vigdis hjorth
Foto: Cladia Lech / Scanpix

Vigdis Hjorth

Artikel type
voksne
journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
vigdis hjorth
Foto: Cladia Lech / Scanpix

Indledning

Vigdis Hjorths roman ”Arv og miljø” satte gang i en af Norges hedeste litteraturdebatter, da den udkom i 2016. På trods af, at romanen blev lanceret som fiktion, læste mange Hjorths beretning om en incestuøs familiehemmelighed som selvbiografisk, hvilket gav anledning til en storslået, offentlig familiefejde og til en debat af, hvor tæt litteraturen har lov at gå på virkeligheden. ”Arv og miljø” blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og gav Hjorth sit litterære gennembrud i Danmark, men i hjemlandet har hun været et kendt forfatternavn siden sin debut i 1980’erne.

53079202

Blå bog

Født: 1959 i Oslo, Norge.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab, idéhistorie og statskundskab.

Debut: Pelle-Ragnar i den gule gården. 1983. Børnebog.

Litteraturpriser: Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, 2017.

Seneste udgivelse: Arv og miljø. Turbine, 2017. Oversat af Karen Fastrup.

Inspiration: Søren Kierkegaard, Amalie Skram, Camilla Collet og Sigrid Undset.

 

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Man bliver ikke sød af at have det hårdt. Som regel bliver man ondskabsfuld af at have det hårdt. Skænderiet om, hvem der har haft det værst, er barnligt. Som regel forkrøbles de undertrykte og får et ødelagt følelsesliv, som regel overtager de undertrykte undertrykkerens tankegang og metoder, det er undertrykkelsens mest infame konsekvens, at den ødelægger de undertrykte og gør dem mindre i stand til at frigøre sig. Der skal hårdt arbejde til for at forvandle lidelsen til noget, der er nyttigt for nogen, især for den lidende selv.”

”Arv og miljø”, s. 236.

Vigdis Hjorth har først for nylig fået et litterært gennembrud i Danmark, men i hjemlandet Norge har hun længe været et kendt forfatternavn. Hun er uddannet inden for litteraturhistorie, idéhistorie og statskundskab, og hendes fortrolighed med det akademiske miljø præger flere af hendes romaner. Hjorth har lavet børneradio på NRK og debuterede i 1983 med børnebogen ”Pelle-Ragnar i den gule gården”. Siden er det blevet til næsten tredive romaner, børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er sat op som teaterstykker eller filmatiseret.

Hjorth er født i 1959 og er vokset op i Oslo, men har ikke fortalt særlig meget om sin opvækst eller sin familie. Dog har hun i flere interviews nævnt, at hun har brudt forbindelsen med sine forældre. Siden udgivelsen af romanen ”Arv og miljø” (2016) er det netop hendes familie og opvækst, der er blevet genstand for utrolig stor opmærksomhed. I romanen fortæller Hjorth med afsæt i hovedpersonen Bergljot om en familie, hvor en arvekonflikt ripper op i gamle sår. Bergljot, den ældste datter, har brudt med familien, fordi de ikke vil anerkende hendes beretning om at være blevet misbrugt seksuelt af faderen i sin tidlige barndom.

Da romanen udkom i hjemlandet, samlede meget fokus sig om de mange ligheder mellem Vigdis Hjorths egen familiehistorie og den, der beskrives i romanen. Blandt andet bed flere anmeldere mærke i, at beskrivelsen af faderens begravelse i romanen lå meget tæt op ad Hjorths egen fars begravelse. Vigdis Hjorths søster Helga Hjorth blandede sig i debatten og anklagede sin søster for at tage hele e-mails og sms’er og bringe dem i romanform. Senere tog Helga Hjorth et skrivekursus for at kunne give et litterært modsvar, og i 2017 udkom hendes roman, der giver en anden version af samme beretning, under titlen ”Fri vilje”.

”Arv og miljø” skabte en mediestorm i Norge, hvor det blev diskuteret, hvor tæt forfatterne må gå på virkeligheden. Det er en diskussion, der skrev sig ind i en langt større skandinavisk debat om autofiktion – eller på norsk virkelighetslitteratur – og Vigdis Hjorth blev kædet sammen med forfattere som Karl Ove Knausgård og Tomas Espedal. Debatten kom bag på Vigdis Hjorth: ”Overordnet ønsker enhver forfatter vel, at litteraturen debatteres. Men jeg har været enormt overrasket over denne debats omfang. Jeg forstår stadig ikke, hvad for eksempel Aftenposten ville med deres kritiske kampagne og undersøgelse. De mente vel, at jeg var gået for langt eller havde kastet mistanke over en uskyldig person. Men at faktatjekke en roman og sammenstille den med en forfatters biografi? Min fars begravelse? Det er for mig at se helt absurd.” (Anna Raaby Ravn: ”Fri bliver man aldrig, men man kan lære at leve med at bære lortet”. Information, 2017-05-17).

Vigdis Hjorth har tre børn og bor på øen Nesøya i Oslofjorden. Hun har før været bosat i København, Schweiz og Frankrig.

Hjulskift

”At det er mænd, der historisk har været filosoffer, er underligt, for i Louises verden, hvor hun er nu, er det kvinderne, der spørger, spekulerer, tvivler, fortvivlet forsøger at forstå, presser. Selv de mest intelligente mænd, hun kender, virker, som om de ikke har vilje eller evne til, eller måske behov for at bruge deres surt tillærte intellektuelle analyseredskaber på at forstå, endsige udlevere sig selv for at få det bedre i parforholdet.”

”Hjulskift”, s. 143.

I Vigdis Hjorts roman ”Hjulskift”, 2007 (”Hjulskift”, 2011) er Louise Berg ved at køre helt træt i sit liv som professor i litteraturvidenskab. Hun har netop fået et længe ventet arbejdslegat til at skrive en bog om den norske digter Edith Key, men hun kan ikke komme i gang. Den begejstring, hun først oplevede i mødet med denne usædvanlige, kvindelige digter fra det forrige århundrede, er forsvundet som dug for solen.

Det, der først tændte Louise ved mødet med Edith Key, var ikke bare hendes digte, men også hendes liv, hendes blik for mænd og analyse af det mandlige begær. Det er noget, Louise selv kender til, og det er, som om matheden i forholdet til arbejdet matcher den mathed, Louise oplever i forholdet til Bernt, hendes kæreste. Hun gør det forbi med Bernt og står ved en skillevej i sit liv, hvor de ting, der plejede at give mening, forekommer hende tomme og ligegyldige.

28874928

På en bluesfestival støder hun ind i bilsælgeren Truls. De har en nat sammen i en campingvogn, men da han senere tager kontakt for at ses igen, må Louise indrømme over for sig selv, at det nærmest er umuligt for hende at forestille sig et kærlighedsforhold til en bilsælger fra provinsen, der aldrig har åbnet en bog.

”Hjulskift” skildrer den stille og rolige forelskelse, der spirer frem mellem Louise og Truls, der på mange måder kommer fra hver sin verden, og hvordan den får Louise til at se på sit miljø, sit arbejde og de værdier, der har styret hendes liv, med andre øjne. Hjorths tone er nøgtern og humoristisk, når hun flere steder spidder forholdet mellem kvinder og mænd.