j d salinger
Foto: Files / Scanpix

J. D. Salinger

filmanmelderen cand. phil., Bo Green Jensen. 2002.
Top image group
j d salinger
Foto: Files / Scanpix
Main image
Foto: POLFOTO

Indledning

Som forfatterskæbne hører J.D. Salinger til de særeste vi kender. Hans samlede værker tæller fire bøger, én roman og tre bind med noveller, udgivet i årene 1951 til 1963. Siden har amerikaneren ikke ønsket at delagtiggøre offentligheden i sit virke. Alligevel er han fortsat en af sin tids mest læste forfattere. Jerome David Salinger blev født i New York den 1. januar 1919. Hans jødiske far drev forretning, mens hans irske mor passede familien. Det gik så godt, at Salinger-klanen i 1922 kunne indtage et hus på Park Avenue. Salingers fiktive skikkelser deler denne privilegerede baggrund, som de i vid udstrækning også tager skarp afstand fra. De deler endvidere en familiefølelse, som på godt og ondt er stoffet der binder dem sammen og holder dem oppe. Resten af verden får ikke mange chancer.  Salinger døde i januar 2010.

 

25345312

Blå bog

Født: 1. januar 1919 i New York, USA.

Død: 27. januar 2010 i Cornish, New Hampshire, USA.

Uddannelse: Valley Forge Military Academy i Pennsylvania, studeret ved Columbia University.

Debut: Forbandede ungdom. 1951. Oversat efter ”The Catcher in the Rye” (1951) af Vibeke Cerri. 1967.

Litteraturpriser: Ingen.

Seneste udgivelse: Gloser og kommentarer til J.D. Salinger: The catcher in the rye. Klingbjerg, 2007. Udarbejdet af Bent Schøtt-Kristensen.

 

Artikel type
voksne

Indledning

Som forfatterskæbne hører J.D. Salinger til de særeste vi kender. Hans samlede værker tæller fire bøger, én roman og tre bind med noveller, udgivet i årene 1951 til 1963. Siden har amerikaneren ikke ønsket at delagtiggøre offentligheden i sit virke. Alligevel er han fortsat en af sin tids mest læste forfattere.

Jerome David Salinger blev født i New York den 1. januar 1919. Hans jødiske far drev forretning, mens hans irske mor passede familien. Det gik så godt, at Salinger-klanen i 1922 kunne indtage et hus på Park Avenue. Salingers fiktive skikkelser deler denne privilegerede baggrund, som de i vid udstrækning også tager skarp afstand fra. De deler endvidere en familiefølelse, som på godt og ondt er stoffet der binder dem sammen og holder dem oppe. Resten af verden får ikke mange chancer.

Efter at have lagt sig ud med sin lokale skole, blev Salinger indskrevet på Valley Forge Military Academy i Pennsylvania. Denne institution er modellen for kostskolen Pencey i gennembrudsbogen The Catcher in the Rye (1951, dansk: Forbandede ungdom), Salingers eneste roman. Hans tekster baserer sig på en personlig erfaring. Imidlertid har han stædigt standset ethvert forsøg på at skrive en egentlig biografi.

Som 17-årig tog Salinger eksamen fra Valley Forge, studerede halvhjertet ved bl.a. Columbia University, begyndte stilfærdigt at skrive og fungerede 1942-45 som sergent i den amerikanske hær. Flere af hans personer mister livet eller traumatiseres under 2. verdenskrig. Det er svært at blive klog på, hvad Salinger selv havde med sig tilbage.

Den usynlige mand

Efter krigen begyndte han at offentliggøre sine noveller i mondæne magasiner som Esquire og The New Yorker. 35 tekster blev det til før Forbandede ungdom. Herefter fulgte et lille tiår, hvor Salinger i nogen grad spillede spillet og gjorde de ting, man forventer af en forfatter. I 1953 slog han sig ned i New Hampshire, og efter 1962 har han ikke talt med pressen. Kun én anden amerikansk forfatter, Thomas Pynchon, har været lige så usynlig. Imidlertid publicerer Pynchon én stor roman hvert tiende år. Salinger har været tavs i 40 år efterhånden.

Englænderen Ian Hamilton, som i 1985 forsøgte at få kontakt med Salinger, da han blev bedt om at skrive en biografi, fortæller i In Search of J.D. Salinger (1988) historien om, hvordan hans bog ikke blev til noget. Salinger ville ikke have beskrevet sit levned. Hamiltons forlæggere havde regnet med at kunne offentliggøre en bog, som ikke direkte citerede Salingers værker (og juridiske ejendom). De mente, at han holdt sit privatliv for kært til at stå frem og standse Hamiltons bog.

Her tog de fejl. I 1986 gik Salinger i retten for med næb og kløer at standse udgivelsen af en biografi. Han vandt sagen og sikrede sig således retten til et privatliv. Enkelte fotos blev taget, da han stod frem. Et af dem viser en vred gammel mand med viltert hvidt hår. Ophidset hamrer han næven mod bilruden, som fotografen arbejder bag. Det er et forbløffende billede. Gennem alle årene har Salingers værker været prydet af det noble ungdomsfoto, som blev taget i forbindelse med udgivelsen af Forbandede ungdom. Med ét var han 50 år ældre og skræmmende gammel.