Katrine Marie Guldager
Foto: Politikens forlag

Katrine Marie Guldager

Artikel type
voksne
cand.mag. Ida Blinkenberg Lidell, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. 2017.
Top image group
Katrine Marie Guldager
Foto: Politikens forlag
Main image
Guldager, Katrine Marie

Indledning

Katrine Marie Guldager har skrevet både digte, romaner, noveller, børnebøger og hørespil. Hun begyndte sit forfatterskab midt i halvfemserne med et par digtsamlinger, som forsøgte at finde et holdepunkt i den kaotiske hverdag. De senere udgivelser er mere skarpe i deres indirekte kritik af den vestlige verdens egoisme, i novellesamlingen ”København” i forhold til vores nærmeste og i digtet ”Ankomst, Husumgade” samt novellesamlingen ”Kilimanjaro” i forhold til den Tredje Verden. I sin seks bind store Køgekrønike har Guldager skrevet et kapitel til den moderne danmarkshistorie med særligt fokus på individets realisering og familiens strukturelle udfordringer.

52811589

Blå bog

Født: 29. december 1966 i Ordrup, Nordsjælland.

Uddannelse: Forfatterskolen 1992-94. Cand.phil. i dansk 1994.

Debut: Dagene Skifter Hænder. Gyldendal, 1994.

Priser: Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 1995. Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik, 1996. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1996. Peder Jensen Kjærgaards og Hustrus Legat, 2001. Holger Drachmann-legatet, 2003. Statens Kunstfonds Arbejdslegat, 2000 og 2002-05. Kritikerprisen, 2004. Beatrice-prisen, 2010.

Seneste udgivelse: En uskyldig familie. Politikens Forlag, 2017.

Inspiration: Fjodor M. Dostojevskij, Franz Kafka, Gabriel Garcia Márquez.

Periode: Minimalisme i 1990'erne

Genre: Novelle

Hør lydklip fra 'Ulven'

Se filmen Digter Filmcentralen

 

Katrine Marie Guldager

Baggrund

”Fra toppen af Empire State Building er vi også bare myrer: Myrer, myrer, myrer, en fjern vrimmel af liv. Det betyder ikke så meget. Mennesker bliver født, mennesker dør. Betydningen ligger ikke fast, der er ikke noget, der ligger fast, selv Empire State Building svajer fra den ene side til den anden: Jeg vil hjem, jeg bryder mig ikke om denneher isflage!”
“Ankomst, Husumgade”, s. 14.

Katrine Marie Guldager er vokset op i Hillerød som datter af en skovbrugskandidat og en landskabsarkitekt. Fra hun var tre til seks år, boede hun med sine forældre i Zambia, hvilket sandsynligvis har vakt den interesse for Afrika, som indgår på forskellige måder i Guldagers forfatterskab – mest markant med titlen på hendes novellesamling ”Kilimanjaro”.

I løbet af teenageårene skrev hun digte, og i 1985 blev hun student fra Gentofte Statsskole. Derefter gik der nogle år, før hun genfandt interessen for litteraturen, for hendes far døde i en togulykke, da hun var 21 år. Trafikulykker finder man behandlet i rigt mål i Guldagers forfatterskab, f.eks. titlen på hendes gennembrudsværk ”Styrt”, som refererer til et cykelstyrt, eller novellen ”Sammenstødet” i novellesamlingen ”København”, som handler om en kvinde, der kører en anden kvinde ned.

I 1994 blev Guldager cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet. Studiet inspirerede hende til at skrive, da hun brugte det som metode til at lære litteraturanalyse. Samme år afsluttede hun Forfatterskolen.

I 2010 påbegyndte Katrine Marie Guldager en stort anlagt krønike om en familie fra Køge. Den første bog i serien, ”Ulven”, lagde ud med at præsentere romankaraktererne i årene omkring Anden Verdenskrig, og de senere fem bind følger familien op gennem anden halvdel af det 20. Århundrede, til den slutter i 1988.

Dette portræt omhandler Katrine Marie Guldagers skønlitterære værker for voksne

Dagene skifter hænder

“På stranden ligger en hat slynget hen / og her er ikke et menneske at se. / Kun fugle, flokke af røde næb / skrig (…) Det er aften, og vi har rejst langt / under soles blinde lys / skyer som gaze.”
“Skyer som gaze”, “Dagene Skifter Hænder”, s. 27.

Katrine Marie Guldager debuterede i 1994 med digtsamlingen ”Dagene skifter hænder”, som rummer 35 digte, der hver især ikke fylder mere end en halv side. Gennemgående elementer i digtene er: Tid, natur, længsel, bevægelse og stilstand, hænder og (kærligheds-) relationer mellem et jeg og et du.

Den grafiske form er udpræget modernistisk med strofer, indryk og sætninger, der står og svæver. Digtsamlingen har elementer af sprudlende 80’er-lyrik, men den kan også ses som et opgør med denne tradition, idet den bevæger sig hen imod 90’ernes mere nøgterne og minimalistiske form.

Halvfemserformen finder for eksempel sit udtryk i digtenes titler, der ofte udgøres af helt konkrete ting som brødmaskine, vindmølle, net, kæde, elastik og kaffekop. Tingsligheden resulterer i, at nogle af digtene bliver hektiske og hårde, idet de søger forankring for deres forvildelse i konkrete genstande.

Man finder også nogle svævende kærlighedsdigte, der opløser selvet, og leder tanken hen på Henrik Nordbrandts forfatterskab.

Universet i ”Dagene skifter hænder” er kysten, grænselandet mellem hav, vand og land, og der hviler en næsten umærkelig melankoli over mange af digtene, – en melankoli der understøttes af den luftige form. ”Dagene skifter hænder” har dog to digte (”Vindmølle” og ”Morgenbrød”), der grafisk skiller sig ud, idet teksten står som en firkant uden indskud eller luft mellem linjerne og på den måde peger hen mod prosaen.