Autofiktion

autofiktion-forfatterweb
Den norske forfatter
Karl Ove Knausgård
Foto: Martin Dam Kristensen / Scanpix

Autofiktion er en genre, der i 2010’erne har skabt stor debat om forholdet mellem litteratur og privatliv. Den er kendetegnet ved at være en mellemting mellem den klassiske selvbiografi og den skønlitterære roman. Begrebet stammer fra fransk og er blevet et buzzword i den danske litteraturkritik i det nye årtusinde. Oversat betyder autofiktion selv-fiktion, hvilket skal forstås som, at tekstens jeg er en fiktion. Begrebet er dog blevet synonym med det modsatte, nemlig at fiktionens jeg til forveksling ligner forfatteren. Det vilkår, at læseren kan være i tvivl om en bog er biografi eller roman har litteraten Poul Behrendt kaldt dobbeltkontrakten. Hanne Højgaard Viemoses ”Hannah” fra 2011 er f.eks. en udviklingsroman om den unge Hannah, der arbejder på en bananplantage i Australien, men bogen er samtidig en bevidst selviscenesættelse, da hovedpersonens familieforhold og oplevelser på mange måder matcher forfatterens.

Autofiktionen leger altså med læserens nysgerrighed og forestillinger om forfatteren bag værkets identitet og ligheder med hovedpersonen og/eller fortælleren. Nogle mener, at alt litteratur er autofiktion, da en forfatter altid vil trække på sin personlige historie i en skønlitterær fremstilling, mens litteraturprofessor Hans Hauge skelner mellem autofiktion og fiktionsfri fiktion. Fiktionsfri fiktion er bedst eksemplificeret ved nordmanden Karl Ove Knausgårds ”Min kamp 1-6” (2009-2011), da den ikke lægger skjul på, at den handler om virkelige, nulevende mennesker. Over tusinde af sider beskriver Knausgård sit liv før og under arbejdet med at skrive bøgerne, der bl.a. medførte trusler om sagsanlæg fra familiemedlemmer. En anden kontroversiel udgivelse er Jørgen Leths ”Det uperfekte menneske”. Erindringsbogen skabte i 2005 røre pga. Leths åbenhjertelige beskrivelser af sin erotiske fascination af og forhold til en ung, haitiansk pige. Det medførte bl.a., at Leth midlertidigt blev afskediget fra sit job på TV2.

Autofiktionen rejser altså spørgsmålet om, hvorvidt indrømmelser gjort i skønlitteraturens navn kan få juridiske konsekvenser for de involverede. En anden problematik, som opstår i forlængelse af genren, er det uetiske i at bruge andres livshistorier som plot i en roman. Netop dette dilemma er omdrejningspunktet i Janne Tellers roman ”Kom” (2008), der diskuterer en forlagsredaktørs splittelse mellem kommerciel succes og privatlivets fred. 

Selvbiografier, erindringer, dagbøger og brevsamlinger er nogle af de genrer, der, ligesom autofiktionen, befinder sig i grænselandet mellem fantasi og fakta. Den norske forfatter Tomas Espedals trilogi ”Dagbog Biografi Breve” (1999, 2003, 2005) handler om sorg, skrivning og kærlighed skrevet i en lyrisk prosa, der fremstår som en art terapi. I lighed med Knausgård tildeler Espedal beskrivelserne af hverdagen og dens trivielle og banale rutiner en central plads.

Autofiktionen har især vundet udbredelse i Danmark efter årtusindeskiftet, men helt siden Leonora Christina Ulfeldt skrev ”Jammersminde” i slutningen af 1600-tallet, har den personlige historie haft en stemme i den danske litteratur. I Frankrig skriver nogle forfattere nu såkaldt ”exo-fiktion”, der i protest mod autofiktionen handler om en anden person end forfatteren. 

Kilder:

Primærlitteratur

Espedal, Tomas: Dagbog Biografi Breve. Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. Batzer og co., 2013. (norske udgaver: Biografi (glemsel). Gyldendal norsk forlag, 1999. Dagbok (epitafer). Gyldendal norsk forlag, 2003. Brev (et forsøk). Gyldendal norsk forlag, 2005). bibliotek.dk
Knausgård, Karl Ove: Min kamp. Bind 1-6. Lindhardt & Ringhof, 2010-2012. (norsk udgave: Min kamp 1-6. Forlaget Oktober, 2009-2011). bibliotek.dk
Leth, Jørgen: Det uperfekte menneske. Gyldendal, 2005. bibliotek.dk
Teller, Janne: Kom. Gyldendal, 2008. bibliotek.dk
Viemose, Hanne Højgaard: Hannah. Gyldendal, 2011. bibliotek.dk

Sekundærlitteratur

Behrendt, Poul: Dobbeltkontrakten - en æstetisk nydannelse. Gyldendal, 2006. bibliotek.dk
Bunch, Mads (red.): Millennium - nye retninger i nordisk litteratur. Spring, 2013. bibliotek.dk
Hauge, Hans: Fiktionsfri fiktion - om den nyvirkelige litteratur. Multivers, 2012. bibliotek.dk
Haarder, Jon Helt: Performativ biografisme - en hovedstrømning i det senmodernes skandinaviske litteratur. Gyldendal, 2014. bibliotek.dk
 
Hjemmesider
 
Forfatterportrætter