Marjane Satrapi

cand. mag. Julie Paludan-Müller, iBureauet/Dagbladet Information, 2006.
Main image
Satrapi, Marjane
Foto: Gino Domenico

Indledning

Den fransk-iranske forfatter Marjane Satrapi er en fornem repræsentant for den rivende udvikling, som tegneseriemediet har gennemgået i de seneste år. Satrapis fortællinger, som alle tager afsæt i hendes egen iranske baggrund, forener litterær og æstetisk kvalitet, og der er langt til de arketypiske personskildringer, som ofte forbindes med mediet. I sine personlige værker skaber Marjane Satrapi øjenåbnende, vedkommende og underholdende fortællinger om Mellemøstens mennesker, kultur og voldsomme historie. Hendes værker har en karakteristisk grafisk identitet, hvor tegningerne er holdt i sort og hvidt, og billedsproget er enkelt og naivistisk.

 

26419247

Blå bog

  • Født: 22. november 1969, Rasht, Iran.
  • Uddannelse: Uddannet fra Kunstakademiet i Teheran, Iran, og har desuden gået på kunstskole i Strassburg, Frankrig.
  • Debut: Persepolis, 2000.
  • Priser: Festival international de la BD Angoulême, Alph’Art coup de coeur for ”Persepolis”, 2001. Festival international de la BD Angoulême, Meilleur Scénario for ”Persepolis 2”, 2002.  Alex Award for ”Persepolis”, 2003 Fernando Buesco Peace Prize for ”Persepolis”, 2003. Comic des Jahres 2004 for ”Persepolis”, 2004. Festival international de la BD Angoulême, meilleur album for ”Poulet aux prunes”, 2005. Ignatz Award for ”Persepolis”, 2005. Peter Pan Priset for ”Persepolis”, 2005.
  • Seneste udgivelse: Kylling med blommer : en iransk fortælling. Carlsen, 2006. Tegneserie.
  • Genre: Grafiske romaner
Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

“Tidligere sagde man til mig, at mine tegneserier havde succes, fordi jeg er kvinde og iraner. Det er i så fald første gang, nogen af delene har bragt mig held. Jeg tror nu snarere, historierne fænger, fordi der er noget universelt over dem. Kulisserne er helt neutrale, det kunne næsten være hvor som helst i verden. Nu var det tilfældigvis mig, der oplevede fascismen. Men det kunne være jer. Fascismen er den samme, uanset om det er nazisterne i Tyskland eller islamisterne i Iran”.
Marjane Satrapi i interview på www.kvinfo.dk

Marjane Satrapi er født i 1969 og opvokset i Irans hovedstad Teheran som enebarn af veluddannede, velstillede og politisk engagerede forældre. I begge grene af hendes familie optræder markante skikkelser, der har været med til at præge Irans historie. Marjane Satrapis oldefar var således det iranske Quadjar-dynastis sidste konge, som blev afsat af Shahens far i 1925. Hendes morfar var en overgang premierminister og siden politisk fange på grund af sin kommunistiske overbevisning.

Som barn gik Satrapi i den franske skole i Teheran, indtil det islamistiske regime i 1980 lukkede alle internationale skoler. Marjane Satrapis mor insisterede imidlertid på, at datteren skulle have en ordentlig undervisning, så den lille Marjane fik fransktimer hver dag efter den almindelige iranske skole og gik til engelsk, tegning og karate i weekenden.

I 1984, hvor Iran var i krig mod nabolandet Irak, sendte Marjane Satrapis forældre deres fjortenårige datter alene i eksil i Østrig. De ønskede at beskytte hende mod krigen, men også mod det fundamentalistiske styres overgreb. I Wien tog hun studentereksamen fra den franske skole, men i 1989 vendte hun tilbage til Iran for at uddanne sig i visuel kommunikation på Kunstakademiet i Teheran.

I 1994 forlod Marjane Satrapi igen Iran og denne gang endeligt. Hun flyttede til Frankrig, hvor hun var blevet optaget på en kunstskole i Strasbourg, og begyndte siden at arbejde som illustrator af blandt andet børnebøger. I Paris kom hun tilfældigt til at dele tegnestue med en gruppe innovative yngre tegneserieskabere, som opfordrede Satrapi til at fortælle sin egen historie i tegneserieform. Marjane Satrapi havde aldrig rigtig selv læst tegneserier, men som eksil-iraner var hun gang på gang blevet mødt med fordomme om Iran, hvilket motiverede hende til at fortælle om sit land og sin opvækst i ord og billeder, der brød med stereotyperne.

I 2000 udkom første bind af selvbiografien ”Persepolis” på det lille tegneserieforlag L’Asscociation, og den blev et kæmpe gennembrud for Satrapi. Serien er blevet oversat til over 25 sprog, og en tegnefilmsversion af ”Persepolis” er også undervejs. Marjane Satrapi har siden udgivet flere selvbiografisk inspirerede tegneserier og også børnebøger med afsæt i den iranske kultur.

I dag lever Marjane Satrapi i Paris sammen med sin svenske mand, og hun har ikke været i Iran, siden ”Persepolis” blev udgivet, selvom forældrene stadig bor i Teheran. Med ”Persepolis” har Marjane Satrapi skabt den første iranske tegneserie, men serien er vel at mærke forbudt læsning i landet.

Iran set indefra

Marjane Satrapis tegneserier tager alle afsæt i hendes egen baggrund og tematiserer den iranske kultur og historie, hun er vokset op med. I de vestlige medier bliver Iran fortrinsvins omtalt i forbindelse med fænomener som fundamentalisme, fanatisme og terrorisme, men Marjane Satrapis fortællinger åbner også vores øjne for en stolt og rig persisk kultur og et folk, som på ingen måde kan reduceres til religiøse fanatikere eller undertrykte stakler. I sine tegneserier skildrer Satrapi de uhyrlige menneskelige omkostninger ved fundamentalisme, krig og politisk undertrykkelse, som hun skarpt tager afstand fra. Hendes insider-beretninger fra Iran formår med humor og poesi at afmystificere en del af verden, som i dag ellers ofte bliver dæmoniseret.

Satrapis tegneserier tager alle afsæt i hendes egen og hendes families skæbne, men hun bruger imidlertid sin personlige historie til at sige nogle væsentlige, almengyldige ting om dét at være menneske: Om hvordan det er at være barn, om hvordan mennesker påvirkes af diktatur og undertrykkelse, om at leve i eksil, eller om at blive voksen og skabe sig sin egen identitet. Parallelt med, at hendes fortællinger fra Iran chokerer og overrumpler, er der således ofte også noget genkendeligt over dem, idet man let kan identificere sig med personernes følelser. Tegneseriernes universelle element understreges af Marjane Satrapis enkle og nogle gange næsten ikoniske formsprog.

Den litterære tegneserie

I Danmark er Marjane Satrapis tegneserier blevet udgivet under genrebetegnelsen graphic novels , der er lånt fra den engelske og amerikanske forlagsverden. Graphic novel betyder ikke, som man ellers kunne tro, at der er tale om romaner i tegneserieform, men derimod tegneserier udgivet i bogformat og henvendt til et voksent publikum.

I forhold til traditionelle tegneserier har graphic novels dog ofte et mere litterært præg, og samtidig beskæftiger de sig gerne med emner, der traditionelt har været behandlet i litteraturen og andre fortællende medier. Begrebet er opfundet af den legendariske amerikanske tegneserieskaber Will Eisner i forbindelse med hans tegneserie ”En kontrakt med Gud” fra 1979. Eisners tegneserie var mere alvorlig og havde en mere kompleks fortællestruktur end hidtil set. Eisner mente derfor ikke, at ordet ”comic” (den engelske betegnelse for tegneserier), som snarere signalerer sjov underholdning, var dækkende for værkets karakter.

Samlet introduktion til 'Persepolis'

”Persepolis” er Marjane Satrapis selvbiografi og handler om hendes barndom og ungdom i Iran, men også om hendes liv som teenager og indvandrer i Europa. Serien, der er Satrapis hovedværk, er oprindelig udgivet på fransk i fire bind i årerne 2000-2004.

I den danske udgave er disse blevet samlet i to bind: “Min iranske barndom” og ”Teheran tur-retur” , som begge udkom i 2005. Titlen ”Persepolis” refererer til det gamle Persiens hovedstad, der i dag er en ruinby. Men “Persepolis” hentyder også til en mere abstrakt forståelse af den iranske folkesjæl, og Iran som gammel kulturnation. En kulturnation, som Marjane Satrapi selv har givet sit bidrag til ved at skabe Irans første tegneserie, nemlig ”Persepolis”.

25884043

Begge bind af “Persepolis” er udformet som en række mindre afrundede fortællinger, der er kronologisk ordnet, og som Marjane Satrapi tematisk lader arbejde på flere planer. Eksempelvis huskes duften af hendes mormor med lige så stor kraft som de uhyrlige beretninger om tortur, der kommer fra Teherans fængsler. Og parallelt med at tegneseriens 13-årige Marjane er til sin første rigtige fest (iført moderigtigt punk-look), hører vi om, hvordan andre af Irans børn melder sig til krigstjeneste og en sikker død, lokket af de plastiknøgler til Paradisets port, som uddeles i skolerne.

Satrapis minimalistiske tegnestil er god til at rumme disse ekstremer, og resultatet er både barskt og bevægende, samtidig med at serien med sit skæve blik på verdens absurditeter også er skæg. ”Persepolis” er tegnet i sort og hvidt, og tegningerne er næsten halvfjerdseragtigt naivistiske i stil med for eksempel Dea Trier Mørchs linoleumssnit. Den lidt kejtede enkelhed gør tegningerne meget udtryksfulde og fungerer ikke mindst godt i forbindelse med den barnlige synsvinkel, der gør sig gældende i seriens første bind.

En lille pige og en stor revolution

“Allerede som seksårig var jeg sikker på, at jeg var den sidste nye profet. Det var nogle år før revolutionen (…). Jeg ville være profet, fordi vores unge pige ikke spiste med ved bordet, fordi min far havde en Cadillac, og især fordi min mormor altid havde ondt i knæet”.
Marjane Satrapi: “Persepolis – Min iranske barndom”.

Første bind af ”Persepolis” , der bærer undertitlen ”Min iranske barndom” , handler om Marjane Satrapis liv i Teheran – fra hun er seks, til hun er fjorten år gammel. Hun vokser op i en dramatisk tid, hvor selv små børn bliver konfronteret med spørgsmål om politik, religion og social uretfærdighed.

I 1979 styrtes Shahen efter en revolution, som også Satrapis intellektuelle forældre tager aktivt del i, men som med Ayatollah Khomeinis magtovertagelse bliver døbt ”den islamiske revolution”. Det islamisk fundamentalistiske regime underlægger landet et diktatur af mindst lige så grusom karakter som Shahens, og i 1980 starter krigen mellem Iran og Irak, der kommer til at vare otte år.

Det er den lille pige Marjane, som i tegneserien også går under kælenavnet Marji, der med sin blanding af skarpsindighed og naivitet bliver formidler af Irans store, smertefulde historie. Men ”Persepolis” fortæller også om alle de små dagligdags begivenheder, der er med til at tegne hendes univers, og det er i dette skæringspunkt, at ”Persepolis”’ særlige poesi og humor opstår. Set med barnets øjne møder vi revolutionshelte og religiøse fanatikere – men også skikkelser som Gud, Karl Marx og Kim Wilde, der alle befolker hendes fantasi. Vi oplever, hvordan Marjane og hendes veninder bliver tvunget til at gå med tørklæde, og hvordan fænomener som krig og tortur bliver en del af hendes bevidsthed.

Da vi møder Marjane, er hun seks år og drømmer om at blive profet, blandt andet med det formål at helbrede sin mormors dårlige knæ. Den barnlige uskyld – og også Marjanes barnetro – trues imidlertid af den vold og undertrykkelse, der foregår uden for det trygge og kærlige familieliv, og som bryder smerteligt ind her, da hendes onkel bliver henrettet af islamisterne.

I ”Persepolis”’ første bind oplever vi Marjanes udvikling fra en lille gammelklog pige til en rebelsk teenager i illegalt importerede Nike-sko, der er i oprør mod autoriteter af enhver slags: forældrene, lærerne og regimet. “Min iranske barndom” giver et skræmmende og meget oplysende indblik i Irans nyere historie. Det er en dybt rørende personlig beretning, men også en universel og rammende fortælling om, hvordan et barn forholder sig til voksenverdenens absurditeter.

Det følelsesmæssige eksil

“Min tilstand kunne beskrives med én sætning: Jeg var ingenting. Jeg var en vesterlænding i Iran, en iraner i Vesten. Jeg havde ingen identitet.”
Marjane Satrapi: “Persepolis – Teheran tur-retur”.

I 1984 sender Marjanes forældre deres rapkæftede og rebelske 14-årige datter ud af Iran for at skåne hende for fundamentalismens grusomheder og krigen mod Irak. Alene og langt fra sin familie og sine venner, starter Marjane et nyt liv som indvandrer i Wien. Det er her vi møder hende i det andet bind ”Persepolis – Teheran tur-retur” . Overgangen fra den mellemøstlige kultur til et vestligt storbyliv bliver et stort chok for Marjane, der oven i kulturkløften skal slås med alle pubertetens udfordringer med kærlighed, identitet og seksualitet. Hun afprøver forskellige strategier for at blive integreret, som for eksempel pligtskyldigt at læse sig gennem den europæiske kulturhistorie, fornægte sin iranske herkomst eller at gøre en dyd ud af sin outsider-status ved at hænge ud med andre marginaliserede unge og ryge en masse hash.

Men hverken Knorr-suppe, p-piller eller Jean-Paul Sartres filosofi evner at få Marjane til at føle sig hjemme i Europa, og efter fire år i Wien giver hun op og tager tilbage til Teheran. Til hendes store overraskelse er det imidlertid mindst lige så svært at blive genintegreret i det iranske samfund. Her arresterer det fundamentalistiske styre folk for de mindste forseelser, som for eksempel at grine højlydt eller at gå med røde sokker. Hendes gamle veninder er bag deres sexede og sminkede ydre mindst lige så fordømmende som præstestyret. De vender Marjane ryggen, fordi de mener, at hun er blevet for vestlig og for frigjort. Den smertelige erkendelse af at føle sig fremmed i både sit hjemland og i udlandet, fører til en voldsom nedtur, men Marjane kæmper sig op, forelsker sig og starter på Kunstakademiet i Teheran. Men selv croquismodellerne skal posere fuldt tildækkede, og den altomfattende undertrykkelse i samfundet, gør fremtiden usikker for en ung kvinde i Iran.

”Persepolis” udvikler sig i andet bind mere og mere til en historie om at være fanget mellem to kulturer, og serien demonstrerer, at det er en fortvivlende situation, uanset om man befinder sig i Øst eller Vest. ”Teheran tur-retur” er en aktuel, vedkommende og meget stærk fortælling om eksil, integration og kulturel splittelse. I forhold til første bind af ”Persepolis” er den dog mindre eksplicit historisk og politisk og har mere karakter af en fascinerende personlig beretning, som også handler om at blive voksen og skabe sig sin egen identitet. Også Marjane Satrapis tegnestil er blevet lidt mere voksen, og hendes portrætter er for eksempel lidt mere detaljerede og realistiske sammenlignet med den barnlige streg i seriens første bind.

Til teslabberas i Teheran

“At tale om andre bag deres ryg giver ventilation til hjertet.”
Marjane Satrapi: Marjanes mormor i “Broderier”

I tegneseriebogen “Broderies” fra 2003 (”Broderier”, 2006) løfter Marjane Satrapi sløret for, hvad iranske kvinder sysler med i hinandens selskab. I Marjanes mormors stue samles tre generationer af kvinder – familiemedlemmer, naboer og venner af familien – til te og eftermiddagshygge og så går snakken. Her er saftige anekdoter, sort humor og smertelige erkendelser, der leveres uden omsvøb og i en stil, man måske ikke umiddelbart forbinder med mellemøstlige bedstemødre.

Kvindernes samtale udfolder sig over en lang eftermiddag og springer fra arrangerede ægteskaber til europæiske mænds evner i sengen, utroskab, ægte kærlighed, homoseksuelle ægtemænd og plastikkirurgiens velsignelser. Vi får vejledning i, hvordan man faker en mødom, ligesom vi møder den uheldige Shideh, som må ty til en magisk te med sperm i for at tilbageerobre sin elskede.

26238080

Titlen ”Broderier” refererer ikke alene til samtalens tråde, som Marjane Satrapi fint knytter motivisk sammen, men også eksplicit til begrebet ”et komplet broderi”, som betegner en kunstig mødom, der laves ved et kirurgisk indgreb. Indgrebet er ifølge bogen et relativt udbredt fænomen i Iran, hvor det i flere tilfælde stadig kræves, at en brud er jomfru. Fortællingen kredser, alene i kraft af kvindernes utrolige sexfiksering, om det seksuelle tabu i det iranske samfund. Som den frigjorte tante Parvin siger: ”Hvorfor er det kvinderne, som skal være jomfruer? (…) Hvorfor gør vi ikke som i Vesten? Nu hvor de har løst problematikken omkring sex, har de tid til at tænke på andre ting! Det er derfor, der sker fremskridt hos dem!”.

”Broderier” ligner ikke en konventionel tegneserie – teksten breder sig ud over siderne, og de sort-hvide tegninger har et skitseagtigt præg, hvilket harmonerer godt med den umiddelbart tilfældigt springende samtale. Hver enkelt side får et unikt præg med tegninger, der i visse tilfælde stjæler hele billedet, og andre steder tegner små forløb. Fortællingen kommer indirekte til at handle om kvinders rettigheder i samfundet, familien og kærlighedslivet. Med Marjane Satrapis streg og ord leveres budskaberne med masser af skånselsløs humor. Hun portrætterer kvinderne, som de er, i al deres forskellighed: Stærke eller sårbare, naive eller beregnende, bitre eller afklarede, kloge eller mindre kloge. På den måde får læseren chancen for selv at blive lidt klogere – ikke mindst på at kvinder verden over har en masse at sige hinanden.

Nye billeder fra Mellemøsten

Marjane Satrapis tegneserier giver nogle tiltrængt nye billeder af Mellemøsten, og alene i kraft af tegneserieformen kaster hendes værk et forfriskende nyt blik på en del af verden, som i medierne ofte er genstand for et noget ensidigt fokus. Satrapis originale greb består i, at hun fortæller om det iranske samfund set indefra og gennem sin egen og sine familiemedlemmers skæbne. Og den personlige vinkel bliver eksponent for et unikt indblik i persisk kultur og historie.

Ligesom flere af tidens væsentlige tegneserieskabere arbejder Marjane Satrapi konsekvent med selvbiografisk afledt stof, og hendes tegneserier står blandt andet i gæld til Art Spiegelman, som i hovedværket ”Maus” (dansk udgave 1987 og 1991) koblede Verdenshistorien sammen med sin egen families historie og skæbne under Holocaust.

På den internationale tegneseriescene har man i de seneste år kunnet se en bølge af selvbiografisk inspirerede tegneserier af navne som Chester Brown, Phoebe Gloeckner, Julie Doucet, Debbie Dreschler og ikke mindst franskmanden David B., hvis billedsprog og symbolbrug Marjane Satrapi er meget inspireret af. I ”Persepolis” er det selvbiografiske eksplicit med til at formidle Irans politiske historie, og værket rummer en skarp fordømmelse af fundamentalismen og den religiøse fanatisme, hvis tragiske omkostninger Satrapis fortællinger bærer vidne om. Samtidig bidrager hendes tegneserier til at kaste lys over de kulturelle og sociale forhold, der er med til at problematisere forholdet mellem Vesten og Mellemøsten, og hendes værk fremstår således med stor aktualitet.

Bibliografi

Satrapi, Marjane:
Persepolis – Min iranske barndom. 2005. (Persepolis 1 og Persepolis 2. 2000 og 2001).
Satrapi, Marjane:
Persepolis – Teheran tur-retur. 2005. (Persepolis 3 og Persepolis 4. 2002 og 2003).
Satrapi, Marjane:
Broderier. 2006. (Broderies. 2003).
Satrapi, Marjane:
Kylling med blommer : en iransk fortælling. Carlsen, 2006. (Poulet aux prunes. 2004). Tegneserie.

Børnebøger illustreret og skrevet af Marjane Satrapi

Satrapi, Marjane:
Le monstres n’aiment pas la lune. 2001.
Satrapi, Marjane:
Ajdar. 2002.
Satrapi, Marjane:
Le soupir. 2004.
Satrapi, Marjane:
Da dragen Ajdar rystede jordens indre. 2007.

Børnebøger illustreret af Marjane Satrapi

Duffour, Jean-Pierrre:
Ulysse au pays des fous. 2001.
Ibrahim-Ouali, Lila:
Sagesse et malices de la Perse. 2001. sammen med Namwar-Motlag, Bahman og Satrapi, Marjane:

Om Marjane Satrapi

Byrckel, Tine:
Kan man se månen fra Iran? 2005. Interview med Marjane Satrapi. Information, 2005-09-10.
Larsen, Marianne Eskebæk:
Anmeldelse. 2005. Anmeldelse af ”Persepolis – Min iranske barndom” i Strip! Nr. 32, december 2005.
Laugesen, Gerd:
Verden er så stor. 2006. Interview med Marjane Satrapi. Jyllands-Posten, 2006-01-06.
“Forandringstegn. De nye tegneserier”. 2005. Thorhauge, T. og Wivel, Matthias: Antologi og interviewbog om tidens mest nyskabende tegneserietegnere. Omtaler også Marjane Satrapi.
Demokrati begynder med ligestilling for kvinder. Interview ved Christian Monggaard I: Strip!. Nr. 40 (2207), side 16-20
Brendstrup, Rasmus:
Det store i det små. 2007. I: Filmmagasinet Mifune. Nr. 24 (2007), side 6-9
Livet bag jernsløret. 2007 Interview ved Kim Skotte I: Politikken. 2007-10-10

Links

Links

Marjane Satrapis danske forlags hjemmeside rummer en præsentation af hende og information om forlagets udgivelser af graphic novels.
I KVINFOs webmagasin Forum finder man et længere interview med Marjane Satrapi.
Det internetbaserede tegneseriemagasin rummer anmeldelser og anden omtale af alle Marjane Satrapis tegneserier.
Det internetbaserede leksikon har et portræt af Marjane Satrapi.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Marjane Satrapi'

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Marjane Satrapi