Mette Hegnhøj

Mette Hegnhøj er opvokset i Thisted i Nordjylland og bor i dag i Sønderhå ved Thy. Hun er uddannet pædagog, men har studeret både lægevidenskab og journalistik. I 2010 debuterede hun som forfatter med børnebogen ”Møgungen”. Den blev efterfølgende optaget i det tyske katalog ”White Ravens”, der udvælger innovative børne- og ungdomsbøger fra hele verden. Debuten er en sproglig undersøgelse af en flabet men sårbar hovedperson, og Møgungens vrængende stil går igen i de fire kortprosatekster, som Mette Hegnhøj året efter havde med i Dansklærerforeningens antologi ”Skrædder i helvede” (2011). Antologien er et samarbejde mellem 42 forfattere og 89 illustratorer, og titelteksten om den stakkels skrædder, der syr tøj for satan, er et af Hegnhøjs bidrag.

Ud over skrivningen arbejder Mette Hegnhøj til daglig også som freelanceskribent og er med at arrangere kulturarrangementer og workshopper for børn og unge. Hun er en flittig debattør inden for emner som børn og pædagogik, og hendes artikler har bl.a. været bragt i fagbladet ”Socialpædagogen”. Hun er mor til fire børn, og da hun var gravid med sit tredje, søgte hun ind på Forfatterskolen for børnelitteratur. Hun kom ind og gik på skolen i perioden 2008-2010, hvor hun bl.a. lærte at dyrke sit eget særpræg. ”Jeg har lært at skrive om og om og om igen. Til det lyder rigtigt. Jeg har lært at blive ved en tekst til jeg kan høre, om en sætning hører hjemme i teksten eller ej,” (Betina Ramm: Jeg har lært at dyrke mit eget særpræg. cfb.au.dk, 2011-11) siger hun om sin tid på Forfatterskolen for børnelitteratur.

I et romanforløb på skolen påbegyndte hun desuden historien om Ella, der skulle blive til romanen ”Ella er mit navn vil du købe det?”. I 2011 modtog hun et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at færdiggøre bogen, der udkom i 2014 til anmelderroser, blev belønnet med Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015.

”Det har ikke været et bevidst ønske at skrive en bandeordsbog. Det var Møgungen, der kom først. Møgungen fortæller. Deraf sproget. Det er verden set gennem hans temperament. Og det var det sprog, der skulle til for at fortælle den historie,” (Annamette Fuhrman: God jul for helvede. fuhrmannfordig.blogspot.dk, 2010-12-12) fortæller Mette Hegnhøj om processen med at skrive debutbogen ”Møgungen”, der udkom i 2010.

Handlingen foregår i en svensk skov, hvor den velmenende pædagog Helge har taget Møgungen med på telttur. Historien fortælles af Møgungen selv. Han er en vred, ung dreng, hvis problematiske familierelationer optrævles gennem kursiverede tilbageblik. Han er væbnet med brændglas og dynamit, og han elsker at sætte ild til ting, brokke sig og tisse på bålet. Men bag den hårde facade er han en sårbar, ung mand, der savner sin lillebror og nogle voksne rollemodeller. Da Helge falder og slår sin fod, og en stor elgtyr samtidig tramper ind i deres lejr så Møgungen må søge tilflugt i et højt træ, sættes drengens mod for alvor på prøve.

28502761

Sproget i bogen er karakteristisk ved de mange gentagelser. Teksten stammer sig igennem ved systematisk at opremse to ord i træk. Eksempelvis hedder socialpædagogen Helge Helge, han er dybt fascineret af elge elge og myren, der er et flittigt flittigt dyr. Møgungen bander og laver nye ord med forstavelsen pis-. Herudover har Mette Hegnhøj en forkærlighed for lydord som KLASK, SVITTSJ, RÅÅÅRK! PYH! Disse onomatopoietika – lydefterlignende ord – er alle med til at skabe stemning og afspejler, at fortællingen er skrevet efter devisen, at man skal vise ikke fortælle.

”Møgungen” er en billedroman, hvor tekst og illustration i fællesskab formidler historien. Lars Vegas har holdt collagerne af elgspor, regnvejr og campingliv i primært grønne og orange nuancer. Illustrationerne afspejler samtidig Møgungens følelsesmæssige udvikling, idet han bogstaveligt talt går fra at have hovedet fyldt af dynamitstænger til at have et ellevetakket gevir og en helikopter på hjernen.