygier, iBureauet/Dagbladet Information. 2005. Opdateret 2011.
Main image
Moore, Alan
Foto: edbookfest.co.uk

Indledning

Alan Moore er en af sin generations mest nyskabende tegneserieforfattere. Med sin postmoderne tilgang til superheltegenren i værker som ”Swamp Thing”, ”League of Extraordinary Gentlemen” og milepælen ”Watchmen” har Moore gang på gang vist, at mainstreamtegneserien også kan behandle alvorlige og udfordrende temaer på lige fod med andre kunstarter. Moore har desuden gennem sine eksperimenter med tegneseriens form sat nye standarder for, hvordan tekst og billede kan kombineres. Dermed har han åbnet for revolutionerende nye tilgange til et medie, der ellers ofte er blevet affærdiget som både barnligt og ligegyldigt.

 

28930240

Blå bog

  • Født: 18. november 1953, Northampton, England.
  • Uddannelse: Har gennemført folkeskolen.
  • Debut: Serien “Anon E. Mouse” i undergrundsavisen “Anon” i 1977 skrevet under pseudonymet Curt Vile.
  • Priser: Eagle Award for “Marvelman”, 1982. Eagle Award for “V For Vendetta”, 1983. Jack Kirby Comics Industry Award for “Swamp Thing”, 1985. Jack Kirby Comics Industry Award for “Watchmen”, 1987. Eisner Award for “Watchmen”, 1988. Hugo Award for “Watchmen”, 1988. Harvey Award for “Batman: The Killing Joke”, 1989. Eisner Award for “A Small Killing”, 1994. Harvey Award for “From Hell”, 1995. Eisner Award for “Supreme”, 1997. Harvey Award for “Supreme”, 1999. Eisner Award for “Tom Strong”, 2000. Harvey Award for “League of Extraordinary Gentlemen”, 2000. National Comic Lifetime Achievement Award, 2002. Eisner Award for “League of Extraordinary Gentlemen Volume II”, 2003.
  • Seneste udgivelse: 1969. Fahrenheit, 2011.

Baggrund

“Der var Mølmanden og Sorte Skygge og Gøgleren, og der var mig. Vi valgte at klæde os ud i skrigende operakostumer og formulere filosofien om det gode og det onde i enkle, barnlige vendinger, mens de ovre i Europa lavede mennesker til sæbe og lampeskærme. Vi blev somme tider respekteret, somme tider analyseret og oftest gjort til nar, og på trods af alle de overvejelser, jeg netop har gjort mig, tvivler jeg på, at de af os, der endnu er i live, er nået nærmere til en forståelse af, hvorfor vi egentlig gjorde det. ( ... ) Vi er blevet kaldt fascistiske og perverse, og selv om begge disse beskyldninger rummer en del af sandheden, giver de på ingen måde noget samlet billede af, hvordan det var”.
”Vogterne 1: Gøgleren”.

Alan Moore blev født og voksede op i byen Northampton, der geografisk er placeret midt i England. Faderen Ernest var arbejdsmand ved et lokalt bryggeri, og moderen Sylvia arbejdede på et trykkeri. Barndommen var præget af fattigdom, og da forældrene næsten hver dag var ude og tjene til det daglige brød, var Moore ofte overladt til sig selv. Han fik tiden til at gå ved at læse børnebøger om græske og nordiske legender og historier om Robin Hood og Hiawatha. Som syvårig blev Moore introduceret til amerikanske tegneserier, og han læste med stor glæde serierne om Superman og The Fantastic Four, hvis eventyrlige fortællinger var med til at skærpe hans fantasi. Snart var han udover superheltetegneserierne også bekendt med Will Eisners “The Spirit” og andre tegneserier af mere eksperimenterende karakter.

Som syttenårig blev Moore smidt ud af skolen for at sælge LSD til de andre elever, og rektoren sørgede for, at Moore ikke kunne blive optaget på andre af de lokale skoler ved at skrive lange breve om, hvilken dårlige indflydelse han havde på de jævnaldrende studerende. Resultatet blev, at han måtte se sig om efter noget ufaglært arbejde for at forsørge sig selv, og han arbejdede blandt andet som portør og toiletrenser på et hotel.

Samtidig begyndte Moore at udforske sin kreative side ved at deltage i diverse happenings og digtoplæsninger arrangeret af Northampton Arts Lab. Her mødte han Phyllis, med hvem han giftede sig i 1974. Parret flyttede ind i en lille etværelses lejlighed, og for at tjene penge til husholdningen tog Moore et job på et kontor. Han hadede dog det kedelige arbejde som papirnusser og fortsatte i sin fritid med at tegne, skrive og følge andre kunstneriske indskydelser. Da Phyllis blev gravid med parrets første barn, datteren Leah, indså Moore, at han risikerede at være fanget i sit kontorjob resten af livet, og derfor tog han en drastisk beslutning. Han ville fremover satse på at blive professionel tegner. Kontorjobbet blev sagt op, og Moore begyndte at sende ansøgninger og udkast til striber til potentielle arbejdsgivere. Debuten kom i 1977 med serien ”Anon E. Mouse” i en undergrundsavis, og herefter fik Moore gradvist trykt flere af sine striber i lignende publikationer.

Moores gennembrud som tegneserieforfatter

“At være forfatter vil fortære ens liv, fordi en så stor del af skriveprocessen foregår i ens tanker - man behøver ikke at være ”på arbejde”, man behøver ikke engang at være vågen. Man får ingen fred fra skriveriet, når ens hoved rammer puden, og man får ingen fred fra skriveriet ved at tage på ferie ... man kan ikke slippe væk fra det, fordi det er inde i ens hoved”.
Alan Moore i interview til www.enginecomics.co.uk

Efter et par år indså Moore dog, at han ikke kunne tjene nok penge til den lille familie som illustrator, og han besluttede i stedet at koncentrere sig om at skrive. Moore blev hurtigt hyret til at lave serierne ”Marvelman” og ”V for Vendetta” til tegneserieantologien Warrior, og hos Marvel UK fik han muligheden for overtage serien ”Captain Britain”. Desuden var han begyndt at skrive længere serier for magasinet 2000 AD. I løbet af de næste to år blev Moore anerkendt som en af Englands bedste tegneserieforfattere, og man begyndte at lægge mærke til ham i Amerika. I 1983 blev Moore ringet op af redaktøren for DC Comics Len Wein, der tilbød ham jobbet som forfatter på serien ”Swamp Thing”. Moore forstod at udnytte denne gyldne mulighed, og allerede i sit andet nummer af ”Swamp Thing” lavede han en række dramatiske ændringer ved titelfiguren. Serien blev en succes, og på to år steg salget fra 17.000 til 100.000 eksemplarer per nummer.

Moore begyndte nu også at levere historier til andre af DC Comics titler blandt andet Superman og Batman. Det helt store gennembrud kom dog først med ”Watchmen” i 1986, der blev den første tegneserie, der vandt den eftertragtede Hugo Award. Moore var med et trylleslag blevet verdensberømt, og han blev nærmest forfulgt af en nysgerrig presse og fanatiske fans. Moore brød sig dog ikke om opmærksomheden, og han besluttede sig for at trække sig ud af tegneseriebranchens mainstream. Moore begyndte i stedet at skrive den komplicerede serie ”From Hell” til antologien Taboo. Han havde da i lang tid levet i et ”anderledes” forhold med konen Phyllis og deres fælles elsker Deborah, men ægteskabet brød sammen, og Phyllis flyttede væk med Deborah. I 1993 var Moore næsten glemt af tegneseriebranchen, men så valgte han overraskende at vende tilbage til superheltetegneserien. Baggrunden for dette drastiske valg var, at Moore ønskede at redde den hensygnende tegneseriebranche ved at bringe den tilbage til dens rødder. Han var deprimeret over, at ”Watchmen” tilsyneladende havde skabt en hel genre af ironiske og kyniske superheltetegneserier, der nu dominerede markedet. Moore overtog serien ”Supreme”, og med den demonstrerede han endnu engang, at han er en fremragende tegneserieforfatter. Derefter skabte han i 1999 sit eget underforlag kaldet America's Best Comics, hvor han skrev en række tegneserier, der var inspireret af en mere uskyldig tilgang til superheltetegneserien og hans store interesse i det okkulte. Blandt disse serier er ”The League of Extraordinary Gentlemen”, ”Tom Strong” og ”Promethea” de bedste eksempler på Moores nye tilgang til tegneseriemediet. A

lan Moore bor stadig i sin fødeby Northampton sammen med kæresten Melinda Gebbie.