Niels Frank

Niels Frank er født den 25. februar 1963 i Brædstrup i Østjylland. Sit første digt skrev han i begyndelsen af sine teenageår i forbindelse med en skoleopgave, og siden er han blevet ved med at skrive. For at understøtte sin litterære interesse startede Niels Frank på litteraturhistorie på Aarhus Universitet i starten af 1980’erne. I 1985 fik interessen sit første udtryk i form af digtsamlingen “Øjeblikket”, og to år efter fik han papirer på sin lidenskab, i form af et kandidatbevis fra Universitetet.

Selvom Frank aldrig officielt har gået på Forfatterskolen, var han en del af miljøet omkring Poul Borum, der i 1987 startede Forfatterskolen som en slags privatskole for særligt inviterede forfattere. Da Borum trak sig som rektor på den nu etablerede og statsstøttede Forfatterskole i slutningen af 1990’erne, var Niels Frank et naturligt valg som rektor. Her var han rektor indtil 2002, hvor han overlod stillingen til forfatteren Hans-Otto Jørgensen.

Niels Frank har i flere perioder boet i udlandet, blandt andet Paris, San Francisco og New York, og han har desuden rejst meget over hele verden. Han bruger ofte rejser og ophold i udlandet som et eksil, når han arbejder med en bog. Rejserne giver ham en afstand til Danmark og en mulighed for at se livet udefra, fordi, som han siger, at ens eksistens bliver sat i perspektiv, når man er i fremmede omgivelser. Siden 2008 har han været modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Foruden at være forfatter til en række digtsamlinger har han skrevet flere essaysamlinger om litteratur og kunst. Grænsen mellem de to ting er flydende, og hans store engagement i samtalen om kunstens væsen har gjort ham til en stor inspirationskilde for mange kolleger. Niels Franks forfatterskab er berømmet og populært i den smallere del af den litterære sfære, mens han ikke har haft det store folkelige gennembrud. Dette ændrer sig med udgivelsen af ”Fanden tage dig”, der handler om drabet på Franks søster Elin. Bogen er med til at starte en offentlig samtale om partnervold og –drab og bliver bl.a. startskuddet på en længere artikelserie i dagbladet Politiken om emnet.  

Niels Frank debuterede i 1985 med digtsamlingen “Øjeblikket”, der indledes med en hilsen til modernisten Klaus Rifbjerg med ordene: “Lyrik: 5-4-3-2-1-0-1-2-3-4-5”. Nedtællingen til nul og tilbage igen refererer til en del af et digt fra Rifbjergs berømte digtsamling “Konfrontation” fra 1960, der går: “Lyrik: 5-4-3-2-1-0”. Rifbjergs nedtælling er en befrielse af lyrikken, der efter hans mening er blevet fanget i sit eget kredsløb. Lyrikken skal tilbage til nulpunktet, tilbage til hverdagen.

52816831

Niels Frank gør det samme, men tæller op igen, og siger dermed, at der ikke er noget nulpunkt eller endemål for lyrikken, den er tværtimod hele tiden i bevægelse. Lyrikken fanger øjeblikket i et nulpunkt for i næste øjeblik at vende tilbage til den larmende og påtrængende virkelighed. Denne nedskrivning til et fortættet øjeblik går igen i digtsamlingens layout.

Forsiden er sort med titel og forfatternavn i hvidt, det samme er de fire sider, der indleder hver sit kapitel. Digtene er omvendt skrevet med sort på hvidt papir. Designet er enkelt og renset, og ligeledes er der økonomiseret i digtene. De er korte, billederne enkle, sætninger gentages med små variationer, der stilles skarpt på kropsdele og på kontakten mellem dem, f.eks. i digtet “LÆBER”: “læber som åbner sig og lukker sig/læber som åbner og lukker sig/ fugtes let og ledes alene/bevæges i strømme uden ord/ smiler indad smiler udad/smiler indad og udad/ skilles til øjne skilles til læber/samles til kys ind mod hinanden ...” (side 18). Man kan sige at digtene forsøger at komme så tæt som muligt på et betydende øjeblik: “men fra denne sene morgen/ tør du ikke lade/ mig ligge alene længere// fra dette øjeblik/ vil du altid se dig/ tøvende tilbage mod mig” (side 20). Altså en indkredsning af hvornår en betydning opstår, som f.eks. øjeblikket der ændrer leg til alvor: “eller billede/ af barn der løber/ud foran bil” (side 12).