Mikkel Thykier

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Thykier, Mikkel

Indledning

Siden sin debut har den danske forfatter Mikkel Thykier arbejdet målrettet på at adskille forfatteren og dennes portræt fra sine udgivelser. Han er blevet synonym med den anonyme afsender, og selvom enkelte af hans skrifter er udkommet som traditionelle bøger med hans fulde navn på forsiden, består størstedelen af forfatterskabet af litterær kritik, elitær essaystik, dagbogsnotater og nedskrevne monologer, der i små oplag og uden ISBN-nummer cirkulerer navnløst omkring i en litterær undergrund. Intimitet, seksualitet og generthed er nøgleord i skriften, som Thykier selv definerer som en praksis, hvor liv og litteratur er to sider af samme sag.

 

 

52067413

Blå bog

Født: 1977.

Uddannelse: Dimittend fra Forfatterskolen i København, 1998.

Debut: Skyggerne er kun flygtige. Borgen, 1997.

Litteraturpriser: Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, 1998. Michael Strunge-Prisen, 2002.

Seneste udgivelse: Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne : poesi ; Lyspunkter : poesi. Antipyrine, 2015. Digte.

Inspiration: På den litterære blog ”Den sproglige flåde” anbefaler Mikkel Thykier fem værker af hhv. Reza Negarestani, Zainab Bahrani, Alphonso Lingis, Yayoi Kusama og den persiske filosof Suhrawardi.  

Lyd: På LARM Radios hjemmeside kan man høre et interview med Mikkel Thykier om det at udgive bøger uden afsender.

Genre: Essay, Hybrid

Artikel type
voksne

Baggrund

”FREDERIK Dit ansigt giver mig lyst til. Eller behov for. Behov for eller lyst til at tage skønheden på mig. Hvad er et kys andet end at ånde med en andens mund? Du er min mulighed for at opleve, hvordan det er at være inde i en kvinde.”
”Daglig tale”, s. 45-46.

Mikkel Thykier har ry for at være den usynligste forfatter i nyere dansk litteratur. Han er født i 1977, opvokset på en gård i Knabstrup ved Holbæk og fik sine første digte trykt i Hvedekorn i 1995. Året efter blev han optaget på Forfatterskolen i København, hvor han gik fra 1996-1998. Samtidig debuterede han med digtsamlingen ”Skyggerne er kun flygtige” (1997), som han modtog Klaus Rifbjergs debutantpris for.

Det kan være svært at danne sig et fuldstændig billede af Thykiers litterære produktion, da han så vidt vides er evigt skrivende, men ikke altid udgiver sine skrifter i traditionel form. Af essayet ”Over for en ny virkelighed” (2011) fremgår det, at han har haft flere negative oplevelser med de etablerede forlag i den danske bogbranche. Derfor er mange af Thykiers tekster enten udkommet anonymt, på nettet, i mindre oplag på undergrundsforlag og/eller som selvudgivelser. Kritikeren Lars Bukdahl, der har udnævnt sig selv til Thykiers arkivar, karakteriserer forfatterskabet som et samlesæt. På sin blog og i tidsskriftet ”Trappe Tusind” nr. 5 (2010) har han lavet en forsøgsvis fuldstændig opgørelse over de Thykier-udgivelser, han kender til.

I et af de få interviews Mikkel Thykier har givet, siger han følgende om det at være forfatter: ”Jeg tænker mere mig selv som praktiker end som forfatter. Bogen er en slags restprodukt. En sekundær aktivitet til den aktivitet, der går forud. Noget af det, jeg har arbejdet på, er at rette blikket væk fra produktet og tilbage mod praksis.” (Ask Hansen: Grundlæggende befinder jeg mig bedst uden for rammen og vil blive dér. Information, 2014-01-10).

Gennem årene har Mikkel Thykier modtaget både priser og legater fra Statens Kunstfond, og i 2014 blev han tildelt det treårige arbejdslegat. Han arbejder også som oversætter og har bl.a. oversat den svenske dramatiker Lars Norén, den svenske digter Åke Hodell og tekster af den franske forfatter Maurice Blanchot. Sammen med Mikkel Bolt og Claus Handberg Christensen sidder Thykier i redaktionen på tidsskriftet Monsieur Antipyrine, der udkommer på forlaget Antipyrine, hvor de seneste af Thykiers egne bogudgivelser også er udkommet. 

Skyggerne er kun flygtige

”intet ark gengiver en ultimativ sandhed eller en ultimativ depression/ jeg er blot tohundrede timer for tidligt på den på den sidste station/ det første tog synger stadig på skinnerne”
”Skyggerne er kun flygtige”, digt nr. 6.

Mikkel Thykier debuterede med digtsamlingen ”Skyggerne er kun flygtige” i 1997, men samlingens 24 digte skrev han allerede nogle år forinden, da han var 17-18 år. Fysisk adskiller digtsamlingen sig fra en traditionel bogudgivelse, ved at alt tekst er skrevet på indersiden af siderne, der kan foldes sammen, hvilket medfører, at bogen ser tom ud, når man bladrer i den. Digtene er foldet sammen om sig selv, men når siderne åbnes op, er digtene grafisk flettet ind i hinanden og strækker sig på langs i to både visuelle og tematiske spejlinger.

Digtsamlingens første del er skrevet på en uge under et ophold i Prag. ”Jeg synes, det var mystisk at være dernede; meget mystisk, at der opstod en eller anden kontakt i mig selv, mellem mit sind og min personlighed, og den verden, jeg oplevede dernede, og det at jeg skrev, det at det kunne lade sig gøre at skrive,” (Erik Kjær Larsen: Måske slipper man aldrig af med romantik. Information, 1998-01-20) har Mikkel Thykier sagt om digtenes tilblivelse.

De syv Prag-digte beskriver med ungdommelig nysgerrighed, søvngængerstemme og livsglæde mødet med byens jødiske haver, Karlsbroen og floden. Jeget sammenligner sit skrivende selv med en barnekejser, og sproget blander højtidelige, gammeldags ord med opremsninger, sammenligninger og sansninger af byens leben og menneskers kroppe. Der er aftenappelsindråber i vandet, vagtelkluk, mødingsem og folk med spiritusfol i deres øjenlåg.

Anden del hedder ”af et værelses breve”, og de 17 digte er skrevet fra den 18. juni til den 9. juli 1995. De er ligeledes en ung digters drømmende registrering af omgivelserne, men rummet er nu et drengeværelse på landet, hvis tinaskebæger, arkitektlampe og skrivemaskine sanses nænsomt og lyrisk.

I sin litteraturhistorie om nyere dansk litteratur ”Generationsmaskinen” beskriver Lars Bukdahl ”Skyggerne er kun flygtige” således: ”Digtene flyder over med en yderst preciøs, ikke aldeles umunter sanselighed og overfølsomhed, der excellerer i spøjst barokke billeddannelser, inventarier og iagttagelser. Der er noget absolut altmodisch over Thykiers stillen sig an, som virker absolut (post)moderne, som dugfrisk spindelvæv.” (Lars Bukdahl: Generationsmaskinen. Borgen, 2004. s. 251).

Daglig tale

”FREDERIK (…) Så på en måde har jeg meldt mig ud af den der konkurrenceverden. Det der hører til den. Så jo, jeg er et meget ensomt menneske. Det er jo også derfor, jeg er så glad for, at du er her.”
”Daglig tale”, s. 24.

I 2002 udkom ”Daglig tale”, der i sin ydre komposition og grafiske opsætning ligner et teatermanuskript. De to personer, Frederik og Emily, ligger nøgne på Frederiks seng i hans lejlighed. De er unge, de slås, kilder hinanden med enden af en blyant og tilbringer en nat sammen. Tekstens tid og tale er modsatrettede, da Frederiks replikker begynder klokken kl. 24.07, hvorefter tiden tikkende bevæger sig baglæns til kl. 18.12, hvor bogens sider slutter. Teksten læses derfor baglæns i forhold til en fortløbende kronologi, men kan i princippet også læses bagfra.

Selvom de er to personer i værelset, er det kun Frederik, der taler. Hans monolog om prostitution, tidligere kæresteforhold, klaverspil, søvn, androgyni og ærlighed afbrydes kun af Emilys åndedræt, hendes små opfordrende håndbevægelser, latter, fnis og gab.

24025462

”Daglig tale” er ikke skrevet i et mundret dagligdagssprog. Frederiks replikker er reflekterende, skriftsproglige funderinger og associerende beskrivelser, og selvom han henvender sig direkte til Emily ved brug af det personlige pronomen du, taler han mere om hende end til hende. Han er distanceret og forstillet i sin interaktion. I erindringen om deres første møde beskriver han eksempelvis hendes ansigt minutiøst og analytisk: ”Dit ansigt er så foranderligt, at det er umuligt at forestille mig dit liv: Almindelig sund pige med veninder osv. Eller speciel pige med specielle vaner. Stærk, selvstændig, karakterfast. Eller genert, sky, altid i forandring. Umuligt.” (s. 43). Ansigtet er et gennemgående billede i teksten, det kan både være et cumulus-ansigt og et columbusansigt, og forholdet mellem ansigt og maske er en tilbagevendende kontrast i Thykiers forfatterskab.

Frederiks sidste replik, der pga. kompositionen tidsmæssigt er den første, rejser spørgsmålet om, hvad det er muligt at sige til et andet menneske. Her tiltaler han Emily som sin Emily Dickinson, og med en mat, blå farveblyant er den engelske digterindes portræt malet på bagsidens inderflap. ”Daglig tale” er altså en litterær monolog, der korresponderer baglæns gennem tiden tilbage til 1800-tallet i en intim og indforstået hilsen til en af Englands største, kvindelige poeter. 

28/6-udgivelserne

”Buffalo 66 er en komedie baseret på en ustandselig, kommanderende talestrøm. The Brown Bunny en tragedie baseret på tavshed.”
”Gennem mig gik hun i seng med en afdød (hun tog et lig i munden)”, s. 22.

I 2009 udgav mikroforlaget 28/6 Mikkel Thykiers to pamfletter ”Gennem mig gik hun i seng med en afdød (hun tog et lig i munden)” og ”Skyggeboksning”. Den første består af 12 notater om skuespilleren Vincent Gallo, som Thykier har skrevet i perioden fra december 2008 til januar 2009. Hæftet er illustreret med spejlvendte negativer af Vincent Gallo, der indledningsvis drikker kaffe af en flamingokop iført læderjakke og afslutningsvis ligger påklædt i en seng ved siden af en kvinde, som han har vendt ryggen til. I essayistisk stil sammenligner Thykier de to film ”Buffalo 66” og ”The Brown Bunny”, hvori Vincent Gallo spiller hovedrollen som hhv. den uskyldigt dømte Billy Brown og motorcyklisten Bud Clay. Karaktererne i filmene udfordrer den traditionelle mandlige seksualitet ved at skildre en mandlig identitet, der bryder med det stereotype. F.eks. ydmyges Billy Brown i en toiletscene, hvor en fremmed mand nedstirrer hans store pik.

Thykier perspektiverer de centrale scener og sine karakteristikker af hovedpersonerne i de to film til forskellige interviews med skuespilleren Vincent Gallo, der som privatperson tager afstand fra stofmisbrug og indrømmer, at han ikke kan have sex uden at være forelsket.

I ”Skyggeboksning”s 17 prosatekster er det portrættet som genre, der er omdrejningspunkt. Nogle af teksterne diskuterer portrætmaleriet ved at sammenstille tegninger af billedkunstneren Leonardo da Vinci med citater og malerier af Francis Bacon. I teksten ”MØD MIG PÅ CASSIOPEIA” refererer Thykier til en personlig oplevelse, hvor forfatterkollegaen JK til et privat arrangement fotograferede Thykier og efterfølgende lagde billedet ud på internettet. Thykier harcelerer over brugen af sit portræt, som han anser for et brud på hans intimitet. I teksten optræder personerne kun ved deres initialer, hvilket er med til at gøre ”Skyggeboksning” både indforstået, privat og genert. Herved afspejler formen indholdet, der også kredser om temaer som intimitet, generthed og anonymitet.

Dit ansigt kommer før mig

”Sådan kan jeg sige det. Så er jeg sikker på at såre dig. Men jeg har heller aldrig været interesseret i afbalancerede forhold til andre, heller ikke til dig. For mig handler alt det dér om adgang til verden. Eller livet, skulle jeg måske sige. Hvæs fra cigaret -”
”Dit ansigt kommer før mig”, s. 46.

”Godmorgen, Columbus” fra 2009 og ”Dit ansigt kommer før mig” fra 2010 har begge undertitlen ”Daglig tale”, og i deres ydre komposition ligner de til forveksling Mikkel Thykiers udgivelse med dette navn fra 2002. Tilsammen danner de tre bøger en trilogi, der i deres fragmentariske stil og fornægtelse af læserens forventninger til form og indhold kan klassificeres som postmoderne.

Teksterne i alle tre bøger er opsat som et drama med regibemærkninger og navne på de medvirkende i versaler foran replikkerne, men det er kun en af parterne, der fører ordet, så teksten er i virkeligheden en slags monolog. I ”Dit ansigt kommer før mig” er det kun Frederik, der taler, mens Alma lytter, ryger cigaretter og først til allersidst svarer nej, på spørgsmålet om, om hun siger noget. Frederiks enetale handler om løst og fast, bl.a. om hans sommeraffære med en islandsk pige på Gotland, forskellen på kærlighed og venskab og på venskab og intimitet, arbejdet med udviklingshæmmede, askese, Birthe Kjær og om en pige, der kom til at sende en forkert SMS til én, der var Jehovas Vidne. Han afbrydes af to breve til en ven og en midterdel, der består af 12 sort/hvid-fotografier fra en demonstration ved Sorbonne i marts 2006, der har titlen ”Vi ses snart igen, håber jeg”.

28234724

Dele af ”Dit ansigt kommer før mig” har været publiceret i andre sammenhænge. Et uddrag har været trykt i DSBs blad ”Ud & Se” under titlen ”I stedet for en dagbog”, og bogens første tekst har ligeledes udgjort grundlaget for lydværket ”Luk mine øjne”, der havde premiere på Radiowy.se i 2010. I sin anmeldelse af dette lydværk fremhæver Kamilla Löfström personernes ensomhed: ”De to, kvinden og manden, der ikke kender hinanden, fordi de aldrig har fortalt den anden om deres familie, deres nærmeste og deres fortid, men som nu ligger i samme seng, taler nemlig ikke til hinanden, men til sig selv og til lytteren, hvem denne så er, og hvis denne overhovedet findes.” (Kamilla Löfström: Et ømt og meget smukt pust i øret. Information, 2010-01-28).

Over for en ny virkelighed

”Der er endnu ingen anmelder i DK, der har vist, hvilke spørgsmål der skal stilles til litteraturen for at opdage hvor, hvordan og hvornår den har en ny erfaring at tilbyde (…)”
”Over for en ny virkelighed”, s. 29.

Essayet ”Over for en ny virkelighed” udkom i 2011 som pamflet nummer 33 i forlaget Afterhands serie ”Edition After Hand”. Mikkel Thykier har skrevet teksten i oktober 2010. Gennem eksempler fra sine egne erfaringer med at få udgivet bøger og anmeldelser af litteratur i dagblade, fremfører han den tese, at dansk litteratur i det 21. århundrede står over for en ny virkelighed. Forfattere, læsere og kritikere bør gentænke, hvad litteraturen er, kan og gør, for den er ifølge Thykier nået til et nulpunkt. ”Nulpunktet, det eneste at begynde fra, det eneste at vende tilbage til” hedder det på bogens første side.

”Over for en ny virkelighed” indledes med den personlige fortælling om, hvordan Thykier, da hans tidligere forlag Anblik lukkede, fik valget mellem at opkøbe restoplaget af sine udgivelser eller sende dem til makulering. Herefter oplistes tre konklusioner på udviklingen i den danske bogbranche: Det traditionelle forlagsarbejde overlades i højere grad til forfatterne selv, en bogudgivelses tilgængelighed er næsten lig nul, og professionen som forfatter er en ensom position ”der ikke tjener til andet end at løsrive én fra alle forbindelser til den fælles verden og dens værdi- og målsætninger.” (s. 11).

28680562

I essayets anden del kommer Thykier med tre eksempler på, hvordan han mener, at den danske presses håndtering af litteratur er overfladisk, ekskluderende og ukritisk. Kim Skottes anmeldelse af den chilenske forfatter Roberto Bolaños roman ”2666” nævnes som et eksempel på, at litteraturanmelderen ikke foretager en dybdegående analyse og ikke stiller relevante spørgsmål til værket, men i stedet blot gentager den skamros, som bogen har modtaget i andre lande, da den udkom der.

Afslutningsvis opfordrer Thykier alle til at være nysgerrige, lydhøre og diskussionsvillige i mødet med litteraturen. ”Så dårlige tider? Nej, det er spændende tider. Ingen de facto kvaliteter sikrer litteraturen. Der er ingen, der er afhængige af forfatterne, og der er ingen, forfatterne er afhængige af,” (s. 32) konkluderer han.

FANCULO CREPA

”Se på såret: huden deler sig, foretager en bevægelse i to retninger. Kønsidentifikationen bevæger sig på samme måde i to retninger: ikke bare mod kvindekønnet, men også mod det maskuline (…)”
”FANCULO CREPA”, s. 167.

”FANCULO CREPA” udkom i august 2015, men som med alle Mikkel Thykiers værker er der diskrepans mellem nedskrivningstidspunktet og udgivelsesdatoen. Bogen er en samling af essays, dagbogsnotater, breve og lyrisk prosa. Fire af samlingens ni tekster er skrevet oven på forskellige nordiske forfatteres digte og kortprosastykker; en teknik som Thykier selv kalder en aktiv fortolkning.

Første del hedder ”En skoledrengs læsning” og består af udvalgte dagbogsnotater, der dateres fra den 24.3.2010 til 23.9.2013. Titlen på denne del refererer til en udtalelse, som forfatter og tidligere rektor for Forfatterskolen Niels Frank, ifølge Mikkel Thykier, ytrede om sine kollegers læsestrategier, da de skulle give tekstkritik på et uddrag af Franks roman ”Nellies bog” (2013).

51886801

Med afsæt i Niels Franks karakteristik af bl.a. de amerikanske beatforfattere William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Neal Cassady, kunstmaler Francis Bacon, filosofferne Friedrich Nietzsche, Michel Foucault og særligt Villy Sørensen diskuterer Thykier seksualitet og maskulinitet, både som historiske konstruktioner, identifikationsformer og teori. Eksempelvis påpeger Thykier, at den norske oversættelse af queer-teori til ”skæv teori” burde inspirere til en generel teori om skævhed. Dagbogsstykkerne afbrydes af korte citater af svenske Sara Stridsberg, og hele ”En skoledrengs læsning” indledes med Stridsbergs udtalelse om, at det at få børn for hende har åbnet et vindue mod døden. De skygger, døden kaster over livet, er en af bogens bærende spor, hvilket indrammes af bogens titel, der betyder rend mig i røven og dø.

Resten af ”FANCULO CREPA” består af forskellige kortere og længere tekster, hvoraf ”Gennem mig gik hun i seng med en afdød” tidligere er udkommet som selvstændig chapbook, dvs. et mindre hæfte, der kan være kopieret og clipset. Morti Vizkis forfatterskab beskrives i otte såkaldte omveje, og bogen afsluttes med to noter om filmen ”Brokeback Mountain”. Teksternes fællestræk er primært på et tematisk plan, hvor seksualitet som en del af livet og livet som en del af døden undersøges via recensioner af litteratur, filosofi og film. 

Genrer og tematikker

Selvom Mikkel Thykier debuterede som lyriker, er de fleste af hans senere bøger en slags genremæssige hybrider. Mest af alt læner han sig op ad essayet, der som genre dateres til 1580 og er karakteriseret som et forsøg, der vægter det subjektive og gerne vil give læseren en følelse af, at teksten er en personlig samtale mellem forfatter og læser. Thykiers sprog er ofte abstrakt og akademisk, og stilmæssigt svinger hans skrift mellem at være præcis, følelsesladet poesi, citatmosaikker og filosofiske afhandlinger skrevet som var de blogindlæg.

”Thykier skriver med en fantastisk nerve, men også kompromisløst på en måde, der nærmer sig det groft uetiske. Hos ham er liv og skrift flettet helt sammen, samtidig med at skriften har karakter af forsøg, af udkast. Det giver ham en meget alvorlig, nogle gange nærmest vredladen stil, der på den anden side er sært løssluppen i det. Hans tekster kan ikke rigtigt placeres som essays, som regelret kritik, som erindringer, som litteratur i egen ret,” har Tue Andersen Nexø skrevet om Mikkel Thykier (Tue Andersen Nexø: Nærmest groft uetisk. Information, 2015-09-05).

Også andre anmeldere har beskrevet forfatterens problematiske forhold til kategoriske genrer og kategorier i det hele taget. Selv fremhæver Thykier korrespondancen eller brevskrivningen som sin foretrukne form, fordi den involverer en anden person og har en indbygget intimitet.

Samtidig med at Thykiers skrift til tider er intim og sårbar, bevirker hans dagbogsnoter og brugen af initialer og skjulte henvisninger til andre, nulevende danske forfattere, at teksternes jeg/jeger mange steder fremstår selvoptagede, forsmåede og bedrevidende. Tue Andersen Nexø har ligefrem kaldt Thykier for uetisk, på grund af den måde han kritiserer forfatterkollegaen Niels Frank på i ”FANCULO CREPA”: ”Undervejs overskrides enhver blufærdighedsgrænse, samtidig med at teksten tydeligvis ikke rigtigt er interesseret i – eller i al fald ikke åben over for – Frank som menneske eller forfatter. Han er en marionetdukke i Thykiers eget projekt.” (Tue Andersen Nexø: Nærmest groft uetisk. Information, 2015-09-05).

Beslægtede forfatterskaber

I sit forfatterskab skriver Mikkel Thykier om et væld af forskellige andre forfattere, som han enten kender personligt, har oversat, har læst eller har ”skrevet ovenpå”. Det er bl.a. Christel Wiinblad, Claus Beck-Nielsen, Niels Frank, Villy Sørensen, William S. Burroughs, Peter Laugesen, Amalie Smith, Søren Ulrik Thomsen og Arthur Rimbaud. Eksempelvis er der i ”SUB ROSA” (2013) et afsnit, der omhandler forfatteren Christel Wiinblads ”Min lillebror” (2008). Wiinblad har også forholdt sig til Thykiers måde at skrive på, og i et interview i Information karakteriserer hun Thykiers tekster på følgende måde: ”Skriften fra denne forfatter hører til i en helt anden historie og sammenhæng. Jeg tænker selvfølgelig på forfattere som Bataille, Blanchot og på Emily Dickinson og Lars Norén, men egentlig opererer Thykiers poetisk/arkæologiske skriftmetode sig et helt andet sted hen.” (Trisse Gejl: På sporet af et litterært fantom. Information, 2010-06-01).

Asta Olivia Nordenhof er en anden dansk lyriker, der er inspireret og fascineret af Thykiers tilgang til skriften. Hendes debutbog ”Et ansigt til Emily” (2011), der er en slags fragmentarisk kammerspil med åbne prosastykker og replikudvekslinger, er af mange blevet tolket som et forsøg på at give den stumme Emily i Mikkel Thykiers ”Daglig tale” sin egen stemme. Ligesom Thykier kredser Nordenhof i sine tekster om et intimt jegs sårbarhed i kærlighedsrelationer, der fremstår som tomme, ensomme rum, og hvor modtageren glimrer ved sit fravær.

Den danske digter Morti Vizki (1963-2004) indtager en særlig position i Mikkel Thykiers bibliografi. Gang på gang dukker den danske digter, hans poesi og person op i Thykiers tekster. I ”Refleksioner i guld og bly” (2010) er den ene af de tre improvisationer, som bogen udgør, en analyse af de egyptiske træk i Morti Vizkis poesi, særligt digtsamlingerne ”Sol” (1997), ”Mange boliger” (2000) og ”Rejsebog” (2002). Titlen ”Refleksioner i guld og bly” er et citat fra et af Vizkis digte, og også i ”FANCULO CREPA” udgør læsninger af Vizkis digte en central del af værket. 

Bibliografi

Bibliografi

Bibliografien er formentlig ufuldstændig, da Mikkel Thykier også selvudgiver samt publicerer tekster anonymt, på internettet og i det hele taget dyrker alternative udgivelseskanaler.

Digte

Thykier, Mikkel:
Skyggerne er kun flygtige. Borgen, 1997.
Thykier, Mikkel:
Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne : poesi ; Lyspunkter : poesi. Antipyrine, 2015.

Essays og andet prosa

Thykier, Mikkel:
.katalog. Basilisk, 2001.
Thykier, Mikkel:
Daglig tale. Gyldendal, 2002.
Thykier, Mikkel:
Dagens ansigt. Basilisk, 2008.
Thykier, Mikkel:
Godmorgen, Columbus. Gyldendal, 2009.
Thykier, Mikkel:
Struktur. 16 objekter/ forarbejder/ til Peter Louis-Jensen. Basilisk, 2003.
Thykier, Mikkel:
Kommentarer til SERIE A: MIKKEL THYKIER. H Press, 2005.
VThykier, Mikkel:
Kommentarer til SERIE A: MIKKEL THYKIER. H Press, 2005.
Thykier, Mikkel:
Entré. Anblik, 2009.
Thykier, Mikkel:
Skyggeboksning. Forlaget 28/6, 2009.
Thykier, Mikkel:
Gennem mig gik hun i seng med en afdød (hun tog et lig i munden). Forlaget 28/6, 2009.
Thykier, Mikkel:
Dit ansigt kommer før mig. Gyldendal, 2010.
Thykier, Mikkel:
Refleksioner i guld og bly. Anblik, 2010.
Thykier, Mikkel:
SUB ROSA. Antipyrine, 2013.
Thykier, Mikkel:
FANCULO CREPA. Antipyrine, 2015.

Cd‘er

Thykier, Mikkel: Luk mine øjne. Selvudgivelse, 2010. Thykier, Mikkel:
Luk mine øjne. Selvudgivelse, 2010. Thykier, Mikkel: Overraskende mellemstørrelser. Selvudgivelse
Thykier, Mikkel: Luk mine øjne. Selvudgivelse, 2010. Thykier, Mikkel:
Overraskende mellemstørrelser. Selvudgivelse, 2010.

Om forfatterskabet

Artikler og links

Moestrup, Mette:
Han sigter bredt og rammer plet. Pristale ved overrækkelsen af Michael Strunge-Prisen. Information, 2002-08-27.
Dolmer, Tine m.fl. red.:
Trappe Tusind tidsskrift for litteraturvidenskab. Nr. 5. Tema: Mikkel Thykier. Frederiksberg Bogtrykkeri, 2010.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mikke Thykier

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Larsen, Erik Kjær:
Larsen, Erik Kjær:
Löfström, Kamilla:
Et ømt og meget smukt pust i øret. Information, 2010-01-28.
Gejl, Trisse:
På sporet af et litterært fantom. Information, 2010-06-01.
Hansen, Ask:
Grundlæggende befinder jeg mig bedst uden for rammen og vil blive dér. Information, 2014-01-10.
Nexø, Tue Andersen:
Nærmest groft uetisk. Information, 2015-09-05.