hegnhøj
Privatfoto

Mette Hegnhøj

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
hegnhøj
Privatfoto
Main image
Hegnhøj, Mette
Foto: Forlaget Jensen & Dalgaard

Indledning

Mette Hegnhøj skriver børnelitteratur til folk i alle aldre. Ved at lytte sig frem og veje hver enkelt sætning skriver hun i et præcist og legende sprog om remoulademadder, kønsorganer, antikvariske bøger og bandende møgunger med pyromanske tilbøjeligheder. I den prisbelønnede ”Ella er mit navn vil du købe det?” udfordrer Mette Hegnhøj desuden grænserne mellem billedkunst og børnelitteratur. Fortællingen om den katteglade Ella er skrevet på små, løse papirark med en gammeldags skrivemaskine. De er samlet i en papæske og indeholder også en lille bunke poetsne. Poetsne er det overskydende konfetti fra en hullemaskine og klimaks i Ellas historie.

 

47033632

Blå bog

Født: Den 29. juli 1976 i Thisted.

Uddannelse: Uddannet pædagog fra Jydsk Pædagog-Seminarium, 2006. Dimittend fra Forfatterskolen for børnelitteratur, 2010.

Debut: Møgungen. Dansklærerforeningens forlag, 2010.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2014.

Seneste udgivelse: Nina tør alt. Gyldendal, 2019. (Hul igennem).

Inspiration: Jon Fosse og Agota Kristof.

Genre: Hybrid

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Min mor har tre huller i numsen. Et foran til tis. Et bagi til lort. Et lige midt imellem. Børnehullet.”
”Skrædder i helvede”, s. 30.

Mette Hegnhøj er opvokset i Thisted i Nordjylland og bor i dag i Sønderhå ved Thy. Hun er uddannet pædagog, men har studeret både lægevidenskab og journalistik. I 2010 debuterede hun som forfatter med børnebogen ”Møgungen”. Den blev efterfølgende optaget i det tyske katalog ”White Ravens”, der udvælger innovative børne- og ungdomsbøger fra hele verden. Debuten er en sproglig undersøgelse af en flabet men sårbar hovedperson, og Møgungens vrængende stil går igen i de fire kortprosatekster, som Mette Hegnhøj året efter havde med i Dansklærerforeningens antologi ”Skrædder i helvede” (2011). Antologien er et samarbejde mellem 42 forfattere og 89 illustratorer, og titelteksten om den stakkels skrædder, der syr tøj for satan, er et af Hegnhøjs bidrag.

Ud over skrivningen arbejder Mette Hegnhøj til daglig også som freelanceskribent og er med at arrangere kulturarrangementer og workshopper for børn og unge. Hun er en flittig debattør inden for emner som børn og pædagogik, og hendes artikler har bl.a. været bragt i fagbladet ”Socialpædagogen”. Hun er mor til fire børn, og da hun var gravid med sit tredje, søgte hun ind på Forfatterskolen for børnelitteratur. Hun kom ind og gik på skolen i perioden 2008-2010, hvor hun bl.a. lærte at dyrke sit eget særpræg. ”Jeg har lært at skrive om og om og om igen. Til det lyder rigtigt. Jeg har lært at blive ved en tekst til jeg kan høre, om en sætning hører hjemme i teksten eller ej,” (Betina Ramm: Jeg har lært at dyrke mit eget særpræg. cfb.au.dk, 2011-11) siger hun om sin tid på Forfatterskolen for børnelitteratur.

I et romanforløb på skolen påbegyndte hun desuden historien om Ella, der skulle blive til romanen ”Ella er mit navn vil du købe det?”. I 2011 modtog hun et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at færdiggøre bogen, der udkom i 2014 til anmelderroser, blev belønnet med Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015.

Møgungen

”Nu regner det også indenfor. Pisteltet er slattent og utæt. Pisregn i pisteltet betyder pisudueligt dynamit og pisserådne tændstikker, og hvad fanden skal man med et brændglas i pisvejr?”
”Møgungen”, s. 20.

”Det har ikke været et bevidst ønske at skrive en bandeordsbog. Det var Møgungen, der kom først. Møgungen fortæller. Deraf sproget. Det er verden set gennem hans temperament. Og det var det sprog, der skulle til for at fortælle den historie,” (Annamette Fuhrman: God jul for helvede. fuhrmannfordig.blogspot.dk, 2010-12-12) fortæller Mette Hegnhøj om processen med at skrive debutbogen Møgungen”, der udkom i 2010.

Handlingen foregår i en svensk skov, hvor den velmenende pædagog Helge har taget Møgungen med på telttur. Historien fortælles af Møgungen selv. Han er en vred, ung dreng, hvis problematiske familierelationer optrævles gennem kursiverede tilbageblik. Han er væbnet med brændglas og dynamit, og han elsker at sætte ild til ting, brokke sig og tisse på bålet. Men bag den hårde facade er han en sårbar, ung mand, der savner sin lillebror og nogle voksne rollemodeller. Da Helge falder og slår sin fod, og en stor elgtyr samtidig tramper ind i deres lejr så Møgungen må søge tilflugt i et højt træ, sættes drengens mod for alvor på prøve.

28502761

Sproget i bogen er karakteristisk ved de mange gentagelser. Teksten stammer sig igennem ved systematisk at opremse to ord i træk. Eksempelvis hedder socialpædagogen Helge Helge, han er dybt fascineret af elge elge og myren, der er et flittigt flittigt dyr. Møgungen bander og laver nye ord med forstavelsen pis-. Herudover har Mette Hegnhøj en forkærlighed for lydord som KLASK, SVITTSJ, RÅÅÅRK! PYH! Disse onomatopoietika – lydefterlignende ord – er alle med til at skabe stemning og afspejler, at fortællingen er skrevet efter devisen, at man skal vise ikke fortælle.

”Møgungen” er en billedroman, hvor tekst og illustration i fællesskab formidler historien. Lars Vegas har holdt collagerne af elgspor, regnvejr og campingliv i primært grønne og orange nuancer. Illustrationerne afspejler samtidig Møgungens følelsesmæssige udvikling, idet han bogstaveligt talt går fra at have hovedet fyldt af dynamitstænger til at have et ellevetakket gevir og en helikopter på hjernen.

Elvis & Otto

”Misforståelser! Skolen er fuld af misforståelser. Og klasselokaler, der flytter sig, mens man holder frikvarter. Og for få matematikbøger. Og ingen Otto.”
”Elvis & Otto”, s. 19.

Mette Hegnhøjs ”Elvis & Otto” (2011) er en billedbog med illustrationer af Ditte Andreassen. Historien handler om drengen Elvis, der skal begynde i børnehaveklassen efter sommerferien. Forud for første skoledag er Elvis spændt og selvsikker, da han allerede kan ti-tabellen og interesserer sig for matematik. Han er den ældste dreng i børnehaven, hvor hans bedste legekammerat er pædagogmedhjælperen Otto. Sammen kører de to på damecykler, spiser remoulademadder og glæder sig til, at de skal begynde i skole. Otto skal nemlig også gå i skole efter ferien, men da det første skoledag går op for Elvis, at det ikke er den samme skole, de skal gå på, bliver han skuffet og ked af det. Børnehaveklassen er ikke som han forventede, og da matematiklæreren deler matematikbøger ud, er der ikke nok til alle.

28988257

Alle eleverne i klassen, undtagen Elvis, har et navn, der begynder med O. Det er et af flere eksempler på Mette Hegnhøjs brug af allitterationer – bogstavrim – i teksten. Opremsninger med ”Og og og” er ligeledes kendetegnende for fortællerstemmen, der beskriver Elvis’ verden med de ord og udtryk, som en eftertænksom, utålmodig, seksårig dreng ville bruge. Mange af scenerne er baseret på replikudvekslinger, der består af talesprogsnære fragmenter som f.eks. ”Egentlig ik.” og ”Tillykke” i betydningen, at det, der gælder for én person, også gælder for en anden.

”Elvis & Otto” er en fortælling om venskaber på tværs af alder og køn. Otto er pædagogmedhjælper i børnehaven, men han glemmer både sine pligter og tiden, når han er på arbejde. For Elvis er der ikke forskel på børnenes og de voksnes verden, hvilket fører til misforståelser og skuffelser. Det er hårdt at gå fra at være den største i børnehaven til at være den mindste i skolen, men heldigvis bliver den uoverkommelige og anderledes hverdag i 0.A hurtigt rutine, og der er også nye venner, man kan lege med. Identitet er et centralt tema, der understreges ved at handlingsforløbet følger Elvis' personlige udvikling frem til hans accept af, at gamle og nye venskaber sagtens kan kombineres.   

Små frø

”Ine krøller kuglen ud. Det er kemikersiden fra Hvad kan jeg blive? Tuschen er gået igennem. Ine vender siden om. E + I. I et rødt sprittuschhjerte.”
”Små frø”, s. 43.

Mette Hegnhøjs ”Små frø” er en af udgivelserne i serien ”Kontekst og intertekst” fra 2014, hvor nutidige forfattere har skrevet en række ungdomsbøger med udgangspunkt i tematikkerne fra forskellige kanoniserede værker. Mette Hegnhøj har skrevet en kortroman med afsæt i Herman Bangs novelle ”Irene Holm” fra 1890 om den sky danselærerinde, der kommer til en lille provinsby for at undervise i dans. Ved et afdansningsbal bliver hun opmuntret til selv at vise, hvad hun kan, men hun falder og bliver til grin.

51252152

Hegnhøjs historie foregår i nutiden, hvor veninderne Ine og Katrine netop er begyndt i 1.g. De får en ambitiøs vikar i kemi med initialerne IH. De keder sig, tager i Aldi efter skoletid og begynder så småt at interessere sig for de ældre drenge på gymnasiet. Elevrådsformanden Ebbe har et godt øje til Ine, der er en stille, indadvendt pige. Efter noget tid dropper Katrine ud af skolen, og Ine fordyber sig herefter mere og mere i sin kemibog. Hun terper og lærer bogen udenad. Da de trækker kemi til eksamen, hjælper hun gladelig sine klassekammerater med det periodiske system og forskellige kemiske forbindelser, men på selve eksamensdagen får eleverne i hendes klasse oppisket en stemning, der resulterer i at hele klassen overværer Ines eksamen. Den går desværre ikke som forventet. Hun står forvirret og skuffet tilbage, og er i tvivl om hun efter dette nederlag skal fortsætte med at læse kemi. Hendes selvværd har fået et ordentligt hak.

For Ine har kemien også været en flugt fra forældrenes kuldsejlede forhold, hvor moren er bortrejst i flere dage ad gangen, og faren gerne ser, at Ine ikke er hjemme, så han kan pleje sin hemmelige affære.

Titlen er flertydig i og med, at den både er de to ord, som de ældre elever stempler i panden på de nye 1.gere den første skoledag, men også hentyder til de små plantefrø, som Ines mormor møjsommeligt sår i sit drivhus. Undervejs i ”Små frø” bladrer Ine flere gange i en oversigt over mulige studieretninger, og spørgsmål som ”hvem er jeg?” og ”hvad kan jeg blive?” er centrale i fortællingen. 

Ella er mit navn vil du købe det?

”J5g har mist5t mit 5. D5t faldt af. Virk5lig upraktisk. 5ll5r. D5t var mor, d5r h5v d5t af. 5lla. Skr5g mor. Kom væk fra d5t apparat. Ud i liv5t. Så flå5d5 hun d5t af. Ud5n vid5r5. Ud i liv5t. 5ll5rs tak.”
”Ella er mit navn vil du købe det?”, s. 69.

Ella er både hovedperson og jeg-fortæller i Mette Hegnhøjs ”Ella er mit navn vil du købe det?” fra 2014. Hun er en 12 årig pige, der beskriver sig selv som klodset, hidsig og ikke så pæn. Historien om Ellas astma og mangel på legekammerater fortælles via hendes efterladte notater. Ellas tekster og tegninger er skrevet på en gammeldags skrivemaskine og organiseret i korte kapitler med overskrifter som ”VI TAGER IKKE BØGERNE RETUR DE ER BRUGTE NOK I FORVEJEN” eller illustrationer af en kat, der er tegnet med paragraftegn, gåseøjne og skråstreger.

Ella bor i baglokalet til et antikvariat sammen med sin mor. En dag finder hun en kat i en bogkasse fra et dødsbo og bliver lykkelig, da hun altid har drømt om at få en kat. Men pludselig er katten Kattekismus væk igen til stor sorg for Ella. Et gennemgående tema i historien er savn. Ella savner både katten og en fraværende far, der kun beskrives kort i fragmentariske glimt. Moren har fået en ny kæreste, som Ella døber Plageånden, og da hun opdager, at det er moren, der har solgt Kattekismus, ramler hendes verden sammen. Hun bliver vred, og hævner sig ved at omdanne de brugte bøger i antikvariatet til poetsne med en hullemaskine.

51271041

”Ella er mit navn vil du købe det?” udkom to gange i 2014. Første gang som en papæske med løse A5-ark bundet sammen med et brunt bånd af hyldepapir og overstrøet med poetsne, der dryssede ud. Anden gang udkom bogen som en traditionel hardback med lim i ryggen, men historien i de to udgaver er den samme. Eller er den? For de kreative, formmæssige valg udvider historiens univers. En del af rammefortællingen er, at Mette Hegnhøj har fundet den efterladte æske under Ellas seng, og hermed leger forfatteren med læserens forventninger og afsenderforhold.

”Ella er mit navn vil du købe det?” er både en børnebog og et kunstværk for voksne læsere. Hegnhøj bryder de traditionelle skel mellem børne- og voksenlitteratur, for som hun forklarer i et interview: ”Egentlig fik jeg først for alvor hul igennem til Ella, da jeg flyttede mig fra min forestilling om, hvad (børne)litteratur er og kan være.” (Arnoldbusck.dk: Interview med Mette Hegnhøj, Arnoldbusck.dk, 2014-05-26).

Genrer og tematikker

Følelser som ensomhed, savn og sorg hos børn er tematikker som Mette Hegnhøj belyser gennem sine karakterer. Også venskaber, forældrerelationer, sommerferie og vrede er tilbagevendende. Om temaerne i ”Ella er mit navn vil du købe det?” forklarer hun: ”Det var Ella, der kom først. Det er verden set med Ellas øjne. Sorg, tab, ensomhed – men også kærlighed – er en del af Ellas verden. Det er centrale temaer i teksten, fordi det er centralt for Ella.” (Arnoldbusck.dk: Interview med Mette Hegnhøj, Arnoldbusck.dk, 2014-05-26).

I flere af Hegnhøjs bøger danner skift og overgangsfaser i livet udgangspunktet for fortællingerne. I ”Elvis & Otto” er det skridtet fra børnehave til grundskole, og i ”Små frø” er det omvæltningen ved at gå fra folkeskolens afgangsklasse til gymnasiet, der skaber rammen om karakterernes personlige udvikling.

Et stilistisk fællestræk ved alle Mette Hegnhøjs tekster er det legende og afmålte sprog. Hendes sproglige stil er på samme tid minimalistisk, virtuos og sprudlende. Hun har en nysgerrig tilgang til døde metaforer og sjove udtryk, der smitter af på karaktererne. De har typisk et til flere kælenavne, initialer eller forkortelser. Eksempelvis kaldes Elvis i ”Elvis & Otto” både El V og Elvis my man, og i ”Små frø” er Ine Qvists initialer IQ, selvom hun ikke føler, at hun ved særlig meget om andet end kemi.

Inden for litteraturteorien har man de to begreber intertekstualitet og paratekst, som begge er noget, Mette Hegnhøj arbejder med i sit forfatterskab. Intertekstualitet vil sige, at der i en tekst er referencer eller henvisninger til andre tekster. Det kan være direkte citater, eller at en roman indirekte inddrager en anden roman, som når Mette Hegnhøjs ”Små frø” er skrevet med udgangspunkt i Herman Bangs historie om ”Irene Holm”. Paratekst er et udtryk for alt det, der er uden om selve teksten i en bog. Det kan være omslaget, bagsideteksten eller kasse, bånd og poetsne i ”Ella er mit navn vil du købe det?”

Beslægtede forfatterskaber

En anden dansk forfatter, der arbejder med at ophæve grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur er Rebecca Bach-Lauritsen. Hun har, ligesom Mette Hegnhøj, gået på Forfatterskolen for børnelitteratur, og hun har også bidraget til antologien ”Skrædder i helvede”. Bach-Lauritsen skriver om tunge tematikker som sorg og tab, for eksempel lader hun en lillebrors død være afsættet for handlingen i ”Ellens ark” fra 2014. Forfatterparret Oscar K. og Dorte Karrebæk arbejder ligeledes med at bryde tabuer gennem børnelitteraturen. Fortælleren August i billedbogen ”Idiot” er ikke som de andre drenge, og ligesom Hegnhøjs Møgunge har August også sit helt eget sprog, der medvirker til at karakterisere hans personlighed og problemer.

I dansk voksenlitteratur er der en del forfattere, der som Hegnhøj, har arbejdet eller stadig arbejder med typografi, litterære hybrider og avantgardistiske eksperimenter. I 1971 klippede Johannes L. Madsen f.eks. et manuskript i stykker og lagde tekststrimlerne i en tombola, så man for at læse bogen skulle trække en tilfældig del. Vagn Steens ”Digte?” fra 1964 er et hovedværk i dansk, konkretistisk digtning. Digtene i samlingen leger som i Hegnhøjs ”Ella er mit navn vil du købe det?” med skrivemaskinens grafiske og visuelle muligheder.

Martin Larsens ”Svanesøsonetterne” fra 2004 er ikke en bog, men en rigsarkivaræske indeholdende 60 krøllede A4 papirer, der kræver at man folder dem ud, for at man kan læse den frustrerede digters notater om arbejdet med en sonetkrans. Hegnhøjs æstetiske valg overlapper på flere måder med Larsens anti-litterære udgivelser.

Andre yngre forfattere, der arbejder med lyrik og prosa i spændingsfeltet mellem installation, objekt og performance, er bl.a. Morten Søndergaard, Thomas Hviid Kromann, Eva Tind og Gerd Laugesen. Gerd Laugesen har f.eks. udfordret det traditionelle bogmedie med digtsamlingen ”Har du set min kjole”, hvor der til hver digtsamling hørte en specialsyet kjole i forskellige farver. Hun har også skrevet digte på stoflommetørklæder, og udgivelsen ”På lyserødt papir” er en kombineret udstilling og papirstak fra 2013. Her har Laugesen udelukkende skrevet sine digte med en gammeldags skrivemaskine på lyserøde papirark, for at udforske hvordan papirets farve og maskinens langsommelighed påvirkede hendes skrift. 

Bibliografi

Romaner

Hegnhøj, Mette:
Små frø. Gyldendal, 2014.
Hegnhøj, Mette:
Ella er mit navn vil du købe det? Jensen & Dalgaard, 2014.

Børnebøger

Hegnhøj, Mette:
Møgungen. Dansklærerforeningens forlag, 2010.
Hegnhøj, Mette:
Elvis & Otto. Turbine, 2011.
Hegnhøj, Mette: En prik og en streg : godnateventyr til at tegne på ryggen. Jensen & Dalgaard, 2017.
Hegnhøj, Mette: Den Kække Panda. Alinea, 2018. Miniværk.
Hegnhøj, Mette: Mig Mona altid i træsko (røde). Dansklærerforeningen, 2019. Billedroman.
Hegnhøj, Mette: Nina tør alt. Gyldendal, 2019. (Hul igennem).

Kilder citeret i portrættet

Forfatterskolen for børnelitteraturs hjemmeside, 2011-11.
Arnold Buscks hjemmeside, 2014-05-26.