Efter de tre første akter om den sære fattigdreng fra Odense i bogen Hans Christian fra 2024 serverer Wung-Sung de sidste tre akter for sine læsere med bogen "Ungdomsforsøg" i 2025. Romanen tager tråden op, hvor den første slap. Den unge hovedperson med hovedet fuldt af fantasier er landet i København og med en urealistisk forestilling om at erobre verden som den nye stjerne ved Det Kongelige Teater.
140467561
Vi hører i denne del af romanen om de første møder med Bakkehusets kulturelle inderkreds – Rahbek-parret, H.C. Ørsted og Adam Oehlenschlæger, i hvis datter Andersen planlægger at forelske sig – mest af alt som et kikset og komisk karrieretræk.
Begunstiget af sin velynder – Hr. Etatsråd Jonas Collin – tildeles Andersen et stipendium, der giver mulighed for egentlig skolegang. Latinskolen i Slagelse bliver derfor næste stop. Årene i Slagelse præges af den sadistiske rektor Meisling og hans forkvaklede kone. De er begge utilregnelige og udnytter den unge Andersen og det stipendium, han har med sig. Besøgene hos digteren B.S. Ingemann i Sorø står som et sjældent frirum i den ellers svære (og for læseren til tider komiske) kamp for at være en pligtopfyldende studerende, der ikke giver efter for de digteriske tilbøjeligheder.
Andersen slipper til sidst ud af kløerne på det udbyttende par. Han vender tilbage til København og får hul på forfattergerningen. Vi hører om tilblivelsen af ungdomsværket Fodreisen og den tidligste dramatekst.
Sidste akt i romanen har Andersens uforløste forelskelse i Riborg Voigt som sit omdrejningspunkt. Der er gensidig fascination og tiltrækning, men også en allerede indgået forlovelse til anden side. Så da Andersen endelig toner rent flag og annoncerer sin kærlighed, afvises frieriet. Den unge mands verden ramler. Her synes kun en vej frem, kun én måde at samle verden igen – nemlig livet som kunstnerisk skabende.
På den måde bliver romanen historien om den kunstneriske sublimering. Hvordan den unge Andersen evner at opløfte og transformere den virkelige verdens råhed, modstand og fiasko til historien om egen genialitet og udvalgt skæbne. Det er en stædig evne eller natur, der rummer mere end bare en snert af fornægtelse og verdensfjernhed. Og det kaster et vekslende tragikomisk skær over den unge Andersens situation og ageren.
Romanens styrke består i høj grad af dens sproglige ekvilibrisme. Ordkunstneren Andersen bliver levende og legende grebet af ordkunstneren Wung-Sung. Det kaster et væld af sjove vendinger, sammensætninger og allitterationer af sig, såsom ”suksindigheden” ”fartførisk” ”over stok og stavelser”, ”hovedet fuldt at fremtidsfluer” eller ”nattenådigt”.
