”Anubis” (1955) var Thorkild Bjørnvigs tredje digtsamling, og den består af 23 digte, hvoraf mange blev skrevet i Karen Blixens hus, Rungstedlund. Deriblandt det digt, som lyrikeren i ”Pagten” kalder for et af sine lykkeligste digte, nemlig
”Barndommens hus”. Det skiller sig ud fra bl.a. debutdigtsamlingens dystre tone med sin positive opbygning.
Digtet er inddelt i seks afsnit med hver syv strofer i, og hver strofe indeholder fire verselinjer. Anden og fjerde verselinje har enderim, og undervejs er der flere allitterationer. I digtet har et jeg drømt om et hus fra sin barndom. Huset beskrives med maleriske naturbilleder og synes at vokse sammen med jeget, der undervejs vakler pga. følelser som begær og stolthed og derpå genfinder fodfæste. Digtet indeholder flere figurer fra mytologien: titanen Atlas fra græsk mytologi, jætter fra nordisk mytologi, flere bjerge fra Biblen – og Kristoforus, der er en kæmpe fra en legende nedskrevet midt i det 13. århundrede. Kæmpen Kristoforus siges at have båret det tunge jesusbarn over en flod, og på samme måde vandrer digtets jeg gennem ’Tidens rivende Strøm’.
Andre af digtene i ”Anubis” har en direkte forbindelse til lyrikerens erfarede virkelighed. Digtet ”Kim” er skrevet til den henrettede modstandsmand Kim Malthe-Bruun (1923-1945), efter Thorkild Bjørnvig havde læst hans afskedsbreve, og det afsluttende digt ”Anubis” indeholder ligeledes en henvendelse til et ’du’. Denne gang er du’et en stenfigur af den ægyptiske dødsgud Anubis, der står på Glyptoteket. Digtet ”Anubis” er opbygget af 11 strofer med hver ti verselinjer og komplicerede enderim i varianten a-b-a-b-c-d-e-d-c-e. I det gamle Ægypten blev Anubis regnet som en dommer i underverdenen, hvor han vejede den afdødes hjerte for at sikre sig, at det var retfærdigt og ikke var ødelagt af anger over dårlige beslutninger. På samme måde vurderes digterjeget, ’en ussel Hverdagsudødelig’, i ”Anubis”, og han husker på alt det, han har villet glemme.
Titeldigtet er med i Kulturministeriets kulturkanon fra 2006, og ved udgivelsestidspunktet blev bogen kaldt ’årets litterære begivenhed’ af samtidsforfatteren Thorkild Hansen (1927-1989).