J. D. Salinger

Artikel type
voksne
filmanmelderen cand. phil., Bo Green Jensen. 2002.
Main image
Salinger, J. D.
Foto: POLFOTO

Indledning

Som forfatterskæbne hører J.D. Salinger til de særeste vi kender. Hans samlede værker tæller fire bøger, én roman og tre bind med noveller, udgivet i årene 1951 til 1963. Siden har amerikaneren ikke ønsket at delagtiggøre offentligheden i sit virke. Alligevel er han fortsat en af sin tids mest læste forfattere. Jerome David Salinger blev født i New York den 1. januar 1919. Hans jødiske far drev forretning, mens hans irske mor passede familien. Det gik så godt, at Salinger-klanen i 1922 kunne indtage et hus på Park Avenue. Salingers fiktive skikkelser deler denne privilegerede baggrund, som de i vid udstrækning også tager skarp afstand fra. De deler endvidere en familiefølelse, som på godt og ondt er stoffet der binder dem sammen og holder dem oppe. Resten af verden får ikke mange chancer.  Salinger døde i januar 2010.

 

25345312

Blå bog

Født: 1. januar 1919 i New York, USA.

Død: 27. januar 2010 i Cornish, New Hampshire, USA.

Uddannelse: Valley Forge Military Academy i Pennsylvania, studeret ved Columbia University.

Debut: Forbandede ungdom. 1951. Oversat efter ”The Catcher in the Rye” (1951) af Vibeke Cerri. 1967.

Litteraturpriser: Ingen.

Seneste udgivelse: Der skal være højt til loftet, tømrer og Seymour - en introduktion. 1963. Oversat efter ”Raise High the Roof Beam, Carpenters and Seymour: An Introduction” (1963) af Vibeke Cerri. 1964.

 

Den usynlige mand

Efter krigen begyndte han at offentliggøre sine noveller i mondæne magasiner som Esquire og The New Yorker. 35 tekster blev det til før Forbandede ungdom. Herefter fulgte et lille tiår, hvor Salinger i nogen grad spillede spillet og gjorde de ting, man forventer af en forfatter. I 1953 slog han sig ned i New Hampshire, og efter 1962 har han ikke talt med pressen. Kun én anden amerikansk forfatter, Thomas Pynchon, har været lige så usynlig. Imidlertid publicerer Pynchon én stor roman hvert tiende år. Salinger har været tavs i 40 år efterhånden.

Englænderen Ian Hamilton, som i 1985 forsøgte at få kontakt med Salinger, da han blev bedt om at skrive en biografi, fortæller i In Search of J.D. Salinger (1988) historien om, hvordan hans bog ikke blev til noget. Salinger ville ikke have beskrevet sit levned. Hamiltons forlæggere havde regnet med at kunne offentliggøre en bog, som ikke direkte citerede Salingers værker (og juridiske ejendom). De mente, at han holdt sit privatliv for kært til at stå frem og standse Hamiltons bog.

Her tog de fejl. I 1986 gik Salinger i retten for med næb og kløer at standse udgivelsen af en biografi. Han vandt sagen og sikrede sig således retten til et privatliv. Enkelte fotos blev taget, da han stod frem. Et af dem viser en vred gammel mand med viltert hvidt hår. Ophidset hamrer han næven mod bilruden, som fotografen arbejder bag. Det er et forbløffende billede. Gennem alle årene har Salingers værker været prydet af det noble ungdomsfoto, som blev taget i forbindelse med udgivelsen af Forbandede ungdom. Med ét var han 50 år ældre og skræmmende gammel.

Holden Caulfield

Salingers særprægede historie ville næppe være interessant, hvis man ikke længere læste hans bøger. Det gør man imidlertid alle vegne og hver eneste dag, især i skoler og på gymnasier over hele den vestlige verden. Forbandede ungdom er en autentisk amerikansk klassiker, og romanen blev tidligt vurderet som sådan.

Det er hverken handlingen eller tematikken, der gør den unik. Det er stemmen, som den 16-årige Holden Caulfield bruger til at fortælle med. Den er siden blevet en konvention i sig selv. Vi har vænnet os til teenagere, der taler troværdigt ’’til kameraet’’ og henvender sig i en autentisk form, men i 1951 var det uhørt. Selve begrebet teenager var nyt, og Holden Caulfields attitude repræsenterede noget ægte og uset. Hør blot, hvordan han kommer læseren i møde:

’’ Hvis De virkelig gider høre om det, vil De sikkert først have at vide, hvor jeg er født og hvordan min stakkels, elendige barndom var, og hvad mine forældre bestilte, før de fik mig og alt det der sludder à la David Copperfield, men jeg har ærlig talt ikke spor lyst til at ribbe op i det. For det første keder al den slags mig, og for det andet ville min far og mor få et slagtilfælde, hvis jeg gav mig til at fortælle personlige ting om dem. ’’

På det ydre plan sker der ikke meget i Forbandede ungdom. Lige før jul er Holden blevet bortvist fra skolen. Over en weekend strejfer han rundt i New York, mens han fortæller læseren om sin familie og sin baggrund. Han besøger en lærer som ikke forstår ham, flirter med en prostitueret, telefonerer til mulige kærester og ender med at opsøge sin lillesøster Phoebe, som er den diametrale modsætning til storebroderen D.B. Denne er blevet manuskriptforfatter i Hollywood og har vist sig at være en af de ’’phoneys’’, som i Holdens øjne er værre end de oplagt og målbevidst onde i verden.

Der sker kun lidt i Forbandede ungdom. Alligevel lægges en hel verden frem.