Portræt af Katrine Marie Guldager
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Katrine Marie Guldager

cand.mag. Ida Blinkenberg Lidell. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2017, 2018 og 2021, af redaktionen 2023 og af cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, november 2025.
Top image group
Portræt af Katrine Marie Guldager
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Katrine Marie Guldager begyndte sit forfatterskab som lyriker, men har siden skrevet både digte, romaner, noveller, børnebøger og hørespil. I sin seks bind store Køgekrønike har hun skrevet et kapitel til den moderne danmarkshistorie med særligt fokus på individets realisering og familiens strukturelle udfordringer. I 2021 fortalte hun sin egen historie i ”Det samme og noget helt andet”, mens de følgende tre romaner gav stemme til kvinder, der er trætte af pis og nu tager bladet fra munden. Hendes seneste bog, ”Først når jeg siger til” fra 2025, er en kærlighedsroman om jordemoren Signe. 

 

141549413

Blå bog

Født: 29. december 1966 i Ordrup

Uddannelse: Forfatterskolen, 1992-94. Cand.phil. i dansk, Københavns Universitet, 1994.

Debut: Dagene skifter hænder. Gyldendal, 1994. Lyrik.

Priser: Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik, 1996. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1996. Peder Jensen Kjærgaards og Hustrus Legat, 2001. Holger Drachmann-legatet, 2003. Kritikerprisen, 2004. Beatrice-prisen, 2010. Odd Fellow Ordenens Litteraturpris, 2012. Statens Kunstfonds Livsvarig ydelse, 2016. Søren Gyldendal-prisen for skønlitteratur, 2024.

Seneste udgivelse: Først når jeg siger til. Gyldendal, 2025. Roman.

Inspiration: Fjodor M. Dostojevskij, Franz Kafka, Gabriel García Márquez.

Se filmen DigterFilmstriben

 

Video

Katrine Marie Guldager taler med Litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Birgithe med th". Januar 2023.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg forstår ikke helt, at et barn vil gå gennem ild og vand for at bevare forestillingen om de gode forældre, jeg forstår det ikke, og jeg forstår det godt. Jeg forstår, at det er en forestilling, der er vokset i mig, længe før jeg fik sprog. Er det en forestilling, alle børn bliver født ind i? Så de ikke skal mærke deres egen ensomhed? Så de ikke skal føle sig forladte?”
”Det samme og noget helt andet”, s. 429.

Katrine Marie Guldager er vokset op i Hillerød som datter af en skovbrugskandidat og en landskabsarkitekt. Fra hun var tre til seks år, boede hun med sine forældre i Zambia, hvilket måske har vakt den interesse for Afrika, som indgår på forskellige måder i Guldagers forfatterskab – mest markant med titlen på hendes novellesamling ”Kilimanjaro”.

I løbet af teenageårene skrev hun digte, og i 1985 blev hun student fra Gentofte Statsskole. Derefter gik der nogle år, før hun genfandt interessen for litteraturen, for hendes far døde i en togulykke, da hun var 21 år. Trafikulykker finder man behandlet i rigt mål i Guldagers forfatterskab, f.eks. titlen på hendes gennembrudsværk ”Styrt”, som refererer til et cykelstyrt, eller novellen ”Sammenstødet” i novellesamlingen ”København”, som handler om en kvinde, der kører en anden kvinde ned.

I 1994 blev Guldager cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet. Studiet inspirerede hende til at skrive, da hun brugte det som metode til at lære litteraturanalyse. Samme år afsluttede hun Forfatterskolen.

I 2010 påbegyndte Katrine Marie Guldager en stort anlagt krønike om en familie fra Køge. Den første bog i serien, ”Ulven”, lagde ud med at præsentere romankaraktererne i årene omkring Anden Verdenskrig, og de senere fem bind følger familien op gennem anden halvdel af det 20. Århundrede, til den slutter i 1988.

Efter at have skrevet fortællinger om fiktive karakterer i hele sit forfatterskab gik Katrine Marie Guldager i 2019 ombord i sin egen historie, der er præget af et kompliceret forhold til hendes nærmeste og ikke mindst af to pludselige dødsfald, da hun var ganske ung. Det blev til romanen ”Det samme og noget helt andet”, der udkom i 2021.

Dette portræt omhandler Katrine Marie Guldagers skønlitterære værker for voksne.

Aktuelt værk: Først når jeg siger til

”Jeg er sikker på, at jeg nu mister mit arbejde, min stolthed, mit liv. For mig er det at være jordemor ikke bare et arbejde. Det er det hele. Så hurtigt kan det hele slutte, tænker jeg målløs. Hvor fanden er Jørgen også henne, når man skal bruge ham, tænker jeg så.”
”Først når jeg siger til”, s. 77.

Katrine Marie Guldagers roman fra 2025, ”Først når jeg siger til”, handler om Signe, som elsker sit job som jordemor og ikke mindst den dybe koncentration med den fødende: ”nærværet, koncentrationen. Resten af verden forsvinder” (s. 14). Efter et barnløst ægteskab med lægen Søren har Signe boet alene og været ganske godt tilfreds med det, men hendes søster får hende alligevel overtalt til at begynde at date igen, og her møder hun it-manden og friluftsmennesket Jørgen.

141549413

De bliver kærester – men det er ikke altid helt let at være tæt på et andet menneske, som på mange områder er meget forskellig fra en selv, må Signe sande. Den meget systematiske Jørgen begriber f.eks. ikke, hvorfor Signe ikke følger en opskrift, når hun laver mad, og så er alt fra hans turtaske til hans kælderrum ordnet ned til mindste detalje: ”Måske er det for, at han kan finde alting, hvis han en dag på vej ned ad trappen pludselig skulle blive blind?” (s. 209), som Signe tørt tænker. Da Jørgen foreslår, at de skal flytte sammen, tøver Signe, og pludselig er Jørgen væk – han er rejst til den svenske mineby Kiruna af alle steder. Signe forsøger at pakke sine følelser væk og vende tilbage til sit liv før Jørgen, men hun mangler ham. Hun kan ikke sove og møder alt for træt op på sit arbejde. Og når man er træt, begår man let fejl, og på en fødegang kan det være fatalt.

Guldager har skrevet en kærlighedsroman om parforhold, som sjældent bliver, som man har forestillet sig det. Det er samtidig en bog om de andre nære relationer i hovedpersonens liv – forholdet til hendes søster og far – og en roman om at have et arbejde, som er identitetsskabende og fuld af mening, men også et job, hvor man konfronteres med de største og de sværeste ting i livet. Romanen er fortalt med en indre synsvinkel hos Signe og med mange indre og ydre dialoger. Det viser romanens hovedfigur som en stærk og omsorgsfuld kvinde med en særlig sans for humor, men den skildrer også hendes mindre pæne tanker og følelser. Bogens titel refererer til et kendt jordemorudtryk – men også til en episode, hvor det er Jørgen, der tager styringen. Jørgen, som Signe i løbet af romanen indser, at hun ikke har lyst til at leve uden.