Portræt af Katrine Marie Guldager
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Katrine Marie Guldager

cand.mag. Ida Blinkenberg Lidell. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2017, 2018 og 2021. Opdateret af redaktionen, januar 2023. Blå bog og bibliografi opdateret januar 2024.
Top image group
Portræt af Katrine Marie Guldager
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Katrine Marie Guldager har skrevet både digte, romaner, noveller, børnebøger og hørespil. Hun begyndte sit forfatterskab midt i halvfemserne med et par digtsamlinger, som forsøgte at finde et holdepunkt i den kaotiske hverdag. Senere udgivelser er mere skarpe i deres kritik af den vestlige verdens egoisme, både i forhold til vores nærmeste og i forhold til den Tredje Verden. I sin seks bind store Køgekrønike har Guldager skrevet et kapitel til den moderne danmarkshistorie med særligt fokus på individets realisering og familiens strukturelle udfordringer. I ”Det samme og noget helt andet” (2021) fortalte Guldager sin egen historie, mens hun i sine seneste udgivelser, ”Birgithe med th”, "Endnu en dag i Guds skaberværk" og "Jeg hører hvad du siger" er tilbage ved samfundskritikken i tre romaner, som giver stemme til kvinder, der er trætte af pis og nu tager bladet fra munden.

 

137562103

Født: 29. december 1966 i Ordrup, Nordsjælland.

Uddannelse: Forfatterskolen 1992-94. Cand.phil. i dansk 1994.

Debut: Dagene Skifter Hænder. Gyldendal, 1994.

Priser: Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik, 1996. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1996. Peder Jensen Kjærgaards og Hustrus Legat, 2001. Holger Drachmann-legatet, 2003. Kritikerprisen, 2004. Beatrice-prisen, 2010. Odd Fellow Ordenens Litteraturpris, 2012. Statens Kunstfonds Livsvarig ydelse, 2016.

Seneste udgivelse: Jeg hører, hvad du siger. Gyldendal, 2024. Roman.

Inspiration: Fjodor M. Dostojevskij, Franz Kafka, Gabriel Garcia Márquez.

Se filmen Digter Filmstriben

 

 

Video

Katrine Marie Guldager taler med Litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Birgithe med th". Januar 2023.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg forstår ikke helt, at et barn vil gå gennem ild og vand for at bevare forestillingen om de gode forældre, jeg forstår det ikke, og jeg forstår det godt. Jeg forstår, at det er en forestilling, der er vokset i mig, længe før jeg fik sprog. Er det en forestilling, alle børn bliver født ind i? Så de ikke skal mærke deres egen ensomhed? Så de ikke skal føle sig forladte?”
”Det samme og noget helt andet”, s. 429.

Katrine Marie Guldager er vokset op i Hillerød som datter af en skovbrugskandidat og en landskabsarkitekt. Fra hun var tre til seks år, boede hun med sine forældre i Zambia, hvilket måske har vakt den interesse for Afrika, som indgår på forskellige måder i Guldagers forfatterskab – mest markant med titlen på hendes novellesamling ”Kilimanjaro”.

I løbet af teenageårene skrev hun digte, og i 1985 blev hun student fra Gentofte Statsskole. Derefter gik der nogle år, før hun genfandt interessen for litteraturen, for hendes far døde i en togulykke, da hun var 21 år. Trafikulykker finder man behandlet i rigt mål i Guldagers forfatterskab, f.eks. titlen på hendes gennembrudsværk ”Styrt”, som refererer til et cykelstyrt, eller novellen ”Sammenstødet” i novellesamlingen ”København”, som handler om en kvinde, der kører en anden kvinde ned.

I 1994 blev Guldager cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet. Studiet inspirerede hende til at skrive, da hun brugte det som metode til at lære litteraturanalyse. Samme år afsluttede hun Forfatterskolen.

I 2010 påbegyndte Katrine Marie Guldager en stort anlagt krønike om en familie fra Køge. Den første bog i serien, ”Ulven”, lagde ud med at præsentere romankaraktererne i årene omkring Anden Verdenskrig, og de senere fem bind følger familien op gennem anden halvdel af det 20. Århundrede, til den slutter i 1988.

Efter at have skrevet fortællinger om fiktive karakterer i hele sit forfatterskab gik Katrine Marie Guldager i 2019 ombord i sin egen historie, der er præget af et kompliceret forhold til hendes nærmeste og ikke mindst af to pludselige dødsfald, da hun var ganske ung. Det blev til romanen ”Det samme og noget helt andet”, der udkom i 2021.

Dette portræt omhandler Katrine Marie Guldagers skønlitterære værker for voksne.

Dagene skifter hænder

“På stranden ligger en hat slynget hen / og her er ikke et menneske at se. / Kun fugle, flokke af røde næb / skrig (…) Det er aften, og vi har rejst langt / under soles blinde lys / skyer som gaze.”
“Skyer som gaze”, “Dagene Skifter Hænder”, s. 27.

Katrine Marie Guldager debuterede i 1994 med digtsamlingen ”Dagene skifter hænder”, som rummer 35 digte, der hver især ikke fylder mere end en halv side. Gennemgående elementer i digtene er: Tid, natur, længsel, bevægelse og stilstand, hænder og (kærligheds-) relationer mellem et jeg og et du.

Den grafiske form er udpræget modernistisk med strofer, indryk og sætninger, der står og svæver. Digtsamlingen har elementer af sprudlende 80’er-lyrik, men den kan også ses som et opgør med denne tradition, idet den bevæger sig hen imod 90’ernes mere nøgterne og minimalistiske form.

Halvfemserformen finder for eksempel sit udtryk i digtenes titler, der ofte udgøres af helt konkrete ting som brødmaskine, vindmølle, net, kæde, elastik og kaffekop. Tingsligheden resulterer i, at nogle af digtene bliver hektiske og hårde, idet de søger forankring for deres forvildelse i konkrete genstande.

Man finder også nogle svævende kærlighedsdigte, der opløser selvet, og leder tanken hen på Henrik Nordbrandts forfatterskab.

Universet i ”Dagene skifter hænder” er kysten, grænselandet mellem hav, vand og land, og der hviler en næsten umærkelig melankoli over mange af digtene, – en melankoli der understøttes af den luftige form. ”Dagene skifter hænder” har dog to digte (”Vindmølle” og ”Morgenbrød”), der grafisk skiller sig ud, idet teksten står som en firkant uden indskud eller luft mellem linjerne og på den måde peger hen mod prosaen.