Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet.
Maria Kjos Fonn sætter sit snit der, hvor tilværelsen kæntrer, og inviterer læserne med ind i livets smertepunkter. Det er rå realisme og en indgående undersøgelse af et ungdomsliv på kanten, når hun i ”Kinderwhore” tematiserer svigt i familien og maler konsekvenserne frem med følsom pen.
Med sin autofiktive debutroman ”Tænk ikke på mig” (2022) tager Vilma Sandnes Johansson livtag med sejlivede tabuer som sygdom, død og sorg. Romanens fortæller er Vilma, hvis mor bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft, da Vilma er 13 år.
Journalist Johanne Mygind romandebuterede i 2021 med en kærlighedsfuld fortælling om tre generationer af livsduelige kvinder, der har alverden til fælles, men meget forskellige tider at virke og være i.
Vigdis Hjorths roman ”Arv og miljø” satte gang i en af Norges hedeste litteraturdebatter, da den udkom i 2016.
Aparte psykologiske profiler og et kriminalistisk anslag er fælles for Leonora Christina Skovs romaner, der udfolder menneskelige fortrængningsmekanismer på alle tænkelige måder. Mystiske elskerinder, maskerede identiteter og vildfarent begær går igen i de intrikate værker.
Er du biblioteksbruger eller elev?
