Marjane Satrapi

Marjane Satrapi er født i 1969 og opvokset i Irans hovedstad Teheran som enebarn af veluddannede, velstillede og politisk engagerede forældre. I begge grene af hendes familie optræder markante skikkelser, der har været med til at præge Irans historie. Marjane Satrapis oldefar var således det iranske Quadjar-dynastis sidste konge, som blev afsat af Shahens far i 1925. Hendes morfar var en overgang premierminister og siden politisk fange på grund af sin kommunistiske overbevisning.

Som barn gik Satrapi i den franske skole i Teheran, indtil det islamistiske regime i 1980 lukkede alle internationale skoler. Marjane Satrapis mor insisterede imidlertid på, at datteren skulle have en ordentlig undervisning, så den lille Marjane fik fransktimer hver dag efter den almindelige iranske skole og gik til engelsk, tegning og karate i weekenden.

I 1984, hvor Iran var i krig mod nabolandet Irak, sendte Marjane Satrapis forældre deres fjortenårige datter alene i eksil i Østrig. De ønskede at beskytte hende mod krigen, men også mod det fundamentalistiske styres overgreb. I Wien tog hun studentereksamen fra den franske skole, men i 1989 vendte hun tilbage til Iran for at uddanne sig i visuel kommunikation på Kunstakademiet i Teheran.

I 1994 forlod Marjane Satrapi igen Iran og denne gang endeligt. Hun flyttede til Frankrig, hvor hun var blevet optaget på en kunstskole i Strasbourg, og begyndte siden at arbejde som illustrator af blandt andet børnebøger. I Paris kom hun tilfældigt til at dele tegnestue med en gruppe innovative yngre tegneserieskabere, som opfordrede Satrapi til at fortælle sin egen historie i tegneserieform. Marjane Satrapi havde aldrig rigtig selv læst tegneserier, men som eksil-iraner var hun gang på gang blevet mødt med fordomme om Iran, hvilket motiverede hende til at fortælle om sit land og sin opvækst i ord og billeder, der brød med stereotyperne.

I 2000 udkom første bind af selvbiografien ”Persepolis” på det lille tegneserieforlag L’Asscociation, og den blev et kæmpe gennembrud for Satrapi. Serien er blevet oversat til over 25 sprog, og en tegnefilmsversion af ”Persepolis” er også undervejs. Marjane Satrapi har siden udgivet flere selvbiografisk inspirerede tegneserier og også børnebøger med afsæt i den iranske kultur.

I dag lever Marjane Satrapi i Paris sammen med sin svenske mand, og hun har ikke været i Iran, siden ”Persepolis” blev udgivet, selvom forældrene stadig bor i Teheran. Med ”Persepolis” har Marjane Satrapi skabt den første iranske tegneserie, men serien er vel at mærke forbudt læsning i landet.

Marjane Satrapis tegneserier tager alle afsæt i hendes egen baggrund og tematiserer den iranske kultur og historie, hun er vokset op med. I de vestlige medier bliver Iran fortrinsvins omtalt i forbindelse med fænomener som fundamentalisme, fanatisme og terrorisme, men Marjane Satrapis fortællinger åbner også vores øjne for en stolt og rig persisk kultur og et folk, som på ingen måde kan reduceres til religiøse fanatikere eller undertrykte stakler. I sine tegneserier skildrer Satrapi de uhyrlige menneskelige omkostninger ved fundamentalisme, krig og politisk undertrykkelse, som hun skarpt tager afstand fra. Hendes insider-beretninger fra Iran formår med humor og poesi at afmystificere en del af verden, som i dag ellers ofte bliver dæmoniseret.

Satrapis tegneserier tager alle afsæt i hendes egen og hendes families skæbne, men hun bruger imidlertid sin personlige historie til at sige nogle væsentlige, almengyldige ting om dét at være menneske: Om hvordan det er at være barn, om hvordan mennesker påvirkes af diktatur og undertrykkelse, om at leve i eksil, eller om at blive voksen og skabe sig sin egen identitet. Parallelt med, at hendes fortællinger fra Iran chokerer og overrumpler, er der således ofte også noget genkendeligt over dem, idet man let kan identificere sig med personernes følelser. Tegneseriernes universelle element understreges af Marjane Satrapis enkle og nogle gange næsten ikoniske formsprog.