per højholt
Foto: Preben Tolstoy / Ritzau Scanpix

Per Højholt

Universitetslektor Carsten Madsen, 2002.
Top image group
per højholt
Foto: Preben Tolstoy / Ritzau Scanpix
Main image
Højholt, Per
Foto: Poul Ib Henriksen / POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet digte.
Per Højholt er født i Esbjerg den 22. juli 1928. Han er død 15. oktober 2004. Han modtager sine første inspirationer i barndomshjemmet, hvor han gennem faderens kunstinteresse og kommunistiske sympatier tidligt bliver introduceret til modernistisk malerkunst og litteratur og opdraget med en kritisk bevidsthed. Den litterære debut finder sted i tidsskriftet Heretica i 1948, og i 1949 udkommer digtsamlingen Hesten og solen.

 

26974836

Blå bog

Født: i Esbjerg den 22. juli 1928.

Død: 15. oktober 2004.

Debut: Hesten og solen. Wivel, 1949. Digte.

Seneste udgivelse: Hans Henrik Mattesen : en monografi. Gyldendal 2007. Kortroman.

Periode: Dansk modernisme

Genre: Lyrik

 

Se filmene Gittes monologer - Per Højholt på Filmstriben og Højholt på Filmstriben

Artikel type
voksne

Poetisk vitalisme

Kunsten er som alt andet ingen nytte til, skriver digteren, showmanden og filosoffen Per Højholt i slutningen af sit essay, Cézannes metode (1967), der redegør for hans æstetik og erfaringer med at skrive digte. Her er tilsyneladende tale om en resigneret holdning, en distance til såvel kunsten som livet, men det forholder sig stik modsat: Højholt giver udtryk for en stærk vitalisme, der blot ikke er rettet mod nogen umiddelbar nytte. Kunsten skal altså ikke fungere som spejl for virkeligheden, den skal derimod forholde sig kritisk til skellet mellem liv og kunst, også selv om det ikke lader sig nedbryde.

Cézannes metode er udformet som en række filosofiske overvejelser i et dagligdags og dog abstrakt sprog om kunst, natur, liv, tid, tilfælde, sprog, tradition og modernisme. Dette er en række af de temaer, der både på et alment og et filosofisk plan bearbejdes i digtningen. Citatet fortsætter og slutter bogen således: men [kunsten] adskiller sig fra alt andet ved at den kan udgøre en del af vort liv på betingelser vi ikke selv har stillet. Ved at formulere et interval giver den os mulighed for at opleve at vi er til.

Kunst og liv hænger således nøje sammen for Højholt: hans tekster tilstræber et så sammentrængt udtryk, at der fremkommer en total besættelse af læserens følelser og intellekt. Læserens oplevelser forenes med digtets tidsforløb, sådan som det fx kendes, når man lytter til musik, der i skikkelse af Bruce Springsteen, Jimi Hendrix, Miles Davis, Erik Satie, Terry Riley m.fl. har udgjort en af Højholts inspirationskilder. Samtidig får læseren et indtryk af digtet som noget konkret, en ting uden for tiden, et fragment af en virkelighed der forstås som unddraget enhver helhedsbetragtning.

Enhver beskrivelse af Højholts digtning må se sig henvist til paradokser, det simple og mest elementære synes komplekst. Overalt finder man en dybsindig filosofi og høj sprogbevidsthed sammenstillet med en ligefrem humor. Vores kulturs skel mellem krop og sjæl nedbrydes konsekvent, og som læser tvinges man snart til dyb koncentration og distanceret eftertænksomhed, snart til en spontan latter der ifølge ham rummer en særlig indsigt. Intet er helligt for Højholt, end ikke litteraturen der lystigt parodieres i en stadig, men indrømmet forgæves stræben efter at skrive “the poem to end all poems”.

Den konservative del af den litterære institution betragtede i lang tid Højholts digtning som unødigt vanskelig tilgængelig. Imidlertid har den vist sig at appellere stærkt til såvel den intellektuelle læser som den læser, der ikke typisk betragtes som boglig eller dannet: håndværkere, husmødre, skolebørn osv. Ifølge Højholt har de sidstnævnte blot ikke lært “at læse forkert”, og de førstnævnte er ofte professionelle læsere, der er i vane med at stille sig helt åbent til litteraturen.

“At læse forkert” vil sige at læse med henblik på “profit”, som han siger, dvs. i forventning om et skjult poetisk budskab, et symbolsk udtryk fremsat gennem et dunkelt billedsprog. En sådan forventning imødekommer Højholt bevidst med skuffelse, ofte i en drilsk flertydighed hvor man ikke kan afgøre, hvad der er bogstavelig og overført betydning.

Forfatterskabets tidlige udvikling

Per Højholt er født i Esbjerg den 22. juli 1928 og modtager sine første inspirationer i barndomshjemmet, hvor han gennem faderens kunstinteresse og kommunistiske sympatier tidligt bliver introduceret til modernistisk malerkunst og litteratur og opdraget med en kritisk bevidsthed.

Efter studentereksamen i 1947 uddanner Højholt sig til bibliotekar, fordi digtningen derved ikke behøver at være en fritidsinteresse, som han senere siger under henvisning til datidens ringe arbejdspres inden for biblioteksvæsnet. Efter en periode med forskellige bibliotekarjobs kommer Højholt i 1965 på livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond og helliger sig derefter digtningen på fuld tid.

Den litterære debut finder sted i tidsskriftet Heretica i 1948, og i 1949 udkommer digtsamlingen Hesten og solen . Først i 1956 følger den næste samling digte, Skrift på vind og vand , og der går endnu syv år, før det egentlige gennembrud finder sted i 1963 med digtsamlingen Poetens hoved , hvor forskellige påvirkninger samles til et selvstændigt og komplekst udtryk.

Men i denne periode eksperimenterer Højholt voldsomt med forskellige litterære former, og han påvirkes af den internationale modernistiske digtning, der nærmest ikke er til stede i samtidens litterære miljø: St. Mallarmé, Ezra Pound, Gunnar Ekelöf, surrealisme, konkretisme. Faktisk er der tale om flere parallelle forfatterskaber i denne periode: Højholt forholder sig bevidst epigonisk til forskelligartede forbilleder. Det lykkes ham dog først kun at få publiceret den poesi, der ligner den allerede anerkendte, og ikke den mere eksperimenterende digtning.

I 60erne markerer Højholt sig som en af de allervæsentligste digtere, der har skrevet på dansk. I starten er han kun kendt af en inderkreds, han er nærmest en digternes digter og sætter det ekstremt høje krav til sin digtning, at hvert digt skal være et traditions? og sprogbevidst eksperiment, der udtømmer sin æstetik.

I 1966 udgives to vidt forskellige digtsamlinger, Min hånd 66 og Show , den første med en indlagt plade med oplæsning fra begge samlinger. Dette bliver samtidig starten på den show-virksomhed med oplæsning, gags, vittigheder, der er med til at præge den midterste del af forfatterskabet.

Litteratur som kritik

I den næste digtsamling, Turbo (1968), der regnes for et centralt værk inden for dansk digtning, eksperimenteres der voldsomt med de fleste af litteraturens virkemidler. Sproget og skriften sættes i centrum, og teksterne synes kritisk at undersøge, hvad litteratur er. Det er som om, digteren skriver på vrangen af sproget og derved får blotlagt, hvordan litteratur fungerer. Hvor han allerede tidligere har ladet typografiens skriftbillede indgå som del af digtenes udtrykspraksis, inddrager Højholt nu også selve bogens fysik, og fx Punkter (1971) består af 32 tekster skrevet på platicark! En kort tekst heri lyder:

brødristeren er fuld af orm når man tænder for den begynder de at gløde
men det er snart ikke til at se for de orm der vrider sig i brødristeren
begynder jo at gløde når man har haft tændt for brødristeren i nogen tid

Her leges der med en bogstavelig og en overført betydning af “orm”. Tilsyneladende sammenlignes brødristerens glødetråde i første linie metaforisk med orm, men for at hele teksten kan give mening, må man ændre den metaforiske læsning. Første linies orm er rigtige orm, og først ormene i anden linie er et metaforisk udtryk for glødetråde, hvis glød efterhånden gør det vanskeligt at se de rigtige orm underneden. Teksten forener således en kritik af vores umiddelbare tillid til metaforiske udtryk med en stor humor.

I samme periode inddrager den show-bevidste digter andre medier og laver radiospil, tv-spil oplæsningsshows. Han skriver essays, samlet i Stenvaskeriet og andre stykker (1994), han laver i 1974 en tekst- og fotokollage, Volumen , han læser didaktiske radio-digte op, samlet under titlen Enhjørningens kvababbelser (1979), og han udvikler den en overgang landskendte figur, Gitte , i en serie monologer, der udgives på lp-plade. Denne lidt naive pige først i tyverne, der her får stemme i form af en stadigt snakkende midtjysk dialekt, er utvivlsomt det mest populære udslag af Højholts virke, men egentlig er monologerne udtryk for den samme vilje til at forny det kritiske eksperiment med sproget. En tæt og mere filosofisk refleksion over sproget samt over kunsten og showets æstetik finder sted i den anden poetik, Intethedens grimasser (1972).

Højholt fortsætter også med at skrive sine små, tætte digte, og han lader to fascinerende digtsamlinger, Praksis, 1: Revolver (1977) og Praksis, 2: Groteskens område (1978), åbne en serie på i alt 12 bind, der alle kaldes for Praksis . Flere af disse digte er typiske ved at fungere som rablende, groteske personifikationer i et suverænt legende forhold til digtekunsten og med henvisninger til et mylder af hverdagstemaer. Men i Praksis, 2 nås også en foreløbig kulmination i forfatterskabet med en næsten fuldstændig ren poesi, et lyrisk udtryk der grænser til det sublime, hvilket får den konsekvens, at Højholt vælger at forlade arbejdet med digte i mere end 10 år.

Prosakunst og lyrisk senværk

Undervejs i forfatterskabet har Højholt afprøvet prosakunstens muligheder. Allerede i 1969 udgiver han den tragikomiske roman 6512, der fungerer som en parodi på forestillingen om, at et handlingsforløb og beretningen om et individs skæbne skulle kunne fortælles kronologisk. Tiden brydes op til fordel for et serielt princip uden for den tidslige orden, vi har for vane at tænke og fortælle historier i. Det er ofte en nøgle til forståelsen af Højholts tekster, at de giver tidentiden langt større indflydelse på sprog og digtning end normalt. Traditionelt har rumlige og billedlige forestillinger styret vores tanker og historier, men Højholts udgangspunkt i tiden vender op og ned på alting.

Fortællekunsten bliver imidlertid rigtig genstand for Højholts eksperimenter op igennem 80erne, og han udgiver i den periode tre Praksis -bind med fortællinger: Praksis, 4: Lynmuseet og andre blindgyder (1982), Praksis, 6: Salamanderen og andre blindgyder (1986) og Praksis, 7: Hundekunstneren og andre blindgyder (1988).

Disse fortællinger er mere åbenlyst parodier, der gør op med det ordinære æstetiske krav om originalitet og manipulerer med en række af kortprosaens teknikker, sådan som de er blevet anvendt af Karen Blixen, Martin A. Hansen, Edgar A. Poe, Franz Kafka, Jorge Luis Borges m.fl. Men selv om fortællingerne anvender et parodierende formsprog på en original og morsom måde, som kun Højholt kan gøre det, kan de også læses helt forudsætningsløst og nydes for deres snirklede stil og snurrige beretninger.

I 1989 udgiver Højholt på ny en digtsamling, Praksis, 9: Det gentagnes musik , der følges op af yderligere to digtsamlinger, Praksis, 10: Manøvrer (1993) og Praksis, 11: Lynskud (1995). Ligesom fortællingerne bliver også disse værker meget rost af anmelderne. Der er en voldsom kraft i digtene, og den modne digter virker mere dristig og sprudlende end nogensinde tidligere. Det er, som om alting kan lade sig gøre for Højholt: han kan være melankolsk, morsom, lyrisk, didaktisk og drilagtig på samme tid. Der er her virkelig tale om vital digtning, eller som det hedder i et digt fra Praksis, 11 : Flerfarvet sommerfugl brudt ud af aldrende puppe!

Mesterværket

I løbet af sit forfatterskab har Højholt modtaget stort alle de litterære priser, man kan modtage, kronet med Det danske Akademis Store Pris i 1982. Det erklærede slutpunkt i karrieren er imidlertid i en klasse for sig hinsides enhver pris: den store roman fra 2001, Auricula . Litterært er der tale om kraftpræstation uden sidestykke i dansk litteratur, Højholt har arbejdet på denne monstrøst-morsomme og bredt favnende roman i over 20 år. Ligesom for tidligere værker modtager han Statens Kunstfonds Produktionspræmie for romanen, som må siges at være et ordstrømmende værk, der kræver en vågen læser.

Auricula er latin for øre, og romanen skildrer nogle få tusinder selvstændige øre-væsners liv. Der er vitterligt tale om menneskeøre, men de lever i romanen som selvstændige væsner. Disse ører er født i 1916 som universets svar på en total stilhed i Europa den 7. september 1915. Samtidig foretager romanen et tværsnit af Europas kultur- og litteraturhistorie i 1915 og væver en række hændelser sammen på tværs af den logik og det forløb, de normalt tænkes i. Resultatet er forrygende, og Højholt fortæller skælmsk sin besynderlige historie med en stemmeføring, næsten som om der ikke var nogen orden i romanens mylder af fortællinger. Det er der, bare ikke den orden vi forventer.

Bibliografi

Bøger

Højholt, Per:
Hesten og solen. 1949 Digte
Højholt, Per:
Skrift på vind og vand. 1956 Digte
Højholt, Per:
Det ubestemte. Studier i præcision. 1952 Tekst, grafik af Jørgen Brynjolf.
Højholt, Per:
Poetens hoved. 1963 Digte
Højholt, Per:
Provinser. 1964 Digte og fotografier.
Højholt, Per:
Min hånd 66. 1966 Digte
Højholt, Per:
Show. 1966 Digte
Højholt, Per:
Cézannes metode. 1967 Essay.
Højholt, Per:
Turbo. 1968 Digte
Højholt, Per:
6512. 1969 Roman
Højholt, Per:
+1. 1969 Tekster
Højholt, Per:
Punkter. 1971 Digte
Højholt, Per:
Intethedens grimasser. 1972 Essay
Højholt, Per:
Volumen. 1974 Tekst og foto.
Højholt, Per:
Praksis, 1: Revolver. 1977 Digte
Højholt, Per:
Praksis, 2: Groteskens område. 1978 Digte
Højholt, Per:
Praksis, 3: Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne. 1979 Tekster
Højholt, Per:
Smerteskolen og andre digte. 1979 Digte
Højholt, Per:
Enhjørningens kvababbelser. 1979 Monologer
Højholt, Per:
Gittes monologer og andre kvababbelser. 1981 Monologer.
Højholt, Per:
Digte 1963-79. 1982 Digte
Højholt, Per:
Praksis, 4: Lynmuseet og andre blindgyder. 1982 Fortællinger
Højholt, Per:
Gittes monologer. Samlet udgave. 1984 Monologer.
Højholt, Per:
Praksis, 5: Nuet druknet i latter. 1984 Tekster
Højholt, Per:
Kvababbelser. 1985 Monologer.
Højholt, Per:
Praksis, 6: Salamanderen og andre blindgyder. 1986 Fortællinger
Højholt, Per:
Praksis, 7: Hundekunstneren og andre blindgyder. 1988 Fortællinger
Højholt, Per:
Praksis, 8: Album, tumult. 1989 Tekster
Højholt, Per:
Praksis, 9: Det gentagnes musik. 1989 Digte
Højholt, Per:
Praksis, 10: Manøvrer. 1993 Digte
Højholt, Per:
Stenvaskeriet og andre stykker. 1994 Essays.
Højholt, Per:
Praksis, 11: Lynskud. 1995 Digte
Højholt, Per:
Praksis, 12: Anekdoter. 1996 Fortællinger
Højholt, Per:
Praksis, 9, 10 og 11. 1998 Digte
Højholt, Per:
Auricula. 2001 Roman
Højholt, Per:
Samlede digte. 2005
Højholt, Per:
Hans Henrik Mattesen. En monografi 2007 Kortroman.

Andre medier

Højholt, Per:
Turbo. En space-fiction. 1969 LP s.m. Peter Kristiansen og Clemens Johansen.
Højholt, Per:
Omkring, rundt. 1970 Radiospil.
Højholt, Per:
Jens Baggesen i Electric Ladyland. 1971 Radiospil.
Højholt, Per:
Lilys tur. 1972 Radiospil.
Højholt, Per:
Bestigning af en napoleonskage. 1973 Radiospil
Højholt, Per:
Stockcar. 1973 TV-spil.
Højholt, Per:
Gittes monologer. 1982 LP
Højholt, Per:
Gittes nye og sidste monologer. 1982 LP
Højholt, Per:
Kvababbelser. 1982 LP
Højholt, Per:
Tilbage til Turbo. 2001 Tekst: Per Højholt. Idé og iscenesættelse: Jesper Ravn. 2 cd’er + 1 kommentarhæfte.

Om Per Højholt

Kroman, Jette:
“Per Højholt”. Interview med Per Højholt. 1966 I: Digtere på bånd. Borgen 1966. Bd. 1.
Krogh, Ole:
Per Højholt som eksempel: fra modernisme til skrifttænkning. 1973 Studenterrådet ved Københavns Universitet.
Egebak, Niels:
Højholts metode. 1974 Et essay. Schønberg
Skyum-Nielsen, Erik:
“Man skal ikke live på scenen længere end man har underholdning til”. Interview med Per Højholt. 1982 I: Modsprogets proces: poesi, fiktion, psyke, samfund : essays og interviews om moderne dansk litteratur. Arena 1982. Side 71-88.
Holk, Iben (red.):
Natur/Retur. En bog om Per Højholts forfatterskab. 1984 Centrum, 99.4 Højholt, Per
Jørgensen, Bo Hakon:
Primitivitetens paradoksale kostume - om Per Højholts forfatterskab. 1986 Odense Universitetsforlag. 99.4 Højholt, Per
Jørgensen, Bo Hakon m.fl. (red.):
Rocky Mountains. Festskrift til Per Højholts 60 års dag 22.7.1988. 1988 Schønberg. 04.9 Højholt, Per
Johansson, Lars:
Højholt. 1997 Det Danske Filminstitut.
Høystad, Ole M.:
Bildeunivers eller bilde av universet? Per Højholts poetiske praksis. 1998 Det Norske Samlaget. 99.4 Højholt, Per
Rosdahl, Johan:
Jeg vil ikke stå i vejen for kaos. Per Højholts forfatterskab. 1998 Munksgaard.
Johansson, Lars:
Udsatte egne - det er mig. Samtaler med Per Højholt. 1999 Borgen. 99.4 Højholt, Per
Smærup Sørensen, Jens og Bukdal, Christian Dorph:
“Højttaler - holdt: et stereofonisk interview med Per Højholt”. Interview med Per Højholt. 2000 I: Passage. Nr. 36, s. 5-45. Århus 2000.
Madsen, Carsten:
“Per Højholt”. 2000 I: Danske Digtere i det 20. århundrede. 4. udg. Gad 2000-02. Bind 2.
Dahl, Christian:
Pokerface cowboy. Væsentlige ligheder mellem Per Højholt og Dan Turèll. 2001 I: Den blå port. 2001, nr. 58. Side 7-13.
Zeuthen, Nikolaj:
Hændelsen isoleret. Hvordan der sker i Højholts blindgyder. (Formalisme) 2001 I: Reception. Nr. 45 (2001). Side 56-60.
”Sørens poesi kan man ikke værge sig imod” 2001 I: Spring. Nr. 16. 2001. Side 185-189. Interview ved Svend Skriver
Kjerkegaard, Stefan:
Digtets nedsmeltning, lighedens afgrund. Om Per Højholts digt ”Tiltale” 2001 I: Spring. Nr. 17. 2001. Side 43-49
Bukdahl, Lars:
Son of Per. Højholts personalefest. Kom som du i hvert fald ikke er! 2001 I: Passage. Nr. 39. 2001. Side 71-79.
Madsen, Carsten:
Et gigantisk løsøre. Den poetiske kraft i Per Højholts Auricula. 2001 I: Kritik. Årgang 34, nr. 151. 2001. Side 5-12
Hejlskov Larsen, Ask:
Et essay om en ikke-eksisterende tekst. Per Højholts ”Turbo” som en litterær kendsgerning. 2002 I: Spring. Nr. 19. (2002). Side 229-239
Johansen, Ib:
Splinter af stilhedens troldspejl. Poetologiske og meta-poetologiske refleksioner over Per Højholts Auricula. 2002 I: K & K. Nr. 93. Årgang 30, nr. 1 (2002). Side 48-71.
Jørgen, Bo Hakon:
Intentionalitet. Om litterær analyse på fænomenologisk grundlag. 2003
Madsen, Carsten:
Poesi, tanke & natur. Per Højholts filosofi og digtning. 2004 (99.4)
& højholt. Portræt af en praksis. 2004 (99.4) Red. Jacob Bøggild.
Mellem ørerne. PerFormer Højholt. Mediekunst 1967 - 2004 (99.4) Red. Jacob Kreutzfeldt, Karsten Wind Meyhoff og Morten Søndergaard.
Rask, Joan:
Ind i landskabet og ud igen. Om parallelverdenen i Per Højholts Auricula. 2004. I: Kritik. Årgang 37, nr. 168/169. 2004, side 137-144.
Høgh, Søren:
Lectio Auriculae. At opleve bogstaver i rækkefølger. Repræsentation af primitiv læsning i Per Højholts Auricula. 2005 I : Reception. Nr. 57 (2005), side 45-49
Larsen, Katja:
Intentionalitet og fremtrædelse. 2005 I: Synsvinkler. Årgang 13, nr. 31 (2005), side 46-71
Gerling, Jonas:
Mellem sprogets univers og universets sprog. Omkring dialogen mellem K. E. Løgstrup & Per Højholt (Livsfilosofi) I: Filosofi. 2006, nr. 1. Side 13-26
Thomsen, Thomas Bo:
Vellyst og fremmedlegemer. Udskillelse i Per Højholts roman ’6512’ I: Reception. Nr. 59 (2006), side 24-29
Madsen, Carsten:
Per Højholdt og lyd (Lyd og litteratur). 2007. I: Bogens verden. Årgang 89, nr 2 (2007), side 26-33.
Hakon Jørgensen, Bo:
Det skæves majestæt. Kapitler og artikler om Per Højholt. 2008. (99.4)
Kjerkegaard, Stefan:
Hørbylundemanden. Introduktion til Per Højholts forfatterskab 2009. (99.4 Højholt, Per).

Film

Filmstriben

Se filmen på Filmstriben - Se film i undervisningen.
Se filmen på Filmstriben - Se film i undervisningen.

Links

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra: Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Dansk Litteraturinformationscenters præsentation af danske forfattere på nettet præsenterer Per Højholt og hans forfatterskab. Siden indeholder biografi, bibliografi, et antal artikler om og med forfatteren, tekstuddrag, samt et par anmeldelser.
Litteratursidens forfatterportræt indeholder biografi, bibliografi, liste over priser, forfatterens yndlingslæsning, et digt, og mulighed for at skrive til ham.
“Hvad er visuel poesi?” med bidrag af Per Højholt
Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk
God artikel om forfatteren