Jonas Hassen Khemiri

Jonas Hassen Khemiri er født i Stockholm i 1978. Han har studeret litteraturvidenskab og international økonomi i Stockholm og Paris. Han debuterede i 2003 med “Ett öga rött”, der hurtigt blev en prisbelønnet bestseller og siden er blevet opført som teaterstykke og filmatiseret. I 2006 udkom hans næste roman “Montecore – en unik tiger”, der ligeledes blev positivt modtaget af både anmeldere og læsere. Siden sin debut som romanforfatter har Khemiri desuden skrevet en række dramaer, som er blevet sat op i flere lande og for hvilke han har modtaget flere priser for. Senest er kommet romanen “Alt det jeg ikke husker”, som vandt den prestigefulde litteraturpris Augustpriset i 2015.

Et centralt tema i Khemiris forfatterskab er retten til at definere sin egen identitet. Hvem bestemmer for eksempel, hvad det vil sige at være rigtig svensk eller rigtig indvandrer for den sags skyld? Den problemstilling har Khemiri selv haft inde på livet, da han er vokset op i Sverige med en svensk mor og en tunesisk fader. Identitetsproblematikken kommer til udtryk på flere planer i bøgerne. Både i sproget hvor svensk, fransk, arabisk og slang blandes på bedste vis. Og i en mere overordnet problematik mellem fakta og fiktion, som når Khemiri optræder under sit eget navn i sine bøger men samtidig står fast på, at bøgerne er fiktion. Eller når han i ”Alt det jeg ikke husker” genfortæller den unge mand Samuels død gennem de personer, der kendte ham bedst. De er selvsagt ikke enige om, hvem Samuel var og hvad der førte til hans død, så hvad er sandheden egentlig?

I Khemiris forfatterskab tager identitetsspørgsmålene ofte udgangspunkt i ens kulturelle tilhørsforhold, og i 2013 skrev Khemiri et åbent brev til Sveriges justitsminister Beatrice Ask som et svar på regeringens stramninger for papirløse indvandrere. I brevet beskriver han i glimt sine personlige oplevelser af racisme i Sverige, artiklen blev dengang Dagens Nyheters mest delte artikel nogensinde og kort efter blev den oversat og bragt i New York Times. Khemiri bor i dag i Stockholm og er far til to børn.

I Jonas Hassen Khemiris debutroman “Ett öga rött” fra 2003 (“Et øje rødt”, 2004) møder vi den identitetsforvirrede teenager Halim. Han er født og opvokset i Sverige, men begge hans forældre er fra Marokko. Af det omgivne samfund opfattes Halim som indvandrer, af lærerne på skolen som et problembarn, af butiksvagterne som potentiel tyv og af samfundet generelt som en ballademager. Selv forsøger Halim at danne sig en identitet som ’tankesultan’, som er den type af indvandrer som han mener at svenskerne hader allermest, fordi han ser igennem alle løgne, en selvtildelt titel med konnotationer til hans arabiske rødder.

25384792

Halim mener at have gennemskuet det svenske samfunds tvangsintegration af indvandrere, og i sin notesbog nedskriver han lignende konspirationsteorier, tanker, følelser og dagligdagsoplevelser fra sit liv, mens han langsomt forsøger at finde sig selv midt mellem to kulturer. Men i sin iver for at afsløre svenskernes fremmedhad er Halim blind over for sin egen racisme, han taler nedsættende om jøderne, og han ser ned på indvandrere, der villigt lader sig integrere, heriblandt sin egen far, der gør hvad han kan for at blive så svensk som muligt. Halims modvilje mod Sverige handler altså i høj grad også om hans forhold til faderen.

Halims mor er død, kort inden Halim begynder at skrive sin notesbog. Faderen har i sin sorg afskrevet alt, hvad der minder ham om hende og derfor også en del af sin arabiske baggrund. Faderens vilje til integration og Halims mangel på samme er ved at skille dem ad. Halim søger i stedet for forståelse og trøst hos den ældre dame Dalanda, der belærer ham om svenskernes had mod indvandrere og nogle indvandrergruppers dovenskab. Først da Halims far vil vedkende sig sin arabiske baggrund og træder i karakter som autoritet, kan han igen fungere som en fornuftigt forbillede for Halim, der dermed kan bygge bro mellem sine to kulturelle tilhørssteder, det arabiske og det svenske.