neil gaiman
Foto: Sigrid Estrada

Neil Gaiman

redaktør Paw Mathiasen 2004/ Opdateret af Cand.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information, 2016.
Top image group
neil gaiman
Foto: Sigrid Estrada
Main image
Gaiman, Neil
Foto: POLFOTO

Indledning

Bestialske mordere, krybende edderkoppehænder og fædre på mælkemission. Neil Gaiman bevæger sig i sit forfatterskab frit mellem horror, fantasy og rablende løgnehistorier for børn. Når Neil Gaiman selv skal præcisere sit virke, erklærer han sig som historiefortæller, og med det prædikat optræder han scenevant inden for skønlitteratur, tegneserier og tv-fiktion. Neil Gaiman er især kendt for at være manden bag kultserien ”Sandman”, som blander myter, legender og alverdens religioner til et ganske særligt fantasyunivers.

46984099

Blå bog

Født: 10. november 1960 i Hampshire i England.

Uddannelse: Journalist.

Debut: The First Four Years Of The Fab Five, 1984.

Priser: Tegneseriepriserne Eagle Award i 1990 og 1998, samt Harvey Award i 1990-92. Gyserprisen Bram Stoker Award, 2002. Science fiction-priserne Hugo Award, 2002 og Nebula Award, 2002. The John Newbery Medal, 2009 m.fl

Seneste udgivelse: Panda Tju i skole. Høst, 2019. (Chu´s First Day at School, 2014). Oversat af: Elisabeth Kiertzner.

Inspiration: H. P. Lovecraft, C.S. Lewis og Alan Moore.

 

 

 

 

neil

Artikel type
illustratorer

Indledning

”Der var en hånd i mørket, og den holdt en kniv. Kniven havde et skæfte af blankpoleret, sort ben og et blad finere og skarpere end et barberblad. Hvis den skar i dig, ville du nok ikke engang vide, at du var blevet skåret i, ikke lige med det samme.”
”Nobody”, s. 7.

Neil Gaiman blev født 10. november 1960 i Portchester ved den engelske kanalkyst og har siden barnsben omgivet sig med bøger. I sine sommerferier blev han sat af på det lokale bibliotek: ”Jeg var heldig. Jeg voksede op med et virkelig godt lokalt bibliotek. Jeg havde den slags forældre, som lod sig overtale til på vej til deres arbejde at sætte mig af ved biblioteket i sommerferien, og jeg havde den slags bibliotekar, som ikke havde noget imod at en lille, uledsaget dreng hver morgen forsvandt ind på børnebiblioteket, hvor han gennemgik kartoteket for bøger om spøgelser, magi og raketter. På udkig efter vampyrer eller detektiver, hekse eller underværker. Og da jeg havde læst bøgerne på børnebiblioteket gik jeg i gang med voksenbøgerne.” (Susan Cooper: Neil Gaiman: Why our future depends on libraries, reading and daydreaming. The Guardian, 2013-10-15. Egen oversættelse).

"Så satte jeg mig ind på børnebiblioteket og læste mig igennem alt fra a til z. Og når jeg var færdig med børnebiblioteket gik jeg ind på voksenbiblioteket og begyndte også der med a, indtil jeg fandt ud af, at det tog for lang tid, så jeg i stedet rev forskellige bøger ned fra hylderne."

Neil Gaiman var med andre ord af den slags børn, der havde et naturligt behov for at læse og tilegne sig informationer. Behovet for at skrive indfandt sig hurtigt, og som 23-årig fik han sit første journalistiske arbejde trykt og sin første bog publiceret, en biografi om den engelske popgruppen Duran Duran: ”The First Four Years Of The Fab Five”. Det musikalske er kun en af mange referencer, der kendetegner Neil Gaiman som den store kulturforbruger. I samtlige af hans værker findes således også referencer til moderne og ældre litteratur, film og tegneserier, myter, sagn og gamle skabelsesberetninger.

Neil Gaiman debuterede som tegneserieforfatter i 1985, men brød først for alvor igennem, da han i lighed med en lang række andre britiske tegnere og forfattere i slutningen af 1980'erne blev rekrutteret af amerikanske forlag. Her lancerede han sit til dato mest omfattende arbejde inden for seriemediet, ”Sandman” (1989-1996).

Siden er fulgt et utal af tegneserier, graphic novels, romaner for voksne og romaner for børn og unge, hvoraf flere er filmatiseret. Neil Gaiman har siden 2014, sideløbende med sin forfattervirksomhed, været ansat som underviser på Bard College, New York.

I 1992 flyttede Neil Gaiman med sin familie til USA, og her er han stadig bosiddende. Han har tre voksne børn, Michael, Holly og Madeleine fra sit første ægteskab med Mary McGrath og sønnen Anthony (f. 2015) med sin nuværende kone Amanda Palmer.

Tegneserier

Neil Gaimans største værk er indtil videre tegneserien ”Sandman”, en ambitiøs blanding af myter og legender fra alverdens religioner og folkesagn skrevet ind i et fantasy-univers med drømmekongen Sandman som hovedperson. Serien, illustreret af en lang række tegnere, starter som en traditionel skrækhistorie med fantasy-elementer, men gradvis udvides spektret. Med diverse virkemidler prøver Gaiman at komme frem til, hvorfor mennesket altid har haft behov for at fortælle. Denne søgen efter en mening med fortællekunsten og dermed tilværelsen er en fortælling, der på samme tid formår både at underholde og perspektivere det fortalte.

I ”Sandman” fortælles historien om Morpheus, bedre kendt som Dream, alle fortællingers skaber og en af de syv, der altid har været her og ikke kan dø. Han er ikke gud, for en gud kan dø, når mennesket holder op med at tro på ham. Dream tages til fange af en gruppe okkultister i 1916, undslipper først i 1988, og konsekvenserne af hans tilfangetagelse afsløres løbende i fortællingens mange forgreninger. ”Sandman” - den engelske verdens svar på ”Ole Lukøje” - er den, der bringer drømmene, og de står centralt i fortællingen: ”Noget behøver ikke at være sket for at være sandt. Fortællinger og drømme er skyggesandheder, som varer ved når fakta er støv og aske og glemt”, konstaterer Dream.

Gaiman benytter fortællingen til at indforskrive en lang række af alverdens folkeeventyr, legender og sagn samt temaer fra klassiske forfattere som Dante, John Milton og William Blake. Gaimans største litterære forbillede er dog William Shakespeare, der har hovedrollen i en af seriens episoder, hvor han sammen med sin teatertrup efter anvisninger fra Dream opfører stykket ”En skærsommernatsdrøm”.

Sideløbende med ”Sandman” har Gaiman udsendt en række enkeltstående tegneserier, hvor fortælleren ofte skuer tilbage i sit liv og fokuserer på centrale begivenheder i opvæksten. Disse arbejder er tegnet af landsmanden Dave McKean, Gaimans faste omslagstegner på Sandman-serien og foretrukne illustrator til sine skønlitterære værker.

Gaiman og McKeans samarbejde indledtes med ”Violent Cases”, en voldelig historie om hvordan erindringen forskydes afhængig af hvem, der husker tilbage. Siden fulgte ”Black Orchid” om en kvindelig forbryderbekæmper i en mandsdomineret verden, samt ”Signal to Noise” om en dødsmærket filminstruktør, der sætter sig for at færdiggøre sin sidste film. Gaiman og McKeans mest vellykkede parløb er dog ”Mr. Punch”, en fortælling om barndommens erindringer, der gradvist afslører bristede illusioner og fortrængte familiehemmeligheder.

Sideløbende med disse værker har Gaiman skabt en række bestillingsarbejder, blandt andet serien ”Books of Magic”.

Coraline

””Coraline?” sagde kvinden. ”Er det dig?” Og så vendte hun sig om. Hendes øjne var store, sorte knapper. ”Frokosttid, Coraline,” sagde kvinden. ”Hvem er du?” spurgte Coraline. ”Jeg er din anden mor”, sagde kvinden.”
”Coraline”, s. 34.

I 2002 udkom Neil Gaimans første fortælling for børn og unge, ”Coraline” (”Coraline”, 2009), med illustrationer af Dave McKean. Bogen blev i 2009 omsat til en animationsfilm, også med titlen ”Coraline”.

Coraline og hendes forældre er flyttet ind i et stort, gammelt hus. Alt er nyt og fremmed, men værst af alt så har Coralines forældre ikke tid til andet end deres arbejde. Så Coraline går på opdagelse i og omkring huset. Hun møder husets andre beboere, de to gamle damer frøken Spink og frøken Forcible og en ældre mand med et musecirkus, hr. Bobo.

En dag lægger hun mærke til en dør i den fine stue. Døren fører øjensynligt ingen steder hen. Men en dag, da Coraline er alene hjemme, åbner hun døren, og bag den er der ikke længere en mur, men en lang gang.

24601986

Coraline går gennem den mørke gang og finder på den anden side en verden næsten magen til den, hun kommer fra. Men intet er, hvad det ser ud som på den anden side. Det går for alvor op for Coraline, da hun møder sin anden mor og sin anden far. De er sære forvrængninger af Coralines rigtige forældre med edderkoppefingre og sorte knapper i stedet for øjne.

Da Coraline nægter at blive i den anden verden og få syet knapper i sine øjne, tager den anden mor Coralines forældre til fange. Med hjælp fra en sort kat og glemte børn må Coraline kæmpe for sine forældres liv og for at komme tilbage til den rigtige verden.

Historien om Coraline er en blanding af skræk og fantasy, men først og fremmest er det en fortælling om Coralines modning og frigørelse fra sine forældre. Først da Coraline har mistet sine forældre, indser hun, hvor meget hun elsker dem og at det er hende alene, der kan redde deres liv. Coralines kamp mod den onde anden mor er således en overgangsrite, der markerer Coralines overgang fra barn til voksen.

Nobody

”Drengen lugtede ligesom kirkegården. Men pigen lugtede ligesom sin mors hus, ligesom den dråbe parfume hun havde duppet på halsen, før hun gik i skole samme morgen. Hun lugtede også af offer, af angstens sved, tænkte Manden Jack, hun lugtede som hans bytte.”
”Nobody”, s. 235.

I 2008 udkom ”The Graveyard Book” (”Nobody”, 2009), illustreret af Chris Riddell.
I ly af mørket dræber Manden Jack familien Dorian med sin kniv. Alle på nær en: Familiens yngste, en lille dreng på omkring to år. Drengen stolprer ud i natten, uvidende om den fare han befinder sig i. Ved et tilfælde får han sig forvildet ind på byens gamle kirkegård, hvor de døde beboere tager drengen under deres vinger og giver ham navnet Nobody Owens.
Nobody får Kirkegårdens Frihed, en beskyttelse, der gør, at han kan Blegne og gå Drømmegang ligesom spøgelserne på kirkegården. Silas, en anden ikke-død, der har Kirkegårdens Frihed, bliver værge for barnet og mr. og mrs. Owens står for hans opdragelse.
Som ca. 5-årig møder Nobody pigen Scarlett på kirkegården. De bliver hurtigt venner, og Nobodys sorg er stor, da Scarlett flytter til Skotland med sine forældre.

27955096

Men Manden Jack har ikke glemt sit udestående med familien Dorians yngste medlem, og i takt med at han bliver større, bliver Nobody bevidst om faren, der lurer uden for kirkegårdens mure.
Silas klæder Nobody på til det uundgåelige opgør med Manden Jack. Han lærer ham om de verdener, der findes uden for kirkegården og han lærer ham om Manden Jack. Jack er del af et broderskab af Jack’er, der har eksisteret siden tidernes morgen. Deres magt er uendeligt stor, og de bevæger sig mellem denne verden og en overnaturlig verden fuld af ondskab og magi.
Silas prøver at holde Nobody på kirkegården, hvor han er i sikkerhed, men da Scarlett efter 10 år dukker op igen, bliver det sværere og sværere for ham at skærme Nobody mod omverdenens farer.

”Nobody” er en fortælling om at blive voksen og om at høre til. Da Nobodys mor, far og søster bliver dræbt, mister han sin familie, men på kirkegården finder han en ny. Nobody er elsket, men også anderledes. Han længes efter et fællesskab med nogen, der ligner ham.
”Nobody” kredser tematisk om frihed. Nobody er fri, så længe han bliver på kirkegården. Den sande frihed har en pris. Ikke alene skal han overvinde Manden Jack, men han skal også tage afsked med Kirkegårdens Frihed og de privilegier, der følger med den, herunder at kunne se og tale med de døde, sin familie.

Den sygeste løgnehistorie

”Flagermus fløj hen over himlen i så store flokke, at de skjulte den aftagende måne. ”Det sted kan jeg ikke lide,” sagde jeg til professoren. ”Hvorfor dog ikke?” sagde han. ”Her ser da ud til at være vældig rart, når solen skinner.””
”Den sygeste løgnehistorie”, s. 68.

I 2013 udkom Neil Gaimans ”Fortunaly the Milk” (”Den sygeste løgnehistorie”, 2014), der er gennemillustreret af Skottie Young.
To børn skal være alene hjemme med deres far, mens moren tager på konference om firben. Inden hun tager af sted, instruerer hun faren i, hvordan han skal holde hjemmet og familien kørende, indtil hun vender tilbage. Han skal blandt andet huske violinundervisning, guldfiskefodring og nøgle til VVS-manden. Men vigtigst af alt, skal han huske at købe mælk.
Næste morgen er morgenmaden i overhængende fare. Far har glemt alt om mælken og må derfor haste ned i kiosken. I mens venter de to børn tålmodigt og længe. Meget længe endda. Da faren endelig kommer tilbage, har han ikke kun mælken med, men også den mest utrolige historie.
På vej ned til kiosken bliver han nemlig suget op i et rumskib. Rumvæsnerne pønser på at overtage verdensherredømmet og tager faren som gidsel. Med nød og næppe undslipper han. Desværre kommer han samtidig til at lukke rum-tiden ind, hvilket hvirvler ham ud på en rejse i tid og rum, langt væk fra morgenmad, vasketøj og ventende børn.

50924599

Turen hjem er fuld af forhindringer og fantastiske væsner så som vampyrer med talefejl, dansende dværge med urtepotter på hovedet og en professor, stegosaurussen Steg, der har opfundet en tidsmaskine.

Ved hjælp af tidsmaskinen finder faren efter mange strabadser hjem til nutiden og børnene kan langt om længe få mælk på deres cornflakes.
”Den sygeste løgnehistorie” er en lang fabulerende fortælling, der fører læseren med på en rejse gennem forskellige universer. Rammen om fortællingen er den kendte, kedelige verden, hvor praktiske gøremål og manglende mælk til morgenmaden udgør hverdagens drama. Rammen brydes imidlertid af fantastiske elementer som pirater, talende ponyer og det galaktiske politi, hvilket betyder, at en helt almindelig tur til kiosken efter mælk forvandles til en eventyrlig rejse gennem tid og rum.

Genrer og tematikker

Neil Gaiman er erklæret historiefortæller og arbejder med både skønlitteratur, tegneserier og tv-fiktion.
Neil Gaiman fik oprindeligt sit gennembrud som tegneserieforfatter, først og fremmest med det store epos ”Sandman”, men også en række enkeltstående fortællinger, hvor en personlig fortalt stil lanceres i erindringsform, der igennem historiens forløb gradvist afdækker kendskabet til hovedpersonen. Gaiman viderefører den engelske tradition af eventyrfortællere, der blomstrede i slutningen af 1800-tallet. Lige som Alice i Lewis Carolls ”Alice i Eventyrland” træder igennem spejlet for at komme til en ny verden, bevæger mange af Gaimans personer – igennem døre eller med toge i Londons undergrund – sig ind i nye verdener og bliver konfronteret med drømme, mareridt og udfordringer, der ofte sætter normaltilværelsen i perspektiv.
Gaimans fortællinger udfolder sig i fantasygenren, men i modsætning til en klassiker som J.R.R. Tolkiens ”Ringenes Herre”, der foregår i en klart defineret verden, hvor det overnaturlige og magiske er en given præmis, tager Gaimans historier ofte udgangspunkt i vores genkendelige virkelighed, hvor almindelige mennesker overskrider grænsen mellem hverdagen og en parallel verden med magi og ikke-genkendelige væsener. Disse oplevelser i fantasiens verden tager sig ud som dannelsesrejser, der giver viden og indsigt i personens liv. Det kan være den lille pige, der lærer at tage ansvar og blive moden i fortællingen ”Coraline”, eller kontormanden Richard, der i romanen ”Neverwhere” gennemgår en personlig udvikling i en forvrænget udgave af virkeligheden.

Beslægtede forfatterskaber

Neil Gaimans forfatterskab er omfangsrigt og spænder fra tegneserier (Sandman-serien), over børne- og ungdomsbøger (”Den sygeste løgnehistorie”) til voksenromaner (”Amerikanske guder”).
Fælles for Neil Gaimans bøger er brugen af mytologier, folkeeventyr og religion og en af hans store inspirationskilder er forfatteren C.S. Lewis. Selv siger Neil Gaiman om C.S. Lewis’ betydning for sit forfatterskab: ”C.S. Lewis var den første forfatter der fik mig til at ønske, at jeg var en forfatter. Han gjorde mig opmærksom på forfatteren, at der var nogen bag ordene, at nogen fortalte historien.” (journal.neilgaiman.com, 2012-01-26. Egen oversættelse).
Ligesom Neil Gaiman, sammenvæver C.S. Lewis i sine bøger om eventyrlandet Narnia kristendom, eventyr og fortællingen om det godes kamp mod det onde.
I seriens første bind ”Løven, heksen og garderobeskabet” (”The Lion, the Witch and the Wardrobe”, 1950) finder de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy en hemmelig indgang til landet Narnia. En evig vinter hviler over landet, fordi den onde isheks Jadis har fordrevet Narnias skaber, løven Aslan. De fire børn møder på deres færd talende bævere, fauner og kentaurer, og undervejs går det op for dem, at de alle har en afgørende rolle at spille i det store slag, der skal afgøre Narnia og Aslans skæbne.
C.S. Lewis’ serie om Narnia er endvidere bygget op omkring eksistensen af parallelle verdner og om hovedpersonernes mulighed for at bevæge sig imellem disse. Ligesom Neil Gaiman lader pigen Coraline gå igennem døren i den fine stue, ind i tunnelen til den forvrængede anden verden, så lader C.S. Lewis sine fire hovedpersoner gå igennem et garderobeskab ind i eventyrlandet Narnia. I seriens andre bind er portalen eller åbningen til Narnia så forskellige ting som en fingering i ”Troldmandens nevø” (”The Magician’s Nephew”, 1955) og et maleri i ”Morgenvandrerens rejse” (”The Voyage of the Dawn Treader”, 1952).
For både C.S. Lewis og Neil Gaiman gælder det, at deres hovedpersoner undergår en forandring i mødet med den anden verden. Coraline finder ud af, hvor meget hun elsker sine forældre, drengen Tristran Thorn i ”Stjernestøv” (”Stardust”, 1999) finder kærligheden og Edmund, Lucy, Peter og Susan finder et fællesskab, som de kan tage med sig tilbage gennem garderobeskabet.

Neil Gaimans forfatterskab er omfangsrigt og spænder fra tegneserier (Sandman-serien), over børne- og ungdomsbøger (”Den sygeste løgnehistorie”) til voksenromaner (”Amerikanske guder”).
Fælles for Neil Gaimans bøger er brugen af mytologier, folkeeventyr og religion og en af hans store inspirationskilder er forfatteren C.S. Lewis. Selv siger Neil Gaiman om C.S. Lewis’ betydning for sit forfatterskab: ”C.S. Lewis var den første forfatter der fik mig til at ønske, at jeg var en forfatter. Han gjorde mig opmærksom på forfatteren, at der var nogen bag ordene, at nogen fortalte historien.” (journal.neilgaiman.com, 2012-01-26. Egen oversættelse).
Ligesom Neil Gaiman, sammenvæver C.S. Lewis i sine bøger om eventyrlandet Narnia kristendom, eventyr og fortællingen om det godes kamp mod det onde.
I seriens første bind ”Løven, heksen og garderobeskabet” (”The Lion, the Witch and the Wardrobe”, 1950) finder de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy en hemmelig indgang til landet Narnia. En evig vinter hviler over landet, fordi den onde isheks Jadis har fordrevet Narnias skaber, løven Aslan. De fire børn møder på deres færd talende bævere, fauner og kentaurer, og undervejs går det op for dem, at de alle har en afgørende rolle at spille i det store slag, der skal afgøre Narnia og Aslans skæbne.
C.S. Lewis’ serie om Narnia er endvidere bygget op omkring eksistensen af parallelle verdner og om hovedpersonernes mulighed for at bevæge sig imellem disse. Ligesom Neil Gaiman lader pigen Coraline gå igennem døren i den fine stue, ind i tunnelen til den forvrængede anden verden, så lader C.S. Lewis sine fire hovedpersoner gå igennem et garderobeskab ind i eventyrlandet Narnia. I seriens andre bind er portalen eller åbningen til Narnia så forskellige ting som en fingering i ”Troldmandens nevø” (”The Magician’s Nephew”, 1955) og et maleri i ”Morgenvandrerens rejse” (”The Voyage of the Dawn Treader”, 1952).
For både C.S. Lewis og Neil Gaiman gælder det, at deres hovedpersoner undergår en forandring i mødet med den anden verden. Coraline finder ud af, hvor meget hun elsker sine forældre, drengen Tristran Thorn i ”Stjernestøv” (”Stardust”, 1999) finder kærligheden og Edmund, Lucy, Peter og Susan finder et fællesskab, som de kan tage med sig tilbage gennem garderobeskabet.

Bibliografi

Tegneserier

Gaiman, Neil:
Sandman - The Doll's House. 1990. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Black Orchid. 1991. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - Dream Country. 1991. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - Preludes & Nocturnes. 1991. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - Season of Mists. 1992. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Signal to Noise. 1992. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - A game of you. 1993. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - Fables and Reflections. 1993. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
The Books of Magic. 1993. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - Brief Lives. 1994. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman 8 - World's End. 1994. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - Midnight Theatre. 1995. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
The tragical comedy or comical tragedy of mr. Punch. 1995. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
Sandman - The Wake. 1997. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
The Sandman - Dream Hunters. 2000. Tegneserie.
Gaiman, Neil:
American Gods. 2001. Roman.
Gaiman, Neil:
Coraline. 2003. Roman.
Gaiman, Neil:
Marvel 1602. 2004. Tegneserie, del 1.
Gaiman, Neil:
Marvel 1602. 2004. Tegneserie, 2. del.
Gaiman, Neil:
Marvel 1602. 2004.
Gaiman, Neil:
De evige. 2007. Tegner John Romita Jr.

Børne- og ungdomsbøger

Gaiman, Neil:
The day I swapped my dad for two goldfish. 1997. Børnebog.
Gaiman, Neil:
Drømmeland. 2006. Illustreret af Kelly Jones og Malcolm Jones III. (Dansklærerforeningen)
Gaiman, Neil:
Eternals. 2007. Tegner John Romita Jr. (83).
Gaiman, Neil:
Odd og frostjætterne. Høst, 2010.
Gaiman, Neil:
Coraline. Høst, 2013. Jubilæumsudgave. (Coraline). Oversætter: Camilla Christensen.
Gaiman, Neil:
Den sygeste løgnehistorie. Høst, 2014. Oversat af Camilla Christensen. Børnebog.
Gaiman, Neil:
Hans & Grete. Høst, 2015. (Hansel and Gretel, 2014). Oversat af: Camilla Christensen. (39.12).
Gaiman, Neil: Panda Tju i skole. Høst, 2019. (Chu´s First Day at School, 2014). Oversat af: Elisabeth Kiertzner.
Gaiman, Neil: Panda Tju på stranden. Høst, 2019. (Chu´s Day at the Beach, 2015). Oversat af: Elisabeth Kiertzner.

Romaner

Gaiman, Neil:
Neverwhere - en rejse på Undersiden 1999. Roman.
Gaiman, Neil:
Stjernestøv. 2000. Roman.
Gaiman, Neil:
The Ocean at the End of the Lane. William Morrow, 2013.
Gaiman, Neil:
Amerikanske guder. People's Press, 2014. ( American Gods. 2001). Oversat af Steffen Rayburn-Maarup. Roman.

Noveller

Gaiman, Neil:
Angels and Visitations. DreamHaven Books, 1993.
Gaiman, Neil:
Smoke and mirrors. 1999. Novellesamling.
Gaiman, Neil:
Fragile Things. William Morrow, 2006.

Faglitteratur

Gaiman, Neil:
The First Four Years of the Fab Five. Proteus, 1984.
Gaiman, Neil og Kim Newman:
Ghastly Beyond Belief. Arrow Books, 1985.
Gaiman, Neil
Don´t Panic. Titan Books, 1988. bibliotek.dk

Om forfatteren

Web

Engelsk sproget site med alt fra billedgalleri til gennemgang af bøger og tegneserier. Mulighed for at læse indlæg fra Neil Gaiman og at stille spørgsmål.
En personlig fortolkning af mange af Gaimans værker – det spændende findes nederst på siden!

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Neil Gaiman

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Cooper, Susan:
Neil Gaiman: Why our future depends on libraries, reading and daydreaming. The Guardian, 2013-10-15.