Thorkild Bjørnvig

Thorkild Strange Bjørnvig blev født 2. februar 1918 i Mejlgade i Aarhus som søn af fabriksinspektør Theodor Frese Pedersen Bjørnvig (1882-1966) og hustruen Adda Thomine Hammel Jensen (1888-1959). I en kronik af Blixen-eksperten Jørgen Stormgaard kan man læse, at Thorkild Bjørnvigs mor forinden havde mistet to børn og derfor lovede Gud, at hvis hun blev gravid igen, skulle hendes barn tjene Herren. (Jørgen Stormgaard: Blixen og Bjørnvig: Forfattere i følelsernes faldgrube. Kristeligt Dagblad, 2018-04-06). Thorkild Bjørnvigs barndom blev derfor præget af både forkælelse og høje forventninger til den sårbare dreng.

I skolen blev han udsat for grum mobning, der gjorde ham usikker – men han fortsatte alligevel sin uddannelse og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1938 og læste derefter sammenlignende litteratur (litteraturvidenskab) på Aarhus Universitet. Her fik han guldmedaljen for sin opgave om den tyske forfatter Rainer Maria Rilke (1875-1926) i 1946 og blev cand.mag. (der dengang hed mag.art.) i 1947. Samme år udgav han sin debutdigtsamling ”Stjærnen bag Gavlen” og mødte Karen Blixen (1885-1962). I 1948 startede han tidsskriftet Heretica sammen med bl.a. Ole Wivel (1921-2004), og Thorkild Bjørnvig var tidsskriftsredaktør indtil 1950. Heretica, der udgav sidste nummer i 1953, havde afgørende betydning for udviklingen af den litterære og kulturelle modernisme, der prægede efterkrigstiden i Danmark.

I 1960 blev Thorkild Bjørnvig medlem af den nystartede forfattersammenslutning Det Danske Akademi, og i 1979 fik han titlen æresdoktor ved Lund Universitet. Hans digtsamling ”Anubis” blev en del af Kulturministeriets kulturkanon i 2006, og hans litteratur er med i mange antologier med de bedste digte fra det 20. århundrede. Thorkild Bjørnvig fik flere børn, bl.a. med Grete Bjørnvig (1922-1985), som han blev skilt fra i 1969.

Thorkild Bjørnvig døde som 86-årig den 5. marts 2004 på Samsø, hvor han boede med sin kone, politikeren Birgit Bjørnvig (1936-2015).

”Anubis” (1955) var Thorkild Bjørnvigs tredje digtsamling, og den består af 23 digte, hvoraf mange blev skrevet i Karen Blixens hus, Rungstedlund. Deriblandt det digt, som lyrikeren i ”Pagten” kalder for et af sine lykkeligste digte, nemlig

”Barndommens hus”. Det skiller sig ud fra bl.a. debutdigtsamlingens dystre tone med sin positive opbygning.

Digtet er inddelt i seks afsnit med hver syv strofer i, og hver strofe indeholder fire verselinjer. Anden og fjerde verselinje har enderim, og undervejs er der flere allitterationer. I digtet har et jeg drømt om et hus fra sin barndom. Huset beskrives med maleriske naturbilleder og synes at vokse sammen med jeget, der undervejs vakler pga. følelser som begær og stolthed og derpå genfinder fodfæste. Digtet indeholder flere figurer fra mytologien: titanen Atlas fra græsk mytologi, jætter fra nordisk mytologi, flere bjerge fra Biblen – og Kristoforus, der er en kæmpe fra en legende nedskrevet midt i det 13. århundrede. Kæmpen Kristoforus siges at have båret det tunge jesusbarn over en flod, og på samme måde vandrer digtets jeg gennem ’Tidens rivende Strøm’.

Andre af digtene i ”Anubis” har en direkte forbindelse til lyrikerens erfarede virkelighed. Digtet ”Kim” er skrevet til den henrettede modstandsmand Kim Malthe-Bruun (1923-1945), efter Thorkild Bjørnvig havde læst hans afskedsbreve, og det afsluttende digt ”Anubis” indeholder ligeledes en henvendelse til et ’du’. Denne gang er du’et en stenfigur af den ægyptiske dødsgud Anubis, der står på Glyptoteket. Digtet ”Anubis” er opbygget af 11 strofer med hver ti verselinjer og komplicerede enderim i varianten a-b-a-b-c-d-e-d-c-e. I det gamle Ægypten blev Anubis regnet som en dommer i underverdenen, hvor han vejede den afdødes hjerte for at sikre sig, at det var retfærdigt og ikke var ødelagt af anger over dårlige beslutninger. På samme måde vurderes digterjeget, ’en ussel Hverdagsudødelig’, i ”Anubis”, og han husker på alt det, han har villet glemme.

Titeldigtet er med i Kulturministeriets kulturkanon fra 2006, og ved udgivelsestidspunktet blev bogen kaldt ’årets litterære begivenhed’ af samtidsforfatteren Thorkild Hansen (1927-1989).