portræt af Jesper Wung-Sung
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Jesper Wung-Sung

cand.mag. Andreas Tonnesen, 2010-2021 og marts 2024.
Top image group
portræt af Jesper Wung-Sung
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Jesper Wung-Sung må høre til blandt Danmarks mest produktive forfattere. Forfatterskabet omfatter efterhånden en lang række af novellesamlinger og romaner samt adskillige børne- og ungdomsbøger. Fælles for de mange og forskelligartede bøger er fortælleglæden, en humor og fintfølende realisme. Med et særligt sprogligt gehør og stor indlevelse bringer han læseren tæt på det menneskelige drama, senest i romanen ”Hans Christian” (2024) om den unge H.C. Andersen.

 

137726866

 

Blå bog

Født: 23. maj, 1971 på Ærø.

Uddannelse: Student fra Svendborg Gymnasium i 1992. Uafsluttede studier ved Københavns Universitet i Litteraturvidenskab, Engelsk og Dansk.

Debut: To ryk og en aflevering, 1998. Novellesamling. 

Litteraturpriser: Bogforums Debutantpris, 1998. Kulturministeriets børnebogspris, 2010. De Gyldne Laurbær, 2018. Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2019. Silas Prisen, 2019. Søren Gyldendal Børnebogsprisen, 2022. Drachmannlegatet, 2022.

Seneste udgivelse: Hans Christian. Politikens forlag, 2024. Roman.

Inspiration: Bent Vinn Nielsen

 

 

Videoklip
Jesper Wung-Sung taler om "Hans Christian" med litteraturformidler Sarah Hvidberg, marts 2024. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han er ikke længere til stede. Han er derhjemme ved lærredet. Hvad har han gjort forkert? Ida føler sig forkert, og hun bedrager ikke længere sig selv. Ægteparret Hammershøi smiler artigt og forpint, men det er ikke fordi de er to alen ud af ét stykke. Forskellen er, at hun ønsker at være et andet sted, mens Vilhelm er et andet sted.”
”Kvinde set fra ryggen”, s. 284.

Jesper Wung-Sung er født på Ærø i 1971 og opvokset i byen Marstal. Det er en kinesisk oldefar, der gemmer sig bag det iørefaldende efternavn Wung-Sung. Oldefaderen kom til Danmark som en del af Tivolis store Kina-udstilling i 1902, hvor han mødte en dansk pige og stiftede familie. Men trods forfatterens eksotiske og fremmedartede aner er det dog primært det danske og mere specifikt forfatterens hjemstavn, der danner den egentlige horisont for store dele af forfatterskabet.

Efter Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg gymnasium i 1992, tog han til København, slog sig ned på Vesterbro og gik i gang med at studere ved Københavns Universitet. Hele tre uddannelser blev det til – engelsk, dansk og litteraturvidenskab – men ingen blev dog fuldført. Og Wung-Sung har med sine rødder solidt plantet i fødeegnen fastholdt en udenforståendes blik på storbyen og på det universitære og litterære etablissement. På spørgsmålet om hvilken bog man absolut bør undgå, har Wung-Sung repliceret på følgende, meget sigende facon: “Enhver linje forfattet af Walter Benjamin. Selv om jeg jævnligt falder på knæ og takker manden. Han var stærkt medvirkende til, at det i tide lykkedes mig at undslippe humorforladthedens epicenter: Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet.” (Michael Jannerup Andersen: Fem spørgsmål til forfatteren. Interview i Jyllands-Posten, 2006-03-11).

Siden debuten i 1998 har Jesper Wung-Sung med både noveller og romaner, og som forfatter for både for børn, unge og voksne, mødt stor ros fra en bred skare af anmeldere. Han er også blevet tildelt en lang række priser og udmærkelser, blandt andre De Gyldne Laurbær i 2018 for romanen ”Den anden gren”. Jesper Wung-Sung har siden 1998 arbejdet som forfatter og er efter ti års eksil vendt tilbage til fødeøen, hvor han bor sammen sin hustru og deres to sønner.

Aktuelt værk: Hans Christian

”Åen lå bag mig med sit slangemønster af is. Jeg gik der som et omvendt udråbstegn på den blanke side. Jeg var en bold for mine fantasier og følelser, og hvert trin havde toner. Jeg tænkte på om jeg trådte de samme spor som min far. På alle hans forrejser, der blev stadig hyppigere, stadig længere, men aldrig lange nok. Ønskede han også at sætte tegn på jorden?”
”Hans Christian”, s. 200.

I 2024 udkom Jesper Wung-Sungs roman ”Hans Christian”, der omhandler H.C. Andersens barndomsår.

Titlens fornavne er sigende for bogens fokus. Det er nemlig den fabulerende gendigtning af den unge, naivt drømmende Hans Christians univers, der udfolder sig på bogens sider. Et exofiktivt studie – fiktion baseret på en historisk person – i tilblivelsen af Danmarks mest kanoniserede forfatter. Derfor er romanen holdt i en førstepersonsfortæller. Det er Hans Christians egen stemme, der bærer historien.

137726866

Denne ambition aftegner sig også i romanens opbygning. Handlingen folder sig ud i tre akter, delt op i 56 scener, alle med betegnelsen ’min scene’. Dog hedder sidste afsnit ”mit 57. kapitel”. En markering af, at det er ved romanens slutning, at forfatterskabet egentligt starter. Vi følger hovedpersonen fra fødsel og frem til den første svære tid i København. Wung-Wung har styr på de biografiske fakta i Andersens tidlige liv. Vi hører om faderens rejser ud for at deltage i Napoleonskrigene og om Hans Christians arbejde på tobaksfabrik. Men først og fremmest hører vi om Hans Christians ubændige behov for at optræde – for vaskekonerne ved Odense Å, for sine jævnaldrende og senere for dele af byens bedre borgerskab.

Bogens egentlige ærinde er at bringe læseren helt tæt på den sære og fremmedartede fugl og hans aparte blik på den barske verden omkring ham. Det skaber en dobbelteksponering fuld af humor. Hans Christian er uendeligt klodset og håbløst skæv i sociale sammenhænge, men samtidig en figur, som stikker ud og fascinerer. Uhjælpeligt drømmende, blind for den verden fuld af ublu korporlighed og fattigdom, der omgiver ham. Evigt i gang med at fortrylle den ildelugtende, rå og utugtige virkelighed, han står midt i. Til slut mødes disse to modsatrettede sider i en sjov scene. Hans Christian har forvildet sig ned i en kælder, hvor en prostitueret forsøger at tilfredsstille den unge naive kunde, der på sin side begynder at fortælle sin livshistorie.

Sproget er sprudlende, fuld af humor og med en associativ billedrigdom, som klart slægter det Andersenske forfatterskab på. Wung-Sungs roman er derfor også en hyldest til kunsten som overlevelse og til den sproglige stil, som gjorde H.C. Andersen til en særegen og nyskabende figur i dansk litteratur.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Hans Christian"

To ryk og en aflevering

”To ryk og en aflevering” er den tvetydige titel på Jesper Wung-Sungs forfatterdebut fra 1998. Tvetydigheden peger på to af de fænomener, der udgør grundingredienserne i såvel novellesamlingen som i det forfatterskab, der har udfoldet sig siden hen. Eller med andre ord to af de grundkræfter, der driver de mandlige hovedpersoner, som befolker Wung-Sungs univers; nemlig sport – især fodbold – og seksualitet. Debuten, der består af 20 tæt skårne noveller, har udelukkende hankøn som hovedpersoner. Der er drenge, unge drengerøve og voksne mænd, og ud af alle de enkelte historier toner således et samlet og facetteret udsagn frem om de eksistentielle vilkår, livet i provinsen – og livet i det hele taget – udfolder sig under.
22058622
Scenen er som sagt hverdagens begivenheder i provinsen, som de udspiller sig på den lokale grillbar, fodboldbanen, værtshuset, villakvarterets små veje og haver og havnen. Mændene, der optræder på denne scene, inkarnerer ofte en kæphøj, fandenivoldsk maskulinitet og selvhævdelse, der lige så ofte synes at dække over en usikkerhed, skrøbelighed og angst, som ligger lige under overfladen. Det er hårde og usunde liv, der leves med solide mængder af bajere og mad fra grillen. Men selvom en stor del af karaktererne i Wung-Sungs persongalleri enøjet og selvfornægtende synes at stive sig selv af med en kommentar om, at ”det skal drikkes væk”, og eventuelt at uddele et knytnæveslag for at få luft for de indestængte aggressioner, så fornemmer de selv deres afmagt, når kroppen ikke længere kan følge med ønsket om ekvilibrisme med fodbolden, når tanden efter 30 års trofast tjeneste som øloplukker pludselig knækker, eller konen en dag går sin vej.
 
Formen, Wung-Sung benytter sig af i sine noveller, er kendetegnet ved et stramt sprog. Sætningerne er korte og mundrette. Novellerne kan generelt betegnes som realistiske portrætter, der kredser om det underliggende, psykologiske landskab, som er årsag til hovedpersonernes gøren og laden. Dog fortaber Wung-Sung sig aldrig i overstrømmende patos, men opererer inden for det underspillede og antydningens kunst. Samtlige fortællinger i novellesamlingen er holdt i et tredjepersonsperspektiv, og man betragter derfor fortællingernes karakterer med en vis afstand. Dog farves fortællingerne konstant af det sprog, som er karakterernes eget. Samtidig benytter Wung-Sung en teknik fuld af bratte skift og ellipser, der antyder bevægelserne mellem den indre oplevede verden og de ydre begivenheder. Den antydningens kunst, som Wung-Sung udfolder i sine fortællinger, består netop i en fortællerstemme, der med en gennemgående humoristisk sans og realistisk nærhed til fortællingernes personer, lader det eksistentielle drama udfolde sig i al dets provinsielle og hverdagslige konkretion.
 

Kender du ikke akkusativ

”Men måske skulle jeg havde startet mere rigtigt. Sådan med at præsentere mig selv. Det har min mor altid sagt. Så det gør jeg. Navnet er Brønd. Jaja, ligesom den man henter vand op af med en spand. Det staves også sådan B-r-ø-n-d. Det er noget med der engang var én i familien som for flere hundrede år siden var brøndborer.”
”Kender du ikke akkusativ”, s. 27.

I 1999 udgav Jesper Wung-Sung sin første roman, ”Kender du ikke akkusativ”. Endnu engang er titlen underfundig og legende, for først på side 166 går det op for læseren, hvordan titlen egentlig skal læses: ”Durch, für, gegen, ohne, um – kender du ikke en kussetyv så er du virkelig dum!”. Titlen skal med andre ord udtales med vestdansk accent, så akkusativ kommer til at lyde som ”en kussetyv”.

Romanens handling igangsættes da også, idet historiens hovedperson, den 29-årige Flemming Brønd, kommer hjem fra arbejde og finder et brev adresseret til hanrejen. Efter at have slået denne ukendte glose efter, går det op for Flemming, at konen er ham utro. Herefter kastes Flemming ud af den sikre, men også søvngængeragtige tilværelse, han hidtil har ført, og må konfrontere sig selv med den afmagt og mangel på retning hans liv reelt set er præget af. For ikke nok med at konen har haft en affære, hun ønsker permanent at forlade det lunkne samliv, de har delt, og flytter over til den nye kæreste. Halvanden måned efter bliver Flemming fyret fra sit job på byens værft. Huset bliver solgt, og Flemming flytter ind på sofaen hos en gammel barndomskammerat og dennes kone. Herfra synker Flemming ned i en apatisk tilstand, hvor tiden tilbringes med at fortrænge den krise, han er midt i, ved at se dybt i flasken, sidde på det lokale værtshus eller på sofaen, hvor han ser gamle westernfilm.

22613510

Mens drukken og situationens uholdbarhed tiltager, oprulles hele Flemmings forhistorie og alle de gamle minder for læseren; ungdommen og mødet med konen Lisbeth. Flemming gør endelig noget ved det dødvande, han er sunket ned i, og tager to uger af sted til Mallorca. Trods det at charterturen til Mallorca på ingen måde er alkoholfri, og at Flemming roder sig ud i et urealistisk forhold med en 16-årig pige, så bliver rejsen alligevel en slags vendepunkt. Rykket ud af sine vante omgivelser, alene og afmægtig, står Flemming på hotellets altan. Her synes han endelig at konfrontere sig med sin situation: ”Men jeg tænkte det: At jeg bare kunne hoppe. Hvis det var det jeg ville. Jeg kunne sætte den ene fod op på rækværket og hhhyyyttt. Så var det hele forbi. Hvis det var det jeg havde lyst til. Jeg bestemte selv. Det var egentlig rart at tænke på. At sådan var det. Man bestemte selv. Man kunne gøre hvad der passede én.” (s. 140-141).

Flemming synes at vælge livet til. Og selv om romanens slutning ikke er entydig – værtshusbesøgene er stadig hyppige, og Flemming har endnu ikke sit eget sted at bo – så virker den hovedperson, der ved romanens start var i fuld fart på vej mod bunden, nu som en mand, der har genvundet handlekraften og lysten til at leve. Og såvel en genansættelse på værftet som en genoptagelse af forholdet til Lisbeth ligger ved romanens slutning som en mulig fremtid.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Kender du ikke akkusativ"

Og havet klapper

”Han bevæger sig hen over engen som en mus over et gulv. Plenum for folket: Fire børn, tre svigerbørn, et par børnebørn, og en kone – omkring et bord. Pegepind og overhead – og en et punkts dagsorden.”

”Og havet klapper”, s 37.

Jesper Wung-Sungs anden novellesamling hedder ”Og havet klapper” og udkom i 2000. Ligesom debutsamlingen består denne samling af tyve små, skarpt skårne noveller. Igen er fortællingernes scene livet i provinsen med de typiske locations, og flere temaer synes også at gå igen fra debuten – de kæphøje og til tider fladpandede mandestemmer, de seksuelle fantasier, fodbolden og store mængder af bajere.

23158523

Men dog har novellerne i denne samling i modsætning til debutens realistiske grundtone et mere eksperimenterende og flakkende udtryk.

Samtidig er fortællerperspektivet også mere broget og i flere af novellerne – for eksempel i ”En hunsnegl er det tætteste en hansnegl kommer på at score en fotomodel” og ”De tre veninder” – er det således kvinder, der udgør fortællingernes hovedpersoner.

Wung-Sung arbejder i denne samling mere udpræget med brugen af det groteske med mærkværdige indskud i parenteser og med et sprog, der pludseligt forskyder sig i fri association, hvor man som læser hurtigt kan miste orienteringen.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Og havet klapper"

 

 

 

Lidt berømt, meget berygtet

”Dækket under smarte, voksopsatte frisurer er deres hoved et skruelåg, som medierne åbner og efterhånden kan slippe af sted med at tanke hvad som helst på, bare der er sukker i. De reagerer med en automatik, der sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af overhovedet at videreudvikle robotter. En dag forbyder man dem at gå i skole, og de vil lystre.”

”Lidt berømt, meget berygtet”, s. 421.

”Lidt berømt, meget berygtet” hedder den mammutroman på 526 sider, som Jesper Wung-Sung udgav i 2006. Romanens hovedperson hedder Martin og er folkeskolelærer i den opdigtede sydfynske provinsby Belstrup. Han er lærer på den selv samme folkeskole, som begge hans forældre og i sin tid også hans morfar bedrev deres lærergerning på.

Den omfattende roman udfolder et væld af anekdotiske nedslag og erindringer fra Martins egen tid som elev på skolen og fra tiden, da Martin som klasselærer fulgte sin første klasse fra 1. til 9. Disse forskellige erindringsspor flettes sammen med et nutidigt spor, hvor vi følger Jonas, der var elev i den klasse, som Martin var klasselærer for, da han lige var begyndt som lærer. Jonas fungerer som en spejlingsfigur for Martins egen barndom, og således får man fornemmelsen af, hvordan skolen generation efter generation udgør rammen for nogle afgørende og dannende år med forelskelser, gruppepres, venskaber, sejre og nederlag.

26173183

Romanen kan ses i forlængelse af to andre klassikere inden for dansk litteratur, der kredser om skolen, nemlig Martin A. Hansens ”Løgneren” og Hans Scherfigs ”Det forsømte forår”. Ligesom ”Løgneren” udspiller Wung-Sungs roman sig over fem dage, altså hvad der svarer til en skoleuge. Men hvor Scherfig i sin roman valgte elevernes optik, tager Wung-Sung udgangspunkt i læreren. ”Lidt berømt, meget berygtet” skal derfor forstås som et indlæg i den debat om folkeskolelærernes rolle, som har været aktuel i de senere år.

Romanens titel kan ses som en påpegning af den ændring, lærerrollen har undergået inden for de sidste par generationer. De er ikke længere så berømmede, men tvært imod berygtede. “Jeg mener, at man ikke kan hylde gode lærere nok. Men det er et paradoks, at selvom de har Danmarks vigtigste erhverv, nyder de ikke samme status i hjemmene, som de gjorde engang. (…) Da jeg gik i skole, var det sådan, at når læreren ringede hjem til mine forældre og fortalte, at jeg havde lavet ét eller andet, så tog de fat i ørerne på mig. Nu reagerer forældrene ofte med at forsvare deres barn og sige, dét kan ikke passe.”  (Morten Mikkelsen: Til forsvar for skolelæreren. Interview i Kristeligt Dagblad, 2006-03-09).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Lidt berømt, meget berygtet"

Mænd er fra Marstal

”Der sad stadig en neger i haven. Så tog han træsko på og gik ud. Han sagde: – Dette er privat grund. Han sagde: – Du kan ikke sidde her. Han sagde: – Forstår du hvad jeg siger? Negeren nikkede endelig. Der var forståelse.”


”Mænd er fra Marstal”, s. 34.

Jesper Wung-Sungs novellesamling “Mænd er fra Marstal” udkom i 2007. Som de to forudgående novellesamlinger rummer den 20 forholdsvis korte noveller, der kredser om de til tider kæphøje og selvhævdende, men også ynkelige og sympatiske mænd og deres måde at omgås hinanden.

Den realisme, der især præger Wung-Sungs første novellesamling og de fleste af hans romaner, er også til stede her, men i en mere sporadisk form. Novellerne svinger således ofte ud i det bizarre og ligefrem absurde, som det for eksempel er tilfældet i novellen ”Der sidder en neger i haven”, hvor små negere synes at poppe frem som ukrudt overalt i et ældre ægtepars have og hus akkompagneret af frasen ”We are the champions/ no time for losers/ ’cause we are the champions of the world” fra Queen-hittet med samme navn.

26583977

Novellen kan i høj grad læses som en grotesk og satirisk fremstilling af en selvgod og fjendsk indstilling over for det fremmede. Og den fungerer således som kommentar til en aktuel samfundstendens.

I modsætning til den første novellesamling er denne ikke præget af en specifik geografisk forankring. I stedet er vi med på en lytter, når diskussionen mellem et par på Vesterbro trænger gennem væggen, og vi følger en forfatter på hans tur til Thailand. "Mænd er fra Marstal" udmærker sig ved at sammenholde det konkrete og nærheden i den realistiske skildring med de hyppige udsving ud i det bizarre og rablende muntre.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Mænd er fra Marstal"

 

 

 

 

Trælår

”Men selv Jeppes gorillabøvs, hvor han, med strittende albuer og et fast greb om lårene, ligesom lod bøvsen komme rullende fra regionerne under navlen som en opadstigende lavine gennem kroppen og ud af halsen og mundens megafon, ufattelig langstrakt og skraldende, kunne ikke overdøve Vorte-Mortens tuderi.”

”Trælår”, s. 19.

“Trælår er titlen på Jesper Wung-Sungs novellesamling fra 2009, og den består vanen tro af tyve korte fortællinger. Historierne kredser om barndommen og ungdommens verden, hvor den hverdagslige og provinsielle ydre ramme ofte står side om side med den legende fantasis mere flagrende og frodige universer. Således møder vi bl.a. bøddelbrødrene – “Bøddelbrødrene, det er os. Mig og Oliver. Fra 6. a – a’ med hovedet!”. Vi hører desuden om, hvordan legen bliver en tand for alvorlig, da Jeppe og Jacob graver Vorte-Morten ned i haven, men også ungdomslivets glæder og genvordigheder kommer på banen i noveller som “Ensom planet” og “Dallas”.

50961842

De barnlige og ungdommelige lege og ritualer er det overordnede tema i Wung-Sungs noveller, fordi de er det, der giver den enkelte identitet, og samtidig fører den enkelte ind i kollektivets verden af mere eller mindre mærkværdige regler. Endnu en gang demonstrerer Wung-Sung med sine veloplagte og humoristiske noveller, at han har et helt særligt gehør for barndommens og ungdommens forestillingsverden og ikke mindst det sprog, der gør denne forestillingsverden sprællevende og nærværende.

 

 

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Trælår"

 

 

 

 

Men

”Jeg tror på, at vi alle har en del frihed og en del fængsel i os, og at man kan bruge et helt liv på blot at tilkæmpe sig endnu en centimeter frihed. Først skal man udrede, hvad der er hvad.”

”Men”, s. 39.

Kompositionen i Jesper Wung-Sungs roman ”Men” (2014) har en gedigen spændingsstruktur: i romanens anslag annonceres planen om et mord og et efterfølgende selvmord. Herefter følger romanen de to hovedfigurer Peter og Jon, der på skift optræder som historiens jeg-fortæller. Samtidig med dette vekslende fortællerperspektiv er romanen delt op i en række afsnit, der fra ’tolv uger før’ nærmer sig det afgørende tidspunkt, som anslagets planer om mord lægger op til. I kraft af denne komposition oppebæres romanen af en tydelig suspense-effekt, alt imens Peter og Jons fælles fortid og nuværende krisesituation bliver tydelig for læseren.

50904555

De to hovedkarakterer står begge midt i en livskrise. Jon har forladt sin kæreste og det velordnede liv som gymnasielærer i København og er vendt tilbage til sin fødeø Langeland for at give slip og tilsyneladende gå i hundene. Peter er kriseramt som tømrer, og hans kone Malene har forladt ham til fordel for en ny mand, og har taget sønnen Magnus med sig.

Peter og Jons historier er ikke bare flettet sammen i kraft af bogens komposition. De er også knyttet sammen i kraft af et barndoms- og ungdomsvenskab og et fælles traume. For de oprindeligt bedste venner mistede den fælles ven Christian, da de som et ungdommeligt ritual udfordrede hinanden til at forcere Langelandsbroen på det allerhøjeste punkt. Jon er hårdest ramt af ungdomsulykken, da han på den skæbnesvangre aften havde kysset med den pige, Christian havde set sig varm på. Han er plaget af skyld og ser ulykken som et bevidst selvmord, han er skyld i. Det er derfor, han er vendt tilbage; for ikke længere at flygte, men med en uklar forestilling om at få afklaring på alt det hengemte og smertende. Det betyder, at han får kontakt til Natasja, Christians lillesøster, hvis liv også på mange måder virker kuldsejlet oven på broderens død. Da Jon tager job som vicevært på en lokal skole, begynder han desuden at bruge tid med Peters søn Magnus.

Først til allersidst får man en afklaring på det mord og selvmord, som bebudes i romanens anslag. Her mødes de to gamle venner igen på Langelandsbroen i en højdramatisk afsluttende scene, og igen træder de på afgørende vis ind i hinandens liv.

Romanen binder de to mænds liv sammen i en dramatisk fælleshistorie, hvor tankerne om, hvad der giver et liv retning og sammenhæng, og om, hvad der fængsler os og frigør os som mennesker, ligger som genkommende elementer.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Men"

En anden gren

”San kommer også denne gang på benene. Han vedbliver med at være den, han er. Han er så ugenert og samtidig så ordentlig i sin måde at opføre sig på. Lige meget hvor syg han er, stiller han altid skoene pænt, hænger kåben på en bøjle og lægger resten af tøjet sammen på en skammel.”

”En anden gren”, s. 526.

I 2017 udkom den eneste roman, som Jesper Wung-Sung ifølge eget udsagn hele sit liv har vidst, han skulle skrive. Det er den stort anlagte roman En anden gren” om forfatterens oldeforældre og deres dramatiske kærlighedshistorie i begyndelsen af 1900-tallet.

Forfatterens oldefar San Wung Sung fra den kinesiske handelsby Canton anløber København i 1902. Han er netop fyldt nitten og er en af de ’ægte’ kinesere, som københavnerne kan opleve i Tivolis nye eksotiske udstilling. På helt utrolig vis møder han den jævnaldrende Ingeborg Danielsen, og de to forelsker sig.

53369685

Romanens seks dele følger det unge par gennem svære og turbulente år fra 1902 til 1926 – først i København, siden i Frederikshavn og Berlin for til sidst at vende tilbage til København, hvor San dør af den tuberkulose, der længe har luret i kulissen. Undervejs får det unge par seks børn, hvoraf tre dør. Romanen slutter med en rørende scene, hvor Herbert, den ældste af Sans og Ingeborgs overlevende børn, på grund af smittefare må tage afsked med sin far gennem en lukket dør. Det er denne Herbert, der er forfatterens farfar.

Det, som særligt fascinerer i romanen, er dens to hovedpersoner. Og Wung-Sung lader læseren komme helt tæt på dem begge ved at lade det fortællermæssige fokus skifte gennem hele romanen. Den interessante mand San, der trods den fremmede og på mange måder uvenlige verden, han vandrer igennem, synes at rumme en uendelig besindighed og pli. Han forbliver en gådefuld og kompleks figur; på en og samme tid eksotisk sart og stoisk stærk og urokkelig.

Ingeborg er som figur ikke mindre interessant – i det ordløse møde med San ser hun på mærkværdigvis for første gang sit eget liv i klartekst. Og da hun satser på kærligheden til San, reagerer hendes familie ved at slå hånden af hende. Prisen for at vælge kærligheden til er for Ingeborg enorm.

På den måde bliver den over hundrede år gamle slægtshistorie også et interessant spejl på vor tids måde at forstå og forholde sig til mennesker, der for os er fremmede og anderledes.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "En anden gren"

Kvinde set fra ryggen

”En barndom fuld af skrækfortællinger om mennesker, skibe og heste, der har mistet livet på grund af strømmen i Grønsund. Det er sådan jeg har det, tænker Ida. Rolig udenpå, men med et hjerte, der trækker som denne strøm. Hvor mon det vil flyde hen?”
”Kvinde set fra ryggen”, s. 18.

I 2021 udkom Jesper Wung-Sungs roman ”Kvinde set fra ryggen”. Den synes båret af et ønske om at gøre bifiguren til hovedperson, om at vise det egentlige menneske bag et malerisk motiv. Det er nemlig kvinden Ida Ilsted, der blev gift med en af Danmarks mest berømte malere, Vilhelm Hammershøi, som Wung-Sung gør til romanens hovedperson og omdrejningspunkt. Hvilken historie får man, hvis man giver stemme til det berømte motiv, men ukendte menneske, den rygvendte kvinde med den blottede nakke?

Den historie bliver både til en periodefortælling om Danmark ved indgangen til det 20. århundrede, om sociale skel og virkeligheder. Ida Ilsted er den simple købmandsdatter, der via sit ægteskab laver en usædvanlig social rejse og skal tumle med en ny og fremmed verden fuld af patriciervillaer, elitær kultur, museer og udlandsrejser. Det er også en kvinderoman, der hævder den i historieskrivningen perifere kvindelige bifigur og gør hendes liv til det spændende og vedkommende centrum for den personbundne fortællers beretning.

38748424

Men mest af alt er det det eksistentielle niveau, der udgør den fortællermæssige drivkraft i Wung-Sungs skildring af Ida Hammershøi. Hun er en skikkelse, der kæmper med at finde og forstå sin plads og rolle i livet. Hun virker på én gang stærk og skrøbelig. Skrøbeligheden hænger sammen med en brors tidlige død og moderens mentale sygdom. Gennem hele romanen kæmper Ida med angsten for, at moderens sindssyge er gået i arv.

Det søgende og usikre præger også de indre linjer i forholdet mellem Vilhelm og Ida Hammershøi. De synes at dele en grundlæggende følelse af at være malplacerede og fremmedgjorte, men de er samtidig ikke rigtig i stand til at kommunikere dette fælles grundvilkår med hinanden.

I slutningen væves et symbolsk lag ind i romanen, som også fungerer som en tolkning af Ida og Vilhelms forhold. I en række kapitler, der skyder sig ind imellem det realistiske og kronologisk fremadskridende hovedspor, møder vi spejlingsfiguren Adi. Hun er på en eventyrlig rejse for at redde sin bror. Det er en historie om selvopofrelse og forhindringer, men netop også om at nå sit mål til trods. Et udsagn hele romanen deler.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Kvinde set fra ryggen"

Videoklip
Jesper Wung-Sung taler om "Kvinde set fra ryggen" med Litteraturformidler Sarah Hvidberg, august 2021.

Genrer og tematikker

Jesper Wung-Sung har med sit efterhånden omfattende forfatterskab vist, at han mestrer den korte novelleform, hvor den stramt skårede handling gøres levende af et mundret og kontant sprog, der lader læseren komme tæt på den brogede skare af kulørte figurer, der befolker fortællingerne. Men det stort anlagte episke forløb har han også opdyrket i en række digre romaner.

Humoren er et gennemgående træk ved Wung-Sungs fortællekunst. Mødet med alverdens typer fra et hverdagsligt og provinsielt miljø giver ofte læseren anledning til at trække på smilebåndet. Men der er også altid noget mere alvorligt eksistentielt på spil, noget der brænder på. I Wung-Sungs optik virker mennesket mest ærligt og autentisk, når det er kriseramt. For midt i det hele lugter det også af frihed – friheden til at blive klogere på sig selv og finde sin egen vej videre frem.

Det er også denne type udsatte og eksistentielt uafklarede figurer, der interesserer forfatteren i hans nyere biografiske og exofiktive værker – om det er hans egne oldeforældres historie som i ”Den anden gren” eller om det er i skildringen af Ida Hammershøi og hendes samliv med den berømte maler. Her udspiller de eksistentielle dramaer sig i større tableauer, hvor skildringen af historiske begivenheder og kulturelle og samfundsmæssige strømninger også får en væsentlig funktion i fortællingerne. Eller senest i skildringen af proletardrengen Hans Christians evne til at fortrylle både sig selv og sit publikum. 

Beslægtede forfatterskaber

Der kan ikke herske megen tvivl om, at den maskuline figur i alle dens faser fra barndom over ungdommen til voksenlivet står helt centralt i Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Overalt i hans værker portrætteres de i deres sammensatte og konfliktfyldte natur, karske og skrøbelige, stupide og elskværdige. Og som sådan er Wung-Sung en litterær mandeforsker på linje med forfattere som Bent Vinn Nielsen, norske Erlend Loe og svenske Jonas Khemiri. Stilen er ofte realistisk med fokus på hverdagens helte, som de folder sig ud i deres provinsielle omgivelser. Jesper Wung-Sungs historier kan med deres realistiske tone give mindelser om forfatteren Helle Helle. Wung-Sungs univers er præget af en gennemgående humor, der til tider er vanvittig og rablende, men ofte også sart og underspillet. Sproget er stramt og mundret og leger med mellemrum med fraser fra populærkulturens kulørte mytologi. Med den allestedsnærværende og alsidige form for humor kan man finde ligheder mellem Jesper Wung-Sung og en lang række forfattere som bl.a. Ole Lund Kirkegaard, Villy Sørensen og Leif Panduro.

Wung-Sung har i de senere romaner arbejdet med det exofiktive greb, hvor fortællingen på en gang er forpligtet på et historisk forlæg og samtidig lægger farver på fortidens billeder i kraft af en fiktionaliserende indlevelse. En bestræbelse, der samtidig kredser om kunstens muligheder og omkostninger. Denne interesse deler Wung-Sung med en række samtidige forfattere, bl.a. Rakel Haslund-Gjerrild i romanen ”Adam i Paradis” (2021) om maleren Kristian Zahrtmann og med Hanne-Vibeke Holst i romanen ”Kriger uden maske” (2022) om kunstneren Sonja Ferlov Mancoba.

Bibliografi

Bøger for voksne

Wung-Sung, Jesper: To ryk og en aflevering. 1998. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Kender du ikke akkusativ. 1999. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Og havet klapper. 2000. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Lidt berømt, meget berygtet. 2006. En skolelærerroman.
Wung-Sung, Jesper: Mænd er fra Marstal. 2007. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Trælår. 2009. Novellesamling.
Wung-Sung, Jesper: Lille spejl. Forlaget Fugl, 2011.
Wung-Sung, Jesper: Men. Samleren, 2014. Roman.
Wung-Sung, Jesper: En anden gren. Rosinante, 2017.
Wung-Sung, Jesper: Der danser en virus. Fugl, 2020. Illustrationer/papirklip H.C.Andersen. Digte.
Wung-Sung, Jesper:
Kvinde set fra ryggen. Politiken, 2021. Roman.
Wung-Sung, Jesper:
Så lad det være. Gyldendal, 2022. Essays.
Wung-Sung, Jesper:
Ud af ti mænd. Politiken, 2023. Noveller.
Wung-Sung, Jesper:
Hans Christian. Politikens forlag, 2024. Roman.

Bøger for børn og unge

Wung-Sung, Jesper: Kamelen kom til sidst. 2001. Billedbog illustreret af Ursula Seeberg.
Wung-Sung, Jesper: En - to - tre - NU!. 2001. Ungdomsroman.
Wung-Sung, Jesper: Pelle Johns engle. 2002. En drengeroman.
Wung-Sung, Jesper: Alamo. 2005. Billedroman illustreret af Rasmus Bregnhøj.
Wung-Sung, Jesper: Fugleskræmslet. 2007. En teenagegyser.
Wung-Sung, Jesper: Fugleskræmslet II – Swinging London. 2008. En teenagegyser.
Wung-Sung, Jesper: Ægte brøker. 2009. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Den sidste henrettelse. Høst, 2010. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Tretten tynde teenagere. Dansklærerforeningen, 2010. Noveller.
Wung-Sung, Jesper: Kopierne. 2010. Ungdomsroman.
Wung-Sung, Jesper: Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl. Forlaget Fugl, 2012. Noveller.
Wung-Sung, Jesper: Skolen. Høst, 2013. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Ud med Knud. Høst, 2014. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Kopierne. Høst, 2015. Illustrator: Søren Jessen. Grafisk roman.
Wung-Sung, Jesper: Zam. Høst, 2015. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Den hvide kanin og den sorte hat. Høst, 2016. Billedbog.
Wung-Sung, Jesper: Lillefingeren. Høst, 2017.
Wung-Sung, Jesper: Dyrene og tiden. Høst, 2017- Kunstner: Ursula Seeberg. Billedbog.
Wung-Sung, Jesper: Lynkineser. Dansklærerforeningen, 2017. Erindringer.
Wung-Sung, Jesper: Alfred og gabestokken. Høst, 2018. Roman.
Wung-Sung, Jesper: Mine ar.
Gyldendal, 2021. Erindringer.

Tegneserie

Wung-Sung, Jesper: Diego & Dolly. Høst, 2016. Kunstner: Palle Schmidt.
Wung-Sung, Jesper. Den uægte. Høst, 2018. Kunstner: Palle Schmidt.

Andre tekster af Jesper Wung-Sung

Wung-Sung, Jesper: Fængslende kroppe. 1993. Politiken. 1993-02-06.
Wung-Sung, Jesper: I am here: indtryk fra et asylcenter på Stevns. 1998. Aktuelt. 1998-11-20.
Wung-Sung, Jesper: Julemændene kommer. 1998. Berlingske tidende. 1998-10-21.
Wung-Sung, Jesper: Siesta. 1998. Politiken. 1998-07-16.
Wung-Sung, Jesper: Dag ny. 1998. Ildfisken, nr. 18. April. Side 41-42.
Wung-Sung, Jesper: 301 kilometer. 1999. Ud & se. April. Side 88-91.
Wung-Sung, Jesper: For sportens skyld. 1999. Berlingske tidende, sektion 3, s. 6. 1999-11-07.
Wung-Sung, Jesper: Kvinden der slugte et kukkuk-ur og Det lille bjerg. 1999. Flyvefisk. Antologi (red. Kari Sønsthagen).
Wung-Sung, Jesper: Samvittighedens stemme. 1999. Berlingske tidende, sektion 3, s. 6. 1999-02-28.
Wung-Sung, Jesper: Stig op i sumo-ringen. 1999. Berlingske tidende. Sektion 3, s. 6. 1999-06-06.
Wung-Sung, Jesper: Til afdansningsbal. 1999. Berlingske tidende. Sektion 3, s.6. 1999-07-25.
Wung-Sung, Jesper: At sige tak. 2000. Go’ nu nat. Godnathistorier for voksne. Antologi (red. Lene Outzen).
Wung-Sung, Jesper: Den sidste kunde. 2000. Aktuelt. Side 13. 2000-12-30.
Wung-Sung, Jesper: E-jerfornemmelser. 2000. Bogmarkedet. Årg. 146, nr. 37. Side 8-9.
Wung-Sung, Jesper: Kødet. 2000. Weekendavisen. Kultur, s. 7. 2000-07-21.
Wung-Sung, Jesper: Force Majeure. 2001. Weekendavisen. Bøger, s.4-5. 2001-07-20.
Wung-Sung, Jesper: I fantasiens mågeflok. 2001. Aktuelt. Side 19. 2001-03-31.

Om forfatterskabet

Artikler

Halskov Christensen, Michael: De primitive mænd. Interview i Information, 1998-09-09.
Liebermann, Cecilie: Det hele bliver skovlet ind med skeer. Interview i Retorik Magasinet. 1999. Årg. 9, nr. 31. Side 28-30.
Petersen, Rikke og Mette Kirkegaard Kramshøj: Rigtige Mænd. 2002. Reception. Nr. 46. Side 1926.

Web

Forfatterens egen hjemmeside

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jesper Wung-Sung

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Jannerup Andersen, Michael: Fem spørgsmål til forfatteren. Interview i Jyllands-Posten, 2006-03-11.
Mikkelsen, Morten: Til forsvar for skolelæreren. Interview i Kristeligt Dagblad, 2006-03-09.