Geir Gulliksen
Geir Gulliksen er en af Nordens mest anerkendte samtidsforfattere. Han fik sit internationale gennembrud med skilsmisseromanen ”Historie om et ægteskab”, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016.
Geir Gulliksen er en af Nordens mest anerkendte samtidsforfattere. Han fik sit internationale gennembrud med skilsmisseromanen ”Historie om et ægteskab”, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016.
Lars Skinnebachs digte vækker altid opsigt. Om det er med skrig, vrede eller glimt af ømhed.
Fleur Jaggey er en schweizisk forfatter, oversætter og essayist. Hun skriver primært på italiensk. Hendes skrivestil er minimalistisk og intens og handler ofte om isolation, disciplin, barndom og det ubevidste.
Den svenske forfatter Andrev Waldens debutroman ”Satans mænd” om de syv stedfædre, han fik ind i sit liv i løbet af syv barndomsår, har gjort ham til bestsellerforfatter i hjemlandet. Opvæksthistorien er forankret i virkeligheden, men skrevet med en voksen mands forsonende humor og varme.
Christian Kracht er en af de vigtigste forfattere i moderne tysksproget litteratur. Med et glimt i øjet og et skær af tragikomik skildrer han i sine romaner skæve karakterer og pilrådne samfundsstrukturer.
Forfatter og teaterinstruktør Liv Helm debuterede i 2024 med den selvbiografiske roman ”Med hjertet i hånden”, der med afsæt i hendes bedsteforældres dobbelte selvmord sender hende ud på en afklarende opdagelsesfærd i, hvem hun selv er og hvad der har formet hende.
Litteratur for børn skal tage de unge læsere alvorligt, og det gør den bedst ved at være på et højt kunstnerisk niveau. Det er illustrator Signe Parkins’ afsæt, når hun illustrerer børnebøger, tegner sin dagbog eller udstiller en papirskulptur med skitser, der slanger sig i luften.
Franske Constance Debré fik et internationalt gennembrud med sine autobiografiske romaner ”Playboy” og ”Love me tender”. De handler om en kvindelig hovedkarakter, som flytter fra sin heterokernefamilie og forlader sin advokatkarriere for at springe ud som lesbisk og forfatter samtidig.
Mads Mygind har Aarhus i sine fingerspidser. Hans mundtlige og rytmiske digte handler om hverdagens yderpunkter, hvor retningsløshed, fællesskab og livets absurde sider eksisterer side om side, og i hans mange digitale værker har han skrevet om alt fra fodbold til faderrollen og en afdød ven.
Er du biblioteksbruger eller elev?